Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1915784_0001.png
Center for Straffuldbyrdelse
Direktoratet for Kriminalforsorgen
NOTAT
Til
Kriminalforsorgsområderne
Kopi til
Sagsnr.
15-61-0098
Sagsbehandler
Koncern Klientsagsbehandlings jurister
Marianne Hoffgaard
Dato
15. juni 2016
Praksis for anbringelse, udgang, overførsel og prøveløsladelse i sager
vedrørende dømte med straf på fængsel i 8 år eller længere
tidsbestemt straf
1. Indledning
Dette notat beskriver praksis for anbringelse, udgang, overførsel og prøveløsladelse i sager
vedrørende dømte med straf på fængsel i 8 år eller længere tidsbestemt straf og erstatter
notat af 2. maj 2015 om samme emne.
Notatet omhandler alene de særlige forhold, der gør sig gældende i sager vedrørende
langtidsdømte, når der skal træffes afgørelse om anbringelse, og lempelser i afsoningsforløbet med
henblik på at sikre en god udslusning og dermed så vidt muligt at mindske risikoen for tilbagefald til
ny kriminalitet efter løsladelsen.
For så vidt angår de skøn, der skal udøves i de enkelte sager, suppleres notatet således af de
tjeklister og vidensbøger mv., der omfatter alle indsatte, herunder f.eks. tjeklisterne om de
forskellige former for udgang og prøveløsladelse.
Om proceduren for behandling af disse sager, og hvem der har kompetencen til at træffe afgørelse i
de forskellige sagstyper, henvises til kriminalforsorgsområdernes notat af 12. januar 2016 om
retningslinjer for behandlingen af langtidssager og kriminalforsorgsområdernes kompetencekatalog.
Hvem der har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om udgang og prøveløsladelse fremgår
desuden af tjeklisterne og vidensbøgerne på disse områder.
De livstids- og forvaringsdømtes sager er heller ikke beskrevet i dette notat, idet afgørelse om
frihedsgoder til disse indsatte træffes på baggrund af en samlet konkret og individuel vurdering af
hver enkelt sags særlige omstændigheder. Om kompetencen til at træffe afgørelse i dissse sager
henvises ligeledes til kriminalforsorgsområdernes notat af 12. januar 2016 om retningslinjer for
behandlingen af langtidssager, kriminalforsorgsområdernes kompetencekatalog og
kompetenceafsnittet i alle tjeklister og vidensbøger om udgang og prøveløsladelse.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 1 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
2. Anbringelse
Fuldbyrdelse af straffen skal ske i lukket fængsel, når straffen er på 5 år eller mere, men kan dog
ske i åbent fængsel hvis det ikke findes betænkeligt efter det i øvrigt oplyste om den dømte. Dette
fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 2.
Anmeldelseskompetence:
Direktoratet:
Forvarings- og livstidsdomme,
domme efter straffelovens kapitel 12 og 13 (statens sikkerhed, terrordømte mv.),
bande- og rockerrelaterede, og
sager, hvor direktoratet efter en hel konkret vurdering har trukket kompetence ind (call-in).
Kriminalforsorgsområderne:
Alle øvrige domme
Som det ses, anmelder direktoratet forvarings- og livstidsdomme. Anmeldelseskompetencen er også
direktoratets, hvis den dømte - typisk efter politiets oplysning i underretningen af kriminalforsorgen
om fuldbyrdelse af frihedsstraf - er bande-/rockerrelateret, og hvis den pågældende er dømt efter
straffelovens kapitel 12 eller 13 (statens sikkerhed, terrordømte mv.). Det gælder uanset doms-
længde.
Efter praksis anbringes en langtidsindsat som altovervejende hovedregel i et lukket fængsel, herun-
der i Herstedvester Fængsel.
Der vil kun helt undtagelsesvis blive tale om at anbringe en langtidsindsat i en halvåben afdeling
eller i åbent fængsel.
De momenter, der skal indgå i vurderingen af, om anbringelsen kan ske i en halvåben afde-
ling/åbent fængsel, er:
meget lang varetægtsperiode
kriminalitetens art
ingen misbrugsrisiko
vedkommende arrest anbefaler anbringelsen
fængslet, som er blevet hørt, anser det for ubetænkeligt at modtage den dømte
den dømtes forhold taler i øvrigt for ophold i en halvåben afdeling/åbent fængsel og den
pågældende er nøje blevet underrettet om, at afsoningsforholdene indledningsvis må anta-
ges at blive langt mere restriktive end for de fleste af de øvrige indsatte
Den dømte vurderes at kunne komme i betragtning til tidlig prøveløsladelse i medfør af
straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2. Der henvises til punkt 1.a i Direktoratet for Kriminalfor-
sorgens brev af 29. april 2011 til fængslerne og arrestinspektørerne om nye tiltag overfor
indsatte med lange domme i lukkede institutioner. Brevet vedlægges.
Alle de åbne fængsler på nær Nr. Snede Fængsel, kan rumme et bredt differentieret åbent klientel.
Den åbne afdeling i Nr. Snede Fængsel er et specialfængsel med 75 pladser til følgende målgruppe:
Indsatte med behov for beskyttelse samt enkelte velfungerende indsatte (mænd).
Sexdømte
Stofmisbrugere, indsatte med psykiske problemer og indsatte, der er dårligt begavede
Visse indsatte, herunder for eksempel ældre, der er væsentligt præget af helbredsmæs-
sige problemer/nedslidning som følge af langvarigt misbrug
Indsatte, der er uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt ressourcesvage og/eller dårligt
fungerende socialt og har vanskeligt ved almindelig daglig livsførelse.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 2 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
Enkelte velfungerende indsatte efter en meget konkret vurdering, for eksempel fordi de
selv ønsker det, eller fordi der er et særligt beskyttelsesbehov.
Der er i dag etableret halvåbne afdelinger i følgende 3 fængsler:
Møgelkær Fængsel, Sdr. Omme Fængsel og Herstedvester Fængsel. Den halvåbne afdeling i Møgel-
kær Fængsel modtager som klart udgangspunkt kun sædelighedsdømte og kun mandlige indsatte.
Sdr. Omme Fængsel modtager relativt stærke indsatte. Der kan være tale om indsatte, som er over-
ført direkte fra lukket fængsel, ”gamle kendinge”, der ikke kan indordne sig i et almindeligt åbent
fængsel, langtidsindsatte, hvor overførsel til åbent fængsel først kan ske senere eller indsatte, der
er bestemt overført fra åbent til lukket fængsel. Der kan endvidere være tale om indsatte, der er
overført i henhold til retsplejelovens § 777 (fortsat varetægtsfængslede) eller indsatte som er i gang
med et længerevarende udslusningsforløb. Afdelingen modtager kun mandlige indsatte.
Den halvåbne fængselsafdeling i Herstedvester Fængsel (Holsbjergvej) er til sædelighedsdømte,
som er færdigvisiteret igennem Visitationsordningen (Afd. Q), og hvor formålet er at fortsætte mo-
tivationsindsatsen.
3. Udgang – generelt
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, at en indsat kan få tilladelse til udgang, når
1) udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behand-
lingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige hensyn,
2) der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå
ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde misbruge ud-
gangstilladelsen, og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udgangstilladelsen.
Ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen skal det ifølge lovens § 46, stk. 2, nr.
1, tillægges særlig vægt, hvis den indsatte er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i
tiden mellem dom og strafudståelse. Dette vil stort set altid være tilfældet, når det drejer sig om
langtidsindsatte.
Vurderingen af risikoen for misbrug bygger på det kendskab, som institutionen har til den indsatte.
Det bygger endvidere på en generel antagelse, der går ud på, at der er en sammenhæng mellem
risikoen og den resterende straffetids længde.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 50, at justitsministeren fastsætter regler om tilladelse til
udgang. Der er fastsat regler herom i udgangsbekendtgørelsen.
Der findes i udgangsbekendtgørelsens §§ 36-37 nogle bestemmelser om tidspunktet for første ud-
gang, der som altovervejende hovedregel skal være opfyldt, før der kan gives tilladelse til udgang.
Indsatte i åbne institutioner kan få første udgang efter 30 dages ophold i institutionen. Indsatte, der
udstår fængsel i 2 år og 6 måneder eller derover, og som ikke har været på fri fod mellem domfæl-
Notat | Kriminalforsorgen | Side 3 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
delsen og indsættelsen i institutionen, kan dog ikke få udgang, før 1/6 af straffen er udstået. Dette
fremgår af bekendtgørelsens § 36, stk. 1.
For indsatte, der i åben institution udstår fængsel i 8 år eller længere tidsbestemt straf, gælder
samme tidsmæssige betingelser for udgang som for øvrige indsatte i åbne institutioner. Derimod
følger selve udgangsforløbet en strengere praksis, således at forløbet forrykkes i forhold til det, der
gælder for øvrige indsatte i åbne institutioner. Der henvises til pkt.7 a nedenfor.
Indsatte som i lukkede institutioner udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover, kan få
første udgang når en tredjedel af straffen er udstået. Uledsaget udgang kan dog ikke gives før halv-
delen af straffen er udstået. Hvis der er særlige grunde dertil kan kriminalforsorgsområdet give
tilladelse til uledsaget udgang før halvdelen af straffen er udstået, dog ikke før en tredjedel af
straffen er udstået. Hvis sådanne særlige grunde foreligger, kan kriminalforsorgsområdet endvidere
undtagelsesvist give tilladelse til ledsaget udgang før en tredjedel af straffen er udstået, dog ikke
før en fjerdedel af straffen er udstået.
Uanset straffens længde, er det endvidere en betingelse for, at udgang kan gives, at der er forløbet
10 uger fra indsættelsen, og den pågældende har opholdt sig 7 uger i institutionen. Ovenstående
fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 37, stk. 1-4.1. pkt.
I pkt. 2 og 3 i Direktoratet for Kriminalforsorgens brev af 29. april 2011 til fængslerne og arrestin-
spektørerne om nye tiltag overfor indsatte med lange domme i lukkede institutioner, er der nævnt
nogle eksempler på, hvornår udgang kan fremrykkes for langtidsindsatte i lukkede fængsler. Brevet
vedlægges som bilag. Der henvises endvidere til punkt 4 d nedenfor.
I udgangsbekendtgørelsens §§ 15-17 er der fastsat regler om, at der, inden der gives tilladelse til
såvel ledsaget som uledsaget udgang, i visse tilfælde skal indhentes en udtalelse fra den politidirek-
tør, der har behandlet straffesagen. Udtalelsen har til formål at sikre, at Kriminalforsorgen får
kendskab til eventuelle oplysninger, der kan begrunde antagelse af en særlig risiko for misbrug af
udgang og/eller, at udgang vil stride mod hensynet til retshåndhævelsen. Langtidsindsatte vil stort
set altid være omfattet af høringsreglen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1.
Der gælder særlige regler for høring af politiet i sager om udgang til indsatte med tilknytning til en
rocker- eller bandegruppering mv. Der henvises til punkt 5 nedenfor.
Hvis den indsatte er dømt for terror eller andre bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13,
politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af
bekymring om radikalisering eller ekstremisme, skal politidirektøren endvidere høres. I sådanne
sager indhenter politidirektøren en udtalelse fra PET, inden høringssvaret med PETs udtalelse sen-
des direkte til Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har kompetencen til at behandle udgangssa-
gen, når der er politihørt, fordi kriminalforsorgsområdet er positiv overfor udgang. Der henvises til
udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 6-8 og § 9, stk. 1, nr. 1-3 samt pkt. 6 nedenfor.
Om udgang til udvisningsdømte henvises til pkt. 7 nedenfor.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 4 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0005.png
Hvis en indsat, der udstår straf for drab af eller grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse mod
mindreårige, under udgangen skal have ophold hos personer, hos hvem der opholder sig mindreårige
børn, eller under udgangen har ret til samvær med mindreårige børn, skal der indhentes en udtalel-
se om vilkårsfastsættelsen fra den indsattes bopælskommune (socialforvaltningen). Dette fremgår
af udgangsbekendtgørelsens § 21, stk. 1.
Kan der ikke bortses fra en vis misbrugsrisiko, vil udgang kunne gives med ledsager, hvis formålet
med udgangen i øvrigt taler for, at der gives udgang. Dette fremgår af udgangsbekendtgørelsens §
13 og udgangsvejledningens punkt 16.
Der vil ligeledes kunne fastsættes særlige vilkår for udgangen, for eksempel et vilkår om behandling
mod misbrug af alkohol, jf. straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 4, jf. straffelovens § 57, nr. 4.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at hvor lovovertrædelsens grovhed og karakter eller hen-
synet til den forurettede taler derfor, skal der fastsættes vilkår om, at den indsatte ikke må opsøge
bestemte steder eller opsøge bestemte personer. Kun hvis tungtvejende hensyn taler herimod, er
det muligt at undlade at fastsætte et sådant vilkår. Dette fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 12,
stk. 2 og udgangsvejledningens pkt. 29.
4. Praksis for udgang i lukkede institutioner
For så vidt angår den vurdering, der skal foretages af formål, misbrugsrisiko og retshåndhævelses-
hensyn, henvises til de forskellige tjeklister og vidensbøger på udgangsområdet.
I det følgende redegøres der for de tidsmæssige betingelser, der efter regler og praksis gælder for
udgang til langtidsindsatte, der er omfattet af de lukkede fængslers udgangspraksis.
Langtidsindsatte, som er anbragt i lukket fængsel, eller som er overført fra lukket fængsel til åbent
fængsel, når �½ af straffen er udstået, og de har afviklet en uledsaget dagudgang uden problemer,
er omfattet af de lukkede fængslers udgangspraksis.
Udgang med henblik på at besøge bestemte personer
Det sædvanlige udgangsforløb:
Hvis der ikke antages at være konkret fare for misbrug og retshåndhævelsen ikke taler herimod, vil
et ”sædvanligt” udgangsforløb efter praksis og efter høring af politiet som altovervejende hovedre-
gel blive indledt med enkeltstående ledsagede udgange efter udståelsen af en tredjedel af straffen,
efterfulgt af ledsaget udgang hver 2. måned.
Hen imod udståelsen af halvdelen af straffen er der en formodning for regelmæssig ledsaget udgang
hver måned.
For at give et eksempel på det skitserede forløb kan nævnes en langtidsdømt, der udstår fængsel i
12 år. Der er 2 år mellem 1/3 og 1/2 af straffen, hvor den pågældende som udgangspunkt skal afvik-
le ledsagede udgange. I den første halvdel af denne periode, dvs. i det første år vil den pågældende
Notat | Kriminalforsorgen | Side 5 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
skulle afvikle enkeltstående ledsagede udgange, hvilket som udgangspunkt er 2 udgange og i den
anden halvdel af perioden, som ligeledes er 1 år, vil den pågældende i det første halvår afvikle
ledsaget udgang hver anden måned og i det sidste halvår afvikle ledsaget udgang hver måned.
Det præciseres, at den indsatte kan afvikle den første månedlige ledsagede udgang i måneden efter
den måned hvor den sidste ledsagede udgang hver 2 måned blev afviklet. Blev den sidste ledsagede
udgang hver 2. måned således afviklet i januar måned, vil den indsatte kunne afvikle den første
månedlige ledsagede udgang i februar måned.
Efter udståelsen af halvdelen af straffen er udgangspunktet – efter fornyet høring af politiet – må-
nedlige uledsagede dagudgange i ca. 3 måneder – hvorefter den pågældende overgår til månedlig
udgang med kun èn overnatning i 2- 3 måneder inden overgangen til almindelig weekendudgang
hver 3. uge.
Det præciseres, at en uledsaget dagudgang ikke er det samme som en 12 timers uledsaget udgang.
En uledsaget dagudgang indebærer som udgangspunkt kun, at den indsatte ikke må overnatte på
udgangsadressen.
En uledsaget dagudgang kan dog begrænses til et vist antal timer, f.eks. 12 timer, hvis dette skøn-
nes nødvendigt ud fra en misbrugsvurdering og/eller retshåndhævelsesvurdering.
På samme måde er en uledsaget udgang med èn overnatning ikke det samme som en 24 timers ud-
gang.
En uledsaget udgang med kun èn overnatning kan dog begrænses til et vist antal timer, f.eks. 24
timer, hvis dette skønnes nødvendigt ud fra en misbrugsvurdering og/eller retshåndhævelsesvurde-
ring.
Dagudgangene og udgangene med kun èn overnatning afvikles normalt med en måneds interval.
Først når den indsatte overgår til regelmæssig weekendudgang er intervallet mellem udgangene 3
uger.
Det endelige antal dagudgange og udgange med kun èn overnatning afhænger af længden af den
idømte straf. Således vil en indsat med 8 års fængsel og en indsat med 16 års fængsel ikke skulle
afvikle det samme antal dagudgange og udgange med kun èn overnatning, men antallet justeres
efter længden af den idømte straf.
Hvis en indsat på grund af langvarig varetægtsfængsling under sagen først på et sent tidspunkt i
forløbet får ophold i et fængsel, kan antallet af ledsagede udgange og uledsagede dagudgange ned-
sættes forholdsmæssigt, så der ikke går så lang tid, før den pågældende kan få regelmæssig week-
endudgang.
En konkret vurdering af misbrugsrisikoen og/eller retshåndhævelsen kan dog medføre, at de nævnte
perioder for henholdsvis ledsaget og uledsaget udgang udskydes og/eller forlænges – således f.eks.
hvis der er tale om en indsat, der er dømt for særlig grov kriminalitet – der eventuelt tillige har
været meget omtalt i medierne, eller som har vist vilje til undvigelse eller til anden misbrug af
udgang, eller har haft vanskeligt ved at indordne sig under forholdene i fængslet, f.eks. på grund af
misbrug af euforiserende stoffer.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 6 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0007.png
Er dette imidlertid ikke tilfældet, følges – som altovervejende hovedregel – det ovennævnte ud-
gangsforløb.
Det fremrykkede udgangsforløb:
Som det fremgår ovenfor under punkt 3, kan udgang gives på et tidligere tidspunkt end nævnt i
blandt andet udgangsbekendtgørelsens § 37, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Dette gælder f.eks. langtidsindsatte i lukkede institutioner, der vurderes at kunne være omfattet af
straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 (har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet). I
disse tilfælde vil afsonings- og udslusningsforløbet kunne tilrettelægges således, at løsladelse vil
kunne ske på halvtidsdatoen eller på forskudt halv tid. Der henvises til punkt 2 i Direktoratet for
Kriminalforsorgens brev af 29. april 2011til fængslerne og arrestinspektørerne om nye tiltag overfor
indsatte med lange domme i lukkede institutioner.
I pkt. 3 i direktoratets brev af 29. april 2011, er der nævnt andre eksempler på, hvornår langtidsind-
satte i lukkede institutioner kan få tilladelse til uledsaget udgang på et tidligere tidspunkt end nor-
malt. De særlige omstændigheder, der skal foreligge, kan f.eks. være tilfælde, hvor hensynet til
børn eller andre familie- eller helbredsmæssige hensyn taler derfor, og i tilfælde hvor der er behov
for at kunne gennemføre et længere uddannelses- eller behandlingsforløb, end der ellers ville være
mulighed for efter normal praksis. Det kan også omfatte tilfælde, hvor der hos den indsatte er sket
en ikke uvæsentlig holdnings- og adfærdsændring i forhold til misbrug, kriminalitet mv., uden at
den dømte dog kan omfattes af ”noget for noget” ordningen. Her tænkes f.eks. på tilfælde, hvor
den indsatte ved egen hjælp er kommet ud af sit misbrug.
Det er en forudsætning, at tidligere udgang findes ubetænkeligt. Brevet af 29. april 2011 er vedlagt
som bilag.
Om kompetencen til at give tilladelse til fremrykket udgangsforløb henvises til afsnittene om kom-
petence og delegationsbegrænsning i tjeklisten og vidensbogen om § 35 udgang.
Hvis politiet udtaler sig imod udgang:
Afgørelsen af spørgsmålet om udgang, hvor politiet har udtalt sig imod det, træffes på baggrund af
en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens momenter.
Hvis politiet er imod udgang, vil det efter praksis være en oplysning, der taler imod udgang.
Udover politiets udtalelse indgår det blandt andet i vurderingen, hvor langt den indsatte er i afso-
ningsforløbet, kriminalitetens art, straffens længde, formålet med udgangen, hensynet til retshån-
dhævelsen samt risikoen for misbrug.
Om kompetencen til at tillade udgang, selvom politiet er imod det, henvises til afsnittet om kompe-
tence i tjeklisten/vidensbogen om § 35 udgang.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 7 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
Opdeling, sammenlægning og fremrykning af udgang
Har en langtidsindsat tilladelse til regelmæssig weekendudgang kan kriminalforsorgsområdet tillade:
opdeling af udgang i 3 udgange af indtil 12 timers varighed eller i 2 udgange af indtil
henholdsvis 12 timers og 24 timers varighed, jf. udgangsbekendtgørelsens § 39, stk. 2
opsparing og sammenlægning af indtil 4 udgange, jf. udgangsbekendtgørelsens § 38,
stk. 4
fremrykning af udgang til afholdelse i den forudgående periode, jf. udgangsbekendt-
gørelsens § 38, stk. 2.
Udgang til særligt formål (§ 31 udgang)
Efter praksis kan der – så længe den indsatte ikke har udstået 1/3 af straffen – som udgangspunkt
kun gives tilladelse til ledsaget udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Udgang efter
udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, kan ifølge praksis således som udgangspunkt ikke komme på
tale, førend 1/3 af straffen er udstået.
Dette er begrundet i, at langtidsindsatte normalt først kan få almindelig udgang til at besøge be-
stemte personer efter 1/3 af straffen er udstået, og de udgangsformål, der er omfattet af udgangs-
bekendtgørelsens § 31, stk. 2 vurderes – modsat de udgangsformål, der er nævnt i udgangsbekendt-
gørelsens § 31, stk. 1 – som udgangspunkt ikke at være mere tungtvejende end almindelig udgang.
Det beror i øvrigt på en konkret vurdering, om en tilladelse til udgang efter udgangsbekendtgørel-
sens § 31, stk. 2, gives som ekstra udgang, eller om den indsatte må benytte en af de allerede be-
vilgede § 35 udgange til formålet. I denne vurdering skal der bl.a. lægges vægt på, om der bliver
tale om så mange § 31, stk. 2 udgange, f.eks. til indsattes børns fødselsdage, at der ved at tillade
ekstra udgange til disse formål, vil blive tale om at ”udhule” det almindelige udgangsforløb i med-
før af § 35, som ellers er blevet bevilget for en given afsoningsperiode, og som er begrundet i mis-
brugsrisiko og/eller hensynet til retshåndhævelsen.
Udgangspunktet er, at man i hver af de tre udgangsperioder med ledsaget udgang i medfør af § 35,
kan meddeles tilladelse til et antal § 31, stk. 2 - udgange svarende til højst halvdelen af antallet af
§ 35 - udgange i perioden.
For en indsat, der udstår 12 års fængsel, og hvor der er 2 år mellem 1/3 og 1/2 tid, vil dette bety-
de, at den pågældende i det første år (perioden med enkeltstående ledsagede udgange) som ud-
gangspunkt kan få tilladelse til højst 1 ledsaget § 31, stk. 2 udgang. I det næste halve år (perioden
med ledsaget udgang hver 2. måned) kan den pågældende få tilladelse til højst 2 ledsagede § 31,
stk. 2 udgange, og i det sidste halve år (perioden med ledsaget udgang hver måned) kan den pågæl-
dende få tilladelse til højst 3 ledsagede § 31, stk. 2 udgange.
Hvis der meddeles tilladelse til flere § 31, stk. 2 - udgange end de ovenfor nævnte, vil der som ud-
gangspunkt blive tale om at udhule det fastsatte § 35 – udgangsforløb.
De bevilligede § 35 - udgange kan benyttes i det omfang antallet af børnefødselsdage mv. overstiger
antallet af meddelte § 31, stk. 2 - udgange.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 8 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
Der understreges, at der er tale om udgangspunkter, som kan fraviges i såvel formildende som
skærpende retning.
Ledsaget udgang til nærstående personers fester
Ved ledsaget udgang til nærstående personers fester, f.eks. i forbindelse med barnedåb, konfirma-
tion, bryllup og runde fødselsdage, jf. udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1, fastsættes der
som udgangspunkt en begrænsning med hensyn til antallet af personer/ gæster, således at der som
hovedregel højst må deltage ca.15 personer inklusive børn i festen. Dette antal er fastsat under
hensyn til, at èn ledsagende fængselsfunktionær skal kunne overskue selskabet eller med andre ord,
at ca. 15 personer/gæster er det maksimale antal efter en gennemsnitlig sikkerhedsmæssig måle-
stok.
Dette udgangspunkt med højst ca. 15 personer/gæster kan dog fraviges efter en konkret vurdering
af alle sagens momenter, herunder antallet af gæster ved festen, tidspunktet på dagen hvor festen
skal holdes, skal festen holdes i et privat hjem eller en restaurant, hvortil der er offentlig adgang,
hvor mange ledsagede udgange har den indsatte hidtil afviklet og hvordan disse er forløbet samt
den indsattes aktuelle afsoningsmæssige forhold.
Der er endvidere mulighed for at øge antallet af ledsagere fra 1 til 2, hvis det konkret skønnes vig-
tigt, at den indsatte får lov til at deltage i en fest med flere end ca. 15 personer/gæster, men hvor
det ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering er nødvendigt med 2 ledsagere. Omvendt vil det ud fra en
sikkerhedsmæssig vurdering kunne komme på tale at tillade ledsaget udgang med 2 ledsagere, selv-
om der deltager færre end ca. 15 personer/gæster i festen.
Som udgangspunkt fastsættes der ikke begrænsninger med hensyn til, hvor mange personer/gæster,
der må deltage i en evt. kirkelig handling inden festen. Dette skyldes dels, at den kirkelige handling
anses for at være den vigtigste del af f.eks. dåben, konfirmationen eller brylluppet og dels, at det
vil være vanskeligt at fastsætte en begrænsning i antallet af personer/gæster, når udgangen afvik-
les et sted, hvor der er offentlig adgang. Antallet af ledsagere fastsættes i disse tilfælde efter en
konkret vurdering af den indsattes forhold.
Udgang til NA møder, behandlingsmæssige udgange og behandlingsmæssige kulturudgange
Langtidsindsatte, der opholder sig på en behandlingsafdeling i et af de lukkede fængsler, f.eks.
behandlingsafdelingen ”Femmeren” i Enner Mark Fængsel, vil have mulighed for udgang til NA mø-
der, behandlingsmæssige udgange og behandlingsmæssige kulturudgange.
Ved behandlingsmæssige udgange forstås udgang til behandlingsinstitutionerne Arresøhøj, Hjuls-
øgaard eller andre eksterne behandlingsinstitutioner, udgang til idrætsstævner på andre fængsler
samt udgang til deltagelse i konventer.
Ved behandlingsmæssige kulturudgange forstås udgang til f.eks. cykelture og løbeture.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 9 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
Afgørelsen om udgang til NA møder, behandlingsmæssige udgange og behandlingsmæssige kulturud-
gange træffes på grundlag af en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens momenter,
herunder institutionens kendskab til den indsatte, behovet for disse udgange, hvor langt den indsat-
te er i sit afsoningsforløb, misbrugsrisikoen, hensynet til retshåndhævelsen samt politiets udtalelse i
sagen.
I det følgende er der redegjort for et typisk forløb med udgange til NA møder, behandlingsmæssige
udgange og behandlingsmæssige kulturudgange. Det understreges, at der alene er tale om et ud-
gangspunkt, og at der i den enkelte sag kan foreligge omstændigheder, som kan begrunde en fravi-
gelse af dette udgangspunkt i såvel formildende som skærpende retning, hvis der ud fra en konkret
vurdering af den enkelte sags omstændigheder er grundlag for det.
Så længe den indsatte ikke har udstået 1/3 af straffen og dermed som altovervejende hovedregel
ikke har tilladelse til udgang efter udgangsbekendtgørelsens § 35, vil den indsatte som udgangspunkt
alene kunne få tilladelse til
enkeltstående
ledsagede udgange til NA møder, såfremt dette skønnes
at være et
absolut nødvendigt
led i behandlingen.
Derimod vil den indsatte som udgangspunkt ikke på dette meget tidlige tidspunkt i afsoningen kunne
få tilladelse til behandlingsmæssige udgange eller behandlingsmæssige kulturudgange.
Når den indsatte passerer 1/3 tid og dermed som altovervejende hovedregel kan påbegynde et ud-
gangsforløb efter udgangsbekendtgørelsens § 35 med enkeltstående ledsagede udgange, vil der efter
praksis som udgangspunkt kunne gives tilladelse til højst 1 ledsaget udgang hver måned til NA møder
og op til 4 ledsagede behandlingsmæssige udgange om året, hvorimod den indsatte som udgangs-
punkt stadig ikke vil kunne få tilladelse til behandlingsmæssige kulturudgange.
Når den indsatte overgår til ledsaget udgang hver anden måned, vil der ifølge praksis som hovedre-
gel kunne gives tilladelse til højst 1 ledsaget udgang hver måned til NA møder og op til 4 ledsagede
behandlingsmæssige udgange på et år. Derimod vil den indsatte som udgangspunkt fortsat ikke have
mulighed for behandlingsmæssige kulturudgange.
Når den indsatte overgår til ledsaget udgang hver måned, vil der som udgangspunkt være mulighed
for op til 4 ledsagede udgange til NA møder om måneden og til højst 4 ledsagede behandlingsmæssi-
ge udgange om året. Den indsatte vil som udgangspunkt fortsat ikke have mulighed for behand-
lingsmæssige kulturudgange.
Så længe den indsatte kun har tilladelse til ledsaget udgang, er det en forudsætning for ledsagede
udgange til NA møder og ledsagede behandlingsmæssige udgange, at den indsatte har sin egen led-
sager med.
Når den indsatte overgår til uledsaget dagudgang, hvilket normalt sker, når �½ af straffen er udstå-
et, eller har tilladelse til uledsaget udgang med kun èn overnatning, vil der som udgangspunkt kun-
ne gives tilladelse til op til 2 uledsagede udgange til NA møder om ugen, op til 1 uledsaget behand-
lingsmæssig udgang hver 2. måned og op til 2 uledsagede behandlingsmæssige kulturudgange om
måneden.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 10 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0011.png
Når den indsatte har tilladelse til weekendudgang hver 3. uge, vil der som regel kunne gives tilla-
delse til uledsagede NA udgange, behandlingsmæssige udgange og behandlingsmæssige kulturudgan-
ge i det omfang, der er behov for det.
Der vil kunne gives udgang til AA møder efter samme retningslinjer som udgang til NA møder.
Udgang til indkøb af tøj
Langtidsindsatte har som udgangspunkt mulighed for udgang til indkøb af tøj højst hver 6. måned.
Udgangen må typisk højst vare 2-3 timer og skal gennemføres uden for myldretiden. Udgang til ind-
køb af tøj forudsætter som udgangspunkt, at den indsatte har opnået tilladelse til regelmæssig led-
saget udgang. Det vil sige, at indsatte, som kun har tilladelse til enkeltstående ledsagede udgange,
som udgangspunkt ikke kan få tilladelse til udgang til tøjindkøb. Dette skyldes, at formålet med
udgangen ikke er så tungtvejende, at det overstiger den risiko for misbrug af udgang samt det hen-
syn til retshåndhævelsen, der som regel foreligger på dette meget tidlige tidspunkt i afsoningsforlø-
bet.
Har en indsat kun tilladelse til ledsaget udgang, uledsaget dagudgang eller udgang med kun en
overnatning, tillades tøjindkøbsudgang uden fradrag i den indsattes § 35 udgang. Der skal derimod
som udgangspunkt ske fradrag for så vidt angår indsatte med tilladelse til regelmæssig weekendud-
gang, medmindre tøjindkøbsudgangen sker med ledsagelse. I så fald skal der ikke ske fradrag.
Udgang til indkøb af tøj kan gives som individuelle udgange eller kan lægges i forlængelse af en
almindelig udgang i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 35.
Udgang (frigang) med henblik på arbejde/arbejdstræning, beskæftigelse i egen virksomhed
eller undervisning.
Frigang til langtidsindsatte forudsætter som hovedregel dels overførsel til et åbent fængsel, og dels
at den indsatte har gennemført et længerevarende problemfrit uledsaget udgangsforløb, hvilket
betyder, at den indsatte som udgangspunkt skal have afviklet uledsaget udgang i ca. 6 måneder.
Der kan ske overførsel til åbent fængsel, også selv om det ikke er aktuelt med frigang, men det vil –
i forbindelse med overførsel – være naturligt at overveje en uddannelses- eller beskæftigelsesplan.
Der henvises endvidere til pkt. 9 nedenfor vedrørende overførsel fra lukket til åbent fængsel.
Om de særlige regler for frigang til rocker/banderelaterede langtidsindsatte henvises til pkt. 5 ne-
denfor.
Alle former for frigang forudsætter som regel at 1/3 af straffen er udstået. Der henvises til ud-
gangsbekendtgørelsens § 44, stk. 1.
Frigang til arbejde/arbejdstræning skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en
udstationering til egen bopæl med fodlænke. Frigang til undervisning skal ske i så nær tilslutning til
løsladelsen som muligt, eller op til en udstationering til egen bopæl med fodlænke.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 11 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0012.png
Frigang til arbejde/arbejdstræning og undervisning kan som udgangspunkt ikke gives for længere tid
end 1 år.
Der henvises til udgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1, og § 45, stk. 4, nr. 1, jf. § 44, stk. 2 og 3.
Efter praksis vil frigang til arbejde/arbejdstræning eller undervisning undtagelsesvist kunne gives i
op til 2 år. Der henvises til punktet om dispensationspraksis i tjeklisterne og vidensbøgerne om hhv.
frigang til undervisning og frigang til arbejde/arbejdstræning.
Hvis der undtagelsesvist gives tilladelse til frigang med henblik på beskæftigelse i egen virksomhed,
vil det som regel kun kunne gives i de sidste 3 måneder af opholdstiden eller op til en udstatione-
ring til egen bopæl med fodlænke. Dette fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1, og § 45,
stk. 4, nr. 2, jf. § 44, stk. 5.
Om kompetencen til at give tilladelse til frigang i ovenstående tilfælde, henvises til tjeklister-
ne/vidensbøgerne om frigang til hhv. undervisning, arbejde/arbejdstræning og beskæftigelse i egen
virksomhed.
Fritidsfrigang
Frigang til fritidsaktiviteter skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en udstatio-
nering til egen bopæl med fodlænke, og kan som udgangspunkt ikke gives for længere tid end 1 år.
Dette fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1 og § 45, stk. 4, nr. 1, jf. § 44, stk. 4.
Fritidsfrigang kan endvidere som regel kun gives 2 gange om ugen.
Udstationering til pension mv.
Det bemærkes indledningsvist, at der ikke er krav om, at alle langtidsindsatte skal udstationeres,
før løsladelse på prøve kan finde sted. Således vil prøveløsladelse efter en konkret vurdering også
kunne finde sted fra fængsel.
Udstationering kan ske til private og offentlige institutioner mv., herunder kriminalforsorgens pensi-
oner.
Udstationering skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en udstationering til
egen bopæl med fodlænke, og kan som regel ikke gives for længere tid end 6 måneder. Dette frem-
går af udgangsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og stk. 4.
Såfremt den indsatte undtagelsesvist udstationeres til pension mv. direkte fra et lukket fængsel,
skal den indsatte i den første halvdel af udstationeringsperioden typisk være undergivet de samme
regler, som gælder for udgang fra åbent fængsel (”fængselsvilkår”), mens den indsatte i den sidste
halvdel af udstationeringsperioden typisk skal være undergivet de regler, der gælder for pensionen
(”pensionsvilkår”).
Såfremt den indsatte udstationeres til pension mv. fra et åbent fængsel, skal den indsatte i den
første måned af udstationeringsperioden typisk være undergivet de samme regler, som gælder for
udgang fra åbent fængsel (”fængselsvilkår”), mens den indsatte i de resterende måneder af udsta-
Notat | Kriminalforsorgen | Side 12 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
tioneringsperioden typisk skal være undergivet de regler, der gælder for pensionen (”pensionsvil-
kår”).
Der kan også være behov for, at en udstationering til pension mv. skal følges op af en udstationering
til egen bopæl med fodlænke. I disse tilfælde kan udstationering til pension mv. som udgangspunkt
finde sted i op til 1 år for forventet løsladelse, idet en udstationering til egen bopæl med fodlænke
højst kan have en varighed på 6 måneder før forventet løsladelse. Udstationering til egen bopæl
med fodlænke er beskrevet nedenfor.
Om udstationering af rocker- banderelaterede langtidsindsatte henvises til pkt.5.
Udstationering til egen bopæl med fodlænke
Efter straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, nr. 3, kan en tilladelse til udgang betinges af, at den
indsatte under udgangen undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopælen (udstationering
til egen bopæl med fodlænke).
Ved afgørelse herom kan der træffes bestemmelse om, at reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 78b
-78 f eller regler udstedt i medfør heraf helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse, jf. straf-
fuldbyrdelseslovens § 48, stk. 3.
De særlige regler om udstationering til egen bopæl med fodlænke fremgår endvidere af kapitel 12 i
udgangsbekendtgørelsen, kapitel 19 i udgangsvejledningen og kapitel 2 i udgangscirkulæret, hvortil
der henvises.
For så vidt angår langtidsindsattes muligheder for at blive udstationeret til egen bopæl med fod-
lænke skal følgende dog fremhæves her:
Udstationering med fodlænke anvendes frem for andre udslusningsmuligheder, hvis dette har en
særlig udslusningsmæssig værdi i forhold til den enkelte indsatte.
Udstationering til egen bopæl med fodlænke kan ske i et tidsrum af højst 6 måneder op til løsladel-
sestidspunktet, evt. i forlængelse af en udstationering til pension mv. Dette fremgår af udgangsbe-
kendtgørelsens § 55, stk. 2. Udstationering til egen bopæl med fodlænke forudsættes at være det
sidste led i et udslusningsforløb.
Da langtidsindsatte i en længere periode ikke har deltaget i det almindelige samfundsliv, vil det
kunne være gavnligt, at prøveløsladelse ikke sker direkte fra en institution til eget hjem under al-
mindeligt tilsyn, men at den indsatte i en mellemliggende periode forud herfor har et ophold i eget
hjem, hvor den pågældende er undergivet overvågning og kontrol (udstationering til egen bopæl
med fodlænke).
I en række tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at den langtidsindsatte har gennemført et
udstationeringsforløb på eksempelvis en af kriminalforsorgens pensioner, inden der kan ske udstati-
onering til egen bopæl med fodlænke, mens udstationering til egen bopæl med fodlænke i andre
tilfælde kan ske direkte fra et fængsel eller et arresthus.
Udstationering til egen bopæl med fodlænke i forlængelse af en udstationering til en pension mv.
vil især kunne være relevant for langtidsindsatte, der har behov for særlig støtte under udslusnin-
gen, f.eks. fordi de tidligere har haft misbrugsproblemer, har stået uden for arbejdsmarkedet i lang
tid inden frihedsberøvelsen eller har et spinkelt netværk.
Langtidsindsatte, der er mere velfungerende, f.eks. førstegangsstraffede med gode personlige og
sociale forhold, der har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet inden frihedsberøvelsen, og
som ikke har misbrugsproblemer, vil kunne udstationeres direkte fra et fængsel til egen bopæl med
fodlænke, hvis særlige hensyn taler herfor. Særlige hensyn kan f.eks. være problemer i hjemmet i
relation til indsattes mindreårige børn, hvor en tilladelse til hyppigere udgang ikke kan afhjælpe
eller har afhjulpet børnenes problemer.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 13 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
Mindre tungtvejende hensyn kan imidlertid også begrunde udstationering til egen bopæl med fod-
lænke af langtidsindsatte direkte fra fængsel, f.eks. den omstændighed, at den indsatte efter man-
ge års afsoning skal lære at indgå i familielivet igen.
Ud over de særlige betingelser, der er nævnt i udgangsbekendtgørelsens §§ 59-60, skal de alminde-
lige betingelser for udgang være opfyldt, før der kan ske udstationering til egen bopæl med fodlæn-
ke. Dette betyder bl.a., at der på samme måde som ved udgang i øvrigt skal foretages en vurdering
af, om hensynet til retshåndhævelsen taler imod udgangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens §
46, stk. 1, nr. 3, og at der skal foretages en vurdering af misbrugsrisikoen, jf. straffuldbyrdelseslo-
vens § 46, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2. Derudover skal de forhold, der er nævnt i udgangsbekendtgørel-
sens § 2 tillægges særlig vægt.
Ved vurderingen skal der tages højde for den særlige risiko for misbrug og det særlige hensyn til
retshåndhævelsen, der kan være forbundet med, at den indsatte ved ophold på egen bopæl vil have
større mulighed for eksempelvis kontakt til et kriminelt netværk eller adgang til internet m.v.
På den baggrund bør der foretages en skærpet misbrugs- og retshåndhævelsesvurdering ved afgørel-
se om udstationering til egen bopæl med fodlænke, eksempelvis hvis
1)
den indsatte har begået kriminalitet i eget hjem, herunder navnlig volds- eller sædeligheds-
kriminalitet over for personer, der har samme bopæl som den indsatte, er dømt for besiddelse
af børneporno i hjemmet eller er dømt for grov narkotikakriminalitet eller økonomiske krimi-
nalitet begået i hjemmet,
2)
den indsatte tilhører gruppen af negativt stærke indsatte, eller
3)
den indsatte har begået alvorlig kriminalitet i det nærmeste nabolag.
Om de særlige betingelser for at meddele tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke
og vilkårene herfor henvises til udgangsbekendtgørelsens §§ 59-64 og udgangsvejledningens punkt
100 og 101.
Der kan træffes bestemmelse om forskellige grader af overvågning og kontrol med den indsatte,
således at ordningen både kan tilpasses tilfælde, hvor der er behov for intensiv overvågning og kon-
trol i overensstemmelse med de regler, der gælder for strafudståelse på bopælen, og tilfælde, hvor
en mindre intensiv overvågning og kontrol, f.eks. overvågning af, om den pågældende er hjemme
om natten (natfodlænke) er tilstrækkelig.
Tilsvarende kan det bestemmes, at fraværet fra bopælen skal følge de regler, der gælder for straf-
udståelse på bopælen, eller at den indsatte kan være fraværende fra bopælen i videre omfang, dog
således at den indsatte som minimum skal opholde sig på bopælen søndag til fredag i tidsrummet
fra klokken 23 til klokken 07.
Der vil i forbindelse med beslutningen om at meddele tilladelse til udstationering til egen bopæl
med fodlænke samtidig blive truffet bestemmelse om tilladelse til fravær fra bopælen og om inten-
siteten af overvågningen og kontrollen i det enkelte tilfælde.
I forbindelse med en tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke vil der kunne træffes
bestemmelse om, at den indsatte indledningsvis i en periode udstationeres på vilkår af de regler,
som gælder for strafudståelse på bopælen, og at den indsatte efter en nærmere bestemt periode
overgår til udstationering på mere lempelige vilkår.
En indsat, der udstationeres til egen bopæl med fodlænke direkte fra fængsel eller i forlængelse af
en udstationering til en pension på vilkår af, at den indsatte undergiver sig samme regler, der gæl-
der for udgang fra åbent fængsel, vil således som udgangspunkt skulle påbegynde udstationeringen
til eget hjem på vilkår af, at den pågældende undergiver sig de regler, der gælder for strafudståel-
se på bopælen. På den anden side vil en indsat, der udstationeres til egen bopæl i forlængelse af et
ophold på en pension på vilkår af de regler, der gælder for den pågældende pension, som udgangs-
punkt kunne påbegynde udstationeringen til eget hjem på vilkår, der minder om de regler, der gæl-
der for pensionen (natfodlænke).
Hvis den langtidsindsatte under strafudståelsen har haft tilladelse til regelmæssig uledsaget week-
endudgang til besøg hos nærstående personer på en anden bopæl end den bopæl, som den indsatte
skal udstationeres til med fodlænke, vil den indsatte i samme omfang som tidligere kunne få frihed
Notat | Kriminalforsorgen | Side 14 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
til at forlade bopælen i weekenden med overnatning til at besøge de nærstående på den anden
bopæl. Dette gælder, uanset at den indsatte i øvrigt skal udstationeres på vilkår af de regler, der
gælder for strafudståelse på bopælen (og hvor der ikke hjemmel til at give tilladelse til overnatning
på anden bopæl i weekender). Tilladelsen forudsætter, at der sker en videreførelse af den tilladel-
se til regelmæssig uledsaget weekendudgang, som den indsatte havde før udstationeringen til egen
bopæl med fodlænke.
Da målgruppen er så sammensat, vil det imidlertid være muligt at fastsætte særlige vilkår både i
skærpende og lempende retning om fravær fra bopælen i weekenden, hvis særlige omstændigheder
taler for det.
Den langtidsindsatte vil typisk have tilladelse til regelmæssig weekendudgang på det tidspunkt, hvor
en udstationering til egen bopæl med fodlænke kan komme på tale. Der skal således som udgangs-
punkt ikke ske fornyet høring af politiet i forbindelse med udstationering til egen bopæl med fod-
lænke. Hvis den langtidsindsatte imidlertid har tilladelse til weekendudgang til en anden adresse
end den adresse, som den indsatte skal udstationeres til, skal der ske fornyet politihøring, idet der
foreligger en væsentlig ændret omstændighed. Der henvises til udgangsvejledningens punkt 22.
Der skal endvidere altid høres, hvis den langtidsindsatte har tilknytning til en rocker- eller bande-
gruppering mv., jf. nedenfor under pkt. 5, eller hvis den langtidsindsatte er dømt for terror eller
andre bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13, politisk motiveret kriminalitet eller af krimi-
nalforsorgen er indberettet for radikalisering eller ekstremisme, fordi den indsatte efter kriminal-
forsorgens vurdering viser tegn på radikalisering eller ekstremisme, jf. nedenfor under punkt 6.
Gruppevise udflugter
Har den indsatte tilladelse til uledsaget udgang, vil den pågældende efter praksis kunne få tilladelse
til deltagelse i et antal gruppevise udflugter, typisk 6 om året. En eller flere funktionærer deltager
typisk i disse udgange.
Tilladelse til udgang forudsætter bl.a., at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udgangstil-
ladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at udflugter, der kan
opfattes som luksusprægede eller har ferielignende karakter, ikke kan finde sted.
Der findes særlige regler om udflugter med overnatning i cirkulæreskrivelse om gruppevise udflug-
ter mv., der indebærer overnatning udenfor institutionen, hvortil der henvises.
Udgang til løbetræning og løbearrangementer uden for fængslets område
Reglerne om deltagelse i løbetræning og løbearrangementer er nærmere beskrevet i udgangsvejled-
ningens pkt. 116. Det fremgår bl.a. heraf, at langtidsindsatte, der har tilladelse til regelmæssig
weekendudgang, vil have mulighed for at løbetræne udenfor muren højst èn gang om ugen.
Korudgang
Antallet af koncerter, som den langtidsindsatte kan deltage i, afhænger af, hvor langt den indsatte
er i sit almindelige udgangsforløb.
I det følgende er der redegjort for, hvad den langtidsindsatte som udgangspunkt kan få tilladelse til.
Der er alene tale om udgangspunkter, der kan fraviges i såvel skærpende som formildende retning,
hvis omstændighederne i den enkelte sag konkret giver grundlag herfor.
Så længe 1/3 af straffen ikke er udstået, kan den indsatte som altovervejende hovedregel ikke del-
tage i koncerter udenfor opholdsfængslet.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 15 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0016.png
Når den indsatte har fået tilladelse til enkeltstående ledsagede udgange, vil der som regel kunne
gives tilladelse til 1 koncert i denne periode.
Når den indsatte er overgået til ledsaget udgang hver anden måned og ledsaget udgang hver måned,
vil der som udgangspunkt være mulighed for udgang til 2 koncerter i denne periode.
Så længe den indsatte kun har tilladelse til ledsaget udgang, skal den indsatte have sin egen ledsa-
ger med på korudgangene.
Når den indsatte overgår til uledsaget dagudgang og uledsaget udgang med kun en overnatning, er
der mulighed for at få udgang til 2 koncerter i denne periode.
Hvis den indsatte ikke benytter sig af andre kulturudgange i denne periode, vil den indsatte kunne
få tilladelse til 1 korudgang om måneden i denne periode.
Langtidsindsatte, der kun har tilladelse til uledsaget dagudgang, vil kunne få tilladelse til korudgang
med overnatning hvis den indsatte overnatter i et arresthus
Når den indsatte har tilladelse til regelmæssig weekendudgang, vil der kunne gives tilladelse til 1
korudgang om måneden.
5. Langtidsindsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv.
Der gælder på visse områder særlige regler for disse indsatte. De gennemgås kort i det følgende:
Anbringelse:
Langtidsindsatte med tilknytning til Hells Angels, AK 81 og Bandidos og visse bander placeres på en
af de særlige afdelinger for negativt stærke indsatte i de lukkede fængsler.
Hvilke fængsler, der har afdelinger for negativt stærkt styrende indsatte og hvilke kategorier, de
hver især modtager, kan skifte. Koncern Sikkerhed sender løbende konkrete fordelingslister til kri-
minalforsorgsområderne, hvortil der henvises.
Overførsel fra lukket til åbent fængsel:
Overførsel til åbent fængsel vil som regel være udelukket, jf. straffuldbyrdelseslovens § 24, stk. 1,
sammenholdt med § 22, stk. 3.
Høringsregler:
Der gælder særlige høringsregler i sager, hvor politidirektøren i forbindelse med anmeldelsen har
oplyst, at den dømte har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., eller hvor det på an-
den vis er oplyst, at den pågældende har en sådan tilknytning, den såkaldte ”2 trins høring”.
De særlige høringsregler gælder både i udgangssager og i prøveløsladelsessager.
Der henvises til udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 og løsladelsesbekendtgørelsens
§ 8, stk. 2.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 16 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0017.png
Normalt skal der kun høres i de tilfælde, hvor man er positiv overfor eller er i tvivl om afgørelsen
om udgang eller prøveløsladelse skal ske, men i sager om prøveløsladelse af indsatte med tilknyt-
ning til en rocker- eller bandegruppering mv., skal der høres i alle tilfælde, det vil sige både i til-
fælde hvor man er positiv overfor prøveløsladelse, og i tilfælde hvor man er negativ overfor prøve-
løsladelse.
Udgang med henblik på at besøge bestemte personer:
Udgang med henblik på at besøge bestemte nærstående personer gives normalt på de såkaldte
rocker -bandevilkår.
Der fastsættes som altovervejende hovedregel et skærpet rocker-bandevilkår, hvilket bl.a. betyder,
at den indsatte ikke må være sammen med andre rocker-bandemedlemmer. Det skærpede rocker-
bandevilkår afløste det almindelige rocker-bandevilkår, hvor den indsatte måtte være sammen med
højst 2 rocker-bandemedlemmer. Det skete ved en praksisændring i januar måned 2011 og var be-
grundet i en verserende konflikt i rocker- og bandemiljøet.
Den skærpede praksis gælder kun for nye tilladelser til udgang og således ikke allerede meddelte
udgangstilladelser. De indsatte, som på tidspunktet for praksisændringen havde tilladelse til udgang
med et almindeligt rocker-bandevilkår, kan fortsætte hermed i resten af afsoningen. Det almindeli-
ge rocker-bandevilkår vil derfor gradvist blive udfaset.
Praksis for anvendelse af rocker-bandevilkåret blev udvidet pr. 1. juli 2014, således at det også kan
omfatte indsatte, der har en løsere tilknytning til rocker- eller bandemiljøet. Der henvises til ud-
gangsvejledningens punkt 29. Det fremgår af forarbejderne til denne praksisændring, at spørgsmå-
let om, hvorvidt en person har en løsere tilknytning til rocker- eller bandemiljøet alene vil bero på
kriminalforsorgens vurdering heraf, og at udvidelsen af anvendelsesområdet således retter sig mod
de særlige tilfælde, hvor kriminalforsorgen selv er i besiddelse af viden om en sådan løsere tilknyt-
ning.
Baggrunden for fastsættelse af rocker-bandevilkåret er dels at begrænse risikoen for misbrug, idet
en flerhed af rocker/bandemedlemmer er dømt for ikke ubetydelig kriminalitet, og dels et ønske
om at præcisere, at formålet med udgangen er at være sammen med familien og ikke andre med-
lemmer af rocker/ bandegruppen.
Frigang:
Da overførsel til åbent fængsel som regel er udelukket, vil frigang skulle ske fra lukket fængsel, selv
om dette ikke er en udbredt praksis. Der skal foretages en skærpet vurdering af, om et arbejdssted
kan godkendes som frigangssted, ligesom man skal være særlig opmærksom på, hvorvidt kravet om,
at frigangen skal være formålstjenlig er opfyldt, jf. udgangsvejledningens punkt 80. Der skal endvi-
dere føres en skærpet kontrol med, om den indsatte overholder sin pligt til at være til stede på
arbejdspladsen og opfylder sin beskæftigelsespligt, jf. udgangsvejledningens pkt. 83.
Frigang gives som regel på skærpede rocker-bandevilkår.
Udstationering til en pension:
Med hensyn til muligheden for udstationering til en af kriminalforsorgens pensioner vil det forhold,
at en indsat tilhører gruppen af negativt stærke indsatte med betydelig vægt tale imod, at den på-
gældende udstationeres, jf. udgangsvejledningens pkt. 92.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 17 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0018.png
Hvis udstationering til pension helt undtagelsesvist gives sker det som regel på skærpede rocker-
bandevilkår.
Udstationering til egen bopæl med fodlænke:
Med hensyn til muligheden for udstationering til egen bopæl med fodlænke skal der foretages en
skærpet misbrugs- og retshåndhævelsesvurdering, jf. ovenfor under pkt. 4.
Udstationering til egen bopæl med fodlænke gives som regel på skærpede rocker-bandevilkår.
Særlige vilkår i forbindelse med prøveløsladelse:
Hvis klienten har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., skal der i visse tilfælde fast-
sættes skærpede vilkår. De skærpede vilkår skal fastsættes i hele prøvetiden. Som følge heraf skal
der i disse sager fastsættes vilkår om tilsyn i hele prøvetiden. Der henvises til straffelovens § 39,
stk. 3 og løsladelsesvejledningens pkt. 43.
De skærpede vilkår lyder således: ”at du i prøvetiden ikke opholder dig sammen med eller på anden
måde har kontakt, herunder elektronisk kontakt, med andre med tilknytning til
(navnet
på den på-
gældende gruppe af personer indsættes), medmindre der er tale om nærstående, eller der er tale
om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål”.
Det er politiet, der i forbindelse med kriminalforsorgsområdets utilrådelighedshøring, oplyser, om
betingelserne for at fastsætte skærpede vilkår er opfyldt.
Afskæring af udgang og prøveløsladelse:
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3 og udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 7, at
udgang ikke kan ske eller en allerede meddelt udgangstilladelse bortfalder, hvis den dømte af poli-
tiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende
voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe,
som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben
eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er
egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af § 180.
Tilsvarende gælder med hensyn til prøveløsladelse, jf. straffelovens § 38, stk. 5.
For yderligere vejledning om disse situationer henvises til udgangsvejledningens punkt 18 og løsla-
delsesvejledningens pkt. 54.
6. Langtidsindsatte, der er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af
straffelovens kapitel 12 eller 12, politisk motiveret kriminalitet eller af Krimi-
nalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalise-
ring eller ekstremisme
Der gælder særlige regler for behandlingen af sager om udgang og prøveløsladelse, hvor den lang-
tidsindsatte er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,
politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af
bekymring for radikalisering eller ekstremisme.
Såfremt kriminalforsorgsområdet er positiv overfor udgang eller prøveløsladelse, skal politidirektø-
ren i alle tilfælde høres, og politidirektøren skal indhente en udtalelse fra PET, inden det samlede
høringssvar sendes direkte til Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har kompetencen til at træffe
afgørelse, når der er politihørt.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 18 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0019.png
Høringen foretages med hjemmel i udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 6-8 samt løsladelses-
bekendtgørelsens § 8, stk. 3
Der henvises desuden til udgangsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 1-3 og løsladelsesbekendtgørelsens
§ 28, stk. 2 hvoraf det fremgår at det er direktoratet der har kompetencen til at træffe afgørelse i
sager om udgang til eller prøveløsladelse af disse indsatte hvis kriminalforsorgsområdet er positivt
indstillet overfor udgang eller prøveløsladelse og derfor skal foretage politihøring i sagen.
Dette gælder, uanset hvilken type udgang eller prøveløsladelse, der er tale om.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at direktoratet ligeledes har kompetencen til at give tilla-
delse til overførsel fra lukket til åbent fængsel, når det drejer sig om indsatte, der er dømt for ter-
ror eller andre bestemmelse i straffelovens kapitel 12 eller 13.
7. Langtidsindsatte der skal udvises af landet ved løsladelsen eller som har bo-
pæl i visse lande
Overførsel til fortsat strafafsoning i udlandet
Nordiske statsborgere og klienter med fast bopæl eller lign. i andet nordisk land:
Indsatte, der er idømt fængselsstraf i Danmark kan overføres til fortsat fuldbyrdelse i Sverige, Nor-
ge, Finland eller Island, hvis de er statsborgere dér, har fast bopæl eller, hvis det findes mest hen-
sigtsmæssigt, at straffen fuldbyrdes i det andet nordiske land. Overførsel kræver ikke den indsattes
samtykke.
Kompetencen til at anmode andet nordisk land om at overtage straffuldbyrdelsen er delt mellem
domspolitikredsen og kriminalforsorgen. Det er kriminalforsorgens kompetence, hvis der er tale om
ubetinget frihedsstraf, der er påbegyndt afsonet i fængsel eller arresthus, ellers er det politidirek-
tørens kompetence.
Kriminalforsorgsområde Hovedstaden træffer på kriminalforsorgens vegne afgørelse om, hvorvidt et
andet nordisk land skal anmodes om at overtage fortsat straffuldbyrdelse. Forelæggelse for andet
nordisk land og efterfølgende overførselssagsbehandling skal ske uden unødig forsinkelse.
De øvrige områder skal i forbindelse med anmeldelse, evt. anmeldelse af ny dom under afsoning,
vurdere, om der kan blive tale om overførsel af straffen til andet nordisk land. Hvis der kan det skal
området samtidig med anmeldelse indhente den indsattes holdning til overførsel og snarest muligt
forelægge sagen med sagen relevante bilag og indsatte holdning til spørgsmålet for område Hoved-
staden til afgørelse af, om andet nordisk land skal anmodes om at overtage.
Det bemærkes, at overførsel af tilsyn til andet nordisk land i forbindelse med prøveløsladelse også
er kriminalforsorgens kompetence. I de tilfælde er det område, hvor klienten afsoner, der skal vur-
dere sagen og anmode det andet nordiske land. Der må forventes en længere sagsbehandlingstid,
hvis andet nordisk land skal anmodes. Derfor bør disse prøveløsladelsessager påbegyndes så tidligt
som muligt.
Der kan rettes henvendelse til Kriminalforsorgen Hovedstaden for rådgivning om de nordiske regler.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 19 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0020.png
Regelgrundlaget er lov nr. 214 af 31. maj 1963 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sveri-
ge angående fuldbyrdelse af straf m.v. med senere ændringer, cirkulære af 16. december 1963 med
ændring af 1. september 1994 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuld-
byrdelse af straf m.v. og cirkulæreskrivelse nr. 11400 af 10. oktober 1974 om overførsel af ikke-
nordiske statsborgere til strafudståelse i et andet nordisk land.
EU-statsborgere m.fl.:
Der er regler om overførsel til fortsat straffuldbyrdelse mellem EU-landene.
Reglerne indebærer en forpligtelse for EU-medlemsstaterne til at overtage strafafsoningen vedrø-
rende egne statsborgere, der enten bor i staten eller er udvist dertil efter afsoning, med mindre der
er særlige grunde at afslå modtagelse. Overførsel kræver ofte ikke den indsattes samtykke.
EU-landene er:
Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien,
Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spa-
nien, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.
Regelgrundlaget er lovbekendtgørelse
nr. 213 af 22/02/2013
om fuldbyrdelse af visse strafferetlige
afgørelser i Den Europæiske Union, lovens afsnit III,
Andre lande:
Der er også regler, der vedrører overførsel til andre lande end EU-lande. I nogle tilfælde skal den
dømte samtykke i at blive hjemsendt og i andre tilfælde ikke. De andre lande, der kan blive tale om
hjemsendelse til fortsat afsoning i, er:
Albanien, Andorra, Armenien, Azerbaijan, Australien, Bahamas, Bolivia, Bosnien og Hercegovina,
Canada, Chile, Costa Rica, Cuba, Ecuador, Georgien, Honduras, Israel, Japan, Korea (Syd), Lichten-
stein, Makedonien, Mauritius, Mexico, Moldova, Montenegro, Mexico, Panama, Rusland, San Marino,
Serbien, Schweiz, Tonga, Trinidad og Tobago, Thailand, Tyrkiet, Ukraine, USA, Venezuela.
Koncern Klientsagsbehandling har senest i brev af 7. januar 2013, captia sag 12-753-0001 orienteret
om institutionernes forpligtelse til at forelægge relevante sager vedrørende udviste ovennævnte
lande eksklusiv de nordiske for direktoratet med henblik på at vurdere, om der kan blive tale om
hjemsendelse til afsoning. Uanset om en indsat er udvist eller ikke, skal institutionerne vejlede den
indsatte om, at der evt. kan være mulighed for at hjemsendelse, og bistå den indsatte med at få
afklaret i direktoratet, om han bør søge om hjemsendelse.
Hovedforpligtelsen til at forelægge disse sager for direktoratet påhviler arresthusene i forbindelse
med iværksættelse, fordi der oftest er tale om arrestantsager. Dette gælder indtil andet måtte
blive bestemt.
Men områder har i forbindelse med anmeldelse og modtagelse af ny dom under afsoning også pligt
til at følge principperne i direktoratets brev af 7. januar 2013. Områderne skal være særligt op-
mærksomme på, om en afsoner uden udvisning bliver udvist ved en ny dom under afsoning eller
Notat | Kriminalforsorgen | Side 20 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0021.png
efter anmeldelse på anden dom, eller om klienter fra fri fod er udviste, eller om klienten måtte
have bopæl i oplistede lande uden at være udvist.
Af direktoratets brev af 7. januar 2013 fremgår bl.a.:
”Overførsel af udviste indsatte til fortsat strafafsoning i udlandet – procedure og nye tidsfrister
om indsendelse til direktoratet senest 5 dage efter iværksættelse
Det er en meget central del af den politiske flerårsaftale for kriminalforsorgen 2013 – 2016, at der
sker flere hjemsendelser til afsoning og bliver færre udvisningsdømte i danske fængsler.
I flerårsaftalen er der fastsat skarpe tidsfrister for behandling af disse sager. Derfor gælder neden-
stående fra 1. januar 2013.
Sagsbehandlingen er fordelt på fængsler og arresthuse, som skal iværksætte straffen og forelægge
sagerne for direktoratet og på direktoratet, som kvalificerer oplysninger og sender sagen til justits-
ministeriets departement, der endelig beslutter, om hjemlandet mm. skal anmodes om at overtage
fortsat fuldbyrdelse.
For at leve op til flerårsaftalens krav skal fængsler og arresthuse handle efter nedenstående:
Kravene gælder udviste indsatte fra de lande, der er nævnt nederst i dette brev. Det gæl-
der også indsatte, som ikke er udviste men bor i de nævnte lande
Kravene gælder indsatte, hvor strafberegningen viser, at der er 5 måneder eller mere til �½-
tid, regnet fra datoen for iværksættelse jf. stamdata afsoner, faneblad 2
Hvis man ved, at indsatte ikke bliver prøveløsladt på �½-tid, skal der indsendes i tilfælde,
hvor strafberegningen viser, at der er 5 måneder eller mere til sandsynlig løsladelse, regnet
fra datoen for iværksættelse
Dom mv., kopi af underskrevet forkyndt strafberegning og udfyldt skema skal indsendes til
direktoratet senest 5 dage efter iværksættelsen af straffen – det vil være hensigtsmæssigt,
hvis der samtidig indsendes anmeldelse. Hvis fængslet eller arresthuset ikke kan nå at ind-
sende anmeldelse senest 5 dage efter iværksættelse, må dom, kopi af underskrevet for-
kyndt strafberegning og oplysningsskema til brug for hjemsendelse sendes separat inden
anmeldelsen
Arresthuse og fængsler i alle sager sende relevante bilag, som minimum:
-
Dom
-
Evt. mentalrapport og personundersøgelse
-
Strafberegningsskema med forkyndelsesdato
-
Oplysningsskemaet vedrørende Overførsel – bemærk, der er tale om et nyt skema, som
skal bruges (DfK/KK – Version januar 2013 – Bilag 2)
Hvis en indsat, der afsoner en dom, får en ny dom, hvor han nu bliver udvist, skal der også ind-
sendes til klientkontoret efter ovenstående principper.”
Det nævnte oplysningsskema er vedlagt som bilag.
Regelgrundlaget er her lovbekendtgørelse nr.
740 af 18/07/2005
om international fuldbyrdelse af straf
m.v., som nærmere henviser til Tillægsprotokol af 18. december 1997 til den europæiske konventi-
on af 21. marts 1983 om overførsel af domfældte.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 21 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
Hvis man vil vide mere, kan man læse nærmere om konventioner, regler og jura i tidligere udsendte
breve fra Juridisk Kontor af hhv. 21. december 2012, som findes i captia 11-124-0010 og 19. juli
2010, som findes i captia 10-752-0002.
Udgang:
Det fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4, at det ved vurderingen af risikoen for
misbrug af udgangstilladelsen skal tillægges særlig vægt, hvis den indsatte skal udvises af landet
ved løsladelsen. Ifølge udgangsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal det udover den sædvanlige vurde-
ring af faren for misbrug overvejes, om der kan antages at være fare for, at den indsatte vil misbru-
ge udgangen til at unddrage sig den videre strafudståelse ved at udrejse af landet eller til at und-
drage sig effektuering af udvisningsbeslutningen.
Efter praksis taler følgende momenter for at give tilladelse til udgang:
1. formålet med udgangen er at besøge hustru/samlever og eventuelle børn, der vil følge med
den indsatte til udlandet ved udvisningen,
2. 1/3 eller mere af straffen er udstået,
3. politiet udtaler sig ikke imod udgang, og
4. fængslet ud fra dets kendskab til indsatte og familien ikke skønner, at der er risiko for mis-
brug af udgang.
Om kompetencen til at give udvisningsdømte udgang henvises til afsnittet om kompetence i tjekli-
sten og vidensbogen om § 35 udgang.
Prøveløsladelse:
Udenlandske indsatte, som skal udvises, løslades på prøve, når halvdelen, dog mindst 2 måneder af
straffen er udstået. Det er dog en forudsætning, at den indsatte vil kunne løslades på prøve i hen-
hold til straffelovens § 38, stk. 1, og at den pågældendes udvisning umiddelbart kan gennemføres
ved løsladelsen. Prøveløsladelse på halv tid vil kunne ske mod den indsattes eget ønske. Der henvi-
ses til løsladelsesvejledningens pkt. 19.
Såfremt der ikke er sket prøveløsladelse ved halv tid, fordi der har foreligget en retlig hindring for
at gennemføre udvisningen, og der fortsat foreligger en retlig hindring, når den indsatte har udstået
to tredje dele af straffen, vil prøveløsladelse efter denne bestemmelse kunne ske på dette tids-
punkt, forudsat at betingelserne for løsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, til stede.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på udlændingelovens § 50 b. Det følger af denne bestemmelse,
at EU-statsborgere og andre statsborgere omfattet af EU-reglerne, der ved dom er udvist af landet,
i visse tilfælde har krav på at få indbragt spørgsmålet om udvisningen for retten på ny. Indbringelse
for domstolene skal ske i de tilfælde, hvor udvisningen ikke er iværksat to år efter afgørelsen her-
om, og anklagemyndigheden har i sager omfattet af § 50 b en pligt til
af
tes iværksat.
Der er fastsat nærmere bestemmelser om behandlingen af disse sager i Rigsadvokatens Meddelelse
nr. 5/2006 om behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning på grund
af strafbart forhold.
Det fremgår bl.a. heraf, at bestemmelsen i § 50 b forudsætter, at kriminalforsorgen underretter
anklagemyndigheden, når det bliver aktuelt at løslade eller prøveløslade en udvist udlænding.
Når løsladelse/prøveløsladelse bliver aktuel, skal kriminalforsorgsområdet, hvor domfældte ophol-
der sig, underrette politidirektøren og Rigspolitiets Nationale Udlændinge Center om, hvornår dom-
fældte forventes løsladt eller prøveløsladt, således at anklagemyndigheden i medfør af udlændinge-
egen drift
at indbringe
spørgsmålet om opretholdelse af udvisningen for retten, umiddelbart inden udvisningen kan forven-
Notat | Kriminalforsorgen | Side 22 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0023.png
lovens § 50 b kan tage skridt til at indbringe spørgsmålet om eventuel ophævelse af udvisningen for
retten i god tid inden iværksættelse af udvisningsbeslutningen.
Om behandlingen af sager om prøveløsladelse, hvor der samtidig verserer en sag om overførsel til
fortsat afsoning i hjemlandet kan det oplyses, at overførsel til fortsat afsoning i hjemlandet så vidt
muligt skal ske frem for tidlig prøveløsladelse.
Det er derfor vigtigt, at kriminalforsorgen i forbindelse med beslutningen om prøveløsladelse for-
tæller den udvisningsdømte, at prøveløsladelse kun kan ske, hvis den pågældende ikke inden prøve-
løsladelsesdatoen, typisk datoen for �½ tid, er overført til fortsat afsoning i hjemlandet.
I sager om prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 2 skal prøveløsladelsen betinges af
at den pågældendes udvisning gennemføres, og at den pågældende ikke inden den beregnede prø-
veløsladelsesdato er overført til fortsat afsoning i hjemlandet.
I sager om prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1 skal prøveløsladelsen betinges af, at den
pågældende ikke inden den beregnede prøveløsladelsesdato er overført til fortsat afsoning i hjem-
landet.
8. Praksis for udgang i åbne fængsler
For så vidt angår den vurdering, der skal foretages af formål, misbrugsrisiko og retshåndhævelses-
hensyn henvises til tjeklisten og vidensbogen om § 35 udgang.
I det følgende redegøres der for de tidsmæssige betingelser, der efter regler og praksis gælder for
langtidsindsatte, der er omfattet af praksis for udgang fra åbent fængsel.
Indsatte, der er anbragt i åbent fængsel, eller som er overført fra lukket fængsel til åbent fængsel
før vedkommende har fået tilladelse til udgang efter kapitel 9, er omfattet af de regler og den
praksis, der gælder for åbne fængsler.
Det samme gælder, hvis overførslen er sket før halvdelen af straffetiden er udstået, og udgangsfor-
løbet er fremrykket, fordi der er særlige grunde dertil, jf. § 37, stk. 3, 3. og 4. pkt.
Udgang med henblik på at besøge bestemte personer
De langtidsindsatte vil som udgangspunkt og efter høring af politiet kunne få tilladelse til at begyn-
de et udgangsforløb - normalt 3-6 ledsagede udgange med en måneds interval
-
når den pågældende
har udstået 1/6 af straffen.
Hvis disse udgange forløber tilfredsstillende, er det herefter udgangspunktet, at fængslet kan høre
politiet over et forløb, normalt begyndende med afvikling af 3-6 uledsagede dagudgange med en
måneds interval og derefter overgang til weekendudgang hver 3. uge.
Det præciseres, at en uledsaget dagudgang ikke er det samme som en 12 timers uledsaget udgang.
En uledsaget dagudgang indebærer som udgangspunkt kun, at den indsatte ikke må overnatte på
udgangsadressen.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 23 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0024.png
En uledsaget dagudgang kan dog begrænses til et vist antal timer, hvis dette skønnes nødvendigt ud
fra en misbrugsvurdering og/eller retshåndhævelsesvurdering.
På samme måde er en uledsaget udgang med en overnatning ikke det samme som en 24 timers ud-
gang.
En uledsaget udgang med kun en overnatning kan dog begrænses til et vist antal timer, f.eks. 24
timer, hvis dette skønnes nødvendigt ud fra en misbrugsvurdering og/eller retshåndhævelsesvurde-
ring.
Hvis politiet udtaler sig imod udgang:
Afgørelsen af spørgsmålet om udgang, hvor politiet har udtalt sig imod det, træffes på baggrund af
en samlet konkret og individuel vurdering af alle sagens momenter.
Hvis politiet er imod udgang, er det efter praksis en oplysning, der taler imod udgang.
Udover politiets udtalelse indgår det blandt andet i vurderingen, hvor langt den indsatte er i afso-
ningsforløbet, kriminalitetens art, straffens længde, formålet med udgangen, hensynet til retshån-
dhævelsen samt risikoen for misbrug.
Om kompetencen til at tillade udgang, selvom politiet er imod det, henvises til afsnittet om kompe-
tence i tjeklisten og vidensbogen om § 35 udgang.
Opdeling, sammenlægning og fremrykning af udgang
Har en indsat tilladelse til regelmæssig weekendudgang, kan kriminalforsorgsområdet tillade
opdeling af udgang i 3 udgange af indtil 12 times varighed eller i 2 udgange af indtil hen-
holdsvis 12 timers og 24 timers varighed, jf. udgangsbekendtgørelsens § 39, stk. 1.
opsparing og sammenlægning af indtil 4 udgange, jf udgangsbekendtgørelsens § 38, stk. 4
fremrykning af udgang til afholdelse i den forudgående periode, jf udgangsbekendtgørelsens
§ 38, stk. 2.
Udgang til særligt formål (§ 31 udgang)
Så længe den indsatte ikke har udstået 1/6 af straffen kan der ifølge praksis som udgangspunkt ale-
ne gives tilladelse til ledsaget udgang i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Udgang i
medfør af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, kan således ifølge praksis som udgangspunkt først
komme på tale, når 1/6 af straffen er udstået.
Dette er begrundet i, at langtidsindsatte i åbne fængsler normalt først kan få almindelig udgang til
at besøge nærstående personer efter 1/6 af straffen er udstået, og de udgangsformål, der er omfat-
tet af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2 vurderes – modsat de udgangsformål der er nævnt i ud-
gangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1 - som udgangspunkt ikke at være mere tungtvejende end almin-
delig udgang.
Ledsaget udgang til nærstående personers fester
Ved ledsaget udgang til nærstående personers fester, f.eks. i forbindelse med barnedåb, konfirma-
tion, bryllup og runde fødselsdage, jf. udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1, fastsættes der
som udgangspunkt en begrænsning med hensyn til antallet af personer/ gæster, således at der som
hovedregel højst må deltage ca.15 personer inklusive børn i festen. Dette antal er fastsat under
Notat | Kriminalforsorgen | Side 24 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
hensyn til, at èn ledsagende fængselsfunktionær skal kunne overskue selskabet eller med andre ord,
at ca. 15 personer/gæster er det maksimale antal efter en gennemsnitlig sikkerhedsmæssig måle-
stok.
Dette udgangspunkt med højst ca. 15 personer/gæster kan dog fraviges efter en konkret vurdering
af alle sagens momenter, herunder antallet af gæster ved festen, tidspunktet på dagen hvor festen
skal holdes, skal festen holdes i et privat hjem eller en restaurant, hvortil der er offentlig adgang,
hvor mange ledsagede udgange har den indsatte hidtil afviklet og hvordan disse er forløbet samt
den indsattes aktuelle afsoningsmæssige forhold.
Der er endvidere mulighed for at øge antallet af ledsagere fra 1 til 2, hvis det konkret skønnes vig-
tigt, at den indsatte får lov til at deltage i en fest med flere end ca. 15 personer/gæster, men hvor
det ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering er nødvendigt med 2 ledsagere. Omvendt vil det ud fra en
sikkerhedsmæssig vurdering kunne komme på tale at tillade ledsaget udgang med 2 ledsagere, selv-
om der deltager færre end ca. 15 personer/gæster i festen.
Som udgangspunkt fastsættes der ikke begrænsninger med hensyn til, hvor mange personer/gæster,
der må deltage i en evt. kirkelig handling inden festen. Dette skyldes dels, at den kirkelige handling
anses for at være den vigtigste del af f.eks. dåben, konfirmationen eller vielsen og dels, at det vil
være vanskeligt at fastsætte en begrænsning i antallet af personer/gæster, når udgangen afvikles
et sted, hvor der er offentlig adgang. Antallet af ledsagere fastsættes i disse tilfælde efter en kon-
kret vurdering af den indsattes forhold.
Udgang til NA møder, behandlingsmæssige udgange og behandlingsmæssige kulturudgange
Langtidsindsatte, der opholder sig på en behandlingsafdeling i et af de åbne fængsler, f.eks. be-
handlingsafdelingen Sct. Ols i Statsfængslet i Jyderup vil have mulighed for udgang til NA møder,
behandlingsmæssige udgange og behandlingsmæssige kulturudgange.
Ved behandlingsmæssige udgange forstås udgang til behandlingsinstitutionerne Arresøhøj, Hjuls-
øgaard eller andre eksterne behandlingsinstitutioner, udgang til idrætsstævner på andre fængsler
samt udgang til deltagelse i konventer.
Ved behandlingsmæssige kulturudgange forstås udgang til f.eks. cykelture og løbeture.
Afgørelsen om udgang til NA møder, behandlingsmæssige udgange og behandlingsmæssige kulturud-
gange for indsatte i åbent fængsel eller halvåben afdeling, træffes på grundlag af en samlet konkret
og individuel vurdering af alle sagens momenter, herunder institutionens kendskab til den indsatte,
behovet for udgang, hvor langt den indsatte er i sit afsoningsforløb, misbrugsrisikoen, hensynet til
retshåndhævelsen samt politiets udtalelse i sagen.
I det følgende er der redegjort for et typisk forløb med udgange til NA møder, behandlingsmæssige
udgange og behandlingsmæssige kulturudgange. Det understreges, at der alene er tale om et ud-
gangspunkt, og at der i den enkelte sag kan foreligge omstændigheder, som kan begrunde en fravi-
gelse af dette udgangspunkt i såvel formildende som skærpende retning.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 25 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0026.png
Den langtidsindsatte vil, så længe den pågældende endnu ikke har udstået 1/6 af straffen og der-
med som udgangspunkt ikke har tilladelse til udgang i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 35,
alene kunne få tilladelse til
enkeltstående
ledsagede udgange til NA møder, såfremt dette skønnes
at være et
absolut nødvendigt
led i behandlingen, mens der som udgangspunkt ikke vil være mulig-
hed for behandlingsmæssige udgange og behandlingsmæssige kulturudgange på dette meget tidlige
tidspunkt i afsoningsforløbet.
Når den indsatte har udstået 1/6 af straffen, hvor den indsatte typisk vil kunne påbegynde et ledsa-
get udgangsforløb i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 35 med månedlig ledsaget udgang, vil den
pågældende som udgangspunkt kunne få tilladelse til op til 4 ledsagede udgange til NA møder om
måneden, op til 4 ledsagede behandlingsmæssige udgange om året og højst 1 ledsaget behandlings-
mæssig kulturudgang om måneden.
Det bemærkes, at så længe den indsatte kun har tilladelse til ledsaget udgang, er det en forudsæt-
ning, at den indsatte har sin egen ledsager med.
Når den indsatte overgår til uledsaget dagudgang, vil den pågældende typisk kunne få tilladelse til
op til 2 uledsagede udgange til NA møder om ugen, op til 1 uledsaget behandlingsmæssig udgang
hver 2. måned og op til 2 uledsagede behandlingsmæssige kulturudgange om måneden.
Når den indsatte har tilladelse til almindelig weekendudgang vil den indsatte kunne få tilladelse til
udgang til NA møder, behandlingsmæssige udgange+ og behandlingsmæssige kulturudgange i det
omfang, der er behov for det.
Der vil kunne gives udgang til AA møder efter samme retningslinjer som udgang til NA møder.
Udgang til indkøb af tøj
Langtidsindsatte har som udgangspunkt mulighed for udgang til indkøb af tøj højst hver 6. måned.
Udgangen må højst vare 2-3 timer og skal gennemføres uden for myldretiden. Har en indsat kun
tilladelse til ledsaget udgang eller uledsaget dagudgang, tillades tøjindkøbsudgang uden fradrag.
Der skal derimod som udgangspunkt ske fradrag for så vidt angår indsatte med tilladelse til regel-
mæssig weekendudgang, medmindre tøjindkøbsudgangen sker med ledsagelse. I så fald skal der ikke
ske fradrag.
Udgang til indkøb af tøj kan gives som en individuel udgang eller kan lægges i forlængelse af en
udgang i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 35.
Udgang (frigang) med henblik på arbejde/arbejdstræning, beskæftigelse i egen virksomhed
eller undervisning
Alle former for frigang forudsætter som regel at 1/3 af straffen er udstået. Der henvises til ud-
gangsbekendtgørelsens § 44, stk. 1. Link til udgangsbekendtgørelsens § 44, stk. 1.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 26 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0027.png
Frigang til arbejde/arbejdstræning skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en
udstationering til egen bopæl med fodlænke.
Frigang til undervisning skal normalt ske i så nær tilslutning til løsladelsen som muligt eller op til en
udstationering til egen bopæl med fodlænke.
Frigang til arbejde/arbejdstræning eller undervisning kan som udgangspunkt ikke gives for længere
tid end 3 år.
Der henvises til udgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1, og § 45, stk. 3, nr. 1, jf. § 44, stk. 2-3.
Efter praksis vil frigang til arbejde/arbejdstræning eller undervisning undtagelsesvist kunne gives i 4
år. Der henvises til punktet om dispensationspraksis i tjeklisterne og vidensbøgerne om hhv. frigang
til undervisning og frigang til arbejde/arbejdstræning.
Hvis der undtagelsesvist gives frigang med henblik på beskæftigelse i egen virksomhed, vil det som
regel kun kunne gives i de sidste 3 måneder af opholdstiden eller op til en udstationering til egen
bopæl med fodlænke. Dette fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1, og § 45, stk. 3, nr. 3,
jf. § 44, stk. 5.
Om kompetencen til at give tilladelse til frigang i ovenstående tilfælde, henvises til kriminalfor-
sorgsområdernes kompetencekatalog og afsnittet om kompetence i tjeklisterne og vidensbøgerne
om frigang til undervisning, frigang til arbejde/arbejdstræning og frigang med henblik på beskæfti-
gelse i egen virksomhed.
Fritidsfrigang
Frigang til fritidsaktiviteter skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en udstatio-
nering til egen bopæl med fodlænke, og kan som udgangspunkt ikke gives for længere tid end 2 år.
Dette fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 45, stk. 1 og § 45, stk. 3, nr. 2, jf. § 44, stk. 4. Fritids-
frigang kan endvidere som regel kun gives 2 gange om ugen.
Efter praksis vil frigang til fritidsaktiviteter undtagelsesvist kunne gives i 2 1/2 år.
Om kompetencen til at give tilladelse til frigang henvises til kriminalforsorgsområdernes kompeten-
cekatalog og afsnittet om kompetence i tjeklisten/vidensbogen om fritidsfrigang.
Udstationering til pension mv.
Det bemærkes indledningsvist, at der ikke er krav om, at alle langtidsindsatte skal udstationeres,
før løsladelse på prøve kan finde sted. Således vil prøveløsladelse efter en konkret vurdering også
kunne finde sted fra fængsel.
Udstationering kan ske til private og offentlige institutioner mv, herunder kriminalforsorgens pensi-
oner.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 27 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0028.png
Udstationering skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden eller op til en udstationering til
egen bopæl med fodlænke, og kan som regel ikke gives for længere tid end 2 år. Dette fremgår af
udgangsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og stk. 3, nr. 1.
Den indsatte vil som regel indledningsvist været undergivet de samme regler, som gælder for ud-
gang fra åbent fængsel (”fængselsvilkår”), men vil typisk efter 1 måneds ophold overgå til at være
undergivet de regler, der gælder for pensionen (”pensionsvilkår”).
Der kan også være behov for, at en udstationering til pension mv. skal følges op af en udstationering
til egen bopæl med fodlænke. I disse tilfælde kan udstationering til pension mv. som udgangspunkt
finde sted i op til 2 �½ år år for forventet løsladelse, idet en udstationering til egen bopæl med fod-
lænke højst kan have en varighed på 6 måneder før forventet løsladelse.
Udstationering til egen bopæl med fodlænke
Der henvises til pkt. 4 ovenfor.
Gruppevise udflugter
Efter praksis vil udgangspunktet være, at en indsat – så længe den pågældende endnu ikke har ud-
stået en sjettedel af straffen – kun kan deltage i spontane, ledsagede udflugter, der sker til fods i
umiddelbar geografisk nærhed af fængslet (f.eks. gåture i skoven), og som ikke bringer den indsatte
i nogen videre kontakt med offentligheden. Ligeledes kan den indsatte deltage i ledsagede udflugter
til bibliotek, posthus, kirke m.v., hvis der undtagelsesvis ikke gives de indsatte mulighed for at va-
retage sådanne interesser i fængslet.
Når den indsatte har udstået en sjettedel af straffen, kan den pågældende deltage i udflugter på
lige fod med de øvrige indsatte. Det er en forudsætning at den indsatte – så længe der kun er givet
tilladelse til ledsagede udgange til besøg hos bestemte personer – har sin egen ledsager med.
Når den indsatte får tilladelse til uledsaget udgang, kan fængslet tillade, at den pågældende delta-
ger i udflugter på lige fod med de øvrige indsatte.
Tilladelse til udgang forudsætter bl.a., at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udgangstil-
ladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at udflugter, der kan
opfattes som luksusprægede eller har ferielignende karakter, ikke kan finde sted. Der henvises til
udgangsvejledningens pkt. 114.
Der findes særlige regler om udflugter med overnatning i cirkulæreskrivelse om gruppevise udflug-
ter mv., der indebærer overnatning udenfor institutionen, hvortil der henvises.
9. Overførsel fra en almindelig afdeling til en behandlingsafdeling:
Hvis den langtidsindsatte overføres fra en almindelig afdeling til en behandlingsafdeling på et tidligt
tidspunkt i afsoningen, hvor den indsatte ikke er påbegyndt udgang med henblik på at besøge be-
stemte personer, skal man være opmærksom på, at dette vil kunne få betydning for den indsattes
Notat | Kriminalforsorgen | Side 28 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
mulighed for at få tilladelse til udgange, der har sammenhæng med behandlingen, f.eks. udgang til
NA møder og behandlingsmæssige kulturudgange.
Om praksis for udgang til NA møder, behandlingsmæssige udgange og behandlingsmæssige kulturud-
gange henvises til punkt 4 e og 7 e ovenfor.
10. Overførsel fra lukket til åbent fængsel, herunder halvåben afdeling
Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, vil langtidsindsatte næsten altid påbegynde strafudståelsen i
lukket fængsel. En indsat i lukket fængsel skal imidlertid efter straffuldbyrdelseslovens § 24, stk. 1,
nr. 2 overføres til et åbent fængsel, når en sådan overførsel ikke anses for betænkelig.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 89, stk. 1 skal kriminalforsorgsområdet jævnligt tage blandt andet
spørgsmålet om overførsel til fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution op til overvejelse, uan-
set om den indsatte anmoder herom.
Det fremgår af anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at kriminalforsorgsområdet
skal tage spørgsmålet om, hvorvidt den indsatte efter straffuldbyrdelseslovens § 24, stk. 1, skal
overføres fra lukket til åbent fængsel op til overvejelse, når det efter de foreliggende oplysninger
må antages, at betingelserne er til stede.
Det påhviler endvidere kriminalforsorgsområdet at tage spørgsmålet om overførsel fra lukket til
åbent fængsel op til overvejelse, når den indsatte har gennemført 2 uledsagede udgange uden mis-
brug som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekendudgang). Dette fremgår af anbringelses- og
overførselsbekendtgørelsens § 7, stk. 2
Endelig påhviler det kriminalforsorgsområdet at tage spørgsmålet om overførsel fra lukket til åbent
fængsel op til fornyet overvejelse, når den indsatte har opholdt sig i fængslet i 6 måneder, siden
spørgsmålet om overførsel til åbent fængsel sidst har været overvejet.
Dette gælder dog kun, når en indsat, der udstår straf af fængsel i 8 år eller længere tidsbestemt
fængselsstraf, enten har tilladelse til regelmæssig udgang (weekendudgang) eller har udstået �½ af
straffen.
Overførsel fra lukket til åbent fængsel kan som nævnt under pkt. 4 ske uafhængigt af, om den ind-
satte skal påbegynde et frigangsforløb. Overførsel til åbent fængsel er således et selvstændigt led i
udslusningen af den indsatte.
Som følge af det åbne fængsels friere forhold vil det som udgangspunkt være en forudsætning for
overførsel dertil, at den indsatte i det lukkede fængsel har vist sig i stand til at administrere stadig
større frihedsgoder i form af afvikling af udgange og herunder navnlig uledsaget udgang uden mis-
brug.
Langtidsindsatte kan ifølge praksis som udgangspunkt overføres fra lukket til åbent fængsel, når den
pågældende har afviklet en uledsaget dagudgang på tilfredsstillende vis, hvilket normalt vil sige
umiddelbart efter �½ tid.
Langtidsindsatte, som ikke vurderes at kunne komme i betragtning til en tidlig prøveløsladelse efter
straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2 på grund af retshåndhævelseshensyn, og som derfor indledningsvist
anbringes i lukket fængsel, vil dog kunne overføres til åbent fængsel på et tidligere tidspunkt end
umiddelbart efter �½ tid, hvis dette ikke skønnes betænkeligt. Der henvises til punkt 1 b i direktora-
Notat | Kriminalforsorgen | Side 29 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
tets brev af 29. april 2011 til fængslerne og arrestinspektørerne om nye tiltag overfor indsatte med
lange domme i lukkede institutioner, som er medtaget som bilag sidst i dette notat.
Endvidere vil de langtidsindsatte, som har fået fremrykket deres uledsagede udgangsforløb, fordi
der forelå særlige omstændigheder i sagen, jf. ovenfor under punkt 4, kunne overføres til åbent
fængsel på et tidligere tidspunkt end umiddelbart efter �½ tid, idet de vil kunne overføres allerede
når de har afviklet den første uledsagede dagudgang uden problemer.
Der er også mulighed for overførsel fra lukket fængsel til halvåben afdeling. Betingelserne herfor er
mindre restriktive end betingelserne for overførsel til åbent fængsel. Det fremgår således af § 10,
stk. 1 i anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen, at hvis det må anses for ubetænkeligt og over-
førsel til halvåben afdeling anses for relevant i forhold til den indsattes behov, kan den indsatte
overføres fra lukket fængsel til halvåben afdeling, når betingelserne for overførsel til åbent fængsel
ikke er til stede.
Langtidsindsatte kan ifølge praksis som udgangspunkt overføres fra lukket til halvåben afdeling, når
den langtidsindsatte påbegynder ledsaget udgang hver måned, hvilket normalt vil sige ca. 6 måne-
der, før �½ af straffen er udstået.
Der er også mulighed for overførsel til halvåben afdeling på et tidligere tidspunkt end normalt så-
fremt betingelserne i anbringelses- og overførselsbekendtgørelsens § 10, stk. 1 er opfyldt.
For så vidt angår placeringen af de halvåbne afdelinger og hvilke kategorier af indsatte de modta-
ger, henvises til pkt. 2 ovenfor.
11. Prøveløsladelse
Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1
Ordinær prøveløsladelse efter afsoning af 2/3 af straffen i medfør af straffelovens § 38, stk. 1, be-
tragtes som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 2 måneder og derover.
Dette gælder også dømte, der udstår fængsel i 8 år eller længere tidsbestemt straf.
Det forudsættes dog efter straffelovens § 38, stk. 4, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen util-
rådelig. Om utilrådelighedsvurderingen henvises til løsladelsesvejledningens pkt. 6-12.
Efter praksis er det for langtidsdømte særlig vigtigt, at de har en god løsladelsessituation, og især
om de er stabiliseret ved f.eks. udslusning via en af Kriminalforsorgens pensioner.
Efter praksis vil det som udgangspunkt være en forudsætning for at langtidsdømte kan blive prøve-
løsladt, at de har gennemført et længerevarende problemfrit udslusningsforløb.
Et typisk udslusningsforløb for en langtidsdømt, der starter udgang fra lukket fængsel, vil kort for-
talt se sådan ud: Der startes med ledsagede udgange efter afsoning af 1/3 af straffen og frem til
afsoning af 1/2 af straffen, hvor uledsaget udgang kan påbegyndes. Efter afvikling af 1 uledsaget
Notat | Kriminalforsorgen | Side 30 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
udgang vil der kunne ske overførsel til åbent fængsel. Når den langtidsdømte har afviklet uledsaget
udgang i ca. 6 måneder, vil frigang til arbejde eller uddannelse kunne komme på tale. I slutningen
af afsoningen vil der evt. kunne ske udstationering til en pension mv. og/eller til egen bopæl med
fodlænke, inden klienten prøveløslades.
Et sådant udslusningsforløb er som udgangspunkt nødvendigt blandt andet for at kunne vurdere, om
klienten er i stand til at klare stadig større frihedsgoder, inden prøveløsladelse finder sted.
Domstolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens § 112
Efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6, kan endelige administrative afgørelser om nægtelse af
prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, af den dømte kræves indbragt for retten inden 4
uger efter, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Prøveløsladelses efter straffelovens § 38, stk. 2
Langtidsdømte har undtagelsesvist mulighed for at blive prøveløsladt på �½ tid efter straffelovens §
38, stk. 2.
Det kan bl.a. indgå i vurderingen og altså tale for en vis fremrykning, at straffetiden er langvarig og
at løsladelsestidspunktet, efter et længerevarende udslusningsforløb, anses for velegnet. Dette
fremgår af løsladelsesvejledningen pkt. 26.
Der kan bl.a. også ske tidligere prøveløsladelsen hvis der foreligger væsentlige humanitetshensyn,
f.eks. den indsattes helbredsforhold, alvorlig sygdom hos ægtefælle eller barn eller forhold i hjem-
met i øvrigt, som bevirker, at fortsat udståelse af straffen skønnes at medføre alvorlige stadevirk-
ninger for familien. Der henvises til løsladelsesvejledningens pkt. 23.
Indsatte, der er dømt for hash- eller khatkriminalitet i et af de andre nordiske lande, og som er
overført til Danmark til udståelse af straffen, kan prøveløslades i medfør af straffelovens § 38, stk.
2. Dette forudsætter efter praksis, at den indsatte har haft et rimeligt godt afsoningsforløb og har
en rimelig god løsladelsessituation, samt at det vurderes, at den indsatte, såfremt han var dømt i
Danmark, ville have fået en langt lavere straf, end tilfældet rent faktisk har været. Det er endvide-
re en forudsætning, at den indsatte i øvrigt vil kunne løslades på prøve i henhold til straffelovens §
38, stk. 1. Der henvises til løsladelsesvejledningens punkt 28.
Der kan desuden bl.a. foreligge en flerhed af forhold, som hver for sig ikke ville være tilstrækkelige
til at tillade fremrykning, men som ved en samlet bedømmelse antages at kunne begrunde fremryk-
ning.
Om prøveløsladelse på halv tid af udvisningsdømte henvises til pkt. 6 ovenfor.
Der henvises endvidere til tjekliste og vidensbog om prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 2,
der ligger på intranettet under ”klienter”.
Prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a (”noget for noget”- ordningen).
Straffelovens § 40 a giver mulighed for løsladelse på prøve på �½ tid enten, hvis den dømte har gjort
en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, eller hvis den dømtes forhold taler derfor. Der
henvises til straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 31 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
1915784_0032.png
Det er en betingelse for prøveløsladelse i henhold til denne bestemmelse, at hensynet til retshån-
dhævelsen ikke skønnes at tale herimod. Ordningen vedrørende tidlig prøveløsladelse kan som ud-
gangspunkt anvendes, uanset hvilken kriminalitet den indsatte er dømt for. Overfor indsatte, der
afsoner straffe for de groveste forbrydelser, bør der imidlertid ifølge forarbejderne udvises meget
betydelig varsomhed med at anvende adgangen til tidlig prøveløsladelse. For personer, der har be-
gået grov kriminalitet med fare for personers liv eller helbred eller som har deltaget i omfattende
organiseret kriminalitet (f.eks. rockerkriminalitet), vil hensynet til retshåndhævelsen således nor-
malt tale imod løsladelse efter § 40 a.
Der vil dog i praksis kunne forekomme tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering vil være rime-
ligt og forsvarligt, at den indsatte løslades, selvom den pågældende er dømt for en meget alvorlig
lovovertrædelse.
Forinden der sker løsladelse af indsatte, der afsoner straffe for de groveste forbrydelser, skal der
indhentes en udtalelse fra anklagemyndigheden. Høringen foretages bl.a. med henblik på, at ankla-
gemyndigheden kan få lejlighed til at udtale sig om, hvorvidt hensynet til retshåndhævelsen efter
anklagemyndighedens vurdering taler imod prøveløsladelse.
Afgørelsen af spørgsmålet om prøveløsladelse træffes på baggrund af en samlet konkret og individu-
el vurdering af alle sagens momenter. Udover anklagemyndighedens udtalelse indgår det blandt
andet i vurderingen, om den indsatte klart opfylder betingelserne for prøveløsladelse i medfør af
straffelovens § 40 a, således som de er fastlagt i praksis, hvilken kriminalitet den indsatte er dømt
for, straffens længde, afsoningsforløbet samt længden af den tid, der resterer indtil 2/3 af straffen
er udstået.
Der henvises endvidere til Direktoratet for Kriminalforsorgens opdaterede redegørelse af 10. sep-
tember 2014 om noget for noget ordningen.
I det følgende vil der blive gennemgået nogle af de sager, hvor en langtidsindsat har fået
tilladelse
til prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 40 a. I de sidste 2 sager har direktoratet givet tilladel-
se til prøveløsladelse, uanset at anklagemyndigheden udtalte sig herimod.
1. Den indsatte var idømt 8 års fængsel for manddrab. Han havde ikke tidligere udstået fængsels-
straf, og der resterede kun 5 �½ måned til ordinær prøveløsladelse.
Han havde i de seneste 8 måneder været udstationeret til en af kriminalforsorgens pensioner med
henblik på frigang til beskæftigelse, en beskæftigelse som han selv havde været i stand til at er-
hverve sig.
Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse.
Direktoratet tillod, at den pågældende kunne prøveløslades i henhold til straffelovens § 40 a, stk. 1,
nr. 1, eller rettere en analogi hertil, idet direktoratet i den konkrete sag fandt, at den indsatte
havde gjort en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet ved at han – som havde afsonet
igennem længere tid – havde været i stand til at erhverve sig beskæftigelse og havde kunnet behol-
de jobbet igennem længere tid. Som vilkår for prøveløsladelsen blev fastsat 4 års straffrit liv, 2 års
tilsyn samt at den pågældende skulle fortsætte med sin beskæftigelse.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 32 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
2. Den indsatte var idømt fængsel i 10 år for manddrab og vold. Han var ikke tidligere straffet af
betydning. Der resterede 11 måneder til ordinær prøveløsladelse. Det var oplyst, at indsatte havde
gode personlige forhold, idet han ikke var misbruger, afsoningen var forløbet uden problemer, han
havde egen lejlighed, var førtidspensionist og havde et godt netværk, herunder kontakt med 2 børn.
Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse.
Direktoratet tillod, at den pågældende kunne løslades på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk.
1, nr. 2, på vilkår af 2 års prøvetid, 2 års tilsyn, udførelse af samfundstjeneste frem til to tredje-
delstid samt et betinget alkoholistvilkår. (Det tilføjes, at prøvetiden rettelig burde være fastsat til
4 år).
3. Den indsatte var idømt fængsel i 8 år for drab på sin ægtefælle. Hun var påvirket af alkohol, da
hun begik kriminaliteten. Indsatte var tidligere (1998) straffet med 30 dages fængsel. Der resterede
kun ca. 3 måneder til ordinær prøveløsladelse.
Den indsatte havde under afsoningen været i psykologbehandling, deltaget i Det Kognitive Færdig-
hedsprogram og Buster, ligesom hun i mindst 1 år havde været i behandling for sit alkoholmisbrug.
Den indsatte var ved løsladelsen færdigbehandlet.
Anklagemyndigheden havde ikke udtalt sig imod tidlig prøveløsladelse.
Direktoratet tillod, at den pågældende kunne løslades på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk.
1, nr. 1 på vilkår af 3 års prøvetid, 1 års tilsyn, et betinget alkoholistvilkår samt udførelse af sam-
fundstjeneste frem til 2/3 tid.
4. Den indsatte var idømt fængsel i 9�½ år for overtrædelse af straffelovens § 191. Han var ikke tid-
ligere straffet. Der resterede ca. 16 måneder til ordinær prøveløsladelse.
Det var oplyst, at indsatte havde gode personlige forhold. Indsatte havde en kæreste, som han skul-
le flytte sammen med, han havde et godt socialt netværk, var uden misbrugsproblemer, ligesom
afsoningen var forløbet problemfrit. Indsatte var endvidere under afsoningen gået i gang med en
uddannelse og ønskede ved løsladelsen at få et fritidsarbejde ved siden af sine studier.
Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse.
Direktoratet tillod, at den pågældende kunne løslades på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk.
1, nr. 2 på vilkår af 5 års prøvetid, tilsyn til 2/3 tid samt udførelse af samfundstjeneste frem til 2/3
tid.
5. Den indsatte udstod 8 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1 og § 191. Han
var ikke tidligere straffet. Der resterede godt 9 måneder til ordinær prøveløsladelse.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 33 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
Indsatte havde gode personlige og sociale forhold samt et solidt og stærkt netværk. Hans afsoning
var forløbet uden problemer, ligesom han var uden misbrugsproblemer. Han ønskede ved løsladelsen
at påbegynde en uddannelse.
Anklagemyndigheden udtalte sig imidlertid imod tidlig løsladelse af hensyn til retshåndhævelsen.
Anklagemyndigheden henviste navnlig til, at den indsatte var dømt for et meget groft røveri.
På trods af anklagemyndighedens negative udtalelse meddelte direktoratet tilladelse til tidlig prø-
veløsladelse i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, idet den indsatte klart opfyldte betingel-
serne herfor. Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at den pågældende ikke blev løsladt på �½
tid, men på et tidspunkt cirka midt imellem �½ tid og 2/3 tid, at indsatte havde gode personlige
forhold, et uproblematisk afsoningsforløb samt at den pågældende ikke tidligere var straffet. End-
videre vurderedes recidivrisikoen at være ringe. Direktoratet fandt således ikke at hensynet til rets-
håndhævelsen afgørende talte imod prøveløsladelse.
Direktoratet bemærkede i øvrigt, at straffen på 8 års fængsel ikke kun omfattede røveri, men tillige
overtrædelse af straffelovens § 191 vedrørende ca. 2 kg kokain, hvilket isoleret set vurderedes at
udløse en straf på ca. 5 års fængsel.
Løsladelsen skete på vilkår af 4 års prøvetid samt tilsyn og udførelse af samfundstjeneste frem til
2/3 tid.
6. Den indsatte udstod to straffe på fængsel i henholdsvis 60 dage for falsk forklaring for retten og
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og 8 år for grov narkotikakriminalitet. Han var tidlige-
re i 2000 straffet med fængsel i 1 år og 4 måneder for grov narkotikakriminalitet.
Den indsatte gennemførte under afsoningen 13 måneders behandling mod misbrug af narkotika,
ligesom han havde deltaget i undervisning ved fængslets skole, hvor han tog 9. klasse samt HF en-
keltfag. Endvidere gennemførte han Projekt ”Mit Valg”. Umiddelbart inden løsladelsen skulle den
indsatte udstationeres til Kris Danmark med henblik på at deltage i Kris Danmark programmet ”Kri-
minalitet som livsstil”. Han skulle ved løsladelsen forblive på Kris Danmark i en periode.
Anklagemyndigheden udtalte sig imidlertid imod tidlig løsladelse af hensyn til retshåndhævelsen
med henvisning til lovforarbejderne til § 40 a, samt at den indsatte. ikke i et enkelt tilfælde havde
fungeret som kurér, men at han over en lang periode havde været meget aktiv med salg af en bety-
delig mængde narkotika og på baggrund af, at den indsatte tidligere i 2000 var straffet for ligeartet
krimnalitet med fængsel i 1 år og 4 måneder.
På trods af anklagemyndighedens negative udtalelse meddelte direktoratet i efteråret 2008 den
indsatte tilladelse til tidlig prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 ca. 9 må-
neder før 2/3 tidspunktet på vilkår af 4 års straffrit liv, 3 års tilsyn af kriminalforsorgen, et betinget
narkovilkår, et ubetinget uddannelsesvilkår, samt at han skulle efterkomme tilsynsmyndighedens
bestemmelse om ophold.
Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at den indsatte havde ydet flere indsatser for ikke påny
at begå kriminalitet, og at den indsatte før løsladelsen ville tage ophold hos Kris Danmark med hen-
Notat | Kriminalforsorgen | Side 34 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
blik på gennemførelse at programmet ”Kriminalitet som livsstil”. Direktoratet skønnede på denne
baggrund, at recidivrisikoen var ringe
Der har naturligvis også været sager, hvor langtidsindsatte har fået
afslag
på prøveløsladelse i med-
før af straffelovens § 40 a.
1. En af sagerne drejede sig om en 36-årig indsat, som var idømt 15 års fængsel (oprindelig 40 års
fængsel i udlandet) for grov narkotikakriminalitet. Den indsatte havde siden efteråret 2003 deltaget
i undervisning, dels i fængslet, dels udenfor fængslet som forberedelse til universitetsstudier pr. 1.
september 2004. Der resterede knap 4 måneder til ordinær prøveløsladelse. Der skulle ikke foreta-
ges høring af anklagemyndigheden, da dommen oprindelig var afsagt i udlandet.
Fængslet indstillede, at indsatte kunne løslades på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr.
1, da han ved sine studier havde gjort en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet.
Direktoratet meddelte imidlertid afslag på tidlig prøveløsladelse og lagde herved navnlig vægt på,
at han udstod en meget lang straf for meget grov kriminalitet. Hensynet til retshåndhævelsen talte
således imod tidlig prøveløsladelse.
2. På tilsvarende måde meddelte direktoratet en 47-årig mand, der i udlandet var idømt 11 års
fængsel for grov narkokriminalitet afslag på tidlig prøveløsladelse. Der resterede ca. 8 måneder til
ordinær prøveløsladelse. Indsatte havde i gennem længere tid været i gang med en universitetsud-
dannelse. Det var på denne baggrund, at fængslet indstillede til direktoratet, at indsatte kunne
prøveløslades i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1.
Også her var begrundelsen for direktoratets afslag, at hensynet til retshåndhævelsen talte imod
tidlig prøveløsladelse grundet den meget lange straf for den meget grove kriminalitet. Heller ikke i
denne sag skulle der foretages høring af anklagemyndigheden, eftersom dommen var afsagt i udlan-
det.
Vilkårsfastsættelsen i forbindelse med prøveløsladelse
Prøveløsladelse efter straffelovens §§ 38, stk. 1, 38, stk. 2, og § 40 a betinges altid af vilkår om
straffrit liv. Der henvises til straffelovens § 39, stk. 1 og § 40 a, stk. 7.
I sager om prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a er det endvidere en betingelse, at der fastsæt-
tes vilkår om tilsyn frem til det tidspunkt, hvor to tredje dele af straffen ville være udstået. Der
henvises til straffelovens § 40 a, stk. 2.
Ved prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2 betinges prøveløsladelsen endvidere
altid af, at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste frem til det tidspunkt, hvor to tredjedele
af straffen ville være udstået. Der henvises til straffelovens § 40 a, stk. 4.
Herudover er der mulighed for efter en konkret vurdering at fastsætte vilkår om tilsyn af kriminal-
forsorgen samt yderligere særvilkår. Dette fremgår af straffelovens § 39, stk. 2 og § 40 a, stk. 2-4.
Tilsyn og særvilkår fastsættes med henblik på at begrænse risikoen for recidiv til ny kriminalitet.
Som eksempel på særvilkår kan nævnes, at den indsatte skal fortsætte en før løsladelsen påbegyndt
behandling mod misbrug af narkotika og/eller alkohol, herunder evt. en lægelig godkendt behand-
ling.
Notat | Kriminalforsorgen | Side 35 af 36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren
Notat | Kriminalforsorgen | Side 36 af 36