Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1945806_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2018
Politikontoret
Hanna Giørtz Behrens
2018-0030-1204
771010
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 820 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm., om der er foretaget afhøring af forsikringsmanden, der efter det i sagen oplyste handlede på vegne af SeaEscape Cruises Ltd., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 820 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der er foretaget afhøring af forsik-
ringsmanden, der efter det i sagen oplyste handlede på vegne af
SeaEscape Cruises Ltd. og som formidlede forhåndsaftalen på
kaskopolicen for Scandinavian Star, der havde en udløbsdato
den 7. april 1990, og vil ministeren oplyse hvilket forsikrings-
selskab og til hvem, der var udstedt kaskopolice for Scandi-
navian Star, der var gældende efter den 7. april 1990?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten lægger til grund, at den forsikringsmand, der er
henvist til i spørgsmålet, er en forsikringsmægler, som har væ-
ret omtalt bl.a. i en artikel i avisen Danmark den 16. juni 2018.
Københavns Politi har efter en gennemgang af sagens originale
akter oplyst, at den pågældende ikke har været afhørt i forbin-
delse med efterforskningen af den straffesag, der har været ført
i Danmark, jf. herved den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
816 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Mere generelt kan Rigsadvokaten henvise til, at forsikringsfor-
holdene som nævnt i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
817 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg senest er blevet un-
dersøgt af den granskningskommision, som Stortinget i Norge
nedsatte i 2015, og som afgav sin rapport den 1. juni 2017. Kom-
missionen fandt ikke holdepunkter for, at der skulle have været
tale om overforsikring af skibet som led i forsikringsbedrageri
(rapportens side 97).
Det fremgår af kommissionens rapport (side 86), at skibet var
kaskoforsikret i forsikringsselskabet Fjerde Sø.”
2