Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1914942_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. juni 2018
Formueretskontoret
Malene Lejbach
2018-0030-1219
774244
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 842 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 842: MFU spm. om ministeren vil forholde sig til rimeligheden i, at offeret ikke vil få sin erstatning eller godtgørelse tilbage ved et civilt søgsmål, hvis værgen/gerningsmanden ikke har pengene, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 842 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren forholde sig til rimeligheden i, at offeret ikke vil
få sin erstatning eller godtgørelse tilbage ved et civilt søgsmål,
hvis værgen/gerningsmanden ikke har pengene, jf. REU alm. del
bilag 259 (fortroligt)?”
Svar:
En værge har efter værgemålsloven pligt til at varetage interesserne for den,
der er under værgemål, herunder bevare en eventuel formue. Hvis værgen
ønsker at bruge den umyndiges formue, skal værgen have tilladelse fra
Statsforvaltningen. Hvis værgen tilsidesætter sine forpligtelser som værge,
er værgen efter værgemålsloven erstatningsansvarlig over for den, der er un-
der værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.
Det betyder, at hvis et barn har penge fra en erstatning eller godtgørelse, og
pengene bliver brugt af en værge, vil barnet efter omstændighederne have
krav på at få erstatning fra værgen. Det vil være op til domstolene i forbin-
delse med et civilt søgsmål at vurdere, om der i det konkrete tilfælde er
grundlag for erstatning.
Hvis domstolene finder, at værgen uberettiget har brugt pengene og dermed
er erstatningsansvarlig over for den, der var under værgemål, har værgen
pligt til at betale et nærmere angivet beløb.
Hvis værgen ikke betaler det skyldige beløb, vil dommen kunne tvangsfuld-
byrdes i fogedretten efter de almindelige regler i retsplejeloven. Det inde-
bærer bl.a., at hvis værgen eksempelvis har en fast ejendom eller andre ak-
tiver, kan fogedretten foretage udlæg heri, hvilket i sidste ende giver mulig-
hed for f.eks. at kræve aktivet solgt på en tvangsauktion.
Der gælder således en række regler, der skal være med til at sikre, at en per-
son, der har været under værgemål, kan få sine penge igen, hvis værgen ube-
rettiget har brugt pengene. Det vil dog i sidste ende afhænge af, om værgen
har penge eller aktiver, f.eks. fast ejendom, som der kan foretages udlæg i.
Det er naturligvis ikke rimeligt, at et barn, der har fået tilkendt en godtgø-
relse eller erstatning, risikerer ikke at få gavn af de penge. Det er derfor min
opfattelse, at der er behov for at sikre, at pengene fra starten beskyttes mod
værgens uberettigede brug heraf.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 842: MFU spm. om ministeren vil forholde sig til rimeligheden i, at offeret ikke vil få sin erstatning eller godtgørelse tilbage ved et civilt søgsmål, hvis værgen/gerningsmanden ikke har pengene, til justitsministeren
Som det fremgår af besvarelsen af 25. maj 2018 af spørgsmål nr. 702 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, har den konkrete sag, der er omtalt i det
bilag, der er nævnt i besvarelsen, derfor givet mig anledning til at bede mine
embedsmænd om at se på reglerne med henblik på hurtigst muligt at
stramme yderligere op, så vi ikke fremadrettet kommer til at se lignende sa-
ger. Det er min forventning at fremsætte forslag herom inden udgangen af
2018.
3