REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 844: MFU spm. om, hvordan retfærdighed og retssikkerhed sikres for alle, der allerede har oplevet tyveri af erstatninger og godtgørelser fra værger, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. juni 2018

Formueretskontoret

Malene Lejbach

2018-0030-1219

774244

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 842 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 844: MFU spm. om, hvordan retfærdighed og retssikkerhed sikres for alle, der allerede har oplevet tyveri af erstatninger og godtgørelser fra værger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 842 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren forholde sig til rimeligheden i, at offeret ikke vil

få sin erstatning eller godtgørelse tilbage ved et civilt søgsmål,

hvis værgen/gerningsmanden ikke har pengene, jf. REU alm. del

bilag 259 (fortroligt)?”

Svar:

En værge har efter værgemålsloven pligt til at varetage interesserne for den,

der er under værgemål, herunder bevare en eventuel formue. Hvis værgen

ønsker at bruge den umyndiges formue, skal værgen have tilladelse fra

Statsforvaltningen. Hvis værgen tilsidesætter sine forpligtelser som værge,

er værgen efter værgemålsloven erstatningsansvarlig over for den, der er un-

der værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

Det betyder, at hvis et barn har penge fra en erstatning eller godtgørelse, og

pengene bliver brugt af en værge, vil barnet efter omstændighederne have

krav på at få erstatning fra værgen. Det vil være op til domstolene i forbin-

delse med et civilt søgsmål at vurdere, om der i det konkrete tilfælde er

grundlag for erstatning.

Hvis domstolene finder, at værgen uberettiget har brugt pengene og dermed

er erstatningsansvarlig over for den, der var under værgemål, har værgen

pligt til at betale et nærmere angivet beløb.

Hvis værgen ikke betaler det skyldige beløb, vil dommen kunne tvangsfuld-

byrdes i fogedretten efter de almindelige regler i retsplejeloven. Det inde-

bærer bl.a., at hvis værgen eksempelvis har en fast ejendom eller andre ak-

tiver, kan fogedretten foretage udlæg heri, hvilket i sidste ende giver mulig-

hed for f.eks. at kræve aktivet solgt på en tvangsauktion.

Der gælder således en række regler, der skal være med til at sikre, at en per-

son, der har været under værgemål, kan få sine penge igen, hvis værgen ube-

rettiget har brugt pengene. Det vil dog i sidste ende afhænge af, om værgen

har penge eller aktiver, f.eks. fast ejendom, som der kan foretages udlæg i.

Det er naturligvis ikke rimeligt, at et barn, der har fået tilkendt en godtgø-

relse eller erstatning, risikerer ikke at få gavn af de penge. Det er derfor min

opfattelse, at der er behov for at sikre, at pengene fra starten beskyttes mod

værgens uberettigede brug heraf.

Som det fremgår af besvarelsen af 25. maj 2018 af spørgsmål nr. 702 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, har den konkrete sag, der er omtalt i det

bilag, der er nævnt i besvarelsen, derfor givet mig anledning til at bede mine

embedsmænd om at se på reglerne med henblik på hurtigst muligt at

stramme yderligere op, så vi ikke fremadrettet kommer til at se lignende sa-

ger. Det er min forventning at fremsætte forslag herom inden udgangen af

2018.