REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om erfaringer med retsforfølgning af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. marts 2018

Strafferetskontoret

Nynne Nytofte-Bæk

2017-0030-0419

674635

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. oktober 2017. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om erfaringer med retsforfølgning af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 82 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for erfaringer med retsforfølgning

af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, herun-

der om der er erfaringer, vi i Danmark kan drage nytte af?”

Svar:

Som anført i min foreløbige besvarelse af 22. november 2017 har Justits-

ministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Udenrigsmini-

steriet om gennem de danske ambassader i henholdsvis Norge, Sverige,

Storbritannien, Tyskland og Holland at indhente oplysninger om deres erfa-

ringer med at retsforfølge psykisk vold.

Justitsministeriet har nu modtaget de efterspurgte oplysninger.

For så vidt angår Norge har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

”Kriminalisering

af psykisk vold

I Norge er psykisk vold kriminaliseret og strafbart efter den nor-

ske straffelovs §§ 282-283.

Der skal være tale om ”alvorlig eller

gentagne gange af mishandling” og loven er begrænset til kun

at gælde for nære relationer (familie). Kriminaliseringen af psy-

kisk vold er fastslået i en afgørelse ved Højesteretten i 2013,

hvor en dom for overtrædelse af Straffelovens § 219 (nuværende

§§ 282-283) blev anket. Denne rejste spørgsmål om anvendel-

sen af bestemmelserne i § 219 i et tilfælde, hvor der udeluk-

kende var udvist psykisk vold. Højesteretten fandt, at der på

baggrund af bestemmelsernes ordlyd ikke var hindring for at an-

vende disse på sager, der udelukkende omhandler psykisk vold.

Udover §§ 282-283 har Stortinget i 2016 vedtaget ændringer i

straffeloven for at styrke det strafferettslige værn mod

personforfølgelse («stalking»), som også kan have karakter af

psykisk vold. Lovændringerne bestod i en tydeliggørelse af, at

straffelovens § 266 rammer personforfølgelse, samt af en ny §

266 a som vedrører alvorlig personforfølgelse.

Retsforfølgelse af psykisk vold

Selvom psykisk vold er strafbart, så bliver det ofte et tillægsele-

ment til sager der omhandler fysisk vold. I 2013-2015 har ingen

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om erfaringer med retsforfølgning af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, til justitsministeren

af familievoldssagerne i Oslo tingret udelukkende handlet om

psykisk vold. Dette skyldes primært udfordringen ved at ad-

skille almindelige hverdagsproblemer fra systematiske regime-

prægede forhold. For at psykisk vold skal være strafbart må den

have karakter af ”mishandling”. Dette indebærer som nævnt, at

handlingerne må indgå i et mønster med grove eller systemati-

ske krænkelser. Det er her den store bevismæssige udfordring

ligger.

Håndtering af ofre

Ofre for psykisk og fysisk vold henvender sig oftest enten til et

krisecenter for voldsofre eller direkte til politiet. Krisecentrene

hjælper de voldsramte med ophold og beskyttelse af forskellig

karakter. Eventuel beslutning om at anmelde den, der har udøvet

psykisk vold, tages i samråd med ofrene. Regeringen har i Stor-

tinget for nyligt fremlagt sit forslag til ratifikation af Istanbul-

konventionen, som har relevans for kriminalisering af psykisk

vold mod kvinder og håndtering

af ofre. De mest relevante §’er

er ifølge det norske justitsministerium 3.4, 3.5 og 3.6”

For så vidt angår Sverige har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”Er

psykisk vold kriminaliseret og i givet fald efter hvilke be-

stemmelser?

Den svenske straffelovs kapitel 3 § 5 om straffen for vold dæk-

ker ud over fysisk vold også psykisk vold (gennem formulerin-

gen "den som ... försätter honom eller henne i vanmakt eller

något annat sådant tillstånd, döms för misshandel..."). Det

skal kunne bevises, at der er påført offeret en medicinsk påvise-

lig effekt, for at der kan fældes dom for psykisk vold.

Retsforfølges psykisk vold? Hvilke erfaringer har opholdslandet

gjort sig i forhold til retsforfølgelse af psykisk vold?

Ifølge den svenske anklagemyndighed sker det i praksis aldrig,

at der rejses tiltale udelukkende for psykisk vold. Bevisbyrden

er meget vanskelig at håndtere, da det i praksis er svært at påvise

en medicinsk effekt af psykisk vold (at ofret for eksempel befin-

der sig i choktilstand).

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om erfaringer med retsforfølgning af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, til justitsministeren

Derfor benytter man i Sverige i stedet straffelovens bestemmel-

ser om eksempelvis trusler, chikane (eksempelvis SMS-chikane,

telefonopringninger midt om natten og lignende) eller forføl-

gelse i sager om psykisk vold, i praksis udgør retsforfølgelse ef-

ter disse bestemmelser således byggestenene i en strafudmåling.

Endelig kan de svenske bestemmelser om ”grov fridskränkning”

og ”grov kvinnofridskränkning” (krænkelse af nærtstående og

kvindelig nærtstående) også blive aktuelle. Om end der er visse

lovgivningsmæssige huller, vurderer den svenske anklagemyn-

dighed, at ovennævnte bestemmelser udgør et fornuftigt grund-

lag for retsforfølgelse af psykisk vold, og man ser således i Sve-

rige ikke behov for ny lovgivning specifikt om psykisk vold;

netop fordi en retsforfølgelse i praksis alligevel skal brydes ned

i mindre dele såsom trusler og chikane.

Endelig oplyser det svenske kriminalpræventive råd, at antallet

af retsforfølgelser for ”grov kvinnofridskränkning” er faldet

med 47% i perioden 2007-2016. Rådet er for nærværende i gang

med en undersøgelse af årsagerne til denne udvikling.

Hvordan håndteres ofre for psykisk vold, hvis de henvender sig

til myndighederne?

I Sverige påhviler det først og fremmest kommunerne at stille

hjælp til rådighed for ofte for psykisk vold.

Den nationale myndighed Socialstyrelsen udarbejder forskrif-

ter, retningslinjer og vejledninger til kommunerne på områ-

det. Socialstyrelsen betragter psykisk vold som en del af et større

problemkompleks kaldet ”vold i nære relationer”.

Socialstyrelsen har ligeledes udgivet en håndbog om vold til

brug for lokale og regionale myndigheders arbejde med ofrene.

Af håndbogen fremgår blandt andet, at de kommunale social-

nævn i forhold til voldsudsatte har ansvar for omsorg, service,

oplysning, råd, støtte, pleje, økonomisk hjælp og anden bistand,

som enkeltindivider eller familier måtte have behov for.

Normal praksis, når en voldsudsat henvender sig til myndighe-

derne, er at foretage en individuel vurdering af, hvilken vold

vedkommende har været udsat for og hvilket behov der er for

hjælp. Voldsudsatte har ret til hjælp, uanset hvor i voldsforløbet

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om erfaringer med retsforfølgning af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, til justitsministeren

vedkommende befinder sig, og der er således intet krav om, at

voldsudøveren skal være meldt til politiet, for at kommunen kan

yde den nødvendige hjælp. Den voldsudsatte afgør selv, om

vedkommende vil politianmelde voldsudøveren. Politiet kan om

nødvendigt bistå den voldsudsatte med at hente personlige ejen-

dele i vedkommendes hjem, hvis vedkommende ønsker at op-

holde sig på et krisecenter.

Specifikt rettet mod unge udsat for psykisk vold har man i alle

svenske regioner såkaldte ”stödcentrum”, hvor man som volds-

udsat kan henvende sig for at få støtte. Dette tilbydes i samar-

bejde med de kommunale socialnævn og politiet.”

For så vidt angår Storbritannien har Justitsministeriet modtaget følgende op-

lysninger:

”I december 2015 lanceredes ”Coercive or Controlling Beha-

viour Offence” under lovgivningen ”2015 Serious Crime Act”

(fra marts 2015). Denne lovovertrædelse gør det muligt for ofre

for tvangsadfærd og kontrollerende adfærd, der ikke kan karak-

teriseres som alvorlig fysisk vold, men udgør ekstrem psykisk

vold, at retsforfølge gerningsmændene. Lovovertrædelsen luk-

ker et hul i lovgivningen i forhold til kontrollerende adfærd og

tvangsadfærd, der finder sted i et forhold mellem intime part-

nere, tidligere partnere, der fortsat bor sammen, og familiemed-

lemmer.

For at lovovertrædelsen gælder, skal den kontrollerende adfærd

eller tvangsadfærden finde sted på gentagende eller kontinuerlig

vis. Adfærdsmønsteret skal have en alvorlig effekt på offeret, og

adfærden bør være af en sådan karakter, at gerningsmanden bør

være klar over, at det vil have en alvorlig indvirkning på offeret.

Derudover bør gerningsmand og offer have en personlig relation

på gerningsøjeblikket.

Siden udrulningen af lovovertrædelsen har 314 overtrædelser

ført til sigtelser og er nået første høring.

Lovovertrædelsen kan medføre en maksimal straf på 5 års fæng-

sel, en bøde eller begge dele.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om erfaringer med retsforfølgning af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, til justitsministeren

Den nuværende definition af kontrollerende adfærd og tvangs-

adfærd (ikke lovfæstede definitioner) er følgende:

Kontrollerende adfærd

En række handlinger beregnet på at gøre en person underordnet

og/eller afhængig ved at isolere dem fra kilder til støtte, udnytte

deres ressourcer og kapaciteter for personlig gevinst, fratage

dem deres midler til uafhængighed, modstand og flugt og regu-

lere deres hverdagsadfærd.

Tvangsadfærd

Handlinger eller handlingsmønstre, der involverer overgreb,

trusler, ydmygelse og intimidering eller andre former for mis-

brug, der skader, straffer eller skræmmer et offer.”

For så vidt angår Tyskland har Justitsministeriet modtaget følgende oplys-

ninger:

“Question

1: Is emotional violence punishable in Germany and,

if so, which provisions are applicable?

Due to the diverse nature of the phenomenon of emotional vio-

lence, it is addressed by a number of different provisions of the

German Criminal Code (Strafgesetzbuch

–

StGB).

If an offender unlawfully uses threats of serious harm or force

to cause a person to do, suffer or omit an act, this is punishable

pursuant to section 240 (1) and (2) StGB. The use of force or the

threat of harm is to be deemed reprehensible in relation to the

aim pursued. The penalty is imprisonment of up to three years

or a fine.

Section 241 (1) StGB provides that "whosoever threatens a per-

son with the commission of a felony against him or a person

close to him shall be liable to imprisonment not exceeding one

year or a fine." Pursuant to section 241 (2) SGB, "whosoever

intentionally and knowingly pretends to another person that the

commission of a felony against him or a person close to him is

imminent shall incur the same penalty."

The protected interest addressed by those offences is the indi-

vidual's freedom of personality development as guaranteed by

Article 2 (1) of the Basic Law; this is a part of individual emo-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om erfaringer med retsforfølgning af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, til justitsministeren

tional integrity and, in the case of a committed offence, is inter-

fered with in a reprehensible manner. And the threat of force

violates the protected interest of peaceful relations under the law

for individuals, as well as their trust in the security provided by

the law against threats of particular gravity. Therefore, this en-

compasses serious interference with emotional integrity

–

be-

cause the threat of commission of a felony is necessary

–

and is

punishable.

Pursuant to section 238 (1) StGB, whosoever unlawfully stalks

a person in a manner apt to seriously infringe his lifestyle, shall

be liable to imprisonment not exceeding three years or a fine;

stalking a person includes

1. seeking his proximity,

2. trying to establish contact with him by means of telecommu-

nications or other means of communication through third per-

sons,

3. abusing his personal data for the purpose of ordering goods

or services for him or causing third persons to make contact with

him,

4. threatening him or a person close to him with loss of life or

limb, damage to health or dep-rivation of freedom.

Due to the diverse nature of the phenomenon of stalking, the

legislature in section 238 (1), no. 5 StGB has included a catch-

all provision whereby "committing similar acts" also fulfils the

elements of stalking. Therefore, a comprehensive sanctioning

instrument is available.

Criminal liability for causing bodily harm pursuant to section

223 StGB might be possible as well. This could include emo-

tional damage if the physical effects of the bodily harm have

caused the victim to suffer a pathological and somatically ob-

jectifiable condition.

Finally, section 185 StGB makes it a criminal offence to insult

another person.

Question 2: Can emotional violence be the subject matter of a

criminal prosecution? Which general experiences have been

gathered in this regard?

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om erfaringer med retsforfølgning af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, til justitsministeren

Causing emotional consequences may be taken into considera-

tion in determining the length of punishment as consequences

caused by the offence pursuant to section 46 (2), second sen-

tence StGB, to the extent that these are not already statutory el-

ements of the offence. If the offence is one which always re-

quires a request for criminal prosecution, criminal prosecution

will be possible only if the aggrieved person submits a written

request within a period of three months. The period begins to

run on the day after the person entitled to request prosecution

becomes aware of the offence and the identity of the offender.

Of the offences listed under question 1 above, only insult is an

offence that always requires a request for prosecution. Upon in-

dications of an initial suspicion of any prosecutable offence, the

public prosecutor's office is to commence an investigatory pro-

ceeding (section 152 (2) of the Code of Criminal Procedure

[Strafprozessordnung]

–

StPO). To the extent that the emotional

violence fulfils the elements of an offence and the public prose-

cutor's office becomes aware of this, it has the responsibility to

commence the necessary investigation to resolve the factual sit-

uation and to secure the relevant evidence. Criminal prosecution

of the offences mentioned is within the competence of the fed-

eral Länder; for that reason, the Federal Ministry of Justice and

Consumer Protection is unable to report any independent expe-

riences in this area.

Question 3: How are victims of emotional violence dealt with if

they turn to the authorities?

The information brochure for victims of crime, which is in-

cluded in English as an enclosure, informs victims of crime,

which of course also include victims of emotional violence, of

their rights. Also included as an enclosure is the English flyer

on psychosocial support in criminal trials, which includes all im-

portant information on this type of support for affected individ-

uals.”

For så vidt angår Holland har Justitsministeriet modtaget følgende oplysnin-

ger:

”Er

psykisk vold kriminaliseret og i givet fald efter hvilke be-

stemmelser?

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om erfaringer med retsforfølgning af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, til justitsministeren

I Nederlandene anvendes termerne psykisk eller emotionel mis-

handling og/eller psykisk eller emotionel forsømmelse.

Mishandling er kriminaliseret på basis af paragraf 300 i den ne-

derlandske straffelov. Som udgangspunkt refererer denne para-

graf til at volde en person fysisk smerte eller skade, men psykisk

mishandling kan også anses som en strafbar handling på basis

af denne paragraf. Forsætlig skade af en persons sundhed lige-

stilles nemlig med mishandling i straffelovens paragraf 300 stk.

Retsforfølges psykisk vold? Hvilke erfaringer har opholdslandet

gjort sig i forhold til retsforfølgelse af psykisk vold?

Indtil videre er psykisk mishandling kun i meget begrænset om-

fang blevet betegnet som en strafbar handling. Man kender kun

til nogle få tilfælde, hvor psykisk mishandling er blevet lagt til

grund for retsforfølgelse.

Den 30.

marts 2001 udtalte Landsretten i ’s-Hertogenbosch,

forårsagelse af psykisk utilpashed kan kvalificeres som at volde

skade på en persons sundhed. Landsretten i Haag dømte den 31.

maj 2017 ad samme linje. Landsretten fandt, at selvom der i pa-

ragraf 300 ikke eksplicit refereres til psykisk sundhed, så er det

Landsrettens vurdering, at det ikke indebærer, at lovgiveren ikke

også sigtede mod at beskytte denne form for sundhed.

Paragraf 300, stk. 4 - hvor forsætlig skade af en persons sundhed

ligestilles med mishandling

–

giver nogle et godt udgangspunkt-

for at kriminalisere mishandling af psykisk karakter. Landsret-

ten vurderede dog, at ikke enhver nedgørende og krænkende

handling eller bemærkning kan udgøre en mishandling iht. straf-

felovens paragraf 300. Meget afhænger af omstændighederne og

handlingernes/bemærkningernes karakter.

Hvordan håndteres ofre for psykisk vold, hvis de henvender sig

til myndighederne?

Ofre for vold i hjemmet eller børnemishandling kan melde sig

hos diverse myndigheder. De kan anmelde sagen hos politiet.

De kan modtage rådgivning og hjælp hos organisationen Veilig

Thuis (Sikkert Hjem). Desuden kan de modtage rådgivning og

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om erfaringer med retsforfølgning af psykisk vold i sammenlignelige lande med Danmark, til justitsministeren

vejledning i en eventuel juridisk proces hos Slachtofferhulp Ne-

derland (hjælp til ofre

–

ift. mange slags ting fx også indbrud i

Nederlandene).”

Justitsministeriet kan oplyse, at de indhentede oplysninger

–

sammen med

andre supplerende oplysninger, som Justitsministeriet har eller er ved at ind-

hente

–

vil indgå i Justitsministeriets kommende arbejde med en selvstændig

bestemmelse om psykisk vold i straffeloven.