REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Center for Straffuldbyrdelse

Direktoratet for Kriminalforsorgen

12. april 2017

Sagsnr. 15-61-0116

Vejledning om kriminalforsorgens

behandling af sager om udgang til indsatte i

kriminalforsorgens institutioner med henblik på

at besøge bestemte nærtstående personer

Strandgade 100 | 1401 København K | Tlf. 7255 5555

[email protected] | www.kriminalforsorgen.dk

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Overblik

............................................................................................................. 3

2.1. De overordnede formål med udgang under afsoning

..........................................................4

2.2. Hvem træffer afgørelse om udgang?

.............................................................................4

2.3. Hvornår kan indsatte få tilladelse til at afvikle udgang med henblik på at besøge bestemte

nærtstående personer?

................................................................................................5

2.3.1. Overordnede betingelser

.......................................................................................5

2.3.2. Særlige betingelser

..............................................................................................6

2.4. Høring af politidirektøren

........................................................................................9

2.4.1. I hvilke tilfælde skal der ske høring?

..........................................................................9

2.4.3. Særligt om indsatte, der er dømt for terror mv., politisk motiveret kriminalitet eller af

kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller

ekstremisme

.......................................................................................................... 12

2.4.4 Hvor ofte skal der ske høring?

................................................................................ 13

2.4.5. Høringsmetode og -frist

....................................................................................... 13

2.5. Politidirektørens høringssvar

.................................................................................. 14

2.5.1. Hvilke oplysninger har Kriminalforsorgen behov for at modtage?

...................................... 14

2.5.2. Positivt eller negativt høringssvar

........................................................................... 14

2.5.3. Hensynet til retshåndhævelsen

.............................................................................. 15

2.5.4. Særligt om indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv.

........................ 15

2.5.5. Særligt om indsatte dømt for indbrudstyveri

.............................................................. 15

2.5.6. Særligt om indsatte, der er dømt for terror mv., politisk motiveret kriminalitet eller af

kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller

ekstremisme

.......................................................................................................... 16

2.6. Hvad lægger Kriminalforsorgen vægt på ved afgørelse om tilladelse til udgang?

....................... 16

2.7. Uenighedssager

.................................................................................................. 17

2.8. Fastsættelse af vilkår i forbindelse med tilladelse til udgang

............................................... 18

2.8.1. Vilkår, der

skal

fastsættes (faste vilkår)

..................................................................... 18

2.8.2. Vilkår, der

kan

fastsættes (særvilkår)

....................................................................... 18

2.8.3. Vilkårsovertrædelse

........................................................................................... 19

3. Love og forarbejder

.............................................................................................. 20

3.1. Love og regler om udgang:

...................................................................................... 20

3.2. I øvrigt:

............................................................................................................ 20

4. Bilag

................................................................................................................ 21

Bilag 4.1.

.............................................................................................................. 21

Bilag 4.2.

.............................................................................................................. 23

Bilag 4.3.

.............................................................................................................. 25

Bilag 4.4.

.............................................................................................................. 28

Bilag 4.5.

.............................................................................................................. 31

Bilag 4.6.

.............................................................................................................. 33

Side 2 af 35

1. Overblik

Inden Kriminalforsorgen træffer afgørelse om, at en indsat - i en af kriminalforsorgens institutioner - kan

meddeles tilladelse til udgang med henblik på at besøge bestemte nærtstående personer, skal der i visse

sager ske høring af den politidirektør, der har behandlet straffesagen. Det gælder bl.a. sager, hvor den

indsatte er dømt for farlig kriminalitet eller for lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter,

og hvor den indsatte ikke har været på fri fod mellem dom og afsoning. Se nærmere nedenfor under punkt

2.4.

Formålet hermed er at sikre, at Kriminalforsorgen til brug for afgørelsen om tilladelse til udgang får kend-

skab til oplysninger, der ikke fremgår af dommen, og som har betydning for vurderingen af risikoen for

misbrug og/eller hensynet til retshåndhævelsen.

Høringen sker ved, at Kriminalforsorgen fremsender en blanket, som politidirektøren skal udfylde.

Hvis der er tale om en indsat med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., skal politidirektø-

ren udfylde en særlig blanket sammen med den almindelige blanket.

Hvis den indsatte er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,

politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekym-

ring for radikalisering eller ekstremisme, , skal der også anvendes en særlig politihøringsblanket.

Alle politihøringsblanketter findes som bilag sidst i denne vejledning.

Der sker kun høring af politidirektøren, hvis Kriminalforsorgsområdet mener, at den indsatte opfylder

betingelserne for at få tilladelse til udgang.

Nedenfor er et typisk forløb i en udgangssag skitseret:

Politidirektøren udtaler sig ikke imod

tilladelse til udgang

Kriminalforsorgsområ-

det anmoder politidirek-

tøren om en udtalelse

vedrørende tilladelse til

udgang for en indsat

udgang

–

dog f.eks. i en kortere periode

Politidirektøren udtaler sig ikke imod

nalforsorgsområdet

Politidirektøren udtaler sig imod tilla-

delse til udgang

Kriminalforsorgsområdet meddeler

tilladelse til udgang

Hvis Kriminalforsorgsområdet er enigt

heri, meddeles tilladelse til udgang

Hvis Kriminalforsorgsområdet ikke er

enigt heri, afgøres sagen af Direktoratet

for Kriminalforsorgen.

Hvis Kriminalforsorgsområdet er enigt

heri, meddeles afslag på udgang

Hvis Kriminalforsorgsområdet ikke er

enigt heri, afgøres sagen af Direktoratet

for Kriminalforsorgen.

Side 3 af 35

eller på andre vilkår end anført af Krimi-

Hvis den indsatte er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,,

politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekym-

ring for radikalisering eller ekstremisme er det i de sager, hvor kriminalforsorgsområdet er positiv over-

for udgang og derfor skal foretage politihøring, i alle tilfælde Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træf-

fer afgørelse om udgang. Det gælder således også, selv om politidirektøren ikke udtaler sig imod udgang.

Om behandlingen af disse sager henvises til punkt 2.4.3 nedenfor.

Denne vejledning omhandler alene udgang med henblik på at besøge bestemte nærtstående personer, jf.

udgangsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. Baggrunden herfor er, at et sædvanligt udgangsforløb som ud-

gangspunkt starter med udgang til dette formål, og når der er givet tilladelse hertil, skal der ikke ske hø-

ring om senere udgang af samme eller anden art, medmindre der foreligger væsentligt ændrede omstæn-

digheder, eller der er tale om udgang af anden art til indsatte, der er udvisningsdømt, eller har tilknytning

til en rocker- eller bandegruppering mv., eller er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straf-

felovens kapitel 12 eller 13, politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet til

Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme. Se nærmere under punkt 2.4.4.

2. Udgang

2.1. De overordnede formål med udgang under afsoning

At give den indsatte mulighed for at bevare tilknytningen til sin familie. Det kan være

med til at begrænse risikoen for, at den indsatte begår kriminalitet på ny.

At lære den indsatte at tage ansvar for eget liv, herunder ved f.eks. selv at sørge for sine

personlige forhold under udgangene. Det er af betydning for den indsattes mulighed for

fremadrettet at leve et liv uden kriminalitet.

At give den indsatte mulighed for at drøfte og afklare personlige forhold under udgang

(som ellers ville kunne indebære en betydelig undvigelsesrisiko).

de indsatte imellem.

At modvirke forråelse af de indsatte samt undgå vold i fængslet

–

både mod de ansatte og

2.2. Hvem træffer afgørelse om udgang?

Det er som hovedregel kriminalforsorgsområdet, der har kompetencen til at meddele tilladelse til udgang

(både ledsaget og uledsaget).

I forhold til indsatte, der afsoner fængsel på livstid eller forvaring, er det imidlertid Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, der som hovedregel har kompetencen til at træffe afgørelse om udgang.

Det er også direktoratet, der træffer afgørelse om tilladelse til udgang, hvis politidirektøren og kriminal-

forsorgsområdet ikke er enige om, hvorvidt en indsat skal have tilladelse til udgang (se punkt 2.7. om

uenighedssager), eller hvis den indsatte er dømt til udvisning efter endt afsoning.

Side 4 af 35

Det er som nævnt ovenfor under pkt. 1 altid direktoratet, der træffer afgørelse i sager om udgang til ind-

satte, der er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, politisk

motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekymring for

radikalisering eller ekstremisme hvis kriminalforsorgsområdet finder, at udgang bør gives og derfor hører

politidirektøren herom. Det gælder også, selvom politidirektøren ikke har bemærkninger til udgang. Om

selve behandlingen af disse sager, henvises til punkt 2.4.3 nedenfor.

I de sager, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har kompetencen til at give tilladelse til udgang, træf-

fer direktoratet afgørelse efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet.

Se nærmere i udgangsbekendtgørelsens kapitel 2.

2.3. Hvornår kan indsatte få tilladelse til at afvikle udgang med henblik på at be-

søge bestemte nærtstående personer?

2.3.1. Overordnede betingelser

alle typer af udgange

–

være opfyldt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 (se skema):

Betingelserne:

Udgangsformålet skal være rime-

ligt begrundet i uddannelses-,

arbejds-, behandlings-, familie-

mæssige eller andre personlige

hensyn.

Hvordan håndteres betingelserne i praksis?

For at en indsat kan få tilladelse til udgang, skal følgende overordnede betingelser

–

der i øvrigt gælder for

Det kan f.eks. være udgang til at besøge bestemte nærtstående personer eller for at arbejde eller ud-

danne sig udenfor fængslet (såkaldt frigang).

Der må ikke være bestemte grunde Ved misbrugsvurderingen skal det bl.a. tillægges særlig vægt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2 og

til at antage, at den indsatte vil

misbruge udgangen, f.eks. ved i

forbindelse med udgangen at begå

ny kriminalitet, unddrage sig

fortsat straffuldbyrdelse eller på

anden måde misbruge udgangs-

tilladelsen.



udgangsbekendtgørelsens § 2, at/hvis den indsatte:



er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden mellem dom og strafudståelse,

under strafudståelsen er undveget eller har forsøgt herpå,

under strafudståelsen har begået strafbart forhold,

under strafudståelsen er udeblevet fra en tidligere udgang eller i øvrigt har misbrugt en tilla-

delse til udgang,

inden for de sidste 3 år har været løsladt efter udståelse af mindst 2 fængselsstraffe, og nu

udstår fængselsstraf for forhold, der helt eller delvis er begået inden for 6 måneder efter sid-

ste løsladelse,



er afhængig af euforiserende stoffer,

har indtaget euforiserende stoffer under afsoningen, eller

Side 5 af 35



skal udvises af landet ved løsladelsen.

Der skal i øvrigt i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret afvejning af formålet med den ansøgte

udgang overfor den misbrugsrisiko, der må antages at foreligge, herunder også en vurdering af, hvilken

form for kriminalitet risikoen eventuelt omfatter. Ved denne afvejning skal der tages hensyn til følgen-

de:



varigheden af den resterende opholdstid indtil forventet løsladelse,

om den pågældende befinder sig i en særlig risikosituation for undvigelse eller udeblivelse

om den pågældende er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering mv., hvor en flerhed af

personer er dømt for ikke ubetydelig kriminalitet



om den pågældende er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens ka-

pitel 12 eller 13,, politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet til

Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme,

Hensynet til retshåndhævelsen må

ikke tale imod udgangstilladelsen.

Der kan f.eks. gives afslag på udgang, hvis:



udgangen i særlig grad medfører, at den indsatte kommer i offentlighedens søgelys (f.eks.

ved at deltage i større offentlige arrangementer),



udgangen skal gå til et sted, hvor hensynet til ofret eller dets nærmeste klart taler imod.

I stedet for afslag på udgang kan det i sådanne tilfælde bestemmes, at den indsatte får udgang til et

andet sted med vilkår om ikke at opsøge bestemte steder eller bestemte personer. Hensynet til rets-

håndhævelsen kan medføre, at indsatte med længere straf for alvorlig kriminalitet ikke får tilladelse til

udgang, før end en vis del af straffen er udstået, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke kan tilgodeses

ved anvendelse af særvilkår.

2.3.2. Særlige betingelser

For at en indsat kan få tilladelse til udgang med henblik på at besøge bestemte nærtstående personer, jf.

udgangsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, skal følgende betingelser endvidere være opfyldt:



At udgangen sker til personer, der er omfattet af begrebet ”nærstående personer”.

denne kan sidestilles med de nævnte familiebånd.

Omfattet er ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforæl-

Hvis ganske særlige forhold i det enkelte tilfælde taler derfor

–

og det i øvrigt findes for-

målstjenligt

–

kan indsatte få tilladelse til besøg hos andre bestemte personer end nær-

dre, oldeforældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at

stående, jf. udgangsbekendtgørelsens § 35, stk. 2.

Side 6 af 35



ner er opfyldt, jf. udgangsbekendtgørelsens §§ 36, stk. 1, og 37, stk. 1

–

4 (se skemaet nedenfor,

der skitserer regler og praksis vedrørende udgang):

At de tidsmæssige betingelser for udgang med henblik på at besøge bestemte nærtstående perso-

Afsoningssted:

Indsatte i

åbne fængsler,

jf.

Længden af den idømte straf:

Indsatte, der er idømt under 2 �½



De tidsmæssige betingelser:

Den indsatte kan normalt få uledsaget week-

endudgang* hver 3. uge efter 30 dages ophold i

fængslet.

udgangsbekendtgørelsens § 36, års fængsel (både dem, der er

stk. 1.

mødt til afsoning fra fri fod og

dem, som har været fængslet

mellem dom og afsoning).

Indsatte, der er idømt fængsel fra

2 �½ år og indtil 8 år (som er mødt

til afsoning fra fri fod).



Den indsatte kan normalt få uledsaget week-

endudgang* hver 3. uge efter 30 dages ophold i

fængslet.

Indsatte, der er idømt fængsel fra

2 �½ år og indtil 8 år (som ikke har

været på fri fod mellem dom og

afsoning).



Den indsatte kan normal få uledsaget weekend-

udgang* hver 3. uge, når 1/6 af straffen er af-

sonet, og den indsatte har opholdt sig 30 dage i

fængslet.



Hvis den indsatte afsoner en længere straf (ty-

pisk fængsel fra 5 år og indtil 8 år), vil der i

starten kunne blive tale om uledsaget udgang

uden

overnatning eller med kun

én

overnat-

ning, inden den indsatte overgår til uledsaget

weekendudgang* hver 3. uge.

Indsatte, der er idømt fængsel i 8

år og derover (langtidsindsatte).



Den indsatte kan normalt få månedlig ledsaget

udgang i 3-6 måneder, når 1/6 af straffen er af-

sonet, og den indsatte har opholdt sig 30 dage i

fængslet.



Herefter kan den indsatte normalt overgå til

månedlig uledsaget udgang uden overnatning i

3-6 måneder, inden den indsatte overgår til

uledsaget weekendudgang* hver 3. uge.

Indsatte i

lukkede fængsler

og arresthuse,

jf. udgangs-

bekendtgørelsens § 37, stk. 1-4.

Indsatte, der er idømt under 5 års

fængsel.



Den indsatte kan normalt få uledsaget week-

endudgang* hver 3. uge, når ¼ af straffen er af-

sonet, og der er forløbet 10 uger fra indsættel-

sen, og den indsatte har opholdt sig 7 uger i in-

stitutionen

Side 7 af 35

Indsatte, der er idømt fængsel fra

5 år og indtil 8 år.



Den indsatte kan normalt få månedlig ledsaget

udgang, når ¼ af straffen er afsonet, og der er

forløbet 10 uger fra indsættelsen, og den ind-

satte har opholdt sig 7 uger i institutionen.



Den indsatte kan normalt få uledsaget udgang,

når 1/3 af straffen er afsonet. Det uledsagede

udgangsforløb kan i starten være uden over-

natning eller med kun én overnatning, før den

indsatte overgår til uledsaget weekendudgang*

hver 3. uge.

Indsatte, der er idømt fængsel i 8

år og derover (langtidsindsatte).



Den indsatte kan normalt få ledsaget udgang,

når 1/3 af straffen er afsonet, og der er forløbet

10 uger fra indsættelsen, og den indsatte har

opholdt sig 7 uger i institutionen.



Den indsatte kan normalt få uledsaget udgang,

når �½ af straffen er udstået.

For at give et eksempel på et typisk udgangsforløb kan

nævnes en langtidsdømt, der udstår fængsel i 12 år. Der

er 2 år mellem 1/3 og 1/2 af straffen, hvor den pågæl-

dende som udgangspunkt skal afvikle ledsagede udgange.

I den første halvdel af denne periode, dvs. i det første år

vil den pågældende skulle afvikle enkeltstående ledsage-

de udgange, hvilket som udgangspunkt er 2 udgange og i

den anden halvdel af perioden, som ligeledes er 1 år, vil

den pågældende i det første halvår afvikle ledsaget ud-

gang hver anden måned og i det sidste halvår afvikle

ledsaget udgang hver måned.

Efter udståelsen af halvdelen af straffen er udgangs-

punktet månedlige uledsagede dagudgange i ca. 3 måne-

der, hvorefter den pågældende overgår til udgang med

kun èn overnatning i 2- 3 måneder inden overgangen til

almindelig weekendudgang hver 3. uge.

Dagudgangene og udgangene med kun èn overnatning

afvikles normalt med en måneds interval. Først når den

indsatte overgår til regelmæssig weekendudgang er

intervallet 3 uger.

Det endelige antal dagudgange og udgange med kun èn

Side 8 af 35

overnatning afhænger af længden af den idømte straf.

Således vil en indsat med 8 års fængsel og en indsat med

16 års fængsel ikke skulle afvikle det samme antal dagud-

gange og udgange med kun èn overnatning, men antallet

justeres efter længden af den idømte straf.

* En weekendudgang varer normalt fra fredag kl. 16.00 til søndag kl. 21.00.

2.4. Høring af politidirektøren

2.4.1. I hvilke tilfælde skal der ske høring?

om udgang kan træffes

–

ske høring af den politidirektør, der har behandlet straffesagen, som danner

grundlag for den dom, der aktuelt afsones.

Når Kriminalforsorgen vil give den indsatte tilladelse til udgang, skal der i visse tilfælde

–

inden afgørelse

Er den indsatte idømt fængsel på livstid eller forvaring, er det den statsadvokat, som straffesagen henhø-

rer under, der skal høres, inden der gives tilladelse til regelmæssig udgang. Dette fremgår af udgangsbe-

kendtgørelsens § 18.

Det fremgår af udgangsbekendtgørelsens §§ 15-16, hvornår der skal ske høring af politidirektøren.

Det kan f.eks. være, hvis:



den indsatte i den seneste sag eller tidligere er dømt for farlig kriminalitet eller i øvrigt for en lov-

overtrædelse af særlig grov eller professionel karakter,

den indsatte indenfor de sidste 3 år under den seneste eller aktuelle afsoning har begået krimina-

litet under undvigelse, udgang eller udeblivelse fra udgang, der har medført fængselsstraf eller

må påregnes at medføre fængselsstraf,

den indsatte hyppigt recidiverer,

der er tale om udgang til udlændinge, der skal udvises,

politidirektøren i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at den pågældende

skal udstå fængselsstraf mv. har oplyst, at den pågældende har tilknytning til en rocker- eller

bandegruppering mv., eller det på anden vis er oplyst, at den pågældende har en sådan tilknyt-

ning,

den indsatte er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller

13, politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på

grund af bekymring om radikalisering eller ekstremisme eller

hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler for det.



Kriminalforsorgens blanketter til brug for høringen af politidirektøren findes som bilag sidst i vejlednin-

gen.

Side 9 af 35

Selv om de ovennævnte kriterier er opfyldt, skal der som udgangspunkt ikke ske høring, hvis den indsatte

f.eks. har været på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen i institutionen, jf. udgangsbekendtgørel-

sens § 15, stk. 3, nr. 1. Dog kan forholdene i den konkrete sag tale for høring.

Der skal dog altid ske høring, hvis den indsatte skønnes at have tilknytning til en rocker- eller bandegrup-

pering mv., jf. punkt 2.4.2 nedenfor, og kriminalforsorgen vurderer, at den indsatte umiddelbart opfylder

betingelserne for at få tilladelse til udgang.

Det samme gælder, hvis den indsatte er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens

kapitel 12 eller13, politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet

på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme, jf. punkt 2.4.3 nedenfor, og kriminalforsorgen

vurderer, at den indsatte umiddelbart opfylder betingelserne for at få tilladelse til udgang.

Der skal således i begge ovennævnte tilfælde indhentes en udtalelse også i de tilfælde, der nævnes i ud-

gangsbekendtgørelsens § 15, stk. 3, nr. 1-5, f.eks. vedrørende indsatte, der har været på fri fod mellem

domfældelsen og indsættelsen i institutionen.

2.4.2. Særligt om indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering

mv.

Der gælder særlige høringsregler for indsatte, hvor politidirektøren i forbindelse med anmeldelse til afso-

ning har oplyst Kriminalforsorgen om, at den pågældende har tilknytning til en rocker- eller bandegrup-

pering mv., eller hvis det på anden vis er oplyst, at den pågældende har en sådan tilknytning. Der henvises

til udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 5 og udgangsvejledningens pkt. 18.

Kriminalforsorgen skal i disse sager først anmode politidirektøren om en udtalelse til brug for den almin-

delige misbrugsvurdering/retshåndhævelsesvurdering, og der skal ske høring i alle tilfælde, hvor krimi-

nalforsorgen vurderer, at den indsatte skal have tilladelse til udgang, dvs. også selvom den indsatte f.eks.

har været på fri fod mellem domfældelsen og afsoningen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 3, jf. § 15,

stk. 1, nr. 5 og ovenfor under punkt 2.4.1.

Høring skal også ske, selvom oplysningerne om tilknytningen til en rocker- og bandegruppering mv. ikke

har været afgørende for Kriminalforsorgens beslutning om placering af den dømte. Høringspligten kan

således også gælde indsatte i åbne fængsler.

Hvis der efter politihøringen om misbrugsrisiko/retshåndhævelseshensyn ikke er noget til hinder for

udgang, vil der efterfølgende skulle indhentes en særskilt udtalelse fra politiet om, hvorvidt udgang skal

afskæres

i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3. Det fremgår af denne bestemmelse, at der ikke

kan meddeles tilladelse til udgang, hvis politiet oplyser, at den dømte skønnes at have tilknytning til en

gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af

personer, og at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflik-

ten er anvendt skydevåben m.v.

Side 10 af 35

Kriminalforsorgen vil ikke skulle foretage en prøvelse eller vurdering af politiets oplysninger vedrørende

en eventuel voldelig konflikt m.v. Det er således forudsat i lovbemærkningerne til bestemmelsen i straf-

fuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, at politiets oplysninger skal lægges uprøvet til grund af kriminalforsorgen

ved afgørelsen om, at udgang skal afskæres på grund af politiets oplysninger om en verserende voldelig

konflikt m.v.

Bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3 trådte i kraft den 1. juli 2014, og gælder for indsatte

med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., som ikke pr. 1. juli 2014 har fået tilladelse til

udgang. Der skal således ikke ske høring om afskæring af udgang efter straffuldbyrdelseslovens § 46, stk.

3 for så vidt angår indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., der pr. 1. juli 2014

allerede har fået tilladelse til udgang, og hvor politiet allerede har udtalt sig om misbrugsrisi-

ko/retshåndhævelseshensyn.

I tilfælde, hvor udgang afslås allerede på grundlag af en misbrugs- og/eller retshåndhævelsesvurdering

efter de almindelige regler, vil kriminalforsorgen ikke skulle anmode politidirektøren om at udtale sig om

de omstændigheder, der efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, afskærer adgangen til

udgang.

Det fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 7, at hvis en indsat har tilladelse til udgang, træffer

kriminalforsorgsområdet efter høring af politidirektøren bestemmelse om

bortfald

af udgangstilladelsen,

hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som aktivt er involveret i

en voldelig konflikt, således som det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3.

Hvis der er givet afslag på udgang, fordi udgang ikke kan finde sted, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk.

3, eller hvis en udgangstilladelse er bortfaldet, jf. udgangsbekendtgørelsens § 22, stk. 7, skal kriminalfor-

sorgsområdet tage spørgsmålet om udgang op til fornyet overvejelse, hvis det på et senere tidspunkt må

antages, at udgang nu kan finde sted.

Det påhviler endvidere kriminalforsorgsområdet 3 måneder efter afgørelsen og herefter løbende hver

tredje måned at træffe en ny afgørelse eller at sende en indstilling til direktoratet om, hvorvidt udgang kan

finde sted. Dette fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 24, stk. 5 og 6.

Der henvises desuden til Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulæreskrivelse om høring af politiet,

inden der gives tilladelse til udgang eller træffes afgørelse om prøveløsladelse i sager vedrørende dømte

med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv. samt til Rigspolitiets vejledning af 30. juni 2014

om politiets videregivelse af oplysninger til kriminalforsorgen om rockere og bandemedlemmer til sager

om afsoning, prøveløsladelse og udgang.

Det fremgår bl.a. af Rigspolitiets vejledning, at NEC løbende foretager en vurdering af konfliktniveauet

NEC’s konfliktvurdering , herunder en vurdering af, hvorvidt de enkelte grupperinger opfylder betingel-

serne i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, til grupperingens konfliktadfærd. Rigspolitiet udarbejder på

grundlag af denne vurdering en udtalelse, som politidirektøren kan vedlægge høringssvaret til brug for

Side 11 af 35

kriminalforsorgens behandling af sagen. Derudover skal politidirektøren udtale sig om, hvorvidt den på-

gældende person (fortsat) må anses for tilknyttet den relevante gruppering.

Der anvendes særlige høringsblanketter i sager vedrørende indsatte med tilknytning til en rocker- eller

bandegruppering. Politihøringsblanketten vedrørende misbrugs- og retshåndhævelsesvurderingen an-

vendes sammen med den almindelige politihøringsblanket. Politihøringsblanketten vedrørende afskæring

af udgang anvendes alene. Det samme gælder politihøringsblanketten vedrørende bortfald af en tilladelse

til udgang.

Kriminalforsorgens blanketter til brug for høringen af politidirektøren i disse sager findes som bilag 4.2 -

4.4 sidst i vejledningen.

2.4.3. Særligt om indsatte, der er dømt for terror mv., politisk motiveret kriminali-

tet eller af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekymring

for radikalisering eller ekstremisme

Hvis den indsatte er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,

politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekym-

ring for radikalisering eller ekstremisme, skal politidirektøren altid høres, inden der gives tilladelse til

udgang. Der skal således også indhentes en udtalelse i de tilfælde, der nævnes i udgangsbekendtgørelsens

§ 15, stk. 3, nr. 1-5, f.eks. vedrørende indsatte, der har været på fri fod mellem domfældelsen og indsættel-

sen i institutionen. Hvis der er givet tilladelse til udgang, skal der indhentes en ny udtalelse fra politiet,

hvis der foreligger væsentlig ændrede omstændigheder, eller hvis der er tale om udgang af anden art,

f.eks. udgang til særlige formål efter udgangsbekendtgørelsens § 31, eller frigang til arbejde eller under-

visning.

Hvis kriminalforsorgsområdet ud fra de foreliggende oplysninger vil give afslag på udgang, skal der ikke

ske høring af politidirektøren.

Politidirektøren skal inddrage Politiets Efterretningstjeneste, inden politidirektøren sender høringssvaret

til kriminalforsorgen.

Det er kriminalforsorgsområdet, der sender høringen til politidirektøren, hvis kriminalforsorgsområdet umiddel-

bart vurderer, at den indsatte bør have tilladelse til udgang. Kriminalforsorgsområdet skal på politihøringsblan-

ketten angive, hvad der er baggrunden for politihøringen (den indsatte er dømt for terror eller anden kriminalitet

omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, den indsatte er dømt for politisk motiveret kriminalitet, eller den ind-

satte af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremis-

me.) Det fremgår desuden af høringsblanketten, at politidirektøren skal inddrage PET i høringssvaret, og at hø-

ringssvaret skal sendes direkte til Direktoratet for Kriminalforsorgen ([email protected]) og

ikke til kriminalforsorgsområdet.

Dette gælder i alle tilfælde, det vil sige, også selv om politidirektøren/PET ikke har bemærkninger i anledning af

høringen.

Side 12 af 35

Det er som tidligere nævnt Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har kompetencen til at afgøre udgangssagen,

når politiet har været hørt og uanset udfaldet af politiets høringssvar.

Direktoratet skal derfor - inden afgørelse træffes - høre kriminalforsorgsområdet, om der er sket ændringer i den

indsattes forhold, siden høringen blev afsendt, idet fængslet ikke har haft mulighed for at oplyse dette til direkto-

ratet, fordi politidirektøren har sendt svaret direkte til direktoratet og ikke som normalt til kriminalforsorgsområ-

det.

Der er udarbejdet en særlig politihøringsblanket til brug i disse sager. Den er vedlagt som bilag 4. 6.

2.4.4 Hvor ofte skal der ske høring?

Hvis der er givet tilladelse til udgang, skal der ikke ske høring om senere udgang af samme eller anden art,

medmindre:



der foreligger væsentligt ændrede omstændigheder (f.eks. ophævelse af særvilkår eller ændring af

udgangsadressen),

der er tale om udgang af anden art til indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering

mv.,

der er tale om udgang af anden art til indsatte, der er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet

af straffelovens kapitel 12 eller13, politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indbe-

rettet til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme,

der er tale om udgang af anden art til udvisningsdømte,

hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor, eller

hvis politidirektøren konkret har anmodet herom.

Der henvises til udgangsbekendtgørelsens § 15, stk. 4 og § 16, stk. 1.

Der skal som udgangspunkt foretages en ny høring ved overgang fra ledsaget til uledsaget udgang, med-

mindre andet konkret er aftalt eller der tidligere er sket høring over et samlet udgangsforløb bestående af

både ledsagede og uledsagede udgange.

Der gælder særlige høringsregler for indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., jf.

ovenfor under pkt. 2.4.2 og for indsatte, der er dømt for terror mv., politisk motiveret kriminalitet eller af

kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremis-

me, jf. ovenfor under pkt. 2.4.3.

2.4.5. Høringsmetode og -frist

Høring af politidirektøren sker skriftligt ved fremsendelse af blanketter, som politi-direktøren udfylder, jf.

udgangsbekendtgørelsens § 17, stk. 1.

I hastende tilfælde vil høringen dog kunne ske telefonisk.

Hvis høringssvaret ikke kan foreligge inden 8 dage, bør politidirektøren underrette det Kriminalforsorgs-

område, der har anmodet om en udtalelse herom, eventuelt telefonisk, jf. udgangsbekendtgørelsens § 17,

stk. 3.

Side 13 af 35

I sager, hvor politidirektørens udtalelse forudsætter en afledet høring af andre dele af politiet, f.eks. PET,

jf. ovenfor under punkt 2.4.3, må der påregnes op til 3-4 uger sagsbehandlingstid hos politiet.

I de sager hvor PET skal inddrages i politidirektørens høringssvar, skal politidirektøren underrette direk-

toratet, hvis høringssvaret trækker ud, idet det er direktoratet, der skal træffe afgørelse i sagen.

Politiets høringssvar om evt. bortfald af en allerede meddelt og i mange tilfælde igangsat udgangstilladelse

i sager vedrørende indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., skal foreligge hur-

tigst muligt og senest efter 1-2 dage.

2.5. Politidirektørens høringssvar

2.5.1. Hvilke oplysninger har Kriminalforsorgen behov for at modtage?

Kriminalforsorgen ønsker oplysninger, som Kriminalforsorgen vurderes ikke at være bekendt med, og

som kan have betydning for vurderingen af risikoen for misbrug af udgangen og/eller hensynet til rets-

håndhævelsen, herunder oplysninger, der konkret taler imod udgang på nuværende tidspunkt.

Det kan f.eks. være oplysning om risiko for ny kriminalitet, evt. risiko som knytter sig til udgangsadressa-

ten eller udgangsadressen, trusler mod den indsatte, forhold vedrørende ofret for kriminaliteten, politiets

oplysninger om forløbet af tidligere udgange, som kan belyse en misbrugsrisiko, eller nye oplysninger om,

at den indsatte har tilknytning til en rocker - eller bandegruppering mv. eller har tilknytning til andre

kriminelle netværk.

Kriminalforsorgen har således ikke behov for at modtage oplysninger om kriminalitetens art, tidspunktet

for dommens afsigelse og straffens længde.

Da Kriminalforsorgens sager om udgang er omfattet af forvaltningslovens almindelige regler om aktind-

sigt, partshøring og begrundelse, kan den indsatte som udgangspunkt få kendskab til indholdet af politidi-

rektørens udtalelse.

Hvis politidirektøren mener, at den indsattes adgang til at få kendskab til indholdet af udtalelsen undta-

gelsesvist bør begrænses, skal det anføres i høringssvaret sammen med en begrundelse for denne be-

grænsning. Dette vil f.eks. kunne være relevant i sager om udgang til indsatte, der er dømt terror eller

anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, politisk motiveret kriminalitet eller af krimi-

nalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme.. I

sådanne sager vil begrundelsen for at udtale sig imod udgang kunne begrænses af f.eks. hensyn til statens

sikkerhed.

2.5.2. Positivt eller negativt høringssvar

Politidirektøren anmodes om at afgive enten et positivt (Politidirektøren

har ingen bemærkninger i anled-

ning af høringen)

eller et negativt (udgang frarådes) høringssvar.

Side 14 af 35

I tilfælde, hvor politidirektøren påtænker at afgive et negativt høringssvar, f.eks. under henvisning til det

foreslåede udgangsforløb, bør det overvejes, om der i stedet kan gives et positivt høringssvar under nær-

mere fastsatte vilkår.

Som eksempel herpå kan nævnes, at politidirektøren ikke har bemærkninger til opstart af udgang, hvis

der tilknyttes særvilkår til udgangen (f.eks. vilkår om behandling mod misbrug af alkohol eller om ikke at

indtage stoffer under udgangen og aflægge urinprøve før og/eller efter udgangen.), eller at tildelingen af

frihedsgoder sker gradvist (f.eks. at udgangsforløbet startes med ledsagede udgange á 6 timers varighed).

Se nærmere om særvilkår under punkt 2.8.2.

For så vidt angår indholdet af politidirektørens svar på høringen om afskæring af udgang eller bortfald af

udgangstilladelse overfor indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., henvises til

punkt 2.5.4.

2.5.3. Hensynet til retshåndhævelsen

I situationer, hvor samtlige betingelser for at meddele en indsat tilladelse til udgang er opfyldt, er det Kri-

minalforsorgens opfattelse, at der skal foreligge

særlige hensyn

til retshåndhævelsen, hvis dette forhold i

sig selv skal kunne begrunde nægtelse af udgang.

Som eksempel på særlige hensyn kan nævnes:



at den begåede kriminalitet har været genstand for massiv omtale i medierne, eller

at kriminaliteten i særlig grad har påvirket et mindre lokalsamfund, hvortil udgangen

skal foregå.

Et negativt høringssvar, som alene er begrundet med, at den indsatte f.eks. er dømt for alvorlig kriminali-

tet, men uden at der i øvrigt anføres konkrete hensyn til retshåndhævelsen, som taler imod udgang, vil

således ikke indebære, at der gives afslag på udgang.

2.5.4. Særligt om indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering

mv.

Om politiets videregivelse af oplysninger til kriminalforsorgen om rockere og bandemedlemmer til brug

for sager om udgang, henvises til Rigspolitiets vejledning af 30. juni 2014, der ligeledes indeholder en

nærmere beskrivelse af sagsgangen i forbindelse med sager om afskæring og bortfald af udgang i tilfælde

af en konflikt.

2.5.5. Særligt om indsatte dømt for indbrudstyveri

Vurderer politidirektøren, at der ikke bør meddeles tilladelse til udgang til en indsat med henblik på at

besøge bestemte nærtstående personer i særlige tidsrum (f.eks. i juleperioden, hvor mange private hjem

Side 15 af 35

står tomme), fordi den indsatte er dømt for indbrudstyveri, og det derfor vurderes, at der er risiko for ny

indbrudskriminalitet i det pågældende tidsrum, skal politidirektøren afgive en udtalelse til Kriminalfor-

sorgen herom.

Udtalelsen afgives i forbindelse med underretningen af Kriminalforsorgen om, at personen skal udstå

fængselsstraf m.v. (anmeldelse af dom til afsoning).

Udtalelsen indgår i institutionens misbrugsvurdering i forbindelse med senere stillingtagen til spørgsmå-

let om udgang.

Der henvises til udgangsbekendtgørelsens § 16, stk. 2 og 3, samt Rigspolitiets rundskrivelser af 2. juli

2010 og 10. november 2011.

De særlige tidsrum, hvor der på grund af dom for indbrudstyveri kan være risiko for ny indbrudskrimina-

litet, kan f.eks. være juleperioden, vinter-, påske- og efterårsferien og dele af sommerperioden. Hvis ikke

andet fremgår af politidirektørens udtalelse, lægges følgende til grund:

”juleperioden”



omfatter tidsrummet fra den 23. december til og med den 3. januar.

omfatter tidsrummet fra lørdag før palmesøndag til og med 2. påske-

dag.

omfatter henholdsvis ugerne 7-8 og 42.

omfatter juli måned.

”påskeferien”

”vinter- og efterårsferien”



”dele af sommerperioden”

2.5.6. Særligt om indsatte, der er dømt for terror mv., politisk motiveret kriminali-

tet eller af kriminalforsorgen er indberettet til Rigspolitiet på grund af bekymring

for radikalisering eller ekstremisme

Om den særlige behandling af sager om udgang til indsatte, der er dømt for terror eller anden kriminalitet

omfattet af straffelovens kap. 12 og 13, politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indbe-

rettet til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller ekstremisme, henvises til pkt. 2.4.3

ovenfor

2.6. Hvad lægger Kriminalforsorgen vægt på ved afgørelse om tilladelse

til udgang?

Skemaet nedenfor viser hvilke momenter/kriterier

–

udover politidirektørens hørings-svar

–

der indgår i

Kriminalforsorgens afgørelse og med hvilken vægt:

Side 16 af 35

Hvad indgår i afgørelsen?

Hvordan vægtes kriterierne?



Når de tidsmæssige betingelser for udgang

er opfyldt, skal den indsatte som hovedre-

gel have tilladelse til udgang.

Jo længere tid de tidsmæssige betingelser

har været opfyldt, desto mere taler det for

tilladelse til udgang.

Er de tidsmæssige betingelser for udgang opfyldt?



Hvem ønsker den indsatte udgang til?



Muligheden for at bevare kontakten til

nærtstående personer taler for udgang.

Afsoner den indsatte i åbent eller lukket fængsel

Hvordan er afsoningen forløbet?

Afsoning i et åbent fængsel taler for udgang

Afsoning der forløber uden problemer taler

for udgang (f.eks. fordi den indsatte aflæg-

ger rene urinprøver og ikke har discipli-

nærsager af betydning).

Udgang, der tidligere er afviklet uden pro-

blemer, taler for fornyet tilladelse til ud-

gang.

Vurderingen af, om den indsatte aktuelt vil

misbruge udgangen foretages både på bag-

grund af afviklede udgange under tidligere

afsoninger og tidligere udgange under ak-

tuelle afsoning (f.eks. udgange til særlige

formål uden overnatning fra åbne fængsler,

hvor der som regel ikke er krav om politi-

høring).

Positivt behandlingsforløb taler for udgang

–

særligt hvis den indsatte har begået den

pådømte kriminalitet på grund af misbru-

get, f.eks. narkotikamisbrug eller ludomani.

Hvordan er tidligere udgange forløbet?



Er den indsatte i behandling for et eventuelt misbrug

og profiterer den indsatte heraf?



2.7. Uenighedssager

Hvis politidirektøren fraråder udgang, skal sagen forelægges for Direktoratet for Kriminalforsorgen, der

træffer afgørelse i sagen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Se skemaet under punkt 1.

Hvis Direktoratet for Kriminalforsorgen

–

på trods af politidirektørens udtalelse

–

meddeler den indsatte

tilladelse til udgang, vil direktoratet typisk træffe afgørelse om, at udgangsforløbet startes forsigtigt op.

Eksempler på et forsigtigt udgangsforløb:



Hvis institutionen har indstillet, at den indsatte skal have tilladelse til uledsaget weekendudgang

(dvs. fra fredag til søndag)



et forsigtigt udgangsforløb vil kunne starte med en eller flere uled-

sagede udgange

uden

overnatning eller med kun

én

overnatning inden overgangen til regelmæs-

sig weekendudgang.

Side 17 af 35



Hvis den indsatte afsoner i lukket fængsel



et forsigtigt udgangsforløb vil kunne bestå af en eller

flere ledsagede udgange forud for overgang til uledsaget udgang.

Et forsigtigt udgangsforløb vil typisk være begrundet i politidirektørens negative høringssvar og et eller

flere af de omstændigheder, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2 og udgangsbekendtgørel-

sens § 2, f.eks. hvis den indsatte er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden mellem

dom og strafudståelse (straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2, nr. 1), eller hvis den indsatte har et hurtigt

recidiv (udgangsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1), eller på anden vis må formodes at have en særlig for-

højet risiko for at recidivere.

Desuden vil hensynet til retshåndhævelsen kunne begrunde, at udgang startes forsigtigt op.

2.8. Fastsættelse af vilkår i forbindelse med tilladelse til udgang

2.8.1. Vilkår, der

skal

fastsættes (faste vilkår)

Tilladelse til udgang sker

altid

med følgende vilkår, jf. straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1, og udgangsbe-

kendtgørelsens § 11:



at den indsatte ikke under udgangen begår ny kriminalitet eller i øvrigt misbruger udgangstilla-

delsen,

at den indsatte ikke benytter udgangen på en måde, der klart strider mod retshåndhævelsen og

det formål, der tilsigtes med udgangen,

at den indsatte følger den fastlagte rejseplan og ikke skifter opholdssted uden forud indhentet til-

ladelse,

at den indsatte straks giver kriminalforsorgsområdet telefonisk besked, hvis sygdom eller andre

tvingende omstændigheder er til hinder for rettidig tilbagekomst, eller hvis der på anden måde

opstår vanskeligheder, og



at den indsatte ved tilbagekomsten ikke møder i påvirket tilstand.

2.8.2. Vilkår, der

kan

fastsættes (særvilkår)

Der kan herudover konkret fastsættes andre vilkår (såkaldte særvilkår), som skønnes formålstjenlige i

relation til at nedsætte risikoen for misbrug og/eller tilgodese hensynet til retshåndhævelsen, jf. straf-

fuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, og udgangsbekendtgørelsens §§ 12- 13.

Det kan f.eks. være:



at udgangen afvikles med ledsagelse af en eller flere fængselsbetjente,

at der fastsættes vilkår om, at den indsatte skal være i behandling mod misbrug af alkohol, eller

at den indsatte ikke må opsøge gerningsstedet og/eller forurettede for den pådømte kriminalitet.



Side 18 af 35

Om de særlige vilkår til indsatte, der har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv. (det såkaldte

rocker/bandevilkår) kan det oplyses, at praksis for anvendelse af dette vilkår blev udvidet pr. 1. juli 2014,

således at det også kan omfatte indsatte, der har en løsere tilknytning til rocker- eller bandemiljøet. Der

henvises til udgangsvejledningens punkt 29. Det fremgår af forarbejderne til denne praksisændring, at

spørgsmålet om, hvorvidt en person har en løsere tilknytning til rocker- eller bandemiljøet alene vil bero

på kriminalforsorgens vurdering heraf, og at udvidelsen af anvendelsesområdet således retter sig mod de

særlige tilfælde, hvor kriminalforsorgen selv er i besiddelse af viden om en sådan løsere tilknytning.

Der fastsættes som altovervejende hovedregel et skærpet rocker-bandevilkår, hvilket bl.a. betyder, at den

indsatte ikke må være sammen med andre rocker-bandemedlemmer. Det skærpede rocker-bandevilkår

afløste det almindelige rocker-bandevilkår, hvor den indsatte måtte være sammen med højst 2 rocker-

bandemedlemmer. Det skete ved en praksisændring i januar måned 2011 og var begrundet i en verseren-

de konflikt i rocker- og bandemiljøet.

Den skærpede praksis gælder kun for nye tilladelser til udgang og således ikke allerede meddelte ud-

gangstilladelser.

De indsatte, som på tidspunktet for praksisændringen havde tilladelse til udgang med et almindeligt

rocker-bandevilkår, kan således fortsætte hermed i resten af afsoningen.

Det almindelige rocker-bandevilkår vil derfor gradvist blive udfaset.

En liste indeholdende de særvilkår, som Kriminalforsorgen typisk anvender i udgangssager, findes sidst i

vejledningen under pkt. 4.5.

2.8.3. Vilkårsovertrædelse

Overtrædelse af fastsatte vilkår for udgang kan bl.a. have den konsekvens, at den indsatte får tilbagekaldt

tilladelsen til at afvikle udgang, får udgangskarantæne, at vilkårene ændres, at den indsatte overføres til

lukket institution, og/eller at den indsatte ikendes disciplinærstraf.

Der henvises til straffuldbyrdelseslovens § 49 og udgangsbekendtgørelsens §§ 22-23.

Hvis politiet bliver bekendt med, at en indsat på udgang misbruger sin udgangstilladelse, f.eks. fordi den

indsatte har drukket alkohol i strid med et fastsat særvilkår om ikke at indtage alkohol, skal politiet med

det samme telefonisk kontakte kriminalforsorgsområdet (det fængsel, hvor den indsatte afsoner straffen),

for at gøre kriminalforsorgen bekendt med vilkårsovertrædelsen og herunder aftale, om udgangen skal

afbrydes med henblik på indsættelse i fængslet eller nærmeste arresthus. Politiet skal efterfølgende skrive

en rapport om det passerede og sende den til kriminalforsorgsområdet.

Side 19 af 35

3. Love og forarbejder

3.1. Love og regler om udgang:

Straffuldbyrdelseslovens §§ 46-50.

Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i Krimi-

nalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).

Vejledning om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalfor-

sorgens institutioner (udgangsvejledningen).

Cirkulære om behandling m.v. af sager om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf

eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangscirkulæret).

Cirkulæreskrivelse om retningslinjer for ledsaget udgang (udgangsledsagerinstruksen).

Cirkulæreskrivelse om høring af politiet, inden der gives tilladelse til udgang eller træffes

afgørelse om prøveløsladelse i sager vedrørende dømte med tilknytning til en rocker- el-

ler bandegruppering mv.

Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse af 1. december 2015 om særlige regler for

behandlingen af sager om udgang til og prøveløsladelse af indsatte, der er dømt for terror

mv., politisk motiveret kriminalitet eller af kriminalforsorgen er indberettet for radikali-

sering eller ekstremisme

3.2. I øvrigt:

Bekendtgørelse om underretning af den forurettede ved udgang og løsladelse mv. samt

ved medvirken i tv - eller radioprogrammer eller portrætinterview.

Notat om praksis for anbringelse, udgang, overførsel og prøveløsladelse i sager

vedrørende dømte med straf på fængsel i 8 år eller længere tidsbestemt straf

Forarbejder til bandepakken 2014 (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) ,

L112 af 15. januar 2014

Rigspolitiets vejledning af 30. juni 2014 om politiets videregivelse af oplysninger til kri-

minalforsorgen om rockere og bandemedlemmer til sager om afsoning, prøveløsladelse

og udgang

Side 20 af 35

4. Bilag

Bilag 4.1.

Side 21 af 35

Side 22 af 35

Side 23 af 35

Bilag 4.2.

Side 24 af 35

Side 25 af 35

Side 26 af 35

Bilag 4.3.

Side 27 af 35

Side 28 af 35

Bilag 4.4.

Side 29 af 35

Side 30 af 35

Bilag 4.5.

Side 31 af 35

Side 32 af 35

Bilag 4.6.

Side 33 af 35

Side 34 af 35

Side 35 af 35