Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1942065_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. september 2018
Enheden for Internatio-
nalt Politisamarbejde
Sofie Marner
2018-0030-1270
785847
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 849 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anne Vibe Bengtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 849: Spm. om ministeren mener, at det vil være muligt inden for rammerne af EMRK at gennemføre et tiltag, hvor politiets nuværende tidsfrister for brugen af ANPG-data på hhv. 24 timer og op til 30 døgn fastholdes, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 849 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at det vil være muligt inden for rammerne
af EMRK at gennemføre et tiltag, hvor politiets nuværende tids-
frister for brugen af ANPG-data på hhv. 24 timer og op til 30
døgn fastholdes, men at der føres et register, hvor oplysningerne
gemmes i f.eks. et år, hvor politiet, såfremt søgeadgang i data,
der er over 30 dage, ønskes, via en kendelse vil kunne få adgang
til at gennemføre en søgning, hvis det er som led i større efter-
forskninger, hvor politiet eksempelvis kun meget lang tid efter
at en forbrydelse er begået finder gerningsstedet eller findeste-
det, og mener ministeren, at et sådan forslag
hvis det gennem-
føres
vil være medvirkende til at øge opklaringsprocenten på
de alvorligste sager?”
Svar:
1.
Jeg er grundlæggende positiv over for tiltag, der kan styrke dansk politis
evne til at bekæmpe kriminalitet.
Jeg har bedt Rigspolitiet om at se på, om de nuværende regler for opbeva-
ring af oplysninger, der er indsamlet ved brug af automatisk nummerplade-
genkendelse (ANPG) kan tilpasses. Jeg forventer på den baggrund at drøfte
dette med partierne bag flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens
økonomi i løbet af efteråret.
Jeg kan supplerende oplyse, at der vil blive igangsat en tilbundsgående ek-
stern undersøgelse af politiets, anklagemyndighedens og PET’s håndtering
af data. Undersøgelsen vil også omfatte ANPG. Den eksterne undersøgelse
skal give et overblik over de data, som politiet, PET og anklagemyndighe-
den opbevarer. Samtidig skal regler og praksis for opbevaring og sletning af
data kortlægges, så det sikres, at reglerne bliver overholdt. Derudover skal
it-sikkerheden hos de enkelte myndigheder undersøges, herunder arbejdet
med risikovurderinger, sikkerhedstiltag mv. Der skal fremkomme anbefa-
linger til forbedringer, hvis der afdækkes områder, hvor reglerne ikke over-
holdes eller hvor sikkerheden er utilstrækkelig.
2.
Offentlige myndigheders behandling af oplysninger, der har forbindelse
til enkeltpersoners privatliv, er omfattet af retten til respekt for privatliv,
som er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 8, stk. 1. Det følger af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig
myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 849: Spm. om ministeren mener, at det vil være muligt inden for rammerne af EMRK at gennemføre et tiltag, hvor politiets nuværende tidsfrister for brugen af ANPG-data på hhv. 24 timer og op til 30 døgn fastholdes, til justitsministeren
overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund
(proportionalitet) af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryg-
hed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret-
tigheder og friheder.
En ordning, hvorefter der oprettes et register, hvor data i no-hit delen i
ANPG opbevares ud over de nugældende tidsmæssige rammer, vil efter Ju-
stitsministeriets opfattelse udgøre et indgreb i retten til respekt for privatli-
vet efter EMRK artikel 8, stk. 1, for de enkeltpersoner, hvis oplysninger op-
bevares i registret.
Vurderingen af, om et sådant indgreb vil kunne retfærdiggøres efter EMRK
artikel 8, stk. 2, vil bl.a. afhænge af den nærmere udformning af ordningen,
herunder alvorligheden af den kriminalitet, der kan give anledning til at ind-
hente oplysninger.
3