Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1915659_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
22. juni 2018
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Andreas Højmark Søn-
dergaard
Sagsnr.: 2018-0030-1181
Dok.:
763652
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 803 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. maj 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Uggerhøj-Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 803: Spm. om ministeren kan uddybe fodnoten på side 36 i REU alm. del bilag 273, til justritsministeren
Spørgsmål nr. 803 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren uddybe fodnoten på side 36 i REU alm. del bi-
lag 273, hvor det fremgår, at ”det bemærkes, at Rigsarkivets ud-
videlse i 2012 af, hvad der er bevaringsværdigt, medførte, at
store dele af materialet, der allerede var overført til makulerings-
arkivet, nu blev bevaringsværdigt
og dermed grebet af afleve-
ringspligten?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”PET
var i perioden fra 1965-2012 underlagt en arkiveringsaf-
tale med Rigsarkivet af 17. december 1965, hvoraf det fremgik,
at visse sagsakter ikke skulle kasseres.
Den 12. april 2012 fastsatte Rigsarkivet bevarings- og kassati-
onsbestemmelser for PET’s papirarkivalier. Disse bestemmelser
ophævede samtidig Rigsarkivets skrivelse fra 1965. De nye reg-
ler udvidede PET’s arkiveringspligt, således at PET bl.a. fik
pligt til at gemme alle operationssager for eftertiden med undta-
gelse af sager, som ikke har medført egentlig sagsbehandling.
Bestemmelserne er oversendt til Folketinget den 23. januar 2013
i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 321 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
Det skønnes, at regelændringen har indebåret, at ca. 80 pct. af
PET’s fysiske arkivalier på den baggrund bevares. I tiden op
mod de nye bestemmelser i 2012 blev skønsmæssigt op til 30
pct. bevaret, tidligere betydeligt mindre.
I marts 1998 besluttede den daværende justitsminister på grund
af den forestående undersøgelse af PET’s virksomhed fra 1945-
1989 (PET-kommissionen) at indføre et makuleringsforbud for
PET’s sager. Det indebar, at materialet ikke måtte destrueres.
Håndteringen af Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestem-
melser og makuleringsforbuddet indebar, at PET overførte ma-
teriale af historisk interesse til PET’s historiske arkiv, mens ma-
teriale omfattet af makuleringsforbuddet, der ikke var af histo-
risk interesse, blev overført til makuleringsarkivet.
Rigsarkivets bevarings-
og kassationsbestemmelser for PET’s
fysiske arkivalier fra 2012 indebar som beskrevet en udvidelse
af omfanget af bevaringsværdigt materiale. Store dele af mate-
rialet på PET’s makuleringsarkiv
blev således omfattet af de nye
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 803: Spm. om ministeren kan uddybe fodnoten på side 36 i REU alm. del bilag 273, til justritsministeren
bevarings- og kassationsbestemmelser og dermed afleverings-
pligtigt til Rigsarkivet.
Det bemærkes som ovenfor anført, at Rigsarkivets bevarings-
og kassationsbestemmelser fra 2012 udelukkende vedrører
PET’s fysiske arkivalier.
I marts 2013 fastsatte Rigsarkivet bevarings- og kassationsbe-
stemmelser for PET’s
elektroniske arkivalier, som indebærer, at
elektroniske arkivalier skal afleveres i næsten fuldt omfang.
Undtaget herfra er elektroniske sager om personsikkerhedsun-
dersøgelser samt visse databaser, der uden undtagelse skal kas-
seres.
Der kan om elektronisk materiale henvises til afsnit 1.4.2, 1.7,
3.1 og 3.2.2 i PET’s orientering af 9. maj 2018 om håndtering
af arkivmateriale mv. (REU alm. del
bilag 273).”
3