Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1915544_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. juni 2018
Formueretskontoret
Malene Lejbach
2018-0030-1221
774301
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 844 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 844: MFU spm. om, hvordan retfærdighed og retssikkerhed sikres for alle, der allerede har oplevet tyveri af erstatninger og godtgørelser fra værger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 844 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren forholde sig til, hvordan retfærdighed og retssik-
kerhed sikres for alle, der allerede har oplevet tyveri af erstatnin-
ger og godtgørelser fra værger?”
Svar:
Med vedtagelsen af retfærdighedspakken er der pr. 1. april 2018 bl.a. ind-
ført en nedre grænse for tortgodtgørelse på 150.000 kr. i sager, hvor der er
tale om grove tilfælde af seksuelle misbrug af børn, som strækker sig over
en årrække, og hvor barnet har et tillids- eller afhængighedsforhold til ger-
ningsmanden. Derudover er niveauet for tortgodtgørelse i alle sager om
seksuelle krænkelser forhøjet med ca. 1/3, og niveauet for tortgodtgørelse i
sager om fuldbyrdet voldtægt er forhøjet med yderligere ca. 1/3.
Det må derfor forventes, at der som følge af forhøjelsen af godtgørelsesni-
veauet fremover vil ske et fald i antallet af sager, hvor børn, der har været
udsat for seksuelle overgreb, tilkendes en godtgørelse på under 75.000 kr.
Det indebærer samtidig også, at sådanne godtgørelser fremover i videre om-
fang vil skulle bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, således at vær-
gen ikke selv vil have direkte adgang til pengene. Der henvises til besvarel-
sen af 25. maj 2018 af spørgsmål nr. 714 (Alm. del) fra Folketingets Rets-
udvalg.
Hvis en værge tilsidesætter sine forpligtelser som værge, er værgen efter
værgemålsloven erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål,
for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.
Det vil være op til domstolene at vurdere, om der i et konkret tilfælde er
grundlag for at få erstatning fra en værge, der har brugt en erstatning eller
godtgørelse tilkendt den person, der var under værgemål. Hvis domstolene
finder, at værgen uberettiget har brugt pengene og dermed er erstatnings-
ansvarlig over for den, der var under værgemål, har værgen pligt til at be-
tale erstatning. Kravet mod værgen vil være underlagt en særlig forældel-
sesregel, hvorefter forældelsesfristen først begynder at løbe ved værgemå-
lets ophør. Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 841
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 842 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, er det naturligvis ikke rimeligt, at et barn,
der har fået tilkendt en godtgørelse eller erstatning, risikerer ikke at få gavn
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 844: MFU spm. om, hvordan retfærdighed og retssikkerhed sikres for alle, der allerede har oplevet tyveri af erstatninger og godtgørelser fra værger, til justitsministeren
af pengene. Jeg forventer derfor inden udgangen af 2018 at fremsætte lov-
forslag, der har til formål at sikre, at vi ikke fremadrettet kommer til at se
lignende sager.
3