Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1917039_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. juni 2018
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Simon Toft Kristjansen
2018-0030-1234
777383
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 828 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juni 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Aagaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om, hvad ministeren mener om de 5 forslag, som fremgår af artiklen Næsten hvert andet overfald i fængslerne begås af psykisk syge, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 828 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at fængselsbetjentene bør have endnu mere
undervisning og efteruddannelse i håndtering af psykisk syge
indsatte?”
Svar:
Fængselsbetjentene spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe en effek-
tiv og sikker kriminalforsorg. Derfor er der også i kriminalforsorgens fler-
årsaftale for 2018-2021 fokus på at sikre, at fængselsbetjentenes uddannelse
giver de rette værktøjer til at løse arbejdsopgaverne i hverdagen.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som ministeriet
kan henholde sig til:
”På den 3-årige uddannelse til fængselsbetjent undervises der i
dag i begrænset omfang i håndtering af psykisk syge indsatte.
På 1. skolemodul modtager fængselsbetjenteleverne en intro-
duktion til emnet, hvor også det væsentlige emne omkring det
selvmordsforbyggende arbejde berøres. På 3. skolemodul mod-
tager fængselsbetjenteleverne 1 dags undervisning a 7,4 timer,
hvor også psykiatere bidrager til at udfolde emnet.
Der er endvidere mulighed for efteruddannelseskurser for
fængselsbetjente inden for AMU-systemet, hvor der afvikles et
5-dages kursus med titlen ”Arbejde med sindslidende med mis-
brug”. Kurset er senest afviklet i april 2018 for 30 fængselsbe-
tjente fra Vestre Fængsel.
Det vurderes endelig i forskellige relevante sammenhænge,
hvorvidt der skal undervises og efteruddannes mere i håndterin-
gen af psykisk syge indsatte, og hvordan det skal foregå.
Som nævnt i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 826 fra
Folketingets Retsudvalg har der været nedsat en taskforce om
forebyggelse af vold og trusler mod personalet. Et af initiati-
verne omhandlede som nævnt psykisk syge indsatte, herunder
omfanget af vold/trusler begået af denne gruppe og afdækning
af behovet for efteruddannelse af fængselsbetjente om psykisk
sygdom og håndteringen af denne gruppe. Den del af projektet,
der omfatter kompetenceudvikling, forventes igangsat i løbet af
2019.
I forbindelse med kriminalforsorgens overtagelse af arrestant-
transportopgaven fra politiet er det besluttet, at kriminalforsor-
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 827: Spm. om, hvad ministeren mener om de 5 forslag, som fremgår af artiklen Næsten hvert andet overfald i fængslerne begås af psykisk syge, til justitsministeren
gen også skal forestå transporter af psykisk syge. Den kom-
mende uddannelse til transportbetjent indeholder derfor også et
undervisningsforløb om arbejdet med sindslidende.
Endelig skal det bemærkes, at i forbindelse med kriminalforsor-
gens flerårsaftale for 2018-2021 skal der i 2019 foretages et ef-
tersyn af uddannelsen til fængselsbetjent for at justere uddan-
nelsen i forhold til forandringer i rammer og vilkår for fængsels-
betjentenes arbejde. Eftersynet vil inddrage behovet for yderli-
gere uddannelse for fængselsbetjente om særlige grupper af ind-
satte, herunder indsatte med psykiske lidelser.”
3