Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1945807_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2018
Politikontoret
Hanna Giørtz Behrens
2018-0030-1200
770923
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 816 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm., om der er foretaget afhøring af forsikringsmanden, der efter det i sagen oplyste handlede på vegne af SeaEscape Cruises Ltd., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 816 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren be- eller afkræfte, at der aldrig er foretaget ef-
terforskning, der har ført til sigtelser, anklager eller domfældel-
ser mod personer eller selskaber i forbindelse med ejerskabet til
skibet Scandinavian Star, men alene imod en formodet skibsre-
der efter § 23 i Lov om skibes sikkerhed, og vil ministeren i be-
kræftende fald, redegøre for hvordan man i det hele taget kunne
finde frem til en reder/lejer uden at have efterforsket selve ejer-
forholdet til skibet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Den eneste straffesag, der har været ført i Danmark, er en sag,
hvor der blev rejst sigtelse og tiltale mod skibets reder Henrik
Johansen og direktøren i rederiet Ole B. Hansen for overtræ-
delse af § 23 i den dagældende lov om skibets sikkerhed. Efter
denne bestemmelse skal rederen sørge for, at fejl og mangler,
som han bliver bekendt med, udbedres, og han skal påse, at ski-
bet gennemgår de lovpligtige syn og er forsynet med gyldige
certifikater. Rederen skal tillige sikre, at skibsføreren (kaptaj-
nen) har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler
ham.
Lov om skibes sikkerhed indeholdt ikke en definition af, hvad
der skal forstås ved en reder. Det fremgår af lovens forarbejder,
at der ved afgørelsen af, hvem der må betragtes som reder, nor-
malt må lægges vægt på ejerforholdet, men at andre forhold så
som dispositionsretten over skibet også kan få betydning for
vurderingen af, hvem rederansvaret påhviler.
Baggrunden for, at anklagemyndigheden rejste tiltale mod Hen-
rik Johansen som reder, var, at alle væsentlige beslutninger, som
en reder træffer vedrørende et skib, i relation til Scandinavian
Star blev truffet af Henrik Johansen. Det var således anklage-
myndighedens opfattelse, at Henrik Johansen reelt havde dispo-
sitionsretten over skibet og udøvede alle de beføjelser, som en
reder reelt udøver, uanset at han ikke personligt var ejer af ski-
bet.
Henrik Johansen blev ved Højesterets endelige dom af 22.
november 1993 (UfR 1994.62H) fundet skyldig i den rejste til-
tale, idet Højesteret under henvisning til hans beføjelser med
hensyn til indkøb og drift af Scandinavian Star, anså ham som
reder.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm., om der er foretaget afhøring af forsikringsmanden, der efter det i sagen oplyste handlede på vegne af SeaEscape Cruises Ltd., til justitsministeren
Det afgørende for domstolenes vurdering af Henrik Johansens
strafferetlige ansvar var således, om han måtte anses for at være
reder. Hvem der måtte anses for at være ejer af skibet på tids-
punktet for branden, var derimod ikke afgørende for det straffe-
retlige ansvar.
Det bemærkes, at direktøren i rederiet Ole B. Hansen ligeledes
blev fundet skyldig i den rejste tiltale ved Højesterets dom af 22.
november 1993.”
3