Retsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 3193
Doknr.
580357
Dato
28-06-2018
Folketingets Retsudvalg har d. 4. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 832 (alm.
del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 832:
”Hvad
er ministerens holdning til, at danske par der benytter rugemødre i udlandet
ikke har nogle juridiske rettigheder i forhold til rugemoderen, hvis hun vælger at be-
holde barnet efter fødslen også i de tilfælde, hvor barnet biologisk set hører til det
danske par?”
Svar:
Ved en aftale om surrogatmoderskab forstås en aftale om, at den kvinde, der føder
barnet, ikke skal beholde det. Surrogatmoderen føder således barnet for og til en an-
den.
Den danske børnelov bygger på et grundlæggende princip om, at den kvinde, der har
født et barn, skal anses som mor til barnet. Derfor fremgår det også af børnelovens §
33, at en aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet
til en anden, er ugyldig. Derudover gælder der ifølge danske regler et forbud mod
kommercielle surrogataftaler, mens der ikke er et tilsvarende forbud mod altruistiske
surrogataftaler.
Jeg har stor forståelse for ønsket om at blive forælder, men jeg mener samtidig, at når
der efter de danske regler gælder et forbud mod kommercielle surrogataftaler, er det
vigtigt, at vi ikke indretter vores lovgivning og praksis sådan, at forbuddet reelt under-
mineres.
Forbuddet mod kommercielle surrogataftaler afspejler bl.a. et ønske om at beskytte
kvinder mod udnyttelse, ligesom reglerne ligger i tråd med andre retsområder, f.eks.
adoption, der hviler på et klart princip om, at der ikke må handles med børn.