REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om danske myndigheders håndtering af ofre, der har været udsat for psykisk vold, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg Slot 1

1218 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. november 2017

Strafferetskontoret

Marie Mølsted

2017-0030-0426

558845

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 83 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. oktober 2017. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om danske myndigheders håndtering af ofre, der har været udsat for psykisk vold, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 83 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for danske myndigheders håndte-

ring af ofre, der har været udsat for psykisk vold - herunder vej-

ledninger til politi og anklagemyndighed?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1.

Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet håndterer

henvendelser fra personer, der har været udsat for psykisk vold

–

også i tilfælde hvor hændelserne ikke umiddelbart kan henfø-

res under en straffebestemmelse.

Politiet kan blandt andet vejlede personer, der har været udsat

for psykisk vold, om de hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger,

som politiet, andre myndigheder og hjælpeorganisationer kan

tilbyde og iværksætte, herunder akut (f.eks. henvisning til krise-

centre).

Politiet kan også efter omstændighederne anvende politiets

evidensbaserede risikovurderingsværktøjer til at vurdere risi-

koen for, at offeret udsættes for gentagen personlig overlast,

vold mv.

Risikovurderingsværktøjerne anvendes i sager om samlivsrela-

teret vold (SARA:SV), æresrelateret vold (PATRIARK) og i

stalkingsager (SAM) og kan således bruges, hvor den psykiske

vold har karakter af gentagen chikane og forfølgelse, men også

i tilfælde hvor der udover den psykiske vold er begået fysisk

vold, fremsat trusler, anvendt tvang og frihedsberøvelse mv.

Risikovurderingerne foretages af specialuddannede sagsbe-

handlere og/eller efterforskere, der har gennemført Rigspolitiets

certificeringskursus.

Risikovurderingen omfatter en grundig gennemgang af sagens

samlede omstændigheder og af parternes psykosociale trivsel.

Hvis offeret på systematisk vis er blevet eller bliver udsat for

ydmygelser, nedværdigelser, udpræget kontrol, forfølgelse,

overvågning eller lignende, vil dette indgå i vurderingen af risi-

koniveauet og i den endelige planlægning af risikohåndteringen.

I vurderingen vil også indgå, om ofret har pådraget sig psykiske

og/eller fysiske mén, der kan forhindre, at vedkommende kan

tage vare på egen sikkerhed.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om danske myndigheders håndtering af ofre, der har været udsat for psykisk vold, til justitsministeren

Risikovurderingsværktøjerne hjælper politiet til at lave en syste-

matisk og grundig kortlægning af hændelsesforløbet, risiko- og

sårbarhedsfaktorer, således at der på baggrund af risikovurde-

ringen kan iværksættes de nødvendige beskyttelsesforanstalt-

ninger i forhold til den udsatte og den rette forebyggende inter-

vention i forhold til udøveren.

Hvis den psykiske vold har karakter af forfølgelse og/eller

chikane, kan der endvidere begæres tilhold eller opholdsforbud,

herunder midlertidigt strakstilhold der træder i kraft med øje-

blikkelig virkning. Overtrædelse af tilhold og opholdsforbud

kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Rigspolitiet har i januar 2017 udsendt nationale retningslinjer

for politiets håndtering af sager om chikane, forfølgelse og stal-

king. Retningslinjerne skal styrke politiets praktiske håndtering

af sager om chikane, forfølgelse og stalking, herunder sikre at

sagerne oprettes og behandles ensartet og med den fornødne

hurtighed. Endvidere er det formålet med retningslinjerne at

sikre, at udsatte for chikane, forfølgelse og stalking får den

hjælp, som de har brug for fra politiet, og at de oplever, at deres

situation tages alvorligt og håndteres professionelt og effektivt.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har fastsat generelle retningslinjer i Rigsadvo-

katmeddelelsen, afsnittet om vejledning af forurettede mv., om

politiets og anklagemyndighedens vejledning mv. af forurettede

i straffesager.

Det fremgår heraf blandt andet, at politiet ved anmeldelse eller

umiddelbart efter anmeldelse skal vejlede forurettede om reg-

lerne om f.eks. beskikkelse af bistandsadvokat, udpegning af

kontaktperson samt muligheden for erstatning. Politiet skal her-

udover vejlede forurettede om muligheden for offerrådgivning.

Politiets vejledning kan gives i skriftlig form. Rigsadvokaten

har udarbejdet pjecer med råd og vejledning, som politiet kan

udlevere til forurettede eller dennes nære pårørende. Pjecerne er

desuden tilgængelige

–

også på andre sprog end dansk

–

på an-

klagemyndighedens hjemmeside. Pjecerne indeholder blandt

andet information om forskellige organisationer og foreninger,

der kan tilbyde forurettede råd og vejledning.

Rigsadvokaten har herudover i Rigsadvokatmeddelelsen fastsat

retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens behandlin-

ger af sager om samlivsrelateret personfarlige forbrydelser, her-

under håndteringen af forurettede i disse sager. Det fremgår

heraf blandt andet, at det i sager om samlivsrelateret vold mv.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om danske myndigheders håndtering af ofre, der har været udsat for psykisk vold, til justitsministeren

kan være vanskeligt for den forurettede at indgive politianmel-

delse mod en person, som forurettede har eller har haft en tættere

følelsesmæssig relation. Den forurettede kan også være under-

kuet, bange eller afhængig af den anden part og tør måske ikke

indgive anmeldelse. Hensynet til fælles børn kan også medføre,

at forurettede tøver med at anmelde vold eller lignende begået

af den anden forælder. Det er derfor ikke op til forurettede at

afgøre, om der skal gribes ind over for personfarlig kriminalitet,

og politiet skal derfor være særlig opmærksom på at undersøge

tilfælde, hvor der kan været udøvet personfarlig kriminalitet i

samlivsrelationer.

Det fremgår endvidere, at politiet ved kontakten med forurettede

skal være opmærksom på, at forurettede befinder sig i en sårbar

situation, og at det kan være svært for forurettede at handle ak-

tivt på at ændre på den. Samtidig kan forurettede have en ten-

dens til at bagatellisere problemerne, da vold kan flytte person-

lige grænser og dermed gøre det svært for forurettede at vurdere,

om der er tale om vold. Det er i disse situationer særligt vigtigt,

at politiet viser forståelse for situationen, understreger alvoren i

det passerede og optræder som en støtte for forurettede. Politiet

skal endvidere vejlede forurettede om reglerne om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning, når der er anledning til det.

Jeg kan herudover oplyse, at anklagemyndighedens hjemmeside

indeholder råd og vejledning til personer, der har været udsat for

en forbrydelse. Man kan blandt andet finde oplysninger om an-

meldelse, om afhøring hos politiet og muligheden for at deltage

i konfliktråd.

Endelig kan jeg oplyse, at der både på anklagemyndighedens

grunduddannelse, som alle anklagerfuldmægtige skal deltage i,

samt på efteruddannelseskurset Overbevisende afhøring, som

alle anklagere kan deltage i, undervises i håndteringen og afhø-

ringen af forskellige typer af vidner, herunder

sårbare vidner.”

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 84

(Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.