Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1904593_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 2695
Doknr.
537950
Dato
31-05-2018
Folketingets Retsudvalg har d. 28. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 808 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 808:
”Finder
ministeren det hensigtsmæssigt, at ministeriets departementschef i artiklen
”Chefen: Det var bare en opfordring til at tænke sig om” fra Politiken den
28. maj
2018, anbefaler oprettelse af ”interne forvaltningsenheder” med eksterne
partnere,
eksempelvis Kommunernes Landsforening, for at undgå, at der skal gives aktindsigt i
dokumenter, når Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse af 24. april 2013 kaldte
brugen af den type ”krumspring” for at omgå offentlighedsloven for ”meget uheldigt”?
http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/hemmeligholde_forberedelse_
af_overenskomstforhandlinger/afsluttende_udtalelse/”
Svar:
Jeg er fortaler for åbenhed i den offentlige forvaltning. Det var jeg før, Liberal Alliance
trådte ind i regeringen, og det har jeg taget med mig ind i regeringen.
Åbenhed om arbejdet er således også noget, jeg har haft fokus på som minister. Jeg
har derfor bl.a. meldt ud internt i ministeriet, at min tilgang til åbenhed og offentlig-
hed skal afspejles i den generelle tilrettelæggelse af ministeriets arbejde og ved be-
handling af aktindsigtsanmodninger. De skal behandles hurtigt, imødekommende og
med fokus på meroffentlighed.
Der er ikke i ministeriet nogen generel anbefaling eller lignende om at oprette arbejds-
grupper eller udvalg med status som selvstændig forvaltningsmyndighed, når ministe-
riet udfører opgaver i samarbejde med andre myndigheder, sagkyndige m.v. Og det
bør der efter min mening heller ikke være. Det beror på en konkret vurdering, om det
vil give mening i forhold til den opgave, der skal udføres sammen med de eksterne.
Jeg kan hertil for en god ordens skyld bemærke, at arbejdsgrupper eller udvalg, der
har status som en selvstændighed myndighed, er omfattet af offentlighedslovens al-
mindelige regler om aktindsigt.
Organiseringen har i forhold til aktindsigt den betydning, at det er den selvstændige
myndighed, der træffer afgørelse om aktindsigt, samt at dokumenter, der udarbejdes i
arbejdsgruppen og som alene udveksles mellem arbejdsgruppens medlemmer, betrag-
tes som interne dokumenter, der er mulighed for at undtage fra retten til aktindsigt
efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Uanset at interne dokumenter ikke er om-
fattet af retten til aktindsigt, gælder der også i forhold til interne dokumenter en pligt
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 808: Spm. om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at ministeriets departementschef i artiklen Chefen: Det var bare en opfordring til at tænke sig om, anbefaler oprettelse af interne forvaltningsenheder med eksterne partnere, til økonomi- og indenrigsministeren
1904593_0002.png
til ekstrahering efter offentlighedslovens §§ 28 og 29 samt en pligt til at overveje
meroffentlighed efter offentlighedslovens § 14.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2