REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Klientkontoret

Opdateret 5 års redegørelse om prøveløsladelse

i medfør af straffelovens § 40 a

”noget for noget” ordningen

Strandgade 100

1401 København K

Telefon 72 55 55 55

Telefax 72 55 45 90

E-post [email protected]

Internet www.kriminalforsorgen.dk

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 792: Spm. om Retsudvalget kan får indsigt i de instrukser, vejledninger og praksisoversigter, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udfærdiget til brug i direktoratets og kriminalforsorgsområdernes sagsbehandling om udgang, prøveløsladelse mm. for langtidsdømte, til justitsministeren

-2-

1. Indledning.........................................................................................................................................3

2. Reglerne ...........................................................................................................................................3

3. Baggrund og formål .........................................................................................................................6

4. Faser og aktiviteter ...........................................................................................................................6

5. Praksis på udvalgte områder ............................................................................................................7



Hvilken indsats kan begrunde en tilladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1

.................................7



Prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2

..............................................................................14



Kriminelt mønster

.................................................................................................................14



Verserende sager

...................................................................................................................16



Arbejde/uddannelse som forudsætning for løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2

..............17



Kan indsatte, der opfylder betingelserne for løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2,

prøveløslades efter § 40 a, stk. 1, nr. 1?

......................................................................................17



Opfylder ikke fuldt ud betingelserne for løsladelse hverken efter § 40 a, stk. 1 nr.

1 eller efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, men alligevel tilladelse efter en samlet vurdering

................18



Kriminalitetens art

................................................................................................................18

a. Grov personfarlig kriminalitet mod en sagesløs person .........................................................18

b. Sædelighedskriminalitet mod børn.........................................................................................22

c. Alvorlig kriminalitet i trafikken .............................................................................................23

d. Våbenkriminalitet ...................................................................................................................27

e. Afslag på prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 grundet kriminalitetens art -

uanset den indsatte har ydet en særlig indsats ............................................................................31



Langtidsindsatte:

...................................................................................................................32



Indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering

........................................34



Dømte fra Grønland og Færøerne:

......................................................................................35



Ej mødt i overensstemmelse med tilsigelsen

.......................................................................35



Adfærd under afsoningen

.....................................................................................................36



Vurderingen af recidivrisikoen

............................................................................................41



Betydningen af anklagemyndighedens udtalelse i sagen

...................................................43



Udførelse af ulønnet samfundstjeneste som vilkår for prøveløsladelse i medfør af

§ 40 a, stk. 1, nr. 1.

........................................................................................................................46



Vilkårsfastsættelsen i forbindelse med prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2

............47

6. Indberettede sager ..........................................................................................................................48

7. § 40 a løsladtes recidiv ...................................................................................................................53

8. Delegation af kompetence ..............................................................................................................53

-3-

Opdateret 5 års redegørelse om prøveløsladelse af dømte i medfør af straffelovens § 40 a

– ”noget for noget” ordningen

1. Indledning

Denne opdaterede redegørelse er en samlet redegørelse om ”noget for noget” ordningen i pe-

rioden fra den 1. april 2004 til den 31. december 2008, det vil sige i de første ca. 5 år, ordnin-

gen har været i kraft med efterfølgende ændringer af regler og praksis på forskellige områder.

Redegørelsen indeholder en samlet beskrivelse af praksis for prøveløsladelse efter ”noget for

noget” ordningen. Det er således ikke længere nødvendigt at læse de 4 tidligere udsendte re-

degørelser for at få det fulde kendskab til praksis på området.

Den del af redegørelsen, der omhandler fakta om ”noget for noget” ordningen i perioden fra

den 1. april 2014 til den 31. december 2008, er udskilt som et særligt bilag, som vedlægges.

Da der på nuværende tidspunkt foreligger en grundig beskrivelse af praksis for prøveløsladel-

se efter ”noget for noget” ordningen, er denne opdaterede redegørelse planlagt som værende

den sidste i rækken af redegørelser.

2. Reglerne

Den 1. april 2004 trådte straffelovens § 40 a i kraft. På dette tidspunkt kunne dømte - udover

de i § 38, stk. 2 nævnte tilfælde - løslades på prøve, når �½ af straffen, dog mindst 4 måneder

var udstået, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke talte imod det, og den dømte havde ydet

en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlingsfor-

løb eller uddannelsesforløb (§ 40 a, stk. 1, nr 1), eller den dømtes forhold talte derfor (§ 40 a,

stk. 1, nr. 2).

Bestemmelsen er efterfølgende blevet udvidet to gange. Første gang var pr. 1. juli 2011, hvor

der skete en nedsættelse af de tidsmæssige betingelser, således at halvdelen, dog mindst 2

måneder af straffen skal være udstået mod tidligere halvdelen, dog mindst 4 måneder af straf-

fen skulle være udstået. Desuden vil arbejdstræning efter en konkret vurdering kunne udgøre

en særlig indsats.

Den anden udvidelse af bestemmelsen skete pr. 1. juli 2013, hvor arbejde efter en konkret

vurdering kan udgøre en særlig indsats.

Efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 40 a kan visse kategorier af dømte – ud

over de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde – prøveløslades, når halvdelen af straffetiden, dog

mindst 2 måneder er udstået, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke skønnes at tale imod

det.

Efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan prøveløsladelse for det første finde sted, hvis den

dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i

behandlingsforløb, uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde

En særlig indsats kan ifølge lovbemærkningerne (2004 loven) f.eks. bestå i, at den indsatte

under fængselsopholdet gennemfører et relevant uddannelsesforløb eller deltager i afvæn-

ningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug eller i et særligt adfærdskorrige-

rende program. Som eksempler på behandlingsprogrammer kan nævnes Cognitive Skills,

-4-

Samtaler om Kriminalitet, Vredesprogrammet (Anger Management), ophold på behandlings-

afdeling for stofmisbrugere eller kontraktsafdeling eller placering i medfør af straffuldbyrdel-

seslovens § 78 i en behandlingsinstitution for stof- eller alkoholmisbrugere.

Endvidere kan arbejdstræning og almindeligt arbejde efter en konkret vurdering udgøre en

særlig indsats. Der henvises til side 8-11 nedenfor, hvor regler og praksis nærmere er beskre-

vet.

Efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, kan prøveløsladelse for det andet finde sted i tilfælde, hvor den ind-

sattes forhold samlet set taler for, at det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af

straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste.

Det vil dreje sig om indsatte, som typisk har gode og stabile personlige forhold og et godt

socialt netværk, er uden misbrugsproblemer og hvis forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt

mønster.

Efter straffelovens § 40 a er det en betingelse, at hensynet til retshåndhævelsen ikke skønnes

at tale imod løsladelse.

Ordningen vedrørende tidlig prøveløsladelse kan som udgangspunkt anvendes, uanset hvilken

kriminalitet den indsatte er dømt for. Over for indsatte, der afsoner straffe for de groveste for-

brydelser, bør der imidlertid ifølge lovbemærkningerne udvises meget betydelig varsomhed

med at anvende adgangen til tidlig prøveløsladelse. For personer, der har begået grov krimi-

nalitet med fare for personers liv eller helbred, eller som har deltaget i omfattende organiseret

kriminalitet (f.eks. rockerkriminalitet), vil hensynet til retshåndhævelsen således normalt tale

imod løsladelse efter § 40 a. (varsomhedsområdet).

Inden der træffes afgørelse om løsladelse på prøve, indhentes en udtalelse fra anklagemyn-

digheden, hvis den indsatte er dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse

eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse, berigelses-

forbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig

grov eller professionel karakter. Dette fremgår af løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr.

3, 1. pkt.

Høringen omfatter samme kriminalitetstyper, (men ikke samme situationer), som anklage-

myndigheden skal høres om, inden der træffes afgørelse om udgang. Høringen skal således

også foretages, selvom den indsatte, der er dømt for farlig kriminalitet mv., har været på fri

fod mellem dom og strafudståelse. Det præciseres, at indsatte, der er dømt for berigelseskri-

minalitet af særlig grov karakter (straffelovens §§ 286 og 289), er omfattet af høringsreglen.

Høringen foretages blandt andet med henblik på, at anklagemyndigheden kan få lejlighed til

at udtale sig om, hvorvidt hensynet til retshåndhævelsen efter anklagemyndighedens vurde-

ring taler imod prøveløsladelse.

Det kan i den forbindelse oplyses, at såfremt den indsatte er dømt i byretten, er det den rele-

vante politidirektør, der skal høres. Er den indsatte dømt i landsretten, er det den relevante

statsadvokat, der skal høres, mens det er Rigsadvokaten, der skal høres, hvis den indsatte er

dømt i Højesteret.

Der stilles krav om, at det er en jurist eller politiinspektøren/vicepolitiinspektøren, der udtaler

sig i sagen.

-5-

Det kan endvidere oplyses, at Rigsadvokaten ved brev af 30. juni 2008 har henledt politikred-

senes og statsadvokaternes opmærksomhed på 14 dages svarfristen for høringssvar i sager om

prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a.

Der skal dog ikke ske høring af anklagemyndigheden, hvis der er tale om en indsat, der er

idømt under 8 måneders fængsel, og som har været på fri fod mellem domfældelsen og iværk-

sættelsen af straffuldbyrdelsen. Dette fremgår af løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 3,

sidste pkt.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til loven (2011 ændringen), at hensynet til retshån-

dhævelsen typisk ikke vil tale imod tidlig prøveløsladelse i de sager, som er undtaget fra reg-

len om, at der skal ske høring af anklagemyndigheden ved domme for de groveste forbrydel-

ser – dvs. sager, hvor den indsatte er idømt under 8 måneders fængsel, og hvor den indsatte

har været på fri fod mellem domfældelsen og iværksættelsen af straffuldbyrdelsen.

Det understreges samtidig, at der i ordet ”typisk” ligger en forudsætning om, at der kan være

tilfælde, hvor det strafbare forhold – uanset at straffen er under 8 måneders fængsel, og at den

indsatte har været på fri fod mellem domfældelsen og straffens fuldbyrdelse – er af en sådan

karakter, at hensynet til retshåndhævelsen taler imod tidlig prøveløsladelse efter straffelovens

§ 40 a. I disse tilfælde vil der – uanset at anklagemyndigheden ikke høres – ikke kunne træf-

fes afgørelse om tidlig prøveløsladelse. Der henvises til løsladelsesvejledningens pkt. 33.

Hvis politidirektøren i forbindelse med anmeldelsen har oplyst, at den indsatte har tilknytning

til en rocker- eller bandegruppering mv., eller hvis det på anden vis er oplyst, at den pågæl-

dende har en sådan tilknytning, skal der også ske høring af den politidirektør, der har behand-

let straffesagen. Høringen skal ske på særlige blanketter, som direktoratet har sendt ud til alle

institutioner. Der skal dels ske høring om, hvorvidt prøveløsladelse er utilrådelig, og om be-

tingelserne for at fastsætte skærpede prøveløsladelsesvilkår er opfyldt. Hvis den indsatte får

tilladelse til tidlig prøveløsladelse, skal der - inden løsladelse kan finde sted - ske høring af

politidirektøren om, hvorvidt der foreligger afskæringsgrunde. Der henvises til straffelovens §

39, stk. 3 og § 38, stk. 5, løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, løsladelsesvejledningens pkt.

43 og 54 og cirkulæreskrivelse om høring af politiet inden der gives tilladelse til udgang eller

træffes afgørelse om prøveløsladelse i sager vedrørende dømte med tilknytning til en rocker-

eller bandegruppering mv.

Der stilles endvidere krav til den indsattes afsoningsforløb. Ved prøveløsladelse i medfør af §

40 a, stk. 1, nr. 1 er der krav om, at den indsatte ikke må have udvist en negativ eller kriminel

adfærd i fængslet, f.eks. begået vold, fremsat trusler mod fængselsfunktionærer eller medind-

satte eller solgt narkotika eller andre ulovlige stoffer i fængslet. Med udtrykket ”negativ ad-

færd” tænkes på tilfælde, hvor den indsatte på trods af deltagelse i et behandlings- eller ud-

dannelsesforløb (fortsat) udviser en adfærd, der er uforenelig med de ordens- og sikkerheds-

mæssige forhold i fængslet.

Ved prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 er der krav om, at den indsattes afsonings-

forløb i det væsentlige skal have været problemfrit, det vil sige, at den indsatte ikke for ek-

sempel flere gange er udeblevet fra udgang eller har begået kriminalitet under afsoningen eller

alvorligt har chikaneret fængselspersonalet eller andre indsatte.

Det er i forarbejderne forudsat, at vurderingen af risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet

foretages efter samme kriterier, som gælder i forbindelse med prøveløsladelse efter straffelo-

vens § 38, stk. 2. Det er således en forudsætning for prøveløsladelse efter § 40 a, at risikoen

for tilbagefald til ny kriminalitet skønnes at være ringe.

-6-

Kompetencen til at træffe afgørelse i sager om prøveløsladelse efter § 40 a ligger som hoved-

regel i direktoratet, der træffer afgørelse efter indstilling fra det fængsel, hvor den dømte af-

soner straffen.

Institutionerne kan dog selv træffe afgørelse i sager hvor den dømte udstår under 8 måneders

fængsel. Institutionens evt. afslag kan påklages til direktoratet.

Der er også mulighed for at blive teknisk prøveløsladt efter § 40 a. Ved en teknisk prøveløs-

ladelse er den dømte på fri fod, men har siddet varetægtsfængslet så længe, at halvdelen af

straffen er udstået. Om behandlingen af disse sager henvises til Klientkontorets vejledning af

13. november 2013.

3. Baggrund og formål

Baggrunden for ”noget for noget” ordningen er et ønske om at belønne indsatte, der under og

efter afsoningen gør en særlig indsats for at undgå fornyet kriminalitet, frigøre sig fra et nar-

kotikamisbrug eller andre misbrugsproblemer.

Formålet med ”noget for noget” er at udbygge behandlingsindsatsen over for de indsatte med

henblik på at forebygge tilbagefald til ny kriminalitet.

Loven indebærer ifølge forarbejderne, at der frigøres nogle fængselspladser, som kan anven-

des til nedbringelse af ventetiden på at komme til afsoning og til at håndtere tilgangen af straf,

der skal afsones i de kommende år.

4. Faser og aktiviteter



Behandlingen af sager om løsladelse på prøve i medfør af § 40 a foregår på elektro-

nisk grundlag i Klientsystemet. I Direktoratet for Kriminalforsorgen vil der dog fortsat

indtil videre være behov for herudover at behandle sagerne i papirform.

Direktoratet for Kriminalforsorgen fører en løbende kontrol med antallet af tilladelser,

karakteren heraf m.v. Kontrollen foregår på grundlag af oplysninger fra Klientsyste-

met, hvor sagsbehandlingen som ovenfor nævnt foregår.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i 2004 ved flere lejligheder over for Kriminal-

forsorgens institutioner redegjort for regler og praksis for prøveløsladelse i medfør af

§ 40 a. Der henvises til redegørelsen af 23. maj 2005.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere i 2005 ved flere lejligheder rede-

gjort for regler og praksis overfor anklagemyndigheden. Der henvises til redegørelsen

af 22. april 2006.



Justitsministeriet sendte den 26. maj 2005 Direktoratet for Kriminalforsorgens rede-

gørelse af 23. maj 2005 om prøveløsladelse af dømte i medfør af straffelovens § 40 a

i perioden fra den 1. april 2004 til den 31. marts 2005 til Folketingets Retsudvalg.

Direktoratet for Kriminalforsorgen sendte den 2. juni 2005 samme redegørelse til alle

kriminalforsorgens institutioner og anklagemyndigheden til orientering om praksis

m.v.



-7-



Direktoratet for Kriminalforsorgen sendte den 22. april 2006 redegørelsen af samme

dato til kriminalforsorgens institutioner og anklagemyndigheden til orientering om

praksis mv.

Direktoratet for Kriminalforsorgen sendte den 23. juli 2007 redegørelsen af 15. juni

2007 til kriminalforsorgens institutioner og anklagemyndigheden til orientering om

praksis mv.

Direktoratet for Kriminalforsorgen sendte den 5. september 2008 redegørelsen af 27.

august 2008 til kriminalforsorgens institutioner og anklagemyndigheden til oriente-

ring om praksis mv.

Direktoratet for Kriminalforsorgen sendte den 18. maj 2010 til orientering om prak-

sis m.v. direktoratets redegørelse af 26. marts 2010 om prøveløsladelse af dømte i

medfør af straffelovens § 40 a ”noget for noget” i perioden fra den 1. april 2004 til

den 31. december 2008, det vil sige i de første ca. 5 år, ordningen har været i kraft,

med tilhørende bilag. (5 års redegørelsen) til kriminalforsorgens institutioner og po-

litiet.

Endvidere har Folketingets Ombudsmand modtaget de 5 redegørelser til orientering

om praksis mv.



5. Praksis på udvalgte områder

Afgørelse om prøveløsladelse i medfør af § 40 a træffes på baggrund af en samlet konkret

vurdering, hvori indgår en lang række momenter, herunder hensynet til retshåndhævelsen,

kriminalitetens art, straffens længde, afsoningsforløbet, længden af den tid, der resterer til 2/3

af straffen vil være udstået samt anklagemyndighedens udtalelse i sagen.

Prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 40 a finder ikke kun sted lige på halv tid, men og-

så på et tidspunkt mellem �½ tid og 2/3 tid.

I det følgende vil der blive redegjort for praksis på udvalgte områder:



Hvilken indsats kan begrunde en tilladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1

Som det fremgår af indledningen til denne redegørelse, kan en særlig indsats f.eks. bestå af

behandling mod misbrug af alkohol og/eller stoffer, uddannelse, deltagelse i behandlingspro-

grammer, arbejdstræning eller arbejde.

Den indsatte skal som udgangspunkt have ydet en særlig indsats i mindst 2 måneder.

Om praksis kan det oplyses, at længden af den særlige indsats, som den indsatte skal yde for

at kunne blive tidligt prøveløsladt, bl.a. afhænger af, hvilken kriminalitet den indsatte er dømt

for og straffens længde. Jo længere straffen er og jo grovere kriminalitet, den indsatte er dømt

for, desto større krav stilles der til den indsats, som den indsatte skal yde for at blive tidligt

prøveløsladt. Den særlige indsats skal som udgangspunkt vare i mindst 2 måneder, før en ind-

sat kan blive tidligt prøveløsladt. I sager om grov kriminalitet vil det dog typisk være nødven-

digt, at den særlige indsats varer i længere tid for at opveje hensynet til retshåndhævelsen.

Efter praksis vil en særlig indsats i 2 måneder typisk kun være tilstrækkeligt for dømte med

under 8 måneder i straf, mens dømte med straf på 8 måneder og derover som regel skal yde en

-8-

indsats i længere tid. Længden heraf afhænger som nævnt af bl.a. kriminalitetens art og straf-

fens længde.

For så vidt angår karakteren af de indsatser, som de indsatte, der er løsladt på prøve i medfør

af § 40 a, stk. 1, nr. 1, har ydet, henvises endvidere til bilaget til denne redegørelse, der om-

handler fakta om ”noget for noget” ordningen i de første ca. 5 år hvor ordningen var i kraft..

Det kan - for så vidt angår behandling for narkotika- eller alkoholmisbrug - oplyses, at anta-

busbehandling eller metadonbehandling ikke i sig selv kan begrunde løsladelse i medfør af §

40 a, stk. 1, nr. 1, idet der alene er tale om støttemedicin. Der skal herudover være tale om

egentlig behandling i form af f.eks. ophold på en af kriminalforsorgens behandlings- eller

kontraktafdelinger.

Til belysning heraf kan nævnes en sag, hvor den indsatte udstod 3 straffe på i alt 14 måneders

fængsel for blandt andet spirituskørsel. Han var tidligere flere gange straffet for ligeartet kri-

minalitet. Den indsatte mente, at antabusindtagelse var tilstrækkelig behandling. Fængslet var

imidlertid ikke enig heri, idet fængslet fandt, at han havde behov for en egentlig behandling

henset til hans mange domme for spirituskørsel. Direktoratet for Kriminalforsorgen var enig

med fængslet og meddelte på denne baggrund den indsatte afslag på løsladelse i medfør af §

40 a, stk. 1, nr. 1.

Deltagelse i AA-møder kan heller ikke i sig selv udgøre en sådan særlig indsats, der kan dan-

ne grundlag for tidlig prøveløsladelse.

Til belysning heraf kan nævnes en sag, hvor den indsatte udstod 3 straffe på fængsel i hen-

holdsvis 1 år, 9 måneder og 6 måneder for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Han

var tidligere straffet adskillige gange for ligeartet kriminalitet. Den indsatte havde et mange-

årigt massivt alkoholmisbrug, men havde ikke under afsoningen ønsket noget behandlingstil-

bud. Han havde dog i de sidste 7 måneder deltaget i ugentlige AA-møder.

Fængslet indstillede, at den indsatte blev meddelt afslag på tidlig løsladelse i medfør af § 40 a,

stk. 1, nr. 1 og lagde vægt på, at deltagelse i AA-møder under afsoningen ikke kunne siges at

have en recidivhæmmende effekt og derfor ikke kunne udgøre en særlig indsats i forhold til

princippet om ”noget for noget”.

Direktoratet for Kriminalforsorgen var enig heri og meddelte den indsatte afslag på tidlig prø-

veløsladelse navnlig under henvisning til, at deltagelse i AA-møder efter direktoratets opfat-

telse ikke i sig selv kan udgøre en særlig indsats, som kan begrunde løsladelse efter § 40 a,

stk. 1, nr. 1.

Tilsvarende gælder med hensyn til deltagelse i NA møder

Deltagelse i motivationssamtaler i arresthusene kan heller ikke i sig selv danne grundlag for

tidlig prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, men vil sammen med egentlig misbrugsbe-

handling i et fængsel kunne være en tilstrækkelig indsats, også selv om den egentlige mis-

brugsbehandling ikke har haft en varighed på fulde 2 måneder.

Således meddelte Direktoratet for Kriminalforsorgen afslag på prøveløsladelse efter § 40 a,

stk. 1, nr. 1 til en indsat, som kun havde deltaget i motivationssamtaler i et arresthus i ca. 9

måneder.

Deltagelse i behandlingsprogrammer under afsoning i udlandet vil kunne danne grundlag for

tidlig løsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte således tilladelse til prøveløsladelse i medfør af

§ 40 a, stk. 1, nr. 1 til en indsat, der blandt andet havde deltaget i 3 Cognitive Skills kurser

under afsoningen i England.

-9-

Deltagelse i familiebehandling i Familiehuset på Pensionen Engelsborg vil kunne være en

tilstrækkelig indsats til løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte i overensstemmelse hermed tilladelse til prøve-

løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 til en 19 årig kvindelig indsat, der var anbragt i Familie-

huset på Pensionen Engelsborg i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 med henblik på fa-

miliebehandling. Indsatte, der var idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for grov narkotikakrimi-

nalitet, var enlig mor til en søn på 1 �½ år. Fængslet vurderede, at det var recidivhæmmende, at

den indsatte lærte at sætte barnets behov forud for egne behov. Anklagemyndigheden udtalte

sig ikke imod løsladelsen, der skete på vilkår af 2 års prøvetid, 12 måneders tilsyn samt fortsat

tilknytning til Familiehuset.

Indsattes deltagelse i Konfliktråd med offeret eller offerets familie kan ikke i sig selv udgøre

en særlig indsats, men kan få indflydelse på vurderingen af retshåndhævelseshensynet i sagen.

Som eksempel herpå kan nævnes en sag, hvor den indsatte afsonede 1 �½ års fængsel for uagt-

somt manddrab i trafikken begået i alkohol- og stofpåvirket tilstand og med alt for høj fart. 2

af den indsattes venner blev dræbt i ulykken, der skete i juli 2010. Den indsatte var varetægts-

fængslet i tiden før dom og frem til afsoningen. Han havde deltaget i Konfliktråd med begge

ofres familier og politiet udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse. Den indsatte havde ikke

et behandlingskrævende misbrug af alkohol og stoffer, men drak alkohol og tog stoffer ved

festlige lejligheder.

Direktoratet gav tilladelse til tidlig prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 lige på halv tid på

vilkår af 2 års prøvetid, 1 års tilsyn, betingede alkohol- og narkotikabehandlingsvilkår samt

udførelse af ulønnet samfundstjeneste frem til 2/3 tid (juli 2011). Direktoratet lagde især vægt

på den indsattes deltagelse i Konfliktråd med begge ofres familier, og at politiet ikke udtalte

sig imod tidlig prøveløsladelse. Derudover var ofrene bekendt med, at den indsatte havde

drukket og taget stoffer men alligevel satte de sig ind i bilen for at køre med ham. Han var

desuden 1. gangsafsoner med en problemfri afsoning og gode familie- og sociale forhold.

Der henvises endvidere til side 21-26, hvor der er en mere udførlig beskrivelse af praksis for

tidlig prøveløsladelse efter § 40 a for indsatte, der er dømt for alvorlig kriminalitet i trafikken.

Deltagelse i ”Bandeexit” vil ikke i sig selv kunne begrunde tidlig prøveløsladelse, men vil

sammen med en eller flere andre indsatser kunne være en del af grundlaget for en tidlig prø-

veløsladelse.

Der henvises endvidere til afsnittet om indsatte med tilknytning til en rocker- eller bande-

gruppering mv. på side 32.

Endvidere kan arbejdstræning efter en konkret vurdering udgøre en særlig indsats.Ved ar-

bejdstræning forstås ifølge forarbejderne til loven (2011 ændringen) forløb, hvor den indsatte

lærer basale funktioner knyttet til varetagelsen af et arbejde. Disse funktioner kan bl.a. være

social omgang på arbejdspladsen, at modtage og udføre en ordre fra en overordnet, samarbej-

de med øvrige ansatte, rettidighed og undervisning i arbejdsmarkedsregler. Arbejdstræning

kan foregå i fængslet, f.eks. i tilknytning til et eller flere af fængslets værksteder, eller i en

godkendt virksomhed i forbindelse med frigang efter § 44 i udgangsbekendtgørelsen.

Målgruppen for arbejdstræning er indsatte, der ikke tidligere har varetaget et arbejde over en

længere sammenhængende periode på grund af manglende basale jobkvalifikationer, og ind-

satte, der har været uden for arbejdsmarkedet i et længere stykke tid og af den grund ikke

længere kan siges at have de nødvendige basale kvalifikationer til varetagelsen af et job.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om den indsatte kan anses for at

have ydet en særlig indsats ved arbejdstræningen, der kan begrunde tidlig prøveløsladelse.

- 10 -

Direktoratet har fået forelagt meget få sager, hvor arbejdstræning har været den særlige ind-

sats, og fængslerne har oplyst, at de ikke har haft sådanne sager.

Direktoratet har endnu ikke givet tilladelse til tidlig prøveløsladelse på grund af arbejdstræ-

ning under afsoningen. Dette skyldes bl.a., at målgruppen for arbejdstræning ofte også har

andre sociale problemer end blot manglende basale jobfærdigheder. Det kan f.eks. dreje sig

om adfærdsmæssige problemer eller misbrugsproblemer. Den særlige indsats vil derfor pri-

mært være misbrugsbehandling eller deltagelse i programvirksomhed frem for arbejdstræning.

Vurderingen af recidivrisikoen vil derfor typisk tage afsæt i, at de nu har styr på deres mis-

brug, adfærd m.v.

Som eksempler, hvor direktoratet har givet afslag på tidlig prøveløsladelse på grund af ar-

bejdstræning under afsoningen, kan følgende 2 sager nævnes:

1. Det åbne fængsel havde indstillet til direktoratet, at en indsat kunne prøveløslades i medfør

af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 under henvisning til, at han under afsoningen havde ydet

en særlig indsats i form af arbejdstræning i fængslet.

Den indsatte havde i ca. 4 måneder arbejdet i fængslets have som gartner, og han havde fået

gode udtalelser fra sin værkmester, som blandt andet havde oplyst, at den indsatte havde gen-

nemgået en positiv udvikling og gjort en særlig arbejdstræningsindsats.

Om den indsattes personlige forhold var det oplyst, at den indsatte var førtidspensionist på

grund af sin fysiske helbredstilstand. Han havde gigt og betændelse i nakken samt nedsat

funktion i venstre side af kroppen. Han havde før indsættelsen haft et fritidsarbejde, og den

indsatte havde tilkendegivet, at han ville genoptage sit fritidsarbejde i samme omfang efter

løsladelsen.

Direktoratet mente ikke, at den indsatte kunne prøveløslades efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 alene på

grund af arbejdstræning i fængslet. Begrundelsen herfor var, at den indsatte var førtidspensio-

nist på grund af sin fysiske helbredstilstand, som var så dårlig, at han aldrig ville være i stand

til at varetage et arbejde udover det fritidsarbejde, som han havde inden indsættelsen og ar-

bejdstræningen pegede derfor ikke fremad mod en bedre løsladelsessituation.

Det er således en forudsætning for tidlig prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 som

følge af arbejdstræning under afsoningen, at den indsatte har et reelt og realistisk ønske om at

ville udvikle sig og bruge de tillærte færdigheder til at komme i beskæftigelse eller deltage i

uddannelse efter afsoningen.

2. Fængslet havde indstillet til direktoratet, at en indsat blev prøveløsladt i medfør af straffe-

lovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 under henvisning til, at den indsatte under sin afsoning havde gjort

en særlig indsats ved at have deltaget i et arbejdstræningsforløb.

Den pågældende havde i ca. 4 måneder af sin afsoning arbejdet i fængslet ved bygningsvæse-

net og havde fået gode udtalelser fra sin værkmester, som blandt andet havde oplyst, at den

indsatte havde været omgængelig og udført arbejdsopgaverne upåklageligt, samt at han havde

lært at møde til tiden og begå sig på en arbejdsplads, hvorfor han nu fandtes bedre rustet til en

genindtræden på arbejdsmarkedet.

Om den indsattes personlige forhold var det oplyst, at den indsatte, som var 24 år, tidligere i 2

�½ år havde været i et læreforhold som kok, samt efterfølgende i ca. 1 år havde været i et lære-

forhold som tømrer. Sidstnævnte læreforhold var blevet afbrudt som følge af uoverensstem-

melser, og indsatte havde ved indsættelsen været arbejdsløs i ca. 6 måneder. Indsatte ønskede

fortsat at finde en læreplads og færdiggøre sin uddannelse som tømrer, og fængslet havde for-

anlediget kontakt til High Five med henblik på hjælp og støtte til dette.

Direktoratet traf afgørelse om, at den indsatte ikke var omfattet af ordningen vedrørende ar-

bejdstræning, idet målgruppen for arbejdstræning er indsatte, der ikke tidligere har varetaget

et arbejde over en længere sammenhængende periode på grund af manglende basale kvalifika-

tioner, og indsatte, der har været uden for arbejdsmarkedet i et længere stykke tid og af den

- 11 -

grund ikke længere kan siges at have de nødvendige basale kvalifikationer til varetagelsen af

et job.

Det er således et kriterium for ordningen, at der sker en tillæring eller opøvning af helt basale

kvalifikationer, der relaterer sig til varetagelsen af et job. Forløbet skal således adskille sig fra

almindelig beskæftigelse under afsoningen ved at resultere i en egentlig udvikling eller foran-

dring af indsatte, som bedrer mulighederne for, at denne kan indgå på arbejdsmarkedet.

Henset til, at den indsatte vurderedes allerede ved indsættelsen at have været i besiddelse af

sådanne helt basale kvalifikationer, som er nødvendige for at indgå på arbejdsmarkedet, navn-

lig fordi han tidligere havde bestridt to lærepladser, blev han ikke fundet omfattet af ordnin-

gen om arbejdstræning.

Desuden vil almindeligt arbejde efter en konkret vurdering kunne udgøre en særlig indsats

I forarbejderne til loven (2013 ændringen) anføres det, at udvidelsen af ordningen vil kunne

motivere flere dømte, som ikke har de fornødne kvalifikationer til varetagelsen af et job, til

under afsoningen at yde en særlig indsats for at ruste sig til at passe et arbejde og dermed

styrke deres muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at indsatte efter straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1, har

både ret og pligt til være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden god-

kendt aktivitet under afsoningen, idet pligten dog ikke gælder for indsatte i arresthusene. I

bemærkningerne til loven understreges det således, at den blotte opfyldelse af beskæftigelses-

pligten ikke i sig selv vil kunne danne grundlag for tidlig prøveløsladelse.

Ifølge forarbejderne sigtes der derimod på tilfælde, hvor den indsatte ved varetagelsen af et

arbejde under afsoningen har ydet en særlig indsats for at undgå tilbagefald til ny kriminalitet,

navnlig ved at ruste sig til at passe et arbejde efter endt afsoning. Denne mulighed vil f.eks.

kunne være relevant for indsatte, som har været på fri fod forud for afsoningen, og som før

indsættelsen har været uden arbejde i længere tid, eller for dømte, der har været uden for ar-

bejdsmarkedet i en længere periode som følge af længerevarende varetægtsfængsling. Ved

almindeligt arbejde forstås ifølge forarbejderne eksempelvis arbejde inden for institutionens

arbejds- eller økonomidrift, som ikke har karakter af arbejdstræning, herunder bl.a. bygnings-

vedligeholdelse, gangmandstjeneste og produktionsvirksomhed. Derudover vil varetagelsen af

almindeligt arbejde uden for institutionen som led i frigang kunne indebære en særlig indsats,

der kan danne grundlag for tidlig prøveløsladelse.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om den indsatte ved varetagelsen

af arbejdet kan siges at have ydet en sådan særlig indsats, at det kan danne grundlag for tidlig

prøveløsladelse.

Til belysning af praksis kan følgende 3 tilladelsessager nævnes:

1. Den 37 årige førstegangsafsoner mødte den 16. maj 2013 i et åbent fængsel for at afsone 2

domme på fængsel i henholdsvis 3 måneder og 60 dage for tyveri.

1/2 og 2/3 af straffen var udstået henholdsvis den 31. juli 2013 og den 25. august 2013.

Den indsatte havde arbejdet indenfor gartnerfaget, men havde været arbejdsløs i et par år før

afsoningen. Han var dagpengeberettiget, men modtog sygedagpenge. Dette skyldtes en de-

pression over et dødsfald i den nærmeste familie og den forestående afsoning.

Den 4. juni 2013 påbegyndte den indsatte arbejde med at forskønne fængslets park. Han mød-

te altid frisk og i god tid, holdt sig beskæftiget og passede indgåede aftaler. Han udførte ar-

bejdet til stor tilfredshed. Det var takket være dette arbejde, at den indsatte klarede at komme

gennem afsoningen. Når den indsattes psykiske tilstand var blevet helt stabiliseret, skulle han

søge et arbejde på almindelige vilkår.

- 12 -

Fængslet traf på denne baggrund afgørelse om tidlig prøveløsladelse efter straffelovens § 40

a, stk. 1, nr. 1 på vilkår af 2 års prøvetid og 6 måneders tilsyn. Han blev løsladt på halvtidsda-

toen.

2. Den 36 årige indsatte afsonede fængsel i 1 år og 7 måneder for grov narkotikakriminalitet

og overtrædelse af våbenloven. Han var ikke tidligere straffet og afsonede i et åbent fæng-

sel.1/2 og 2/3 af straffen var afsonet henholdsvis den 26. november 2013 og den 3. marts

2014.

Den indsatte var uddannet industrislagter. Han var efterfølgende gået i gang med en uddan-

nelse som mejerist, som han imidlertid måtte stoppe med på grund af en kronisk tarmsygdom.

Han havde været arbejdsløs siden 2009. Under afsoningen arbejdede han som gangmand,

hvor han kunne tilrettelægge rengøringsopgaverne på en sådan måde, at han dels kunne klare

de fysiske udfordringer og dels havde mulighed for pauser af hensyn til sin sygdom. Der var i

samarbejde med kommunen udarbejdet en beskæftigelsesplan for den indsatte, som skulle i

arbejdsprøvning ved løsladelsen. Planen var, at den indsatte stille og roligt skulle tilbage på

arbejdsmarkedet.

Anklagemyndigheden var blevet hørt og var positiv med hensyn til tidlig prøveløsladelse.

Direktoratet traf afgørelse om tilladelse til prøveløsladelse på �½ tid, jf. straffelovens § 40 a,

stk. 1 nr. 1 på vilkår af 2 års prøvetid, 1 års tilsyn, betinget arbejdsvilkår og betinget narkovil-

kår (han havde tidligere haft et periodevis misbrug af amfetamin).

Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at han havde været arbejdsløs siden 2009, men

under afsoningen havde klaret arbejdet som gangmand. Dette arbejde betød, at der var blevet

lagt en beskæftigelsesplan efter løsladelsen, hvor han på sigt skulle tilbage på arbejdsmarke-

det igen.

3. Den 28 årige førstegangsafsoner var idømt fængsel i 1 år for forsøg på røveri og grov vold.

�½ og 2/3 af straffen var afsonet henholdsvis den 22. oktober 2013 og den 22. december 2013.

Den indsatte, som ikke havde været i arbejde siden 2009 på grund af en ulykke, havde under

afsoningen arbejdet i fængslets depot. Arbejdet havde rustet ham til at varetage et arbejde

uden for fængslet. Han havde således fået et arbejde og gået frigang dertil.

Det åbne fængsel indstillede, at den indsatte kunne prøveløslades på �½ tid på grund af arbejde

under afsoningen.

Anklagemyndigheden udtalte sig herimod på grund af hensynet til retshåndhævelsen, idet han

var dømt for personfarlig kriminalitet.

Direktoratet gav den 13. december 2013 tilladelse til tidlig prøveløsladelse på grund af arbej-

de under afsoningen, der havde fået ham tilbage på arbejdsmarkedet. Der blev ved afgørelsen

også lagt vægt på, han var førstegangsafsoner, havde været på fri fod i over 1 år mellem vare-

tægt og afsoning, og den meget kort rykning mellem �½ tid og 2/3 tid. Der blev fastsat vilkår

om 2 års prøvetid, og 1 års tilsyn.

Som eksempel, hvor direktoratet gav afslag på tidlig prøveløsladelse med arbejde som særlig

indsats, kan følgende sag nævnes:

Det åbne fængsel indstillede til direktoratet, at den indsatte kunne løslades på prøve i medfør

straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, fordi han under sin afsoning havde gjort en usædvanlig god

indsats i form af arbejde i fængslet. Den indsatte havde været beskæftiget i fængslets land-

brug, og da han var uddannet landmand, bidrog han i høj grad både praktisk og teoretisk.

Direktoratet undersøgte, i hvilket omfang han havde været beskæftiget forud for afsoningen.

Det blev oplyst, at den indsatte, siden han var 21 år, havde været selvstændig indenfor land-

- 13 -

brug og også var det ved indsættelsen. Ved løsladelsen skulle han på ny arbejde i sin egen

virksomhed

Direktoratet vurderede på denne baggrund, at han ikke kunne løslades på grund af arbejde

under afsoningen. Det skyldtes, at han i en næsten 30-årig periode havde været selvstændig

erhvervsdrivende indenfor landbrug, og han havde derfor ikke brug for at arbejde i fængslet

for at ruste sig til et arbejde efter løsladelsen.

Den indsatte fik dog tilladelse til prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, fordi

han havde gode personlige forhold.

Det vil endvidere kunne forekomme, at den indsatte skal yde mere end èn indsats for at kunne

blive løsladt på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1.

Som eksempel kan nævnes en sag, hvor den indsatte udstod i alt 3 straffe på tilsammen 7 år, 7

måneder og 30 dage for navnlig overtrædelse af straffelovens § 191. Den indsatte havde under

afsoningen deltaget i Cognitive Skills, der varede i 2 måneder. Herudover havde han i 2 må-

neder været i gang med en uddannelse på Teknisk Skole. Anklagemyndigheden udtalte sig

imod tidlig prøveløsladelse under henvisning til kriminalitetens alvorlige karakter.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte afslag på tidlig prøveløsladelse på afgørelses-

tidspunktet, men tillod prøveløsladelse ca. 2 måneder senere.

Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på kriminalitetens alvorlige karakter, straffens længde,

den lange resterende straffetid (der resterede ca. 12 måneder til 2/3 tid på afgørelsestidspunk-

tet) samt at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod tidlig prøveløsladelse. Direktoratet

fandt således, at den indsatte udover gennemførelsen af Det Kognitive Færdighedsprogram,

skulle have været i gang med en uddannelse i længere tid, før løsladelse kunne komme på

tale.

Flere indsatser der tilsammen har en varighed på mindst 2 måneder

Der er ikke krav om, at den enkelte indsats skal have en varighed på 2 måneder eller derover.

Det vil være tilstrækkeligt, hvis flere indsatser tilsammen har haft en varighed på 2 måneder

eller mere.

Om sammenhængen mellem dommens længde/kriminalitetens art og varigheden af indsatsen

henvises til side 6.

Ikke bestået eksamen

Hvis den indsatte under afsoningen har deltaget i et undervisningsforløb, men ikke består ek-

samen, vil der som udgangspunkt ikke ske løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1. Som eksempel

herpå kan nævnes følgende sag:

Den indsatte havde under afsoningen været selvstuderende, men bestod ikke eksamen. Den

indsatte havde ikke mulighed for at gå til reeksamen. Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt

på denne baggrund, at den indsatte ikke havde ydet en tilstrækkelig særlig indsats for ikke på

ny at begå kriminalitet, hvorfor han blev meddelt afslag på tidlig løsladelse efter § 40 a, stk. 1,

nr. 1.

Udgangspunktet, hvorefter der ikke kan ske prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 til ind-

satte, der ikke består eksamen, kan imidlertid fraviges, såfremt det konkret vurderes, at den

indsatte har arbejdet seriøst med studierne, men til trods herfor ikke består eksamen.

- 14 -

Svigtende indsats

Det beror på en konkret vurdering, om svigt i den indsats, som den indsatte har ydet under

afsoningen, får konsekvenser for afgørelsen om prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr.

Hvis den indsatte under afsoningen har deltaget i et undervisningsforløb, men har haft meget

fravær, vil der som regel ikke ske løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1. Nedenstående sag illu-

strerer dette:

Den indsatte havde i knap et år haft tilladelse til frigang til uddannelse. Skolen havde imidler-

tid meddelt den indsatte en advarsel på grund af for stort fravær. Den indsatte havde i en 8

måneders periode haft 129 fraværstimer, hvilket normalt ville betyde, at eleven bliver bortvist

fra skolen. Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte afslag på tidlig løsladelse

efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 og lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at han ikke havde gjort en

særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet på grund af svigtende fremmøde på uddan-

nelsesinstitutionen.

Som et andet eksempel kan nævnes en sag, hvor den indsatte under afsoningen havde deltaget

i undervisning i form af frigang fra fængslet. Statsfængslet tilbagekaldte imidlertid hans fri-

gangstilladelse på grund af gentagne misbrug heraf. Dette misbrug kunne indikere, at han hel-

ler ikke ville kunne overholde et vilkår om at fortsætte uddannelsen i forbindelse med en løs-

ladelse, hvorfor han blev meddelt afslag på tidlig løsladelse.

Som eksempel, hvor svigt i indsatsen ikke fik konsekvenser, kan nævnes følgende sag:

Den indsatte, der var 1. gangs afsoner og i alkoholistbehandling på fængslet, var en enkelt

gang faldet i og havde drukket alkohol i forbindelse med en fødselsdag. Direktoratet for Kri-

minalforsorgen lagde ved afgørelsen om tilladelse til prøveløsladelse vægt på, at det ikke er

ualmindeligt, at misbrugere falder i, og at dette kun var sket en enkelt gang. Løsladelsen skete

bl.a. på vilkår af fortsat alkoholistbehandling.



Prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2

De indsatte, som er løsladt på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, opfyldte

typisk disse betingelser:



gangs straffet /1.gangsafsoner

gode boligforhold

arbejde eller uddannelse ved løsladelsen

gode familiemæssige og sociale forhold

ingen misbrugsproblemer

en i det væsentlige problemfri afsoning

ringe recidivrisiko

Kriminelt mønster

Det er en forudsætning for prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, at den indsattes

forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt mønster. Såfremt den indsatte er 1. gangs straffet,

vil der som hovedregel ikke være tale om et kriminelt mønster. Dette gælder, uanset hvor

mange kriminelle forhold den pågældende er dømt for. Til illustration heraf kan nævnes en

sag, hvor en 1. gangs straffet indsat blev meddelt tilladelse til prøveløsladelse i medfør af § 40

a, stk. 1, nr. 2, uanset han udstod straf af fængsel i 2 år for 68 forhold af tyveri og hæleri, be-

gået over en periode på knapt 3 år.

- 15 -

Det vil derimod som hovedregel blive betragtet som et kriminelt mønster, hvis den indsatte

tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet af ikke uvæsentlig betydning.

Det beror i øvrigt på en konkret vurdering, i hvilket omfang og hvor længe en forstraf vil bli-

ve tillagt negativ vægt og dermed være medvirkende til, at der foreligger et kriminelt mønster.

I denne vurdering indgår navnlig kriminalitetens art, antallet og karakteren af forstraffe og

anklagemyndighedens udtalelse i sagen.

Som eksempler, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har givet tilladelse til prøveløsladel-

se efter § 40 a, stk.1, nr. 2, uanset de indsatte tidligere var straffet, kan nævnes følgende sager:

1. Den indsatte udstod 1�½ års fængsel for bedrageri. En 7 år gammel forstraf på 5 måneders

betinget fængsel ligeledes for bedrageri blev ikke tillagt negativ vægt, og den indsatte blev

løsladt på prøve i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2.

2. Den 20 årige indsatte udstod fængsel i 1 år for forsøg på røveri, begået i august 2005 samt

fængsel i 30 dage for dokumentfalsk, begået i september 06. Sidstnævnte kriminalitet blev

begået ca. 7 måneder efter, at der var afsagt dom i 1. instans for røveriforsøget. Den pågæl-

dende var i øvrigt ikke straffet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt ikke, at der forelå et egentligt kriminelt mønster og

lagde ved afgørelsen om tilladelse tillige vægt på, at den pågældende var ung og burde have

en chance til. Statsadvokaten havde ikke udtalt sig imod tidlig prøveløsladelse.

3. Den indsatte udstod fængsel i 4 måneder for overtrædelse af fyrværkeriloven og toldloven

idømt i maj måned 2006 samt fængsel i 1 år og 2 måneder for overtrædelse af straffelovens §

191 begået i juni måned 2006 og pådømt i august måned 2006. En tidligere dom lå 25 år til-

bage i tiden. Politiet udtalte sig ikke imod tidlig løsladelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte tilladelse til prøveløsladelse, selv om den pågæl-

dende 2 gange med kort tids mellemrum var idømt fængselsstraffe. Direktoratet lagde vægt

på, at det var tilfældigt, at der blev tale om 2 domme og ikke kun èn dom, samt at politiet var

positive med hensyn til tidlig løsladelse.

4. Den indsatte udstod fængsel i 2 år for berigelseskriminalitet. Hun var tidligere straffet for

ligeartet kriminalitet. Således var hun i 1996 idømt ubetinget fængsel i 8 måneder og i 2003

betinget fængsel 1 år og 6 måneder. Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig prøve-

løsladelse.

Ved afgørelsen lagde Direktoratet for Kriminalforsorgen vægt på, at den tidligere ubetingede

straf lå 10 år tilbage i tiden, at straffen idømt i 2003 alene var en betinget straf, og at der ude-

lukkende var tale om berigelseskriminalitet. Hertil kom anklagemyndighedens positive udta-

lelse i sagen.

5. Den pågældende udstod 2 straffe på fængsel i henholdsvis 3 år og 6 måneder og 3 år for

overtrædelse af toldloven begået i 2003. Han var tidligere straffet for ligeartet kriminalitet.

Således var han i 1999 blevet løsladt på prøve efter udståelse af fængsel i 3 år. Direktoratet

for Kriminalforsorgen meddelte

efter omstændighederne

tilladelse til tidlig prøveløsladelse.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at den indsatte havde gjort meget for at rette op på sin

tilværelse, at hans søn havde massive problemer, som kunne afhjælpes ved at den indsatte

blev løsladt før tid, samt at politiet var positive med hensyn til tidlig løsladelse.

- 16 -

Som eksempler, hvor Direktoratet for kriminalforsorgen har meddelt afslag på tidlig løsladel-

se efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 under henvisning til, at der foreligger et kriminelt mønster kan

følgende sager nævnes:

1. Den indsatte, som udstod fængsel i 2 år og 10 måneder for grov narkotikakriminalitet, blev

meddelt afslag på prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, da han godt 3 år tidligere

var blevet løsladt på prøve efter udståelse af fængsel i 7 år, ligeledes for grov narkotikakrimi-

nalitet. Den nu pådømte kriminalitet var begået i prøvetiden.

2. Den indsatte, som udstod fængsel i 3 år for indsmugling af euforiserende stoffer fra udlan-

det til Danmark, blev meddelt afslag på prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, under

henvisning til, at han knapt 3 år tidligere var blevet løsladt på prøve efter udståelse af fængsel

i 4 måneder for menneskesmugling.

3. Den indsatte udstod 2 års fængsel for grov narkotikakriminalitet. Han var to gange tidligere

dømt for ligeartet kriminalitet. Således var han i 1990 idømt fængsel i 3 år og 6 måneder og i

1995 fængsel i 4 år. Fængslet indstillede, at den indsatte blev meddelt afslag på prøveløsladel-

se, hvorfor der ikke var foretaget politihøring.

Selvom forstraffene lå henholdsvis 17 år og 12 år tilbage i tiden, fandt Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, at der forelå et kriminelt mønster henset til kriminalitetens alvorlige art, straffe-

nes længde og det samlede antal af straffe.

4. Den indsatte udstod 8 måneders fængsel for vold. Han var 2 gange tidligere straffet for

vold. Således var han i 1998 idømt en betinget dom med udsat straffastsættelse og i 2002

idømt en betinget dom på 40 dages fængsel. Anklagemyndigheden havde udtalt sig imod tid-

lig prøveløsladelse under henvisning til arten af nuværende og tidligere kriminalitet.

Selvom den pågældende således var førstegangsafsoner, fandt Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen, at der forelå et kriminelt mønster henset til det samlede antal af straffe og kriminalite-

tens art.

5. Den indsatte udstod 4 års fængsel og 3 års fængsel for berigelseskriminalitet. Han var 3

gange tidligere dømt for ligeartet kriminalitet. Således var han i 1996 idømt fængsel i 1 år og

6 måneder, i 1997 ligeledes fængsel i 1 år og 6 måneder og i 1998 fængsel i 2 år og 6 måne-

der. Fængslet indstillede, at den indsatte blev meddelt afslag på prøveløsladelse, hvorfor der

ikke var foretaget politihøring.

Selvom den pågældende ikke udstod straf for personfarlig kriminalitet, fandt Direktoratet for

Kriminalforsorgen, at antallet af straffe sammenholdt med længden af straffene medførte, at

der var tale om et kriminelt mønster.



Verserende sager

Det har forekommet, at indsatte, der er dømt for økonomisk kriminalitet, på tidspunktet for

udståelse af halvdelen af straffen, har verserende sager for økonomisk kriminalitet. Spørgsmå-

let i disse sager har været, om de indsatte kunne siges at have ”gode personlige forhold”, når

der verserede en straffesag mod dem. Fælles for sagerne har været, at der var tale om første-

gangsstraffede eller førstegangsafsonere med korte betingede domme bag sig, og som i øvrigt

opfyldte betingelserne for prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2. I alle sager drejede den

verserende sag sig om forhold, der var begået

inden

der var afsagt dom i den sag, den pågæl-

dende var i gang med at afsone, og hvor det var anklagemyndigheden, der havde besluttet at

udskille en del af sagen til senere pådømmelse. Direktoratet har i disse sager givet den indsat-

te tilladelse til prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, idet det ikke skulle komme den ind-

- 17 -

satte til skade, at anklagemyndigheden havde besluttet at udskille en del af sagen til senere

pådømmelse.

Såfremt den verserende sag imidlertid drejer sig om kriminalitet, som er begået

efter

afsigel-

sen af den dom, den indsatte aktuelt afsoner, vil der som udgangspunkt være tale om et krimi-

nelt mønster, der taler imod tidlig løsladelse.



Arbejde/uddannelse som forudsætning for løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2

I sager om prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 stilles der som

udgangspunkt

krav

om, at den indsatte har et arbejde eller er i gang med en uddannelse ved løsladelsen.

Det vil bero på en konkret vurdering af hver enkelt sag, om dette moment skal være opfyldt.

Ved vurderingen heraf indgår, om arbejde eller uddannelse kan siges at have en recidivhæm-

mende effekt. Skønnes arbejde eller uddannelse at have en recidivhæmmende effekt, vil der

typisk blive stillet krav herom som forudsætning for løsladelse. Dette gælder dog ikke, hvis

den indsatte er helbredsbetinget uarbejdsdygtig eller modtager pension/efterløn.

Som eksempel, hvor der ikke blev stillet krav om arbejde/uddannelse som forudsætning for

løsladelse, kan nævnes følgende tilladelsessag:

Den indsatte udstod fængsel i 2 år for at have smittet en anden person med HIV. Den indsatte

var 1. gangs straffet, havde en videregående uddannelse, arbejdede op til indsættelsen som

gymnasielærer, var uden misbrugsproblemer, ligesom han havde haft et i det væsentlige pro-

blemfrit afsoningsforløb. Den indsatte havde bolig, samlever samt mange gode venner og

bekendte. Han havde ikke et konkret arbejdstilbud ved løsladelsen, men var henvist til at leve

af kontanthjælp.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte tilladelse til løsladelse efter § 40 a,

stk. 1, nr. 2 uden krav om arbejde ved løsladelsen, idet direktoratet vurderede, at recidivrisi-

koen var ringe.

Som eksempel på en sag, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen stillede krav om arbejde

som forudsætning for prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2 kan nævnes en

sag, hvor den indsatte udstod fængsel i 10 måneder for navnlig grov narkotikakriminalitet.

Som årsag til kriminaliteten oplyste den indsatte, at han var økonomisk presset. Direktoratet

for Kriminalforsorgen fandt, at arbejde havde en recidivhæmmende effekt, hvorfor der blev

stillet krav herom som forudsætning for løsladelse.



Kan indsatte, der opfylder betingelserne for løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2,

prøveløslades efter § 40 a, stk. 1, nr. 1?

Det forekommer, at indsatte med gode personlige forhold i stedet for løsladelse i medfør af §

40 a, stk. 1, nr. 2 ønsker sig løsladt i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 med henblik på at undgå at

skulle afvikle samfundstjeneste.

Om praksis kan det oplyses, at der er meddelt tilladelse til løsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1,

nr. 1 til indsatte med gode personlige forhold, hvis de indsatte forud for indsættelsen var uden

beskæftigelse og eventuelt forsørget af kontanthjælp eller har været varetægtsfængslet i sagen

og derved heller ikke har været i stand til at skaffe sig beskæftigelse og først under strafudstå-

elsen påbegynder en uddannelse med henblik på at skaffe et nyt indkomstgrundlag.

- 18 -

Omvendt er der sket løsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 af en indsat, der først var ind-

stillet til løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 grundet uddannelse under afsoningen, idet den

indsatte var i beskæftigelse ved påbegyndelsen af strafudståelsen, ligesom han under strafud-

ståelsen fik ny beskæftigelse.



Opfylder ikke fuldt ud betingelserne for løsladelse hverken efter § 40 a, stk. 1 nr.

1 eller efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, men alligevel tilladelse efter en samlet vurdering

Det forekommer, at en indsat ikke fuldt ud opfylder betingelserne for at blive løsladt på prøve

efter enten § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller § 40 a, stk. 1, nr. 2, men hvor den indsatte alligevel med-

deles tilladelse til tidlig prøveløsladelse efter en samlet vurdering af alle omstændigheder i

sagen. Som eksempel herpå kan nævnes følgende sag:

Den indsatte, der var 1. gangs straffet, udstod fængsel i 1 år for grov narkotikakriminalitet.

Den indsatte havde en god økonomi, idet han ejede flere ejendomme, han var gift på 25. år,

skulle efter et langt arbejdsliv gå på efterløn ved en evt. løsladelse, ligesom han havde et godt

netværk. Endvidere var afsoningen forløbet uden problemer. Han havde et normalt forhold til

alkohol, men havde siden 1992 haft et misbrug af rygeheroin og metadon. Den indsatte havde

ikke bevæget sig i de almindelige ordinære misbrugskredse, men misbruget bestod af, at en

nær ven til den indsatte og den indsatte et par aftener om ugen hyggede sig med stofferne.

Familien kendte ikke noget til misbruget. Den indsatte gennemførte imidlertid en metadon-

nedtrapning under indsættelsen og aflagde negative urinprøver. Anklagemyndigheden udtalte

sig endvidere ikke imod tidlig løsladelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt ikke, at den indsatte kunne løslades i medfør af § 40

a, stk. 1, nr. 2, idet han i kraft af sit langvarige stofmisbrug ikke skønnedes at have gode per-

sonlige og sociale forhold. Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt heller ikke, at den indsat-

te havde ydet en tilstrækkelig særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, idet metadon-

nedtrapning ikke i sig selv kan udgøre en særlig indsats efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, ligesom ned-

trapningen var sket over en periode på kun 2 �½ måned, hvor indsatsen på dette tidspunkt nor-

malt skulle have en varighed på ca. 4 måneder.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte imidlertid - efter en samlet vurdering af momen-

terne i sagen - den indsatte tilladelse til prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 på vilkår af 2

års straffrit liv, 12 måneders tilsyn af kriminalforsorgen, at han, såfremt tilsynsmyndigheden

fandt det nødvendigt, skulle undergive sig behandling for narkotikamisbrug, samt at han indtil

to tredjedelstidspunktet skulle udføre 30 timers samfundstjeneste. Der resterede på løsladel-

sestidspunktet 1 �½ måned til to tredjedele af straffetiden ville være udstået.



Kriminalitetens art

Det er en forudsætning for løsladelse efter § 40 a, at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler

herimod.

I denne vurdering indgår navnlig kriminalitetens art.

a. Grov personfarlig kriminalitet mod en sagesløs person

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i flere sager givet afslag på tidlig prøveløsladelse un-

der henvisning til, at de indsatte havde begået grov personfarlig kriminalitet mod en sagesløs

person enten i offerets eget hjem eller på åben gade og i nogle tilfælde i forening og efter for-

udgående aftale med andre.

- 19 -

Som eksempler herpå kan nævnes følgende afslagssager:

1. Den pågældende udstod fængsel i 12 år for i 1997 at have dræbt sine 2 børn på hhv. 5 og 8

år.

Han var udstationeret til en pension bl.a. med henblik på at tage noget af den praktiske del af

landbrugsuddannelsen.

Fængslet indstillede, at indsatte kunne prøveløslades i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, ca. 7

måneder før 2/3 af straffen var udstået på vilkår af 5 års prøve- og tilsynstid, udførelse af sam-

fundstjeneste til 2/3 tid, et betinget psykiatrisk vilkår samt vilkår om ikke at tage ophold på

steder, hvor der opholder sig børn under 15 år.

Politimesteren udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse under henvisning til den lange tid,

der var gået, siden kriminaliteten blev begået, den indsattes problemfrie afsoning, de restrikti-

ve vilkår samt den korte resterende afsoningstid.

Uanset dette meddelte Direktoratet for Kriminalforsorgen afslag på tidlig prøveløsladelse på

grund af hensynet til retshåndhævelsen, jf. kriminalitetens meget alvorlige karakter.

2. Den indsatte udstod fængsel i 1 �½ år for grov vold (havde stukket en tilfældig mand med en

kniv på åben gade) og fængsel i 4 måneder for vold. Han var flere gange tidligere dømt for

vold. Han havde haft et langvarigt alkohol- og stofmisbrug.

Fængslet indstillede, at den indsatte blev løsladt i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, på grund af

velgennemført Cognitive Skills samt igangværende uddannelse, på vilkår af 2 års prøvetid, 1

års tilsyn, et betinget narkovilkår, et ubetinget uddannelsesvilkår samt udførelse af samfunds-

tjeneste i 40 timer.

Politimesteren udtalte sig imod tidlig prøveløsladelse på grund af arten af nuværende krimina-

litet og tidligere ligeartede forstraffe.

Direktoratet for Kriminalforsorgen gav afslag alene på grund af kriminalitetens karakter (den

tilfældige grove gadevold).

3. Den pågældende udstod fængsel i 9 måneder for blandt andet grov vold (overtrædelse af

straffelovens § 245) begået imod forsvarsløse personer ved indtrængen i deres hjem og under

anvendelse af våben. Kriminaliteten blev begået i forening med flere meddomfældte. Den

indsatte var tidligere (i 2004) idømt en betinget dom for vold.

Fængslet indstillede, at indsatte kunne prøveløslades i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 under

henvisning til hans gode personlige forhold. Han var 1. gangs afsoner, uden misbrugsproble-

mer, havde haft en problemfri afsoning, havde bolig og arbejde ved løsladelsen samt en tæt

tilknytning til sine 3 børn, øvrige familie samt omgangskreds.

Statsadvokaten udtalte sig imidlertid imod tidlig prøveløsladelse under henvisning til hensy-

net til retshåndhævelsen, henset til kriminalitetens art og omstændighederne omkring krimina-

liteten. Statsadvokaten henviste endvidere til, at den indsatte tidligere var straffet for vold.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte afslag på tidlig prøveløsladelse un-

der henvisning til hensynet til retshåndhævelsen på grund af kriminalitetens art samt omstæn-

dighederne omkring kriminaliteten.

4. Den indsatte udstod fængsel i 1 år og 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 246, jf.

245 mod sit dengang 2 måneder gamle barn. Volden førte til ”Shaken Baby syndrom” med

deraf følgende risiko for varig hjerneskade. Fængslet indstillede, at den indsatte blev meddelt

tilladelse til prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 under henvisning til, at han havde

gennemført behandlingsprogrammet Cognitive Skills.

Anklagemyndigheden udtalte sig imod tidlig prøveløsladelse under henvisning til kriminalite-

tens karakter.

- 20 -

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte afslag på tidlig prøveløsladelse henset til, at der

var tale om grov kriminalitet begået mod et værgeløst offer, som var i hans varetægt, samt at

anklagemyndigheden havde udtalt sig imod tidlig prøveløsladelse.

Det forhold, at den indsatte ved en løsladelse skal tage ophold i nærheden af gerningsstedet,

har tillige indgået i nogle af afgørelserne.

5. Som eksempel kan nævnes en sag, hvor den indsatte udstod fængsel i 1 år og 6 måneder for

blandt andet overtrædelse af straffelovens § 252, ved at have afsikret en håndgranat tæt på

beboelse og i overværelse af flere personer.

Fængslet indstillede, at indsatte kunne prøveløslades i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 og henvi-

ste til indsattes gode personlige forhold. Indsatte var 1. gangs afsoner, havde ingen misbrugs-

problemer, afsoningen var forløbet problemfrit, han havde bolig og tilbud om arbejdsprøvning

ved løsladelsen, ligesom han havde en god kontakt til sin familie.

Politimesteren udtalte sig imidlertid imod tidlig løsladelse af hensyn til retshåndhævelsen på

grund af kriminalitetens grovhed.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den pågældende afslag på prøveløsladelse i med-

før af § 40 a, stk. 1, nr. 2 af hensyn til retshåndhævelsen. Direktoratet lagde i denne forbindel-

se vægt på kriminalitetens alvorlige karakter og at han ville tage ophold i den samme (mindre)

by, hvor kriminaliteten blev begået.

6. Den indsatte udstod fængsel i 9 måneder navnlig for overtrædelse af straffelovens §§ 244

og 288. Kriminaliteten var begået i forening med to medgerningsmænd mod en sagesløs per-

son på åben gade. Offeret blev overfaldet i to omgange, hvor han til sidst blev frataget hans

hævekort og pinkode, hvorefter den indsatte og medgerningsmændene nogle timer efter over-

faldet hævede i alt 9.000 kr. fra diverse hæveautomater.

Fængslet indstillede, at den indsatte blev løsladt på prøve i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 og

lagde i den forbindelse vægt på, at den indsatte var førstegangsafsoner, var mødt til tiden,

skulle bo hjemme, havde mulighed for at starte i et læreforhold, var uden misbrugsproblemer,

havde haft en i det væsentlige problemfri afsoning, ligesom han havde et godt netværk.

Anklagemyndigheden udtalte sig imod tidlig prøveløsladelse blandt andet under henvisning

til, at den indsatte var dømt for at have begået et groft gaderøveri i forening med to medger-

ningsmænd, og at den indsatte nærmest var ophavsmand til overfaldet. Anklagemyndigheden

henviste endvidere blandt andet til, at sagen var meget omtalt i medierne, og at gerningsstedet

var et mindre samfund, hvorfor det ville være krænkende for retsbevidstheden, såfremt den

indsatte blev løsladt før tid.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte afslag på tidlig løsladelse navnlig af hensyn til

retshåndhævelsen grundet kriminalitetens art, herunder at der var tale om et sagesløst offer, at

han ville tage ophold i det mindre lokalsamfund, hvor kriminaliteten var begået, samt at an-

klagemyndigheden havde udtalt sig imod tidlig løsladelse.

7. Den indsatte udstod fængsel i 3 år og 6 måneder for vold med døden til følge. Han var

dømt for forsætligt at have påkørt forurettede, der efter at være ramt af bilens front kom ind

under bilen og blev kørt over, rullet og trukket ca. 24 meter efter påkørselsstedet, hvilket be-

virkede, at forurettede senere afgik ved døden. Der var tale om nabostridigheder. Den indsatte

var førstegangsstraffet, havde bolig, hustru og børn, var uden misbrugsproblemer, afsoningen

var forløbet problemfrit, ligesom han afviklede frigang til arbejde. Han havde endvidere under

afsoningen været i terapi hos en psykolog som følge af en traumatisk krisetilstand, som blev

udløst i forbindelse med dødsulykken. På grund af kriminalitetens alvorlige karakter hørte

fængslet anklagemyndigheden om spørgsmålet om tidlig prøveløsladelse. Statsadvokaten ud-

talte sig herimod og lagde vægt på hensynet til retshåndhævelsen på grund af sagens særegne

karakter.

- 21 -

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte afslag på tidlig løsladelse og lagde vægt på, at

hensynet til retshåndhævelsen skønnedes at tale herimod, idet den indsatte var dømt for grov

personfarlig kriminalitet samt at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod tidlig løsladelse.

Den indsatte skulle ved en eventuel løsladelse endvidere tage ophold tæt på forurettedes fami-

lie.

Omvendt har Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelt tilladelse til tidlig løsladelse, selv

om den indsatte var dømt for meget alvorlig kriminalitet. Som eksempler kan nævnes følgen-

de 3 sager:

1. Den 41 årige indsatte udstod fængsel i 7 år og 9 måneder for navnlig vold med døden til

følge. Han var 2 gange tidligere straffet for vold. Således var han i 1999 og 2001 idømt fæng-

sel i henholdsvis 30 dage og 40 dage. Den indsatte havde under afsoningen gennemført et

behandlingsforløb på ca. 14 måneder for misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Endvi-

dere havde han gennemført behandlingsprogrammet Anger Management. Afsoningen var

forløbet problemfrit. Den indsatte skulle ved løsladelsen tage ophold hos sin samlever gen-

nem 20 år, som ikke var misbruger. Parret havde 2 børn på 5 år og 16 år. Det ældste barn var

anbragt på en institution, idet han var dømt for røveri. Den indsatte var meddelt tilladelse til

udgang hver 14. dag af hensyn til sønnen, som forventedes hjembragt indenfor kort tid. På

grund af kriminalitetens grove karakter hørte fængslet anklagemyndigheden om spørgsmålet

om tidlig prøveløsladelse. Statsadvokaten udtalte sig efter omstændighederne ikke herimod.

Fængslet indstillede til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at den indsatte blev meddelt tilla-

delse til tidlig prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 på vilkår af 5 års straffrit liv,

tilsyn til to tredjedelstid og at han, såfremt tilsynsmyndigheden fandt det fornødent, skulle

undergive sig en lægelig godkendt behandling mod misbrug af euforiserende stoffer og alko-

hol.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte

efter omstændighederne

den indsatte tilladelse til

tidlig løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 på de indstillede vilkår samt yderligere på vilkår af,

at den indsatte indtil to tredjedelstidspunktet skulle udføre ulønnet samfundstjeneste svarende

til �½ time for hver dag, den indsatte blev løsladt, før to tredjedele af straffen var udstået. Dette

vilkår blev fastsat for at sikre et pønalt element på grund af kriminalitetens grove karakter.

Direktoratet for Kriminalforsorgen lagde ved afgørelsen vægt på, at den indsatte havde ydet

en indsats både med hensyn til sit stof- og alkoholmisbrug og med hensyn til sit temperament.

Endvidere lagde Direktoratet for Kriminalforsorgen vægt på, at den indsatte var en ressource-

stærk person, som ved en løsladelse fik bedre mulighed for at støtte sin søn. Endelig blev det

tillagt vægt, at anklagemyndigheden ikke udtalte sig herimod. Løsladelsen skete godt 1 år før

to tredjedelstidspunktet.

2. Den indsatte udstod fængsel i 3 år for navnlig overtrædelse af straffelovens § 245, jf. §

246. Den indsatte var dømt for blandt andet at have slået en sovende mand i hovedet med en

fyldt vinflaske. Om baggrunden for kriminaliteten var det oplyst, at den indsattes mangeårige

veninde, som havde et alkoholmisbrug og deres fælles kammerat havde været i byen på druk-

tur, og da de kom hjem, generede de ham, hvilket pludselig blev for meget for ham, hvorfor

han slog kammeraten i hovedet med vinflasken. Den indsatte, der ikke tidligere var straffet,

var rystet over, at han kunne finde på dette. Han var - i modsætning til kammeraten og venin-

den - ikke påvirket af alkohol på gerningstidspunktet. Han havde ikke længere kontakt til ven-

inden og kammeraten.

Fængslet vurderede, at den indsatte kunne løslades på prøve efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 og hen-

viste til, at han havde bolig, et godt netværk navnlig i kraft af sin datter og dennes familie,

havde indtægt i form af efterløn, ingen misbrugsproblemer ligesom han havde haft en i det

væsentlige problemfri afsoning. På grund af kriminalitetens grove karakter blev anklagemyn-

digheden hørt. Anklagemyndigheden havde ikke indvendinger imod tidlig løsladelse.

- 22 -

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte

efter omstændighederne

den indsatte tilladelse til

prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 på vilkår af 2 års straffrit liv samt tilsyn og udførelse

af ulønnet samfundstjeneste frem til to trejdedelstid. Direktoratet for Kriminalforsorgen lagde

ved afgørelsen vægt på, at den indsatte havde gode sociale forhold, var 1. gangs straffet, uden

misbrugsproblemer, alderen på gerningstidspunktet (62 år), at anklagemyndigheden var posi-

tiv, samt at der alene var tale om en rykning på �½ år. Direktoratet for Kriminalforsorgen lagde

endvidere vægt på, at der ved fastsættelse af vilkåret om samfundstjeneste var sikret et pønalt

element.

3. Den indsatte var idømt 5 års fængsel for et groft hjemmerøveri efter straffelovens § 288,

stk. 2 begået i forening med 2 andre. Han var 21 år (18 år på gerningstidspunktet) og første-

gangsafsoner men havde to betingede domme fra 2011 og 2012 (for henholdsvis tyveri og

overtrædelse af straffelovens § 119). Han havde under afsoningen deltaget i Det Kognitive

Færdighedsprogram og Breathe Smart og havde siden januar 2014 afviklet frigang til HF.

Fængslet havde hørt statsadvokaten, der ikke havde bemærkninger til en tidlig prøveløsladel-

se.

Direktoratet gav i juli måned 2014 den indsatte tilladelse til prøveløsladelse på forskudt �½ tid

(6 måneder efter �½ tid og 3 1/2 måned før 2/3 tid). Direktoratet lagde vægt på, at den indsatte

var ung, førstegangsafsoner, havde ydet flere forskellige indsatser, og at statsadvokaten var

positiv.

b. Sædelighedskriminalitet mod børn

Om praksis for prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 af indsatte, der er dømt for sek-

suelt misbrug af børn, og som har gået til sexologisk/psykiatrisk behandling kan det oplyses,

at sagerne klart ligger indenfor varsomhedsområdet, og at hensynet til retshåndhævelsen på

grund af kriminalitetens karakter, normalt vil tale imod løsladelse efter § 40 a. På den anden

side vil muligheden for tidlig prøveløsladelse kunne motivere de dømte til at gå i sexolo-

gisk/psykiatrisk behandling og dermed nedsætte risikoen for tilbagefald til ny ligeartet krimi-

nalitet. Afgørelse om prøveløsladelse træffes på baggrund af en samlet konkret vurdering af

alle momenter i sagen, herunder forholdenes antal og varighed, længden af den tid, der reste-

rer til 2/3 af straffen vil være udstået, anklagemyndighedens udtalelse i sagen og barnets al-

der.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i en enkelt sag givet tilladelse til prøveløsladelse i

medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 på forskudt halv tid, under henvisning til, at den indsatte havde

gået til sexologisk/psykiatrisk behandling under afsoningen.

Det drejer sig om følgende sag:

Den 1. gangs straffede indsatte var idømt 3 års fængsel for seksuelt misbrug af sin 12 årige

datter i en 6 måneders periode. Pågældende havde under afsoningen gået til sexolo-

gisk/psykiatrisk behandling og politimesteren udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse.

Direktoratet meddelte den indsatte tilladelse til prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1

på forskudt halv tid, bl.a. på vilkår af fortsat sexologisk/psykiatrisk behandling.

Direktoratet har endvidere givet tilladelse til tidlig prøveløsladelse til en indsat, der bl.a. var

dømt for besiddelse af børneporno. Sagen drejede sig om en indsat, der afsonede fængsel i 5

år og 6 måneder. De 5 års fængsel var idømt for grov narkotikakriminalitet, mens de 6 måne-

ders fængsel var idømt for børneporno. Kriminaliteten bestod i besiddelse og udbredelse af 85

billeder og 10 film indeholdende børneporno. Han benægtede denne del af kriminaliteten.

- 23 -

Anstalten ved Herstedvester vurderede, at han ikke havde behov for sexologisk behandling,

og at recidivrisikoen var ringe.

Han havde under afsoningen deltaget i Breathe Smart, Anger Management og psykologsamta-

ler.

Han var uden misbrugsproblemer og havde haft en problemfri afsoning. Desuden udtalte an-

klagemyndigheden sig ikke imod tidlig prøveløsladelse.

Direktoratet meddelte ham tilladelse til tidlig prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 på vil-

kår af 3 års prøvetid, 1 års tilsyn samt udførelse af ulønnet samfundstjeneste frem til 2/3 tid.

Som eksempler, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har meddelt afslag på tidlig prøve-

løsladelse til indsatte, der var dømt for seksuelt misbrug af børn, kan nævnes følgende 2 sa-

ger:

1. Den indsatte udstod fængsel i 3 år og 6 måneder for over 100 tilfælde af seksuelt misbrug

af sin steddatter over en 7 års periode fra hun var 7 år til hun var 14 år. Uanset, at han havde

gået til sexologisk/psykiatrisk behandling igennem længere tid, kunne Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen ikke tiltræde fængslets indstilling om prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1,

nr. 1, på grund af hensynet til retshåndhævelsen. Direktoratet lagde vægt på, at den indsatte

igennem meget lang tid havde udsat sin steddatter for særdeles alvorlige sædelighedskrænkel-

ser i langt over hundrede tilfælde, begyndende fra hun var kun 7 år gammel. Af samme grun-

de havde statsadvokaten udtalt sig imod tidlig prøveløsladelse.

2. Den indsatte, der udstod fængsel i 3 år for et meget stort antal seksuelle overgreb mod sin

datter fra hun var 5 år til hun var 16 år, og som ikke tidligere var straffet, blev – uanset at han

havde gået til sexologisk/psykiatrisk behandling - meddelt afslag på prøveløsladelse i medfør

af § 40 a, stk. 1, nr. 1, idet hensynet til retshåndhævelsen talte herimod. Direktoratet lagde ved

afgørelsen vægt på det store antal overgreb mod datteren, begået over en 11 årig periode fra

hun kun var 5 år gammel, samt at statsadvokaten havde udtalt sig imod tidlig prøveløsladelse.

c. Alvorlig kriminalitet i trafikken

Direktoratet for Kriminalforsorgen har siden indførelsen af ”noget for noget” ordningen i

2004 givet tilladelse til prøveløsladelse efter § 40 a til indsatte, som er dømt for spirituskørsel

og uagtsomt manddrab. I midten af 2005 skete der en skærpelse af straffen for særlig hensyn-

sløs kørsel, hvor kørslen resulterer i uagtsomt manddrab

1. Som eksempel, hvor disse skærpelser bl.a. indgik i Direktoratet for Kriminalforsorgens

vurdering af spørgsmålet om prøveløsladelse efter § 40 a, kan nævnes en sag fra 2005, hvor

den indsatte udstod fængsel i 2 år for uagtsomt manddrab og spirituskørsel. Den indsatte, der

ikke tidligere var straffet, havde under afsoningen ydet en særlig indsats i form af alkoholist-

behandling og uddannelse.. På denne baggrund indstillede fængslet til Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, at den pågældende kunne meddeles tilladelse til prøveløsladelse i medfør af §

40 a, stk. 1, nr. 1.

Politimesteren udtalte sig imidlertid imod tidlig prøveløsladelse under henvisning til hensynet

til retsfølelsen. Politimesteren henviste til, at den indsatte havde slået et andet menneske ihjel,

hvorfor en tidlig løsladelse ville krænke retsfølelsen dels i befolkningen som sådan, dels i

relation til afdødes nære pårørende samt i relation til de andre personer, der var involveret i

ulykken.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte afslag på prøveløsladelse i medfør

af § 40 a, stk. 1, nr. 1, idet hensynet til retshåndhævelsen talte herimod. Direktoratet lagde ved

afgørelsen vægt på kriminalitetens art, at der for nylig var sket en skærpelse af straffen på

dette område, samt at politimesteren havde udtalt sig imod tidlig løsladelse.

- 24 -

Også i 2006 har Direktoratet for Kriminalforsorgen behandlet sager om tidlig løsladelse efter

straffelovens § 4o a af indsatte, der er dømt for spirituskørsel eller anden hensynsløs kørsel og

uagtsomt manddrab.

2. På linje med 2005 afgørelsen kan nævnes en sag, hvor den indsatte udstod fængsel i 1 år for

spirituskørsel og uagtsomt manddrab. Han var tidligere straffet med en bøde og betinget fra-

kendelse af førerretten for spirituskørsel. Den dræbte var passager i bilen og en af indsattes

venner.

Fængslet indstillede, at den indsatte blev løsladt på prøve i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 og

henviste til den indsattes gode personlige og sociale forhold med bolig, job, godt netværk,

ingen misbrugsproblemer og en problemfri afsoning.

Anklagemyndigheden udtalte sig imidlertid imod tidlig løsladelse under henvisning til hensy-

net til retshåndhævelsen grundet kriminalitetens grovhed.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte afslag på tidlig løsladelse og lagde ved afgørel-

sen vægt på kriminalitetens art, og særligt på at han tidligere var dømt for blandt andet spiri-

tuskørsel, sammenholdt med hensynet til retshåndhævelsen, jf. anklagemyndighedens udtalel-

se.

Omvendt har Direktoratet for Kriminalforsorgen i 2006 i 2 tilfælde givet tilladelse til tidlig

prøveløsladelse af indsatte, der er dømt for uagtsomt manddrab og spirituskørsel.

1. Den ene sag drejede sig om en indsat, der udstod fængsel i 1 år og 3 måneder for navnlig

spirituskørsel og uagtsomt manddrab begået i oktober måned 2003. Den dræbte var indsattes

bror.

Den indsatte modtog under varetægtsfængslingen og 6 måneder herefter psykologbehandling

med henblik på at få bearbejdet det skete. Endvidere havde indsatte fuldført Cognitive Skills,

ligesom han ca. 14 dage inden det forventede løsladelsestidspunkt skulle påbegynde en ud-

dannelse på Teknisk Skole.

Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse og henviste til den hengåe-

de tid, siden kriminaliteten blev begået, at domfældte ikke var varetægtsfængslet på doms-

tidspunktet, samt at domfældtes familie havde opretholdt kontakten med domfældte, uagtet at

han ved den kriminelle handling forårsagede sin broders død. Anklagemyndigheden fandt på

denne baggrund ikke, at retshåndhævelsen på afgørende måde talte mod en tidlig prøveløsla-

delse.

Fængslet indstillede, at den indsatte blev løsladt på prøve i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 på

vilkår af 2 års straffrit liv, tilsyn til 2/3 tid, at han, såfremt tilsynsmyndigheden fandt det for-

nødent, skulle undergive sig en lægelig godkendt behandling mod misbrug af alkohol, samt at

han fortsatte en før løsladelsen påbegyndt uddannelse på Teknisk Skole.

Direktoratet for Kriminalforsorgen var enig heri og lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at

den indsatte havde ydet en særlig indsats i form af psykologbehandling samt gennemførelse af

Det Kognitive Færdighedsprogram, at han skulle påbegynde en uddannelse umiddelbart inden

løsladelsen samt på det af anklagemyndigheden oplyste. Det var en forudsætning for tilladel-

sen, at den pågældende blev optaget på Teknisk Skole inden løsladelsen.

2. Den anden sag drejede sig om en indsat, der udstod fængsel i 8 måneder for spirituskørsel

og uagtsomt manddrab. Den dræbte var en af indsattes venner. Kriminaliteten blev begået i

2004.

Fængslet indstillede, at indsatte blev løsladt på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1,

nr. 2 og lagde vægt på, at han var førstegangsstraffet, havde bolig og job, hustru samt øvrig

familie, var uden misbrugsproblemer, ligesom afsoningen var forløbet problemfrit.

Anklagemyndigheden udtalte, at der som udgangspunkt ved domfældelse for overtrædelse af

straffelovens § 241 i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 53 af retshåndhævel-

- 25 -

seshensyn ikke bør ske prøveløsladelse, før 2/3 af straffen er udstået. I den konkrete sag ville

anklagemyndigheden dog ikke udtale sig imod tidlig løsladelse og lagde ved denne vurdering

vægt på den pågældendes gode personlige forhold samt den forløbne tid, der var gået siden

kriminaliteten blev begået (ca. 2 år).

Også i 2007 har Direktoratet for Kriminalforsorgen behandlet sager om tidlig løsladelse efter

§ 4o a af indsatte, der er dømt for alvorlig kriminalitet i trafikken.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i 2007 meddelt tilladelse til tidlig prøveløsladelse i 2

sager, hvor den indsatte var dømt for henholdsvis spirituskørsel og uagtsomt manddrab samt

hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab:

1. Den 1. gangs straffede indsatte udstod fængsel i 1 år og 3 måneder for uagtsomt manddrab

begået i alkoholpåvirket tilstand i en stjålet bil. Han var meget påvirket af kriminaliteten og

gik til psykolog for at få bearbejdet det passerede. Han havde bolig, arbejde, et godt netværk,

var uden misbrugsproblemer, ligesom afsoningen var forløbet problemfrit. Anklagemyndig-

heden udtalte sig ikke imod tidlig løsladelse. Den indsatte fik tilladelse til tidlig prøveløsla-

delse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 på vilkår af 2 års prøvetid samt tilsyn og udførelse af samfunds-

tjeneste indtil to tredjedels tid. Løsladelsen skete godt 2 år efter, at kriminaliteten var begået.

2. Den indsatte, der var 1. gangsafsoner, udstod fængsel i 8 måneder for kørsel uden at have

erhvervet kørekort, hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab. Der var tale om kørsel på en

strand, hvor forurettede, der var passager i bilen, havde givet den indsatte lov til at køre bilen.

Den indsatte mistede imidlertid herredømmet over bilen, hvorved forurettede blev dræbt.

Den indsatte havde bolig, et godt netværk, var under uddannelse, uden misbrugsproblemer,

ligesom afsoningen var forløbet problemfrit. Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tid-

lig løsladelse. Den indsatte fik tilladelse til tidlig prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 på

vilkår af 2 års prøvetid samt tilsyn og udførelse af samfundstjeneste frem til totredjedels tid.

Løsladelsen skete godt 2 år efter, kriminaliteten var begået.

Omvendt har Direktoratet for Kriminalforsorgen i 2007 også meddelt afslag på tidlig prøve-

løsladelse til indsatte, der er dømt for alvorlig kriminalitet i trafikken. Som eksempler kan

nævnes 2 sager, der drejede sig om henholdsvis hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab

samt spirituskørsel og uagtsom legemsbeskadigelse.

1. Det første tilfælde drejede sig om en indsat, der udstod fængsel i 2 år og 3 måneder for

hensynsløs kørsel, uagtsomt manddrab og fareforvoldelse. 2 personer blev dræbt og 1 person

blev udsat for nærliggende fare for liv eller førlighed som følge af den indsattes uforsvarlige

kørsel. Den indsatte var tidligere idømt en bøde for spirituskørsel. Han havde i øvrigt gode

personlige og sociale forhold. Således havde han bolig, var under uddannelse, havde et godt

og støttende netværk, var uden misbrugsproblemer, ligesom afsoningen var forløbet problem-

frit. Endvidere havde den indsatte under afsoningen ydet en særlig indsats i form af uddannel-

se.

På grund af kriminalitetens grove karakter blev anklagemyndigheden bedt om en udtalelse

vedrørende spørgsmålet om tidlig løsladelse. Anklagemyndigheden anerkendte, at den indsat-

te havde ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, og at den indsattes forhold

også i øvrigt talte for prøveløsladelse.

Anklagemyndigheden udtalte sig imidlertid imod tidlig løsladelse af hensyn til retshåndhæ-

velsen, dels i befolkningen som sådan, dels hos de afdødes nære pårørende. Anklagemyndig-

heden lagde i den forbindelse vægt på kriminalitetens art, hvis alvorlige karakter også har

fundet udtryk i, at det i forslaget til lov nr. 559 af 24. juni 2005, der trådte i kraft den 26. juni

2005, var tilkendegivet, at der forudsættes en forhøjelse af straffen for særlig hensynsløs kør-

sel, hvor kørslen resulterer i uagtsomt manddrab. Anklagemyndigheden henviste endvidere

- 26 -

til, at retten ved strafudmålingen havde lagt til grund, at kørslen var sket på særlig hensynsløs

måde og under særligt skærpende omstændigheder.

På baggrund af anklagemyndighedens udtalelse ændrede fængslet holdning til spørgsmålet

om tidlig løsladelse og indstillede til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at den indsatte blev

meddelt afslag herpå af hensyn til retshåndhævelsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen var

enig heri og meddelte, på trods af at den indsatte i øvrigt opfyldte betingelserne for tidlig løs-

ladelse både efter § 40 a, stk. 1 nr. 1 og § 40 a, stk. 1, nr. 2, afslag herpå af hensyn til retshån-

dhævelsen, jf. kriminalitetens art, straffens længde, og at anklagemyndigheden havde udtalt

sig imod tidlig løsladelse.

2. Det andet tilfælde drejede sig om en indsat, der udstod fængsel i 8 måneder for spirituskør-

sel, uagtsom legemsbeskadigelse og fareforvoldelse. Den indsatte var 1. gangs straffet,

havde bolig, var under uddannelse, havde et godt og støttende netværk, var uden misbrugs-

problemer og afsoningen var forløbet problemfrit.

Den indsatte kunne ikke huske ulykken, og blev først klar over, at det måtte være ham, der

havde ført bilen, da ulykken næste dag blev nævnt i fjernsynet. Han meldte sig selv til politiet.

Ved ulykken, der skete midt i København, og som var meget omtalt i medierne, kom en ung

kvinde meget alvorligt til skade med varige mèn. På grund af kriminalitetens art hørte fængs-

let anklagemyndigheden om spørgsmålet om tidlig løsladelse. Statsadvokaten udtalte sig her-

imod og lagde blandt andet vægt på, at den indsatte var dømt for overtrædelse af straffelovens

§ 249 med meget alvorlige skader til følge for forurettede samt overtrædelse af straffelovens §

252, stk. 1 ved at have forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed i forbindelse

med spirituskørsel med en promille væsentligt over 1. Statsadvokaten fandt derfor, at retshån-

dhævelsen talte imod tidlig løsladelse.

Fængslet indstillede på trods af anklagemyndighedens negative udtalelse, at den indsatte blev

løsladt på prøve efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, idet han opfyldte betingelserne herfor.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte imidlertid afslag på tidlig løsladelse og lagde

ved afgørelsen vægt på, at retshåndhævelsen skønnedes at tale herimod på grund af kriminali-

tetens karakter og de følger, ulykken havde haft for forurettede, samt at anklagemyndigheden

havde udtalt sig imod tidlig prøveløsladelse. Kriminaliteten var begået godt 1 �½ år tidligere.

Som eksempel, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har givet tilladelse til tidlig løsladelse

efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 til en indsat, der er dømt for uagtsomt manddrab og spirituskørsel,

kan følgende sag fra 2008 nævnes:

Den indsatte udstod fængsel i 2 år og 3 måneder for uagtsomt manddrab, spirituskørsel og

særlig hensynsløs kørsel. Den dræbte var en af indsattes venner, som havde drukket sammen

med indsatte før ulykken. Kriminaliteten blev begået i august 2006 og den indsatte havde ikke

været varetægtsfængslet i sagen.

Fængslet indstillede, at den 22 årige indsatte kunne prøveløslades efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 på

vilkår af 2 års prøvetid, 1 års tilsyn, at han skulle fortsætte behandlingen mod misbrug af al-

kohol, og at han såfremt tilsynsmyndigheden fandt det nødvendigt, skulle undergive sig be-

handling mod misbrug af euforiserende stoffer. Fængslet begrundede indstillingen med at den

indsatte, der var førstegangsafsoner, under afsoningen havde deltaget i misbrugsbehandling i

ca. 9 måneder, at han havde deltaget i Det kognitive Færdighedsprogram og Prison Smart, at

han havde bolig, arbejde, en uproblematisk afsoning samt et godt socialt netværk.

Anklagemyndigheden udtalte sig imod tidlig løsladelse og henviste til, at hensynet til retshån-

dhævelsen talte herimod, idet der var tale om uagtsomt manddrab forvoldt i forbindelse med

spirituskørsel, og at den indsatte var idømt en efter retspraksis betydelig straf, hvilket under-

stregede forholdets grovhed. Anklagemyndigheden bemærkede, at retten ved strafudmålingen

har lagt til grund, at kørslen var af usædvanlig grov og hensynsløs karakter. Uagtet den ind-

sattes gode personlige forhold, og at han havde gennemgået et positivt forløb i forbindelse

- 27 -

med afsoningen, var det anklagemyndighedens opfattelse, at hensynet til retshåndhævelsen,

dels i befolkningen dels hos afdødes pårørende burde veje tungere end hensynet til, at den

indsatte kunne prøveløslades.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte i september 2008 den indsatte tilladelse til tidlig

løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 på de af fængslet indstillede vilkår.

Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt, at hensynet til retshåndhævelsen, som var det eneste

moment, der talte imod en tidlig prøveløsladelse, ikke skulle tillægges afgørende vægt og be-

grundede dette med, at den indsatte ikke var varetægtsfængslet under sagen, at forurettede

selv havde indvilliget i at være i bilen og selv havde drukket sammen med den indsatte forud

for ulykken, at der var gået godt 2 år siden kriminaliteten blev begået og at den indsatte havde

ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet ved deltagelse i misbrugsbehandling

samt adfærdsregulerende programmer.

Det kan på baggrund af de gennemgåede sager konkluderes, at navnlig følgende momenter

indgår i vurderingen af, om en indsat, der er dømt for alvorlig kriminalitet i trafikken, opfyl-

der betingelserne for tidlig prøveløsladelse efter § 40 a:

Det taler for en tilladelse, hvis

- der er gået ca. 2 år eller mere, siden kriminaliteten blev begået,

- den indsatte ikke har været varetægtsfængslet i sagen,

- den forurettede kendte den dømte og har sat sig ind i bilen velvidende at den dømte havde

drukket alkohol/taget stoffer,

- anklagemyndigheden er positiv med hensyn til tidlig prøveløsladelse.

Herudover kan det indgå som et positivt element i vurderingen, at den indsatte er gået i be-

handling for et evt. alkohol- eller stofmisbrug.

Til illustration heraf kan nævnes en sag fra 2012, hvor direktoratet gav tilladelse til tidlig prø-

veløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 lige på halv tid på vilkår af 2 års prøvetid, 1 års tilsyn, et

betinget alkoholbehandlingsvilkår samt udførelse af ulønnet samfundstjeneste frem til 2/3 tid.

Den indsatte var idømt 1 �½ års fængsel for spirituskørsel og uagtsomt manddrab. Den indsatte

og en kammerat havde været til en fest, hvor den indsatte valgte at køre hjem, uanset han

havde drukket alkohol. Kammeraten afgik ved døden som følge af ulykken, hvor den indsat-

tes promille blev målt til 2, 03.

Den indsatte havde været varetægtsfængslet, siden kriminaliteten blev begået i maj 2011 og

frem til afsoningen startede den 25. august 2011. Han havde udstået 1/2 af straffen den 21.

februar 2012 og 2/3 af straffen den 21. maj 2012.

Den indsatte var under afsoningen gået i behandling for alkoholmisbrug og havde deltaget i

psykologsamtaler. Han var meget påvirket af ulykken, hvor han havde forvoldt sin kammerats

død.

Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse.

Denne sag er således et eksempel på, at der er sket tidlig prøveløsladelse, uanset der kun var

gået 1 år siden kriminaliteten blev begået, og hvor den indsatte havde været varetægtsfængslet

før dom og mellem dom og afsoning. Det blev tillagt større vægt, at anklagemyndigheden var

positiv, at kammeraten havde sat sig ind i bilen, selvom han vidste, at den indsatte havde

drukket alkohol, og at den indsatte havde deltaget i alkoholistbehandling under afsoningen for

at undgå ny ligeartet kriminalitet.

d. Våbenkriminalitet

Grov våbenkriminalitet, jf. straffelovens § 192 a, ligger inden for varsomhedsområdet.

- 28 -

I midten af 2009 skete der en skærpelse af straffen for våbenkriminalitet. Skærpelsen skete for

at styrke indsatsen mod bandekriminalitet mv. Som eksempel, hvor denne strafskærpelse er

indgået i Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering af spørgsmålet om løsladelse efter §

40 a, kan følgende afslagssag fra ultimo juni måned 2009 nævnes:

Den indsatte udstod fængsel i 2 år for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 2, jf. våben-

loven ved blandt andet at have opbevaret 2 maskingeværer, 2 pistoler, 2 revolvere og 491 stk.

ammunition samt at have overdraget sin automatiske hjemmeværnsriffel til anden person med

fortsæt til at denne skulle sælge våbnet videre. Fængslet indstillede, at den indsatte blev løs-

ladt på prøve efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 og henviste til, at han var 1. gangs straffet, havde et

godt socialt netværk, havde bolig og et tilbud om arbejdsprøvning, var uden misbrugsproble-

mer, ligesom afsoningen var forløbet problemfrit.

Den indsatte forklarede den begåede kriminalitet med, at han pga. en ulykke hvor han kom til

skade, følte sig ubrugelig i forhold til alle bortset fra personer, som ville bruge hans viden om

våben.

Anklagemyndigheden udtalte sig imod tidlig prøveløsladelse og begrundede dette med hensy-

net til retshåndhævelsen, idet den indsattes handlinger har bidraget til, at flere særdeles farlige

våben er kommet i omløb på det illegale marked.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte afslag på tidlig prøveløsladelse, idet

hensynet til retshåndhævelsen skønnedes at tale herimod, idet han var dømt for opbevaring af

en meget stor mængde farlige våben, og at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod tidlig

løsladelse med den anførte begrundelse.

Omvendt har Direktoratet for Kriminalforsorgen i 2009 givet tilladelse til tidlig løsladelse af

indsatte, der var dømt for våbenkriminalitet. Til illustration heraf kan nævnes en sag hvor den

indsatte udstod fængsel i 1 år og 6 måneder ved på sin bopæl og i sin bil at have besiddet et

stort våbenlager. Om baggrunden for kriminaliteten oplyste den indsatte, at han havde samler-

tilladelse til gamle våben fra før år 1900, men at det var blevet en besættelse for ham at samle

på våben og derfor havde en del funktionsdygtige våben, der var af nyere dato. Den indsatte

havde ikke brugt de våben, der var i våbensamlingen.

Fængslet indstillede, at den indsatte blev løsladt på prøve efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 og henviste

til, at han var 1. gangs straffet, havde et godt socialt netværk, havde bolig og arbejde, var uden

misbrugsproblemer, ligesom afsoningen var forløbet problemfrit. Anklagemyndigheden udtal-

te sig ikke imod tidlig prøveløsladelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen tiltrådte fængslets indstilling på vilkår af 2 års prøvetid og

tilsyn og udførelse af samfundstjeneste frem til to tredjedels tid.

Selvom den indsatte var dømt for grov våbenkriminalitet, fandt direktoratet, at hensynet til

retshåndhævelsen i det konkrete tilfælde ikke talte imod tidlig løsladelse og lagde herved

vægt på, at den indsatte alene opbevarede de nævnte våben som samlerobjekter, uden at de

kom i omløb på det illegale marked.(våbensamlere).

Det, som er den afgørende forskel på de 2 sager, er således, om der var sket overdragelse af de

farlige våben, eller om der alene var tale om våbensamlere.

Direktoratet har i slutningen af 2013 justeret praksis og givet tilladelse til tidlig prøveløsladel-

se til indsatte, som udover ulovlig besiddelse af våben på bopælen, også var dømt for at have

overdraget våben til andre. Til illustration heraf kan følgende 3 tilladelsessager nævnes:

1. Den 71 årige førstegangsstraffede indsatte var idømt 4 �½ års fængsel for grov våbenkrimi-

nalitet ved i 11 tilfælde at have modtaget og overdraget våben til flere andre og ved at have

opbevaret flere våben uforsvarligt.

- 29 -

1/2 af straffen var afsonet den 1. december 2013, og 2/3 af straffen ville være afsonet den 1.

september 2014. Han afsonede straffen i et åbent fængsel.

Om baggrunden for kriminaliteten kan det oplyses, at den indsatte var meget optaget af gamle

våben og var medlem af en skytteforening. Han forklarede den begåede kriminalitet med, at

hans gode hjerte løb af med ham. Der var nogle personer i skytteforeningen, der gerne ville

have våben, og han ringede derfor rundt til nogle, som han kendte i forbindelse med sin inte-

resse for gamle våben. Han skaffede våben, både defekte og nogle der virkede, men han hav-

de ingen økonomisk interesse i det.

Anklagemyndigheden blev hørt og udtalte sig imod tidlig prøveløsladelse på grund af hensy-

net til retshåndhævelsen, bl.a. fordi han var idømt 4 �½ års fængsel for grov våbenkriminalitet.

Direktoratet gav tilladelse til tidlig prøveløsladelse imod anklagemyndighedens udtalelse.

Direktoratet lagde vægt på, at han opfyldte alle de andre betingelser for tidlig prøveløsladelse

efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2. Det eneste, der talte imod, var kriminalitetens art og

politiets negative udtalelse.

Direktoratet lagde især vægt på, at der ikke var tale om, at den indsatte bevidst solgte våben

til det kriminelle miljø, herunder til rocker-bandemiljøet, men at den indsatte havde overdra-

get våben for at hjælpe andre med samme interesse for våben som ham, og uden at han fik

penge for det.

Desuden lagde direktoratet vægt på hans høje alder, og at hans kone led af en alvorlig uhel-

bredelig sygdom, som sammen med afsoningen gjorde, at den indsatte var psykisk skrøbelig.

Løsladelsen skete på forskudt �½ tid den 20. december 2013 på vilkår af 3 års prøvetid, samt

tilsyn og udførelse af samfundstjeneste frem til 2/3 tid.

På linje hermed er de to næste sager. Her er der dog tale om ”rene” § 40 a sager, dvs. uden at

der også foreligger § 38, stk. 2 lignende omstændigheder (alder samt helbred).

2. Den 57 årige førstegangsstraffede indsatte var idømt 4 års fængsel for grov våbenkriminali-

tet. Han var dømt for ulovlig besiddelse af en stor mængde våben og ammunition, for forsøg

på overdragelse af et våben samt for at have opbevaret flere våben uforsvarligt. Han afsonede

straffen i et åbent fængsel.

�½ af straffen var afsonet den 24. august 2013, og 2/3 af straffen ville være afsonet den 24.

april 2014.

Om baggrunden for kriminaliteten kan det oplyses, at våbensamling altid havde været den

indsattes store hobby, og at der ikke på noget tidspunkt havde været tale om salg/penge.

Anklagemyndigheden blev hørt og udtalte sig imod tidlig prøveløsladelse på grund af hensy-

net til retshåndhævelsen, bl.a. fordi han var idømt 4 års fængsel for grov våbenkriminalitet.

Direktoratet gav tilladelse til tidlig prøveløsladelse imod anklagemyndighedens udtalelse.

Direktoratet lagde vægt på, at han opfyldte alle andre betingelser for tidlig prøveløsladelse

efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2. Det eneste, der talte imod, var kriminalitetens art og

anklagemyndighedens negative udtalelse.

Direktoratet lagde især vægt på, at der hovedsalig var tale om besiddelse af ulovlige våben, og

at der ikke var tale om, at den indsatte bevidst havde forsøgt at sælge våbenet til personer i det

kriminelle miljø, herunder rocker-bandemiljøet, men derimod om et forsøg på overdragelse

som led i hans interesse for våben.

- 30 -

Løsladelsen skete på forskudt �½ tid den 19. december 2013 på vilkår af 2 års prøvetid samt

tilsyn og udførelse af samfundstjeneste frem til 2/3 tid.

3. Den 66 årige førstegangsstraffede indsatte var idømt 4 �½ års fængsel for grov våbenkrimi-

nalitet. 1/2 af straffen var afsonet den 1. december 2013 og 2/3 af straffen ville være afsonet

den 1. september 2014. Han afsonede straffen i et åbent fængsel.

Han var dømt for at have overdraget i alt 20 skydevåben til dels med tilhørende ammunition

og for at have besiddet 20 skydevåben til dels med tilhørende ammunition.

Om baggrunden for kriminaliteten kan det oplyses, at den indsatte brugte meget af sin fritid

på gamle våben og våbenhistorie. Han havde været udrejst af landet i længere tid, herunder da

våbenloven blev strammet, og han havde derfor ikke fulgt med på dette område.

Anklagemyndigheden udtalte sig imod tidlig prøveløsladelse på grund af hensynet til retshån-

dhævelsen navnlig fordi den indsatte var idømt 4 �½ års fængsel for grov våbenkriminalitet.

Direktoratet gav tilladelse til tidlig prøveløsladelse imod anklagemyndighedens udtalelse.

Direktoratet lagde vægt på, at han opfyldte alle andre betingelser for tidlig prøveløsladelse

efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2. Det eneste, der talte imod, var kriminalitetens art og

politiets negative udtalelse. Men også her lagde direktoratet især vægt på, at der ikke var tale

om en bevidst og professionel overdragelse af våben møntet på det kriminelle miljø, herunder

rocker-bandemiljøet, men om besiddelse og overdragelse af våben som led i hans store inte-

resse for våben.

Løsladelsen skete på forskudt �½ tid den 19. december 2013 på vilkår af 3 års prøvetid samt

tilsyn og samfundstjeneste frem til 2/3 tid.

Omvendt har direktoratet givet afslag på tidlig prøveløsladelse til en indsat, der bevidst havde

overdraget våben til rockermiljøet, også selv om anklagemyndigheden havde udtalt sig posi-

tivt om tidlig prøveløsladelse.

4. Sagen drejede sig om en 28 årig indsat, der navnlig afsonede en straf på fængsel i 3 år og 6

måneder for grov narkotikakriminalitet og grov våbenkriminalitet. Våbenkriminaliteten be-

stod i, at han havde besiddet et oversavet haglgevær på et offentligt tilgængeligt sted og be-

vidst havde overdraget det til en person fra en rockergruppe på et tidspunkt, hvor der verse-

rende et bandeopgør.

�½ af straffen var afsonet den 3. oktober 2013, og 2/3 af straffen er afsonet den 22. maj 2014.

Han var også tidligere dømt for våbenkriminalitet.

Det åbne fængsel indstillede til direktoratet, at den indsatte kunne prøveløslades efter § 40 a,

stk. 1, nr. 1 og henviste til, at han havde gennemført Det Kognitive Færdighedsprogram og

Anger Management samt påbegyndt 10. klasse i august måned 2013.

Fængslet indstillede, at prøveløsladelsen skete på vilkår af 3 års prøvetid, 1 års tilsyn og ube-

tinget uddannelsesvilkår.

Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse, men fandt, at det burde

overvejes, at der ved siden af vilkåret om skolegang blev fastsat vilkår om samfundstjeneste.

Direktoratet anerkendte, at han havde ydet en særlig indsats mod på ny at begå kriminalitet

ved at gennemføre Anger Management, Det Kognitive Færdighedsprogram og ved at starte på

uddannelse. Han kunne dog ikke blive tidligt prøveløsladt, fordi hensynet til retshåndhævel-

sen talte imod det. Det gjorde den, fordi han havde overdraget et farligt våben til en person fra

- 31 -

en rockergruppe til brug i et verserende bandeopgør, og han tidligere var dømt for våbenkri-

minalitet. Afgørelsen blev truffet den 27. september 2013.

e. Afslag på prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 grundet kriminalitetens art - uan-

set den indsatte har ydet en særlig indsats

Det forekommer, at den indsatte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet,

men hvor kriminalitetens alvorlige karakter alligevel bevirker, at der ikke kan ske tidlig prø-

veløsladelse i medfør af § 40 a, stk.1, nr. 1. Nedenstående sager illustrerer dette:

1. Den indsatte udstod fængsel i 1�½ år for at have misbrugt sin stilling som sygeplejerske til

at have anden kønslig omgang end samleje med en patient, som ikke var i stand til at gøre

modstand. Den indsatte havde under afsoningen gået til sexologisk/psykiatrisk behandling,

ligesom han var i gang med at tage HF enkeltfag på VUC med henblik på optagelse på en ny

uddannelse, idet han på grund af kriminalitetens art ikke længere kunne virke som sygeplejer-

ske.

Fængslet indstillede, at den pågældende blev meddelt afslag på tidlig prøveløsladelse af hen-

syn til retshåndhævelsen, jf. kriminalitetens art.

Direktoratet for Kriminalforsorgen var enig heri og meddelte således afslag på prøveløsladel-

se i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 på grund af hensynet til retshåndhævelsen. Direktoratet lag-

de herved vægt på kriminalitetens art sammenholdt med omstændighederne omkring krimina-

liteten.

2. Den indsatte udstod fængsel i 8 år for vold med døden til følge. Han var tidligere straffet

med fængsel i 50 dage for vold.

Han havde under afsoningen blandt andet deltaget i Voldsforebyggelsesprogrammet. På den-

ne baggrund indstillede fængslet, at den indsatte blev løsladt på prøve i medfør af straffelo-

vens § 40 a, stk. 1, nr. 1.

Anklagemyndigheden udtalte sig imidlertid imod dette under henvisning til hensynet til rets-

håndhævelsen. Anklagemyndigheden lagde i denne forbindelse vægt på omstændighederne

omkring den pådømte kriminalitet, herunder at der var tale om tilfældig vold.

Direktoratet for Kriminalforsorgen anerkendte, at den indsatte havde ydet en særlig indsats i

form af navnlig deltagelse i voldsforebyggelsesprogrammet. Direktoratet fandt imidlertid, at

hensynet til retshåndhævelsen talte imod tidlig løsladelse og lagde i denne vurdering vægt på,

at den indsatte var idømt fængsel i 8 år for vold med døden til følge begået mod en tilfældig

person på gaden, samt at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod tidlig løsladelse.

3. Den indsatte udstod blandt andet fængsel i 3 år og 6 måneder for røveri. Den begåede kri-

minalitet bestod af 3 røverier begået indenfor ca. 14 dage mod pengeinstitutter beliggende i

den indsattes nærområde. Den indsatte havde under afsoningen gået til behandling mod mis-

brug af narkotika. Fængslet fandt på denne baggrund, at indsatte kunne løslades på prøve i

medfør af § 40 a, stk. 1, nr 1, blandt andet på vilkår af fortsat behandling. På grund af krimi-

nalitetens grove karakter anmodede fængslet anklagemyndigheden om en udtalelse. Ankla-

gemyndigheden udtalte sig herimod af hensyn til retshåndhævelsen grundet kriminalitetens art

og omfang.

Direktoratet for Kriminalforsorgen anerkendte, at den indsatte havde ydet en særlig indsats

ved at gå i behandling for narkotikamisbruget. Direktoratet for Kriminalforsorgen skønnede

imidlertid, at hensynet til retshåndhævelsen talte imod tidlig løsladelse og lagde vægt på, at

den indsatte var dømt for 3 tilfælde af røveri begået indenfor kort tid i nærområdet i forhold

til den indsattes fremtidige bopæl og arbejdsplads, samt at anklagemyndigheden havde udtalt

sig imod tidlig prøveløsladelse.

- 32 -



Langtidsindsatte:

Det er som tidligere nævnt en betingelse for prøveløsladelse efter § 40 a, at hensynet til rets-

håndhævelsen ikke skønnes at tale herimod. Ordningen vedrørende tidlig prøveløsladelse kan

som udgangspunkt anvendes, uanset hvilken kriminalitet den indsatte er dømt for. Overfor

indsatte, der afsoner straffe for de groveste forbrydelser, bør der imidlertid ifølge forarbejder-

ne udvises meget betydelig varsomhed med at anvende adgangen til tidlig prøveløsladelse.

For personer, der har begået grov kriminalitet med fare for personers liv eller helbred eller

som har deltaget i omfattende organiseret kriminalitet (f.eks. rockerkriminalitet), vil hensynet

til retshåndhævelsen således normalt tale imod løsladelse efter § 40 a.

Langtidsindsatte vil således som udgangspunkt ikke kunne løslades efter § 40 a.

Der vil dog i praksis kunne forekomme tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering vil være

rimeligt og forsvarligt, at den indsatte løslades, selvom den pågældende er dømt for en meget

alvorlig lovovertrædelse.

I det følgende vil der blive gennemgået nogle af de sager, hvor en langtidsindsat har fået tilla-

delse til prøveløsladelse i medfør af § 40 a. I den sidste sag har direktoratet givet tilladelse til

prøveløsladelse, uanset at anklagemyndigheden udtalte sig herimod. Langt de fleste langtids-

indsatte er løsladt på forskudt �½ tid.

1. Den indsatte var idømt 8 års fængsel for manddrab. Han havde ikke tidligere udstået fæng-

selsstraf, og der resterede kun 5 �½ måned til ordinær prøveløsladelse.

Han havde i de seneste 8 måneder været udstationeret til en af kriminalforsorgens pensioner

med henblik på frigang til beskæftigelse, en beskæftigelse som han selv havde været i stand til

at erhverve sig.

Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse.

Direktoratet tillod, at den pågældende kunne prøveløslades i henhold til § 40 a, stk. 1, nr. 1,

eller rettere en analogi hertil (på afgørelsestidspunktet var arbejde ikke direkte omtalt som

særlig indsats i § 40 a, stk. 1, nr. 1), idet direktoratet i den konkrete sag fandt, at den indsatte

havde gjort en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet ved at han – som havde afso-

net igennem længere tid – havde været i stand til at erhverve sig beskæftigelse og havde kun-

net beholde jobbet igennem længere tid. Som vilkår for prøveløsladelsen blev fastsat 4 års

straffrit liv, 2 års tilsyn samt at den pågældende skulle fortsætte med sin beskæftigelse.

2. Den indsatte var idømt fængsel i 10 år for manddrab og vold. Han var ikke tidligere straffet

af betydning. Der resterede 11 måneder til ordinær prøveløsladelse. Det var oplyst, at indsatte

havde gode personlige forhold, idet han ikke var misbruger, afsoningen var forløbet uden

problemer, han havde egen lejlighed, var førtidspensionist og havde et godt netværk, herunder

kontakt med 2 børn.

Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse.

Direktoratet tillod, at den pågældende kunne løslades på prøve i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2,

på vilkår af 2 års prøvetid, 2 års tilsyn, udførelse af samfundstjeneste frem til to tredje dels tid

samt et betinget alkoholistvilkår. (Det kan tilføjes, at prøvetiden rettelig burde være fastsat til

4 år).

3. Den indsatte var idømt fængsel i 8 år for drab på sin ægtefælle. Hun var påvirket af alko-

hol, da hun begik kriminaliteten. Indsatte var tidligere (1998) straffet med 30 dages fængsel.

Der resterede kun ca. 3 måneder til ordinær prøveløsladelse.

- 33 -

Den indsatte havde under afsoningen været i psykologbehandling, deltaget i Det Kognitive

Færdighedsprogram og Booster, ligesom hun i mindst 1 år havde været i behandling for sit

alkoholmisbrug.

Den indsatte var ved løsladelsen færdigbehandlet.

Anklagemyndigheden havde ikke udtalt sig imod tidlig prøveløsladelse.

Direktoratet tillod, at den pågældende kunne løslades på prøve i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1

på vilkår af 3 års prøvetid, 1 års tilsyn, et betinget alkoholistvilkår samt udførelse af sam-

fundstjeneste frem til 2/3 tid.

4. Den indsatte var idømt fængsel i 9�½ år for overtrædelse af straffelovens § 191. Han var

ikke tidligere straffet. Der resterede ca. 16 måneder til ordinær prøveløsladelse.

Det var oplyst, at indsatte havde gode personlige forhold. Indsatte havde en kæreste, som han

skulle flytte sammen med, han havde et godt socialt netværk, var uden misbrugsproblemer,

ligesom afsoningen var forløbet problemfrit. Indsatte var endvidere under afsoningen gået i

gang med en uddannelse og ønskede ved løsladelsen at få et fritidsarbejde ved siden af sine

studier.

Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig prøveløsladelse.

Direktoratet tillod, at den pågældende kunne løslades på prøve i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2

på vilkår af 5 års prøvetid, tilsyn til 2/3 tid samt udførelse af samfundstjeneste frem til 2/3 tid.

5. Den indsatte udstod 8 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1 og § 191.

Han var ikke tidligere straffet. Der resterede godt 9 måneder til ordinær prøveløsladelse.

Indsatte havde gode personlige og sociale forhold samt et solidt og stærkt netværk. Hans af-

soning var forløbet uden problemer, ligesom han var uden misbrugsproblemer. Han ønskede

ved løsladelsen at påbegynde en uddannelse.

Anklagemyndigheden udtalte sig imidlertid imod tidlig løsladelse af hensyn til retshåndhæ-

velsen.

Anklagemyndigheden henviste navnlig til, at den indsatte var dømt for et meget groft røveri.

På trods af anklagemyndighedens negative udtalelse meddelte direktoratet tilladelse til tidlig

prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2. Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at

den pågældende ikke blev løsladt på �½ tid, men på et tidspunkt cirka midt imellem �½ tid og

2/3 tid, at indsatte havde gode personlige forhold, et uproblematisk afsoningsforløb samt at

den pågældende ikke tidligere var straffet. Endvidere vurderedes recidivrisikoen at være rin-

ge. Direktoratet fandt således, at hensynet til retshåndhævelsen ikke talte afgørende imod prø-

veløsladelse.

Direktoratet bemærkede i øvrigt, at straffen på 8 års fængsel ikke kun omfattede røveri, men

tillige overtrædelse af straffelovens § 191 vedrørende ca. 2 kg kokain, hvilket isoleret set vur-

deredes at udløse en straf på ca. 5 års fængsel.

Løsladelsen skete på vilkår af 4 års prøvetid samt tilsyn og udførelse af samfundstjeneste frem

til 2/3 tid.

Som eksempel, hvor en langtidsindsat har fået afslag på prøveløsladelse i medfør af § 40 a,

kan følgende sag nævnes:

1. Den indsatte var idømt 15 års fængsel (oprindelig 40 års fængsel i udlandet) for grov nar-

kotikakriminalitet og havde siden efteråret 2003 deltaget i undervisning, dels i fængslet, dels

udenfor fængslet som forberedelse til universitetsstudier pr. 1. september 2004. Der resterede

knap 4 måneder til ordinær prøveløsladelse. Der skulle ikke foretages høring af anklagemyn-

digheden, da dommen oprindeligt var afsagt i udlandet.

- 34 -

Fængslet indstillede, at indsatte kunne løslades på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk.

1, nr. 1, da han ved sine studier havde gjort en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminali-

tet.

Direktoratet meddelte imidlertid afslag på tidlig prøveløsladelse og lagde herved navnlig vægt

på, at han udstod en meget lang straf for meget grov kriminalitet. Hensynet til retshåndhævel-

sen talte således imod tidlig prøveløsladelse.



Indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering

Ifølge forarbejderne vil det forhold, at en indsat er medlem af en rockergruppe, ikke i sig selv

være diskvalificerende.

Til belysning af praksis for prøveløsladelse af indsatte, der er medlem af en rockergruppe kan

følgende sager nævnes:

I 2 sager, hvor de indsatte var medlemmer af en rockergruppe (hhv. Bandidos og HA) med-

delte Direktoratet for Kriminalforsorgen afslag på prøveløsladelse i medfør af § 40 a, under

henvisning til, at de var idømt lange straffe for alvorlig rockerrelateret kriminalitet (fængsel i

hhv. 3 år og 9 måneder og 4 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191) begået i

forening med anden rocker/andre rockere.

Såfremt de pågældende var dømt for ikke rockerrelateret kriminalitet, ville det forhold, at de

var rockere ikke bevirke, at de var afskåret fra prøveløsladelse efter § 40 a.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har imidlertid indtil nu ikke meddelt tilladelse til prøveløs-

ladelse efter § 40 a til en indsat, der er rockerrelateret.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har dog meddelt tilladelse til tidlig prøveløsladelse til ind-

satte, der

tidligere

har været rockerrelaterede, herunder da de begik kriminaliteten. Som ek-

sempel kan nævnes følgende sag:

Den indsatte udstod fængsel i 5 år for grov narkotikakriminalitet. Han var tidligere straffet

med 8 måneders fængsel for ligeartet kriminalitet. Den indsatte var tidligere medlem af rock-

ergruppen Bandidos, herunder på tidspunkterne for den begåede kriminalitet, men var efter-

følgende udtrådt i ”good standing”. Han havde ejerbolig, hustru og barn, var uden misbrugs-

problemer, ligesom afsoningen var forløbet problemfrit. Den indsatte havde under afsoningen

påbegyndt en uddannelse, og det var på dette grundlag fængslet indstillede, at han kunne løs-

lades efter § 40 a, stk. 1, nr. 1. Anklagemyndigheden udtalte betydelig betænkelighed ved en

tidlig løsladelse og lagde i den forbindelse vægt på, at den indsatte flere gange var straffet for

grov narkotikakriminalitet, og at han tidligere havde været tilknyttet rockermiljøet som med-

lem af Bandidos.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte tilladelse til prøveløsladelse efter §

40 a, stk.1, nr. 1 på vilkår af 2 års prøvetid, 12 måneders tilsyn samt fortsat uddannelse. Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen lagde vægt på, at den indsatte opfyldte betingelserne for tid-

lig prøveløsladelse. Da han havde lagt sit liv helt om, herunder at han ikke længere var rock-

errelateret, skønnedes recidivrisikoen tillige at være ringe.

Samme praksis gælder for indsatte, der har tilknytning til en bandegruppering.

Opmærksomheden henledes på, at der gælder særlige høringsregler i sager vedrørende prøve-

løsladelse af indsatte, der på anmeldelsestidspunktet eller senere har tilknytning til en rocker-

eller bandegruppering mv. Der henvises til side 4 ovenfor.

- 35 -

Som det fremgår af side 8, kan den indsattes deltagelse i Bandeexit, ikke i sig selv udgøre en

særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, men vil sammen med en anden/andre ind-

sats(er) kunne danne grundlag for en tidlig prøveløsladelse. I sådanne sager, hvor indsatsen

bl.a. er deltagelse i Bandeexit, vil der til prøveløsladelsen kunne fastsættes vilkår om, at den

dømte i tilsynstiden efterkommer kriminalforsorgens anvisninger om deltagelse i bandeexit.



Dømte fra Grønland og Færøerne:

Straffelovens § 40 a finder ikke anvendelse i Grønland. Hvis en person, der er dømt i Grøn-

land, imidlertid overføres til Danmark til fortsat afsoning i medfør af kriminallovens § 127 a,

vil der være mulighed for tidlig løsladelse efter § 40 a.

Justitsministeren har bemyndiget direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland til i medfør af §

255, stk. 1, 2. og 3. pkt., i kriminallov for Grønland, jf. lov nr. 306 af 30. april 2008, at træffe

afgørelse om fra Danmark at overføre tilsyn og eventuelle særvilkår fastsat i forbindelse her-

med til Grønland samt fastsætte nærmere bestemmelser om tilsynets udøvelse.

Dette betyder, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i de sager, hvor man agter at træffe be-

stemmelse om tidlig prøveløsladelse efter § 40 a, med vilkår om tilsyn, særvilkår og/eller

samfundstjeneste, der skal udøves i Grønland, forinden skal høre direktøren for Kriminalfor-

sorgen i Grønland, om han er indstillet på at træffe afgørelse om overførsel, herunder om til-

synet kan gennemføres i praksis.

Straffelovens § 40 a fandt oprindelig ikke anvendelse på Færøerne, men er ved kongelig an-

ordning trådt i kraft på Færøerne den 1. januar 2010.



Ej mødt i overensstemmelse med tilsigelsen

Det er forudsat, at hvis den pågældende ikke er mødt til afsoning i overensstemmelse med

tilsigelsen, vil dette tale imod løsladelse efter § 40 a. I denne vurdering indgår, om den på-

gældende bevidst har forsøgt at gemme sig for myndighederne. Såfremt dette er tilfældet, vil

Direktoratet for Kriminalforsorgen som altovervejende hovedregel meddele den pågældende

afslag på tidlig løsladelse.

Som eksempler, hvor udeblivelse fra tilsigelse ikke blev tillagt negativ vægt, kan nævnes føl-

gende 2 tilladelsessager:

1. Den indsatte var idømt i alt 3 straffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Han

var tidligere straffet flere gange for blandt andet ligeartet kriminalitet.

Han havde de sidste ca. 7 år haft et misbrug af alkohol, og det var på grund af dette misbrug,

at han igennem længere tid ikke havde åbnet sin post. Da han efter ca. 1 måned åbnede brevet

med tilsigelsen til afsoning, ringede han selv til politiet og oplyste, at han først nu havde taget

sig sammen til at åbne brevet. Han blev efterfølgende hentet af politiet og indsat til afsoning.

Under afsoningen deltog han i alkoholistbehandling i fængslet og blev på den baggrund med-

delt tilladelse til prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 blandt andet på vilkår af fort-

sat alkoholistbehandling. Direktoratet for Kriminalforsorgen lagde ved afgørelsen navnlig

vægt på, at han selv havde meldt sig til politiet, samt at det var på grund af hans alkoholmis-

brug, som han under afsoningen var gået i behandling for, at han ikke havde åbnet posten.

2. Den indsatte, der ikke tidligere var straffet, var tilsagt til at skulle udstå fængsel i 9 måne-

der for grov momskriminalitet. Den pågældende mødte imidlertid ikke til afsoning i overens-

stemmelse med tilsigelsen, hvorfor han efter ca. 1 uge blev anholdt og indsat i arresthus. Efter

endnu en uges tid blev han overført til et åbent fængsel til fortsat afsoning. Den indsatte oply-

- 36 -

ste, at han aldrig havde fået indkaldelsen til afsoning. Fængslet vurderede, at den pågældende

var meget troværdig og fandt det på den baggrund meget tvivlsomt, at han bevidst skulle have

gemt sig for myndighederne. På denne baggrund blev han heller ikke ikendt udgangskarantæ-

ne, og han afviklede et helt problemfrit udgangsforløb. Endvidere udtalte anklagemyndighe-

den sig ikke imod tidlig prøveløsladelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den

indsatte tilladelse til prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 og lagde ved afgørelsen

vægt på fængslets vurdering af, at han ikke bevidst havde forsøgt at gemme sig for myndig-

hederne, at han ikke var blevet ikendt udgangskarantæne, men afviklede et problemfrit ud-

gangsforløb, ligesom anklagemyndigheden var positiv.

Som eksempel, hvor udeblivelse fra tilsigelse til afsoning blev tillagt negativ vægt, kan ne-

denstående afslagssag nævnes:

Den indsatte var indkaldt til afsoning af fængsel i 8 måneder fra den 6. februar 2008.

Den pågældende mødte imidlertid først til afsoning den 16. marts 2008. Hun blev på grund af

for sent fremmøde ikendt 3 måneders udgangskarantæne.

Fængslet indstillede, at den indsatte blev meddelt afslag på prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1,

nr. 2, fordi hun var mødt for sent til afsoning uden rimelig grund.

Den indsatte oplyste blandt andet, at hun var taget på ferie i udlandet, og at hendes datter me-

dio februar 2008 var blevet kontaktet af politiet, som oplyste, at moderen var efterlyst, da hun

ikke var mødt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen. Den indsatte oplyste endvidere

blandt andet, at hun umiddelbart herefter selv kontaktede politiet og oplyste at hun ville rejse

til Danmark hurtigst muligt.

Den pågældende kom imidlertid først til Danmark medio marts måned 2008, hvor hun hen-

vendte sig til fængslet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte afslag på prøveløsladelse efter § 40

a, stk. 1, nr. 2 og lagde vægt på, at den indsatte bevidst har unddraget sig straffuldbyrdelsen,

idet hun først rejste tilbage til Danmark medio marts 2008, selvom at hun allerede medio fe-

bruar 2008 var blevet bekendt med, at hun var efterlyst af dansk politi i forbindelse med ude-

blivelse fra afsoning.



Adfærd under afsoningen

Ved prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 er der krav om, at den indsatte ikke må

have udvist en negativ eller kriminel adfærd i fængslet, f.eks. begået vold, fremsat trusler mod

fængselsfunktionærer eller medindsatte eller solgt narkotika eller andre ulovlige stoffer i

fængslet. Med udtrykket ”negativ adfærd” tænkes på tilfælde, hvor den indsatte på trods af

deltagelse i et behandlings- eller uddannelsesforløb udviser en adfærd, der er uforenelig med

de ordens- og sikkerhedsmæssige forhold i fængslet.

Som eksempler, hvor den indsatte er meddelt tilladelse til prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1,

nr. 1 på trods af disciplinærsager under afsoningen, kan nævnes følgende sager

1. I en sag, hvor den indsatte under afsoningen var påbegyndt en uddannelse på teknisk skole,

blev det ikke tillagt negativ betydning, at han 2 gange under strafudståelsen var fundet i be-

siddelse af en mobiltelefon, hvorfor han blev meddelt tilladelse til prøveløsladelse i medfør af

§ 40 a, stk. 1, nr. 1.

2. Den indsatte, der var førstegangsafsoner, udstod 5 års fængsel for grov narkotikakriminali-

tet. Han havde gennemført Det Kognitive Færdighedsprogram, ligesom han var påbegyndt

frigang til uddannelse.

Den indsatte havde i perioden fra februar 2005 til marts 2007 haft i alt 8 disciplinærsager:

- 37 -

I februar 2005 blev der fundet �½ gram hash på den celle, hvor han var på besøg. Sagen blev

afgjort med en bøde på 300 kr. I marts måned 2005 fik han en disciplinærstraf for at nægte at

afgive urinprøve. I marts 2006 blev han ikendt en bøde på 100 kr. for besiddelse af en slanke-

pille, i juni 2006 fik han destrueret en mobiltelefon, i juli 2006 blev han ikendt en bøde på 25

kr. for besiddelse af en vitaminpille, i november 2006 fik han destrueret en tilvirket soda-

vandsdåse, ligesom han senere i november 2006 fik destrueret en trådløs router og et trådløst

netkort og i marts 2007 fik han en advarsel for ikke at have fulgt rejseplanen i forbindelse

med frigang.

Anklagemyndigheden havde udtalt sig imod tidlig prøveløsladelse og henviste blandt andet

til, at hensynet til retshåndhævelsen talte herimod på grund af kriminalitetens art og straffens

længde samt den indsattes disciplinære forseelser under afsoningen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte - på trods af de forholdsmæssig mange discipli-

nærstraffe - den indsatte tilladelse til prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 på vilkår

af 2 års prøvetid, 1 års tilsyn af kriminalforsorgen, at han i tilsynstiden fortsatte den påbe-

gyndte uddannelse, og at han frem til to tredjedelsdatoen udførte ulønnet samfundstjeneste,

således at han skulle udføre ¼ time for hver dag, han blev løsladt før to tredjedelstid.

Direktoratet for Kriminalforsorgen lagde ved afgørelsen vægt på, at selv om der var tale om

mange disciplinærsager, var der ikke tale om alvorlige sager som f. eks. vold, trusler, salg af

narkotika eller lignende.

Men henset til disciplinærsagerne, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod tidlig prøve-

løsladelse, samt at der var tale om en forholdsvis lang rykning, idet der på løsladelsestids-

punktet resterede ca. 9 måneder til to tredjedelsdatoen, fandt Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, at den indsatte tillige skulle have vilkår om udførelse af samfundstjeneste. Antallet af

samfundstjenestetimer blev dog halveret i forhold til det sædvanlige under henvisning til, at

den pågældende tillige skulle fortsætte den påbegyndte uddannelse.

3. Den indsatte var udstationeret til en af Kriminalforsorgens pensioner og var ca. �½ år før

direktoratets afgørelse bortgået fra pensionen i ca. 2 �½ time. Den pågældende blev tilbageført

til moderanstalten og ikendt 7 dages strafcelle, hvorefter han returnerede til pensionen, der

gerne på ny ville modtage den pågældende. Endvidere blev den pågældende idømt 14 dages

betinget fængsel for bortgangen. Direktoratet lagde ved afgørelsen om tilladelse til prøveløs-

ladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 vægt på, at den pågældende efter en kortvarig tilbage-

førsel til moderanstalten returnerede til pensionen, ligesom han alene blev idømt en betinget

dom for bortgangen.

4. Den indsatte, som afsonede 6 års fængsel for grov narkotikakriminalitet, havde under afso-

ningen afsluttet 9. og 10. klasse samt deltaget i adskillige AMU kurser. Endvidere var han

påbegyndt frigang til en egentlig uddannelse. På denne baggrund indstillede fængslet, at han

kunne løslades på prøve i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 blandt andet på vilkår af tilsyn af kri-

minalforsorgen samt at han fortsatte den påbegyndte uddannelse. Den indsatte havde dog en

verserende sag for besiddelse af et simkort, da han var placeret i lukket fængsel. Anklage-

myndigheden forventede, at han ville blive idømt en ubetinget fængselsstraf på 7-20 dage for

dette forhold. Bortset herfra var afsoningen forløbet uden problemer. Anklagemyndigheden

udtalte sig ikke imod tidlig løsladelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt, uanset at den indsatte under afsoningen havde begå-

et ny kriminalitet med forventet frihedsstraf til følge, at den indsatte kunne løslades på prøve

efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 blandt andet på vilkår af, at han fortsatte den påbegyndte uddannelse,

og at han, såfremt uddannelse blev afsluttet inden to tredjedelstidspunktet, skulle udføre sam-

fundstjeneste med �½ time for hver dag, der resterede frem til dette tidspunkt, dog minimum

30 timer.

- 38 -

Direktoratet for Kriminalforsorgen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var tale grov

kriminalitet som f.eks. vold, trusler mod fængselsfunktionærer eller medindsatte eller salg af

narkotika eller andre ulovlige stoffer i fængslet, at anklagemyndigheden udtalte sig positivt

om tidlig løsladelse og at der i øvrigt ikke var andre forhold der talte imod løsladelsen.

Sagen er afgjort i marts 2009.

Som eksempler, hvor den indsatte er meddelt afslag på prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr.

1 på grund af disciplinærsager under afsoningen, kan nævnes følgende sager

1. Den indsatte var under afsoningen gået i behandling for misbrug af euforiserende stoffer.

Han blev imidlertid meddelt afslag på prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, uanset

fængslet og anklagemyndigheden var positive, idet den pågældende under afsoningen havde

begået ny kriminalitet (trusler mod vidne) med forventet ubetinget fængselsstraf i 4 måneder

til følge.

2. Den indsatte udstod fængsel i 3 år for navnlig berigelseskriminalitet. Han havde under af-

soningen deltaget i undervisning såvel i som udenfor fængslet. Den indsatte var imidlertid

ikendt en række disciplinærstraffe, herunder tre disciplinærstraffe for besiddelse af mobiltele-

fon. Endvidere blev samtlige genstande tilhørende den indsattes computer konfiskeret og hans

tilladelse til at have computer blev inddraget, idet han var fundet i besiddelse af et trådløst

netværk samt et simkort, ligesom han havde downloadet film fra Internettet og solgt disse

videre til medindsatte. Desuden var den indsattes udgangstilladelse blevet tilbagekaldt i 3

uger, idet den indsatte havde misbrugt hash i fængslet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen anerkendte at den indsatte havde ydet en særlig indsats

under afsoningen. Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt imidlertid, at den indsatte havde

udvist en adfærd, der var uforenelig med de ordens- og sikkerhedsmæssige forhold i fængslet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen lagde herved vægt på, at den indsatte alene indenfor de

seneste 3 måneder af afsoningen var blevet ikendt 3 disciplinærstraffe.

3. Den indsatte deltog under afsoningen i alkoholbehandling. Den indsatte udeblev imidlertid

fra en uledsaget udgang, rejste til udlandet og vendte først tilbage til fængslet efter 35 dage.

Også i denne sag anerkendte Direktoratet for Kriminalforsorgen den indsats, som den indsatte

havde ydet. Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt imidlertid, at den indsatte ved sin lange

udeblivelse havde udvist en adfærd, der var uforenelig med de krav til afsoningsforløbet, som

er en forudsætning for tidlig løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, hvorfor han fik afslag herpå.

Den indsatte returnerede først til fængslet 1 �½ måned, før Direktoratet for Kriminalforsorgen

traf afgørelse.

4. Den indsatte returnerede to gange fra frigang i alkoholpåvirket tilstand (henholdsvis ca. 7

og 8 måneder før direktoratets afgørelse), ligesom han under en udgang var involveret i

værtshusballade blandt andet med den følge, at hans udgangstilladelse blev tilbagekaldt i 12

uger. Det blev samtidig besluttet, at han under fremtidige udgange skulle doseres med antabus

(ca. 6 måneder før direktoratets afgørelse). Dette vilkår blev dog seponeret ca. 2 måneder før

direktoratets afgørelse.

Direktoratet meddelte den indsatte afslag på grund af det dårlige afsoningsforløb.

Ved prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 er der krav om, at den indsattes afsonings-

forløb i det væsentlige skal have været problemfrit, det vil sige, at den indsatte ikke for ek-

sempel flere gange er udeblevet fra udgang, har begået kriminalitet under afsoningen eller

alvorligt har chikaneret fængselspersonalet eller medindsatte.

- 39 -

Som eksempler, hvor den indsatte er meddelt afslag på prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr.

2 på grund af afsoningsforløbet, kan nævnes følgende sager:

1. Den indsattes frigangstilladelse til beskæftigelse var blevet tilbagekaldt, idet den indsatte

havde fortiet vigtige oplysninger om arbejdspladsen overfor fængslet (en tidligere medindsat

var ansat samme sted, et lille firma).

2. Den indsatte fik afslag på prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 blandt andet under

henvisning til, at han var blevet overført fra åbent fængsel til halvåben afdeling på grund af

indtagelse af anabolske steroider. Endvidere var han 3 gange under strafudståelsen fundet i

besiddelse af genstande, som kunne benyttes i forbindelse med misbrug af euforiserende stof-

fer. De nævnte disciplinærsager kunne endvidere indikere, at den indsatte havde et misbrug,

hvilket ligeledes taler imod tidlig løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2.

3. Den indsatte havde siden indsættelsen i fængslet 1 måned tidligere arbejdsvægret, og det

havde ikke været muligt for fængslet at motivere ham til at arbejde under strafudståelsen.

4. Den indsatte fik afslag på prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, blandt andet fordi

han var fundet i besiddelse af en mobiltelefon og i et tilfælde var testet positiv for cannabis.

Han blev ikendt bøder for begge forseelser. De disciplinære forseelser blev begået henholds-

vis ca. 4 måneder og ca. 2 måneder før Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse.

5. Den dømte afsonede straffen på 4 måneders fængsel på bopælen med fodlænke. Denne

tilladelse blev imidlertid tilbagekaldt, fordi han havde drukket alkohol. Han blev derfor over-

ført til fortsat afsoning i et åbent fængsel. IO afdelingen meddelte ham afslag på tidlig prøve-

løsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, fordi han ikke havde haft en i det væsentlige

problemfri afsoning. Han klagede til direktoratet over afslaget. Direktoratet fastholdt afdelin-

gens afslag og var således enig med afdelingen i, at tilbagekaldelsen af tilladelsen til afsoning

på bopælen med fodlænke med deraf følgende overførsel til åbent fængsel indebar, at han

ikke havde haft en i det væsentlige problemfri afsoning.

6. Den indsatte blev meddelt afslag på prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, fordi

han 2 gange under indsættelsen i kriminalforsorgens institutioner var fundet i besiddelse af en

mobiltelefon.

Denne afgørelse belyser de forskellige krav til afsoningsforløbet, som stilles alt efter om der

er tale om prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2.

I sidstnævnte tilfælde er kravene til, hvordan afsoningen er forløbet, således mere restriktive,

jf. denne sag i forhold til sag nr. 1 nævnt på side 33, hvor en indsat fik tilladelse til prøveløs-

ladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, uanset at han 2 gange under strafudståelsen var fundet

i besiddelse af en mobiltelefon.

Det kan oplyses, at besiddelse af mobiltelefon i førstegangstilfælde ifølge praksis som ud-

gangspunkt ikke medfører, at der gives afslag på prøveløsladelse i medfør af straffelovens §

40 a, stk. 1, nr. 2. Derimod vil besiddelse af mobiltelefon i anden gangs tilfælde som ud-

gangspunkt medføre afslag på tidlig prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, da

den indsatte på dette tidspunkt må antages at være bekendt med, at det ikke er tilladt at besid-

de mobiltelefon i fængslet men desuagtet gør det alligevel.

Nedenfor på side 36 er beskrevet et par sager, hvor dette udgangspunkt er fraveget, og hvor

den indsatte efter omstændighederne fik tilladelse til prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2,

uagtet at han 2 gange havde været i besiddelse af en mobiltelefon.

- 40 -

Omvendt har direktoratet også meddelt afslag på tidlig prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk.

1, nr. 2, uagtet den indsatte kun en enkelt gang er fundet i besiddelse af mobiltelefoner.

Sagen drejede sig om en indsat, som efter fængslets opfattelse opfyldte betingelserne for løs-

ladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2. Endvidere udtalte anklagemyndigheden sig ikke imod løsla-

delsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte imidlertid afslag på prøveløsladelse og

lagde herved navnlig vægt på, at den indsatte havde forsøgt at indsmugle 2 mobiltelefoner

efter en weekendudgang. Mobiltelefonerne befandt sig i foret på den jakke, som den indsatte

havde på. Selv om den indsatte kun en enkelt gang var fundet i besiddelse af mobiltelefoner,

fandt direktoratet, at forholdet var så groft, at det udelukkede tidlig løsladelse efter § 40 a, stk.

1, nr. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen lagde ved denne vurdering vægt på, at den indsat-

te på forespørgsel fra personalet havde oplyst, at han ikke var i besiddelse af ulovlige gen-

stande, uanset han var i besiddelse af 2 mobiltelefoner, og at telefonerne var syet ind i foret på

den indsattes jakke.

Som eksempler, hvor den indsatte er meddelt tilladelse til prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1,

nr. 2 på trods af disciplinærsager under afsoningen, kan nævnes følgende sager

1. Den indsatte var fundet i besiddelse af en mobiltelefon og 2 flasker vodka. Forseelsen blev

begået ca. 8 måneder før direktoratets afgørelse, og der havde ikke efterfølgende været disci-

plinære forseelser.

2. Den 20 årige indsatte udstod 2 års fængsel for grov narkotikakriminalitet. Han var ikke

tidligere straffet, havde bolig og arbejde, et godt netværk i sin familie, kæreste og venner, var

uden misbrugsproblemer, ligesom recidivrisikoen skønnedes at være ringe. Den indsatte blev

imidlertid to gange med ca. 1 �½ måneds mellemrum fundet i besiddelse af en mobiltelefon,

hvorefter han valgte at anskaffe sig en fastnettelefon. Bortset herfra var afsoningen forløbet

problemfrit.

Anklagemyndigheden udtalte sig efter omstændighederne ikke imod, at den indsatte, som

indstillet af fængslet kunne løslades på prøve i medfør af § 40 a, stk.1, nr. 2 på vilkår af 2 års

prøvetid og tilsyn og udførelse af samfundstjeneste frem til 2/3 tid.

Direktoratet for Kriminalforsorgen tiltrådte efter omstændighederne indstillingen og lagde

ved afgørelsen vægt på, at han bortset fra besiddelsen af 2 mobiltelefoner opfyldte alle betin-

gelser for prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, at han var ung, og at anklagemyndigheden

ikke udtalte sig imod tidlig løsladelse. Løsladelsen skete ca. �½ år efter fundet af den sidste

mobiltelefon.

3. Den indsatte udstod fængsel i 1 år og 2 måneder for grov narkotikakriminalitet og fængsel i

3 måneder, heraf 2 måneder betinget for berigelseskriminalitet. Han var ikke tidligere straffet.

Den pågældende sad i foråret 2006 varetægtsfængslet i ca. 2 måneder frem til domsafsigelsen.

Herefter var han på fri fod i ca. 13 måneder, før han påbegyndte afsoningen i et åbent fængsel.

Under opholdet i varetægt blev han 2 gange med ca. 3 ugers mellemrum fundet i besiddelse af

en mobiltelefon, mens der ikke havde været disciplinære problemer under afsoningen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen tiltrådte fængslets indstilling om, at den indsatte kunne

løslades på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2 på vilkår af 2 års prøvetid og

tilsyn og udførelse af samfundstjeneste frem til 2/3 tid, uanset han var fundet i besiddelse af

de 2 mobiltelefoner. Direktoratet lagde vægt på, at besiddelsen af mobiltelefonerne var sket

under varetægtsfængslingen ca. 2 år tidligere, at han var på fri fod i ca. 13 måneder mellem

dom og strafudståelse, og at der ikke under afsoningen havde været disciplinære sager. Hertil

kom, at anklagemyndigheden ikke udtalte sig imod tidlig løsladelse.

- 41 -



Vurderingen af recidivrisikoen

Det er i forarbejderne forudsat, at vurderingen af risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet

foretages efter samme kriterier, som gælder i forbindelse med prøveløsladelse efter straffelo-

vens § 38, stk. 2. Det er således en forudsætning for prøveløsladelse efter § 40 a, at risikoen

for tilbagefald til ny kriminalitet skønnes at være ringe. Der henvises til punkt 35 i løsladel-

sesvejledningen.

Som eksempler, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har givet afslag på prøveløsladelse i

medfør af § 40 a på grund af risiko for recidiv til ny kriminalitet, kan nævnes følgende sager:

1. Den indsatte udstod tre straffe på fængsel i henholdsvis 6 måneder for blandt andet spiri-

tuskørsel og kørsel i frakendelsestiden, 8 måneder, heraf 5 måneder betinget for rufferi og 60

dage for spirituskørsel og kørsel uden førerret. Han var 4 gange tidligere straffet for spiritus-

kørsel og 6 gange tidligere straffet for kørsel i frakendelsestiden.

Den indsatte havde et mangeårigt alkoholmisbrug og havde under afsoningen været i behand-

ling herfor i 4 måneder. Behandlerne oplyste, at den indsatte havde haft et godt behandlings-

forløb.

Den indsatte havde under forrige afsoning 2 år tidligere også deltaget i misbrugsbehandling,

men recidiverede alligevel til ny spirituskørsel og kørsel uden førerret allerede 6 måneder

efter løsladelsen. Videre fremgik det af sagen, at den indsatte ved en eventuel prøveløsladelse

skulle bosætte sig i et område med dårlige offentlige transportmidler.

Direktoratet for Kriminalforsorgen anerkendte, at den indsatte havde ydet en indsats ved at

deltage i misbrugsbehandling under afsoningen. Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt

imidlertid, at løsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 til trods herfor var utilrådelig og lagde

ved denne vurdering navnlig vægt på antallet af straffe inden for de seneste år samt det hurti-

ge tilbagefald til ny ligeartet kriminalitet efter den seneste løsladelse, uanset at den indsatte

under daværende afsoning også havde været i alkoholbehandling. Endvidere blev der ved af-

gørelsen lagt vægt på, at den indsatte skulle bo sammen med en person, som også var dømt

for rufferiforholdet.

2. Den indsatte udstod blandt andet fængsel i 3 år og 6 måneder for røveri. Den indsatte havde

under afsoningen afviklet frigang til undervisning i foreløbig 5 måneder. Uddannelses- og

erhvervsvejlederen udtalte sig positivt om den indsattes skoleforløb.

Den pågældende var tidligere straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder for vold med døden til

følge.

Direktoratet for Kriminalforsorgen anerkendte, at den indsatte havde ydet en indsats ved at

påbegynde et uddannelsesforløb. Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte imidlertid af-

slag på tidlig løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 og lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at

risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet ikke skønnedes at være ringe. Direktoratet fandt, at

en relevant indsats for ikke på ny at begå personfarlig kriminalitet ville være et af de adfærds-

regulerede programmer som f.eks. VFP - Voldsforebyggelsesprogrammet, Det Kognitive

Færdighedsprogram eller Anger Management, henset til at den indsatte såvel nu som tidligere

var straffet for alvorlig personfarlig kriminalitet.

3. Den indsatte udstod fængsel i 10 måneder for navnlig overtrædelse af straffelovens § 191

idømt i oktober måned 2005. Han var tidligere i juli måned 2003 straffet for ligeartet krimina-

litet.

Den indsatte havde i 2003 fuldført Handelsskolens grunduddannelse, og i perioden 2004-2005

var han påbegyndt en højere handelsuddannelse.

- 42 -

Under den aktuelle afsoning var han påbegyndt HF, hvilket var baggrunden for, at fængslet

indstillede til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at den indsatte blev løsladt på prøve i med-

før af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1.

Anklagemyndigheden udtalte sig imidlertid imod tidlig prøveløsladelse under henvisning til

kriminalitetens alvorlige karakter, samt at han i 2003 var dømt for fuldstændig ligeartet kri-

minalitet, hvilket indikerede en væsentlig recidivrisiko.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte afslag på tidlig prøveløsladelse og lagde ved

afgørelsen navnlig vægt på, at han tidligere havde været i gang med tilsvarende uddannelser

som den aktuelle, men alligevel flere gange begik ny kriminalitet. Direktoratet for Kriminal-

forsorgen skønnede på denne baggrund, at risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet ikke var

ringe.

4. Den indsatte udstod fængsel i 2 år for overtrædelse af straffelovens § 216. Den pågældende

nægtede sig skyldig i den pådømte kriminalitet og blev på denne baggrund fundet uegnet til

psykiatrisk/sexologisk behandling. Under afsoningen påbegyndte den indsatte en uddannelse

som tømrer, ligesom han havde gode personlige og sociale forhold.

Direktoratet for Kriminalforsorgen var enig med fængslet i, at den pågældende ikke kunne

løslades på prøve i medfør af straffelovens 40 a, idet risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet

ikke skønnedes at være ringe, henset til at han ikke havde været i psykiatrisk/sexologisk be-

handling.

5. Den indsatte udstod fængsel i 2 år for overtrædelse af straffelovens § 191. Han var tidligere

straffet for berigelseskriminalitet.

Den indsatte gav udtryk for, at årsagen til den nu pådømte og tidligere kriminalitet var, at han

havde Asberger-Syndrom, og at hans deraf følgende godtroende tilgang til andre mennesker

bevirkede, at han risikerede at blive indblandet i noget kriminelt.

Den indsatte havde under afsoningen påbegyndt et samtaleforløb hos en psykolog. Ifølge en

udtalelse fra psykologen fandtes forløbet imidlertid endnu ikke at have haft nogen adfærds-

mæssig effekt og dermed indflydelse på recidivrisikoen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen anerkendte, at den indsatte ved at deltage i psykologbe-

handling havde ydet en vis indsats for ikke på ny at begå kriminalitet. Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen fandt imidlertid ikke, at dette var tilstrækkeligt til en tidlig prøveløsladelse, idet

han kun havde haft et begrænset antal psykologsamtaler og derfor ikke kunne anses for at

være færdigbehandlet. Direktoratet for Kriminalforsorgen skønnede på denne baggrund, at

risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet ikke kunne anses for at være ringe.

Omvendt gav Direktoratet for Kriminalforsorgen tilladelse til prøveløsladelse i medfør af

straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 til en indsat, der udstod fængsel i 4 år for overtrædelse af

straffelovens § 191. Han var ikke tidligere straffet. Baggrunden for kriminaliteten var, at den

indsatte led af ludomani. Han havde under afsoningen deltaget i ludomanibehandling, ligesom

han, der var uden uddannelse, var påbegyndt en håndværksmæssig uddannelse.

Selv om anklagemyndigheden udtalte sig imod tidlig prøveløsladelse under henvisning til

kriminalitetens grove karakter, meddelte Direktoratet for Kriminalforsorgen tilladelse til prø-

veløsladelse blandt andet på vilkår af, at han fortsatte den påbegyndte uddannelse samt at han,

såfremt tilsynsmyndigheden fandt det nødvendigt, på ny skulle gå i ludomanibehandling. Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at den indsatte havde

deltaget og færdiggjort et behandlingsforløb mod ludomani, som var hovedårsagen til hans

kriminalitet, ligesom han var påbegyndt en uddannelse, som ligeledes skønnedes at kunne

forbedre den indsattes situation og dermed medvirke til at nedsætte risikoen for recidiv til ny

kriminalitet.

- 43 -



Betydningen af anklagemyndighedens udtalelse i sagen

Direktoratet for Kriminalforsorgen administrerede i opstartsfasen med stor forsigtighed ved

fastlæggelse af praksis. Dette medførte bl.a., at der i praksis ikke blev givet tilladelse til prø-

veløsladelse i medfør af § 40 a, når anklagemyndigheden havde udtalt sig herimod.

Da reglerne om tidlig prøveløsladelse havde været gældende i ca. 1 år, og der efterhånden

havde dannet sig en praksis, justerede Direktoratet for Kriminalforsorgen praksis, hvorefter

der i en række sager er givet tilladelse til prøveløsladelse på trods af en negativ udtalelse fra

anklagemyndigheden, idet Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderede, at sagerne klart lå

inden for praksis. Anklagemyndighedens udtalelse indgår dog fortsat som et vigtigt moment.

Det kan i den forbindelse oplyses, at der også på udgangsområdet skal foretages politihøring,

såfremt den pågældende er dømt for farlig kriminalitet. Såfremt politiet udtaler sig imod ud-

gang, men institutionen skønner, at den indsatte bør meddeles tilladelse til udgang, afgøres

sagen af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det forhold, at politiet udtaler sig imod udgang,

indgår som et moment blandt flere i Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, men har

som udgangspunkt ikke afgørende vægt.

Direktoratet for Kriminalforsorgen gik i de første ca. 4 år – inden afgørelse blev truffet imod

anklagemyndighedens udtalelse – i dialog med anklagemyndigheden for at redegøre for prak-

sis på området og med henblik på at sikre, at ”det lige bliver behandlet lige”.

Såfremt anklagemyndigheden imidlertid fastholdt sin negative udtalelse, har Direktoratet for

Kriminalforsorgen som udgangspunkt givet tilladelse til prøveløsladelse, idet det modsatte

ville skabe ulighed for loven.

Praksis viste, at det sjældent forekom, at dialogen med anklagemyndigheden medførte, at an-

klagemyndigheden ændrede holdning til spørgsmålet om tidlig prøveløsladelse og efterføl-

gende udtalte sig positivt herom.

Henset hertil samt til at ordningen havde været gældende i ca. 4 år, og der havde dannet sig en

praksis - som anklagemyndigheden var blevet gjort bekendt med ved fremsendelse af redegø-

relserne om ordningen - besluttede Direktoratet for Kriminalforsorgen i sensommeren 2008

efter aftale med Rigsadvokaten, at Direktoratet for Kriminalforsorgen fremover som ud-

gangspunkt ikke længere vil gå i dialog med anklagemyndigheden, før der træffes afgørelse

imod anklagemyndighedens udtalelse. I sager af særlig karakter går Direktoratet for Kriminal-

forsorgen dog fortsat i dialog med anklagemyndigheden, før der træffes afgørelse om tilladel-

se imod anklagemyndighedens udtalelse.

Det er fortsat en forudsætning for at give tilladelse imod anklagemyndighedens udtalelse, at

sagen klart ligger indenfor praksis.

Det kan endvidere oplyses, at Rigsadvokaten ved brev af 30. juni 2008 har henledt politikred-

senes og statsadvokaturernes opmærksomhed på 14 dages svarfristen for høringssvar i sager

vedrørende prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a .

Som eksempler på sager, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har givet tilladelse til prø-

veløsladelse, uanset anklagemyndighedens negative udtalelse, idet sagerne lå klart indenfor

praksis for prøveløsladelse i medfør af § 40 a, kan nævnes følgende sager:

- 44 -

1. Den indsatte, der var førstegangsafsoner, udstod fængsel i henholdsvis 5 år for grov narko-

tikakriminalitet og 3 måneder for vold efter straffelovens § 244. Narkotikakriminaliteten var

en konsekvens af den indsattes narkotikamisbrug, idet han skulle bruge penge til at finansiere

sit misbrug. Endvidere var han påvirket af narkotika, da han begik volden. Den indsatte havde

under varetægtsfængslingen været i behandling for sit misbrug i 16 måneder og havde siden

aflagt rene urinprøver. Han blev efterfølgende overført til et åbent fængsel, hvor han gennem-

førte Det Kognitive Færdighedsprogram. Endvidere havde han deltaget i undervisning i dansk

og matematik både i fængslets skole samt på teknisk skole i form af frigang. Efterfølgende var

han påbegyndt en voksenuddannelse, der forventedes gennemført på 2 år. Den pågældende,

der havde en samlever og 2 børn, havde haft en problemfri afsoning.

Fængslet indstillede, at den indsatte blev løsladt på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk.

1, nr. 1 og lagde vægt på, at den indsatte havde ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå

kriminalitet. Såvel politidirektøren som statsadvokaten og Rigsadvokaten udtalte sig imidler-

tid imod tidlig prøveløsladelse. Rigsadvokaten begrundede dette med, at en tidlig prøveløsla-

delse ville stride mod hensynet til retshåndhævelsen, ligesom der efter Rigsadvokatens opfat-

telse ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der undtagelsesvis ville gøre tidlig prøve-

løsladelse rimelig og forsvarlig. Rigsadvokaten henviste til lovforslagets bemærkninger her-

om.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte imidlertid tilladelse til tidlig prøveløsladelse i

medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 på vilkår af 3 års prøvetid, 2 års tilsyn af kriminal-

forsorgen, at den pågældende skulle fortsætte den før løsladelsen påbegyndte uddannelse, at

den pågældende, såfremt tilsynsmyndigheden fandt det nødvendigt, skulle undergive sig be-

handling for misbrug af narkotika, samt at han frem til to tredjedelsdatoen skulle udføre uløn-

net samfundstjeneste med ¼ time for hver dag, den pågældende blev løsladt før to tredjedels-

datoen. Sidstnævnte vilkår blev fastsat under henvisning til, at der var tale om en forholdsvis

lang straf for grov kriminalitet, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod tidlig prøveløs-

ladelse, og at den pågældende trods uddannelsen fandtes at have tid til at udføre samfundstje-

neste. Da den pågældende imidlertid også havde vilkår om at fortsætte uddannelsen, blev an-

tallet af samfundstjenestetimer halveret i forhold til udgangspunktet, hvorefter der skal udfø-

res �½ times samfundstjeneste for hver dag, den indsatte bliver løsladt før to tredjedelstid.

Ved afgørelsen lagde Direktoratet for Kriminalforsorgen navnlig vægt på, at den indsatte

havde ydet en massiv indsats på 3 forskellige områder for ikke på ny at begå kriminalitet, li-

gesom recidivrisikoen vurderedes at være ringe. Der resterede på løsladelsestidspunktet 10

måneder, til to tredjedele af straffen ville være udstået.

2. Den indsatte, der var førstegangsafsoner, var idømt 7 års fængsel for grov narkotikakrimi-

nalitet. Han havde bolig, et godt socialt netværk, lønnet beskæftigelse, uden misbrugsproble-

mer og en problemfri afsoning.

Fængslet indstillede, at den indsatte kunne prøveløslades i medfør af straffelovens § 40 a, stk.

1, nr. 2 på vilkår af 4 års prøvetid samt tilsyn og udførelse af samfundstjeneste frem til to tred-

jedels tid. Statsadvokaten udtalte sig imidlertid imod tidlig løsladelse under henvisning til

hensynet til retshåndhævelsen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte tilladelse til prøveløsladelse på halv

tid på de af fængslets indstillede vilkår, idet den indsatte klart opfyldte betingelserne for prø-

veløsladelse i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2 således som de er fastlagt i praksis.

Det tillægges endvidere betydning, at det er længe siden, at kriminaliteten blev begået, og at

den dømte har været på fri fod mellem den begåede kriminalitet og afsoningen.

Som eksempel kan følgende tilladelsessag nævnes: Direktoratet gav tilladelse til prøveløsla-

delse efter § 40a, stk. 1 nr. 2, til en indsat, der var idømt fængsel i 1 år og 8 måneder for grov

- 45 -

vold og frihedsberøvelse, begået i forening med en anden, og uanset at anklagemyndigheden

udtalte sig herimod pga hensynet til retshåndhævelsen.

Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at den indsatte havde gode sociale og personlige

forhold, idet han ved løsladelsen havde bolig og arbejde, at han var førstegangsafsoner, havde

haft et problemfrit afsoningsforløb, at det var 2 år og 8 måneder siden kriminaliteten blev be-

gået, og at han havde været på fri fod mellem den begåede kriminalitet og afsoningen. Der var

desuden tale om en kort rykning (ca. 2 måneder til 2/3 tid).

Prøveløsladelsen skete på vilkår af 2 års prøvetid samt tilsyn og udførelse af ulønnet sam-

fundstjeneste frem til 2/3 tid.

For så vidt angår antallet af sager, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen i perioden fra den

1. april 2004 til den 31. december 2008 har meddelt tilladelse til tidlig prøveløsladelse, uanset

anklagemyndigheden har udtalt sig herimod, henvises til bilaget til denne redegørelse.

Omvendt har Direktoratet for Kriminalforsorgen i flere sager givet afslag på prøveløsladelse,

selvom der forelå en positiv udtalelse fra anklagemyndigheden, idet sagerne lå udenfor prak-

sis for prøveløsladelse i medfør af § 40 a.

1. Som eksempel kan nævnes en sag, hvor den indsatte udstod fængsel i henholdsvis 8 måne-

der for navnlig tyveri og 20 dage for trusler mod tjenestemand. Den indsatte var ikke tidligere

straffet.

Den indsatte havde haft et massivt misbrug af hash i 13 år, men besluttede sig for at komme

ud af sit misbrug umiddelbart før afsoningen skulle påbegyndes. For at få støtte til et liv uden

narkotika, påbegyndte han et behandlingsforløb mod narkotikamisbrug i fængslet.

Fængslet indstillede, at den indsatte kunne løslades på prøve i henhold til § 40 a, stk. 1, nr. 2

og henviste til, at den indsatte ikke tidligere var straffet, havde bolig og arbejde ved en evt.

løsladelse, et godt netværk, ligesom afsoningen var forløbet uden problemer. Anklagemyn-

digheden udtalte sig endvidere ikke imod tidlig løsladelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte imidlertid afslag på tidlig prøveløsladelse i med-

før af § 40 a, stk. 1, nr. 2 og lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at den indsatte skønnedes

at have et misbrugsproblem og derfor ikke var omfattet af personkredsen, der kan løslades

efter § 40 a, stk. 1, nr. 2.

Da den indsatte på afgørelsestidspunktet kun havde været i narkotikabehandling i kort tid, tog

direktoratet ikke stilling til spørgsmålet om tidlig prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr.

2. Som et andet eksempel kan nævnes en sag, hvor den indsatte udstod fængsel i 1 år og 6

måneder for grov narkotikakriminalitet idømt i december 2005. Den indsatte var tidligere i

2003 straffet med 7 dages betinget fængsel for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

og i 2004 idømt en bøde for ligeartet kriminalitet.

Den pågældende havde de sidste 2-3 år haft et forbrug af hash og var under afsoningen ikendt

en disciplinærstraf for indtagelse af hash. Endvidere var han straffet disciplinært for ulovlig

besiddelse af medicin samt for besiddelse af en mobiloplader.

Fængslet indstillede til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at den indsatte kunne løslades på

prøve i henhold til straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2 og henviste til at den indsatte havde gode

personlige forhold. Han skulle flytte hjem til sin mor, ligesom han havde opnået ansættelse i

en virksomhed. Anklagemyndigheden udtalte sig endvidere ikke imod tidlig løsladelse. Direk-

toratet for Kriminalforsorgen meddelte imidlertid afslag på tidlig prøveløsladelse i medfør af

straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2 og lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at den indsatte ikke

skønnedes at have gode og stabile personlige forhold henset til det oplyste om hans hashmis-

brug, at han ikke havde haft en i det væsentlige problemfri afsoning grundet de disciplinære

forhold under afsoningen, ligesom han flere gange over en periode på 3 år var straffet for

- 46 -

overtrædelse af narkotikalovgivningen, hvilket direktoratet fandt, var udtryk for et kriminelt

mønster.



Udførelse af ulønnet samfundstjeneste som vilkår for prøveløsladelse i medfør af

§ 40 a, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af straffelovens § 40 a, stk. 3, at der for prøveløsladelse i medfør af straffelovens

§ 40 a, stk. 1, nr. 1

kan

knyttes vilkår om udførelse af ulønnet samfundstjeneste.

Dette vil ifølge forarbejderne navnlig være relevant i sager, hvor der bør sikres et fortsat pøn-

alt element, som samtidig er egnet til at støtte den indsattes resocialisering. Det vil navnlig

være aktuelt i tilfælde, hvor der er mere end et år fra løsladelsen til datoen for udståelse af 2/3

af straffen, eller hvis der ikke længere er særlige behandlingsbehov eller behov for uddannel-

se, som kan følges op med mærkbare vilkår efter § 57. Udførelse af ulønnet samfundstjeneste

kan som altovervejende hovedregel ikke udstrækkes udover tidspunktet for udståelse af 2/3 af

straffen. Der henvises til punkt 44 i løsladelsesvejledningen

Antallet af samfundstjenestetimer beregnes som udgangspunkt således, at den løsladte skal

afvikle �½ times samfundstjeneste for hver dag, den pågældende bliver løsladt før 2/3 af straf-

fen er udstået, dog mindst 30 timer og højest 300 timer.

Som eksempler, hvor der er blevet fastsat vilkår om udførelse af ulønnet samfundstjeneste i

forbindelse med en tilladelse til prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, men hvor an-

tallet af samfundstjenestetimer af forskellige grunde blev nedsat, kan følgende sager nævnes:

1. Den indsatte havde under afsoningen af en straf på 6 års fængsel for overtrædelse af straffe-

lovens § 191 påbegyndt en uddannelse og blev som følge heraf løsladt på prøve i medfør af §

40 a, stk. 1, nr. 1 blandt andet på vilkår af 1 års tilsyn samt at han skulle fortsætte den påbe-

gyndte uddannelse. Da uddannelsen imidlertid afsluttedes halvvejs inde i tilsynsforløbet, fast-

satte Direktoratet for Kriminalforsorgen endvidere vilkår om udførelse af samfundstjeneste,

men kun med ¼ time for hver dag, der resterede fra løsladelsestidspunktet og frem til 2/3 af

straffen ville være udstået. Baggrunden for det lavere antal samfundstjenestetimer var, at den

indsatte var under uddannelse i den første halvdel af tilsynstiden.

2. Den indsatte havde under afsoningen af en straf ligeledes på fængsel i 6 år for overtrædelse

af straffelovens § 191 påbegyndt en uddannelse og blev som følge heraf løsladt på prøve i

medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 blandt andet på vilkår af 1 års tilsyn, at han skulle

fortsætte med uddannelsen i tilsynstiden, samt at han skulle udføre ulønnet samfundstjeneste

med ¼ time for hver dag, den pågældende blev løsladt før 2/3 datoen. Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen lagde ved afgørelsen om vilkåret om udførelse af samfundstjeneste vægt på, at

der resterede 1 år, til 2/3 af straffen ville være udstået, samt at den indsattes afsoningsforløb

ikke havde været uproblematisk, idet han blandt andet tre gange var fundet i besiddelse af en

mobiltelefon eller tilbehør hertil. Antallet af samfundstjenestetimer blev imidlertid halveret

under henvisning til, at der også blev fastsat vilkår om at fortsætte med uddannelsen i hele

tilsynstiden.

3. Den indsatte havde under afsoningen af en straf på 3 års fængsel for overtrædelse af straffe-

lovens § 191 gennemført behandling mod misbrug af narkotika, ligesom han havde deltaget i

behandlingsprogrammerne Cognitive Skills og Anger Management. Desuden havde han del-

taget i undervisning først i fængslets skole og senere på VUC. Der var dog ingen konkrete

uddannelsesplaner ved en eventuel løsladelse.

- 47 -

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte tilladelse til tidlig løsladelse efter §

40 a, stk. 1, nr. 1 på vilkår af 2 års straffrit liv, 1 års tilsyn af kriminalforsorgen, at han, så-

fremt tilsynsmyndigheden fandt det nødvendigt, skulle undergive sig narkotikabehandling,

samt at han skulle udføre ulønnet samfundstjeneste frem til to tredjedels tid, således at den

indsatte skulle udføre �½ times samfundstjeneste for hver dag, den pågældende blev løsladt før

to tredjedelsdatoen. Direktoratet for Kriminalforsorgen lagde ved afgørelsen om vilkåret om

samfundstjeneste vægt på, at der ikke længere var særlige behandlingsbehov eller behov for

uddannelse, som kunne følges op med mærkbare vilkår efter § 57.

Omvendt har Direktoratet for Kriminalforsorgen undladt at fastsætte vilkår om samfundstje-

neste i sager om tidlig prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, idet der netop blev fastsat

mærkbare vilkår efter straffelovens § 57. Som eksempel kan nævnes følgende sag:

Den indsatte udstod fængsel i 2 år og 3 måneder for navnlig berigelseskriminalitet. Han var

under afsoningen påbegyndt behandling mod misbrug af narkotika og skulle fortsætte med

behandlingen efter løsladelsen, bl.a. ved at tage ophold på en behandlingsinstitution.

Anklagemyndigheden udtalte sig ikke imod tidlig løsladelse, men fandt, at det - under henvis-

ning til kriminalitetens karakter og omfang - burde overvejes at fastsætte vilkår om udførelse

af samfundstjeneste.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte tilladelse til tidlig prøveløsladelse

efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 på vilkår af 2 års straffrit liv, 1 års tilsyn af kriminalforsorgen samt at

han fortsatte en før løsladelsen påbegyndt behandling mod misbrug af euforiserende stoffer.

Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt ikke grundlag for at fastsætte vilkår om samfunds-

tjeneste, idet der dels alene resterede knap 4 måneder til to trejdedelsdatoen, dels fortsat var et

behandlingsbehov, hvorfor der blev fastsat vilkår om at fortsætte misbrugsbehandlingen.



Vilkårsfastsættelsen i forbindelse med prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2

Det fremgår af straffelovens § 40 a, stk. 2, at det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse

efter stk. 1, at den dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to tredje-

dele af straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den pågældende fort-

sat undergives tilsyn. Det fremgår endvidere af straffelovens § 40 a, stk. 4, at som vilkår for

prøveløsladelse efter stk.1, nr. 2 fastsættes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjene-

ste. Der kan fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i § 57.

Efter § 40 a, stk. 5, kan vilkår om samfundstjeneste ikke udstrækkes ud over 2/3 af straffeti-

den, med mindre særlige grunde taler derfor. Dette skyldes, at indsatte som hovedregel ville

være blevet løsladt på dette tidspunkt, og at løsladelse efter § 40 a med et vilkår om sam-

fundstjeneste ud over 2/3-tidspunktet ville kunne opfattes som mindre attraktivt end løsladelse

efter § 38, stk. 1.

Som eksempler på særlige grunde, der kan føre til, at samfundstjenestevilkåret kan udstræk-

kes ud over 2/3-tidspunktet – men højst frem til straffetidens udløb – nævner forarbejderne

tilfælde, hvor den prøveløsladte på grund af sygdom, graviditet eller lignende ikke har kunnet

udføre den fastsatte arbejdsforpligtelse inden for 2/3 af straffetiden, og hvor det derfor ville

virke urimeligt, såfremt den prøveløsladte måtte genindsættes i fængslet, alene fordi sam-

fundstjenesten ikke kunne kræves udført efter 2/3-tidspunktet. I disse særlige situationer er

det i forarbejderne desuden forudsat, at den myndighed, der har fastsat samfundstjenestevilkå-

ret, vil kunne nedsætte samfundstjenestens varighed, i stedet for at det tillades, at samfunds-

tjenesteperioden forlænges. Der henvises i øvrigt til direktoratets cirkulære om tilsyn med

prøveløsladte, betinget dømte m.v.

Endvidere kan nævnes, at det ved kortere fængselsstraffe i nogle tilfælde vil vise sig praktisk

umuligt for kriminalforsorgen at tilrettelægge samfundstjenesten således, at den er fuldt afvik-

- 48 -

let inden for 2/3 af straffetiden. Det er også tænkeligt, at nogle indsatte selv ønsker, at sam-

fundstjenesten afvikles over en lidt længere periode. Det forudsættes efter forarbejderne til

loven, at der i begge de nævnte tilfælde i henhold til den gældende bestemmelse i straffelo-

vens § 40 a, stk. 5, kan træffes afgørelse om, at vilkåret om samfundstjeneste skal have en

varighed ud over 2/3 af straffetiden, dog ikke ud over den samlede straffetid.

I sager om prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2 fastsættes der ifølge praksis som

udgangspunkt kun vilkår om tilsyn frem til to tredjedelsdatoen. Endvidere fastsættes der iføl-

ge praksis som regel ikke vilkår efter § 57 i disse sager.

Som eksempel, hvor der blev fastsat vilkår om tilsyn ud over to tredjedelstidspunktet samt

vilkår om behandling, såfremt tilsynsmyndigheden skulle finde det nødvendigt, kan følgende

sag nævnes:

Den 21 årige indsatte udstod fængsel i 2 år for grov narkotikakriminalitet og tyveri. Han blev

anbragt på Pension Lyng i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, da han havde det psykisk

svært i det åbne fængsel, hvor han var påbegyndt sin afsoning. Han fik det hurtigt bedre på

pensionen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen meddelte den indsatte tilladelse til løsladelse efter § 40 a,

stk. 1, nr. 2 på vilkår af 2 års straffrit liv, 1 års tilsyn af kriminalforsorgen, at han - såfremt

tilsynsmyndigheden fandt det nødvendigt - skulle undergive sig psykiatrisk behandling samt

at han skulle udføre ulønnet samfundstjeneste frem til to trejdedelstid, således at han skulle

udføre �½ time for hver dag, han blev løsladt før to tredjedelstid.

Direktoratet for Kriminalforsorgen lagde ved afgørelsen om vilkårene om 1 års tilsyn samt

psykiatrisk behandling, såfremt tilsynsmyndigheden skulle finde det nødvendigt, vægt på, at

den indsatte var ung og sårbar.

6. Indberettede sager

Såfremt den pågældende ikke overholder tilsynsvilkåret og/eller fastsatte særvilkår for prøve-

løsladelsen, skal den afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed, som fører tilsynet med den på-

gældende, indberette dette til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har mulighed for at tildele en advarsel, ændre vilkårene

eller genindsætte den pågældende til udståelse af reststraffen.

I det følgende redegøres der for de indberettede sager i perioden fra den 1. april 2004 til den

31. december 2008.

Sager i det første år ordningen var i kraft:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i perioden fra den 1. april 2004 til den 31. marts 2005

kun modtaget 3 indberetninger vedrørende indsatte, som er løsladt i medfør af straffelovens §

40 a.

I det ene tilfælde blev tilsynsvilkåret indskærpet, da den pågældende 3 gange ikke var mødt

op til tilsyn. Endvidere blev den pågældende, der var ophørt med den uddannelse, som danne-

de grundlag for løsladelsen, pålagt i samarbejde med afdelingen, at finde en anden læreplads

hurtigst muligt. Den pågældende skønnedes ikke at være recidivtruet.

I det andet tilfælde ønskede pågældende at skifte uddannelsesretning på grund af et fysisk

handicap (blind på det ene øje), hvilket Direktoratet for Kriminalforsorgen godkendte.

- 49 -

I det tredje tilfælde ønskede den pågældende at skifte læreplads, hvilket Direktoratet for Kri-

minalforsorgen godkendte.

Der har i det første år således ikke været sager, hvor en indsat, der var løsladt i medfør af § 40

a, er blevet genindsat til udståelse af reststraffen.

Sager i 2005:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december

2005 modtaget 4 indberetninger vedrørende indsatte, som er løsladt i medfør af § 40 a.

I det ene tilfælde ønskede pågældende at skifte uddannelsesretning på grund af et fysisk han-

dicap (blind på det ene øje), hvilket Direktoratet for Kriminalforsorgen godkendte (Denne sag

er identisk med sag nr. 3 ovenfor).

I det andet tilfælde havde den pågældende en enkelt gang glemt at møde op til en tilsynssam-

tale, hvilket han beklagede. Direktoratet for Kriminalforsorgen foretog ikke mere i den anled-

ning.

I det tredje tilfælde seponerede Direktoratet for Kriminalforsorgen vilkåret om antabusindta-

gelse, idet den pågældende var blevet gravid. Samtidig traf Direktoratet for Kriminalforsorgen

afgørelse om, at tilsynsmyndigheden 2 gange om ugen skulle foretage uanmeldte hjemmebe-

søg med henblik på alkometertest samt føre et skærpet tilsyn med den pågældende.

I det fjerde tilfælde ændrede Direktoratet for Kriminalforsorgen det fastsatte vilkår om at fort-

sætte den påbegyndte uddannelse til et vilkår om beskæftigelse, idet den indsatte ikke længere

ønskede at gennemføre uddannelsen. Vilkåret om beskæftigelse fandtes på samme måde som

vilkåret om uddannelse at kunne nedsætte recidivrisikoen.

Der har således heller ikke i 2005 været sager, hvor en indsat, der var løsladt i medfør af § 40

a, administrativt er blevet genindsat til udståelse af reststraffen.

Sager i 2006:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december

2006 modtaget 6 indberetninger vedrørende indsatte, som er løsladt i medfør af § 40 a.

I det ene tilfælde ønskede den pågældende at få ophævet det fastsatte vilkår om samfundstje-

neste. Den pågældende henviste til, at det var en stor psykisk og fysisk belastning at skulle

passe samfundstjeneste sideløbende med hans almindelige arbejde henset til, at han havde

været borte fra arbejdsmarkedet i 8 år, samt til at det belastede familien.

Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt imidlertid ikke grundlag for at ophæve vilkåret om

samfundstjeneste. Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at der på tidspunktet for hans

prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 var mere end 1 år til tidspunktet for udståelsen

af to tredjedele af straffen, sammenholdt med at han på løsladelsestidspunktet ikke længere

havde behov for behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Den pågældende, der ud-

stod fængsel i 7 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191 og ulovlig tvang,

havde under afsoningen været i behandling mod misbrug af euforiserende stoffer.

I det andet tilfælde tiltrådte Direktoratet for Kriminalforsorgen en indstilling fra Kriminalfor-

sorgen i Frihed om at seponere vilkåret om alkoholistbehandling

uden betingelser

i den sidste

del af tilsynsforløbet. Den pågældende havde 16 måneder forinden fået seponeret alkoholist-

- 50 -

behandlingsvilkåret

på betingelse

af, at tilsynsmyndigheden 2 gange om ugen skulle foretage

uanmeldte hjemmebesøg med alkometertest samt føre et skærpet tilsyn med den pågældende.

Denne afgørelse var begrundet i, at den pågældende var blevet gravid. Da dette var forløbet

uden problemer, fandt direktoratet som anført ingen betænkeligheder ved en seponering uden

betingelser. Der resterede ca. 1 år af en samlet tilsynstid på 3 år på afgørelsestidspunktet.

(Denne sag er identisk med sag nr. 3 fra 2005)

I det tredje tilfælde ændrede Direktoratet for Kriminalforsorgen det fastsatte vilkår om at fort-

sætte den påbegyndte uddannelse til et vilkår om beskæftigelse, idet den pågældende af øko-

nomiske grunde ikke længere ønskede at gennemføre uddannelsen. Vilkåret om beskæftigelse

fandtes på samme måde som vilkåret om uddannelse at kunne nedsætte recidivrisikoen.

I et fjerde tilfælde godkendte Direktoratet for Kriminalforsorgen, at den pågældende, der var

løsladt på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, blandt andet på vilkår af, at han

fortsatte en nærmere bestemt uddannelse, skiftede uddannelsesretning. Den nye uddannelse,

der var et krav fra den pågældendes arbejdsgiver, skønnedes på samme måde som den oprin-

delige uddannelse at nedsætte risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet.

I de sidste to sager har Direktoratet for Kriminalforsorgen truffet bestemmelse om genindsæt-

telse til udståelse af reststraffen.

I det ene tilfælde blev den pågældende, der under afsoningen var gået i behandling for ludo-

mani, løsladt på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, på vilkår af 2 års straffrit

liv, 1 års tilsyn og, såfremt tilsynsmyndigheden fandt det nødvendigt, at skulle undergive sig

behandling mod ludomani.

Kriminalforsorgen i Frihed havde et halvt år efter løsladelsen iværksat det betingede vilkår

om behandling, idet den pågældende havde oplyst, at han flere gange i tilsynsperioden havde

haft tilbagefald til ludomani. Efter pålæg fra Kriminalforsorgen påbegyndte den pågældende

et behandlingsforløb to gange uden at fuldføre disse, ligesom han selv oplyste, at han var fal-

det tilbage i spil. Kriminalforsorgen i Frihed fandt herefter ikke, at det var muligt at fastholde

ham i et behandlingsforløb mod ludomani. Da han skønnedes recidivtruet, idet han havde be-

gået sin kriminalitet (røveri) på grund af ludomani og aktuelt havde verserende sag for beri-

gelseskriminalitet, indstillede Kriminalforsorgen i Frihed, at den pågældende blev genindsat

til udståelse af reststraffen, hvilket Direktoratet for Kriminalforsorgen var enig i.

I det andet tilfælde blev den indsatte, der blandt andet var dømt for røveri, og som under afso-

ningen var gået i behandling mod stofmisbrug samt var påbegyndt en uddannelse, løsladt på

prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 på vilkår af 2 års straffrit liv, 1 års tilsyn, at

han i tilsynstiden fortsatte den påbegyndte behandling mod narkotikamisbrug, og at han i til-

synstiden fortsatte den påbegyndte uddannelse.

Den pågældende overholdt imidlertid ikke aftalerne med uddannelsesstedet, hvorfor vilkåret

blev indskærpet overfor ham. På trods af dette overtrådte han fortsat vilkåret, og til sidst op-

gav skolen at give ham flere chancer. Han erkendte endvidere, at han var faldet tilbage i stof-

misbrug, hvorfor man først forsøgte at få etableret et afgiftningsophold og efterfølgende

døgnbehandling, men uden held. Endvidere havde den pågældende verserende sager for tyveri

og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

På denne baggrund indstillede Kriminalforsorgen i Frihed, at den pågældende, der skønnedes

at være recidivtruet, blev genindsat til udståelse af reststraffen, hvilket Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen var enig i.

- 51 -

Sager i 2007:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december

2007 modtaget 6 indberetninger vedrørende indsatte, som er løsladt i medfør af § 40 a.

I det første tilfælde ændrede Direktoratet for Kriminalforsorgen vilkåret om, at den pågæl-

dende skulle fortsætte en før løsladelsen påbegyndt behandling mod misbrug af narkotika

(ubetinget narkovilkår), til et vilkår om at den pågældende, såfremt tilsynsmyndigheden fandt

det fornødent, skulle undergive sig behandling mod misbrug af narkotika (betinget narkovil-

kår). Afgørelsen var navnlig begrundet i, at den pågældende - der havde overholdt alle aftaler

med behandlingsstedet og kriminalforsorgen i frihed - skønnedes færdigbehandlet, og at der

stadig resterede 6 måneder af tilsynsperioden, hvor det var muligt for kriminalforsorgen at

kontrollere, at den pågældende ikke på ny faldt tilbage til narkotikamisbrug.

I det andet tilfælde ændrede Direktoratet for Kriminalforsorgen det fastsatte vilkår om at fort-

sætte den påbegyndte uddannelse til et vilkår om beskæftigelse, idet den pågældende af øko-

nomiske grunde ikke længere ønskede at gennemføre uddannelsen. Vilkåret om beskæftigelse

fandtes på samme måde som vilkåret om uddannelse at kunne nedsætte recidivrisikoen.

I det tredje tilfælde forlængede Direktoratet for Kriminalforsorgen tilsynstiden og afviklings-

tiden for samfundstjeneste med en periode af 4 måneder, idet den pågældende var blevet sy-

gemeldt og derfor ikke havde været i stand til at afvikle samfundstjenestetimerne indenfor den

oprindeligt fastsatte afviklingstid (frem til 2/3 datoen) Tilsynstiden og afviklingstiden blev

efterfølgende yderligere forlænget for en periode af 4 måneder stadig på grund af sygdom.

Den pågældende blev raskmeldt i den sidste 4 måneders periode og afviklede herefter de re-

sterende samfundstjenestetimer.

I det fjerde tilfælde ændrede Direktoratet for Kriminalforsorgen det fastsatte vilkår om at fort-

sætte den påbegyndte uddannelse til et vilkår om beskæftigelse, idet den pågældende fandt

uddannelsen for vanskelig, ligesom han ønskede at rette op på sin stramme økonomi. Vilkåret

om beskæftigelse fandtes på samme måde som vilkåret om uddannelse at kunne nedsætte re-

cidivrisikoen.

I det femte tilfælde ændrede Direktoratet for Kriminalforsorgen ligeledes det fastsatte vilkår

om at fortsætte den påbegyndte uddannelse til et vilkår om beskæftigelse, idet den pågælden-

de var blevet (uberettiget) afskediget fra sin læreplads. Vilkåret om beskæftigelse fandtes på

samme måde som vilkåret om uddannelse at kunne nedsætte recidivrisikoen.

I det sjette tilfælde indstillede kriminalforsorgen i frihed, at vilkåret om, at den pågældende

skulle fortsætte den påbegyndte uddannelse, blev ophævet eller subsidiært seponeret under

hensyn til den pågældendes helbredsmæssige forhold. Direktoratet for Kriminalforsorgen

fandt ikke grundlag for at ophæve vilkåret og lagde ved afgørelsen vægt på, at den pågælden-

de kun havde været prøveløsladt i knap 2 måneder, sammenholdt med at man ved afgørelsen

om prøveløsladelse havde fundet det hensigtsmæssigt, at den pågældende fortsatte sit påbe-

gyndte uddannelsesforløb. Direktoratet tillod derimod, at uddannelsesvilkåret kunne sepone-

res for en periode af tre måneder med henblik på en nærmere udredning af den pågældendes

helbredsforhold.

Der har således ikke i 2007 været sager, hvor dømte, der var løsladt i medfør af § 40 a, efter-

følgende er blevet genindsat til udståelse af reststraffen på grund af vilkårsovertrædelse.

- 52 -

Sager i 2008:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december

2008 modtaget 8 indberetninger vedrørende indsatte, som er løsladt i medfør af § 40 a.

I det første tilfælde indstillede Kriminalforsorgen i Frihed, at vilkåret om uddannelse blev

ophævet under henvisning til den pågældendes helbredsmæssige forhold, og idet der ikke

umiddelbart skønnedes at foreligge risiko for recidiv til ny kriminalitet uden dette vilkår.

Direktoratet for Kriminalforsorgen var ikke enig i, at vilkåret kunne ophæves, men tillod at

vilkåret blev seponeret, således at det ikke påhvilede den pågældende at overholde vilkåret, så

længe det var lægeligt dokumenteret, at den pågældende var uarbejdsdygtig på grund af syg-

dom. Direktoratet lagde ved afgørelsen vægt på, at uddannelsesvilkåret var pålagt i forbindel-

se med prøveløsladelse, idet det fandtes formålstjenligt for at begrænse risikoen for recidiv til

ny kriminalitet, hvorfor vilkåret fortsat fandtes nødvendigt.

Direktoratet for Kriminalforsorgen anmodede Kriminalforsorgen i Frihed om at føre et skær-

pet tilsyn med den pågældende i den resterende tilsynstid, herunder at Kriminalforsorgen i

Frihed løbende skulle være opmærksom på, om den pågældende havde genvundet sin er-

hvervsevne.(Denne sag er identisk med sag nr. 6 fra 2007)

I det andet tilfælde godkendte Direktoratet for Kriminalforsorgen, at den pågældende, som var

løsladt på prøve i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, kunne rejse til udlandet i den sidste del af

tilsynstiden, og at tilsynet kunne foregå pr. telefon. Den pågældendes ønske om at rejse til

udlandet var begrundet i, at han følte sig truet af personer fra det kriminelle miljø. På denne

baggrund skønnedes en udlandsrejse at nedsætte risikoen for recidiv. Den pågældende havde

inden afrejsen afviklet de for prøveløsladelsen fastsatte samfundstjenestetimer.

I det tredje tilfælde indstillede Kriminalforsorgen i Frihed, at den pågældende, som var løsladt

på prøve i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1 blandt andet på vilkår af at fortsætte den påbegyndte

behandling mod alkoholmisbrug, i stedet for at puste i alkometer 2 faste dage om ugen frem-

over skulle puste i alkometer stikprøvevis. Kriminalforsorgen i Frihed havde ca. 9 måneder

tidligere - efter anbefaling fra afdelingens psykiatriske konsulent - seponeret det ubetingede

alkoholbehandlingsvilkår. Direktoratet for Kriminalforsorgen var enig i afdelingens indstil-

ling, idet en stikprøvevis kontrol blev anset for mere sikker end en kontrol 2 faste dage om

ugen. Henset til at den pågældende var løsladt efter udståelse af en lang straf for farlig krimi-

nalitet, meddelte direktoratet samtidig afdelingen, at spørgsmålet om seponering af det ube-

tingede alkoholbehandlingsvilkår burde have været forelagt for direktoratet.

I det fjerde tilfælde ændrede Direktoratet for Kriminalforsorgen vilkåret om at fortsætte den

påbegyndte uddannelse til et vilkår om beskæftigelse, idet den pågældende på grund af mang-

lende ordrer var blevet opsagt fra sin læreplads. Beskæftigelse skønnedes på tilsvarende måde

som uddannelse at være recidivnedsættende.

I det femte tilfælde indstillede Kriminalforsorgen i Frihed, at den pågældende, som var løsladt

på prøve i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, blandt andet. på vilkår af, at han tog

ophold hos Kris Danmark, kun skulle overnatte hos Kris Danmark 3 gange om ugen i stedet

for hver dag. Indstillingen var begrundet i, at den pågældende dermed ville få en blid udslus-

ning fra Kris Danmark og dermed ville kunne vænne sig til en tilværelse på egen hånd, dog

med støtte fra Kris Danmark. Efter anbefaling af Kris Danmark indstillede Kriminalforsorgen

i Frihed, at denne ordning skulle være gældende i 6 måneder, hvorefter den pågældendes op-

holdssituation skulle tages op til fornyet overvejelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen til-

trådte indstillingen.

- 53 -

I det sjette tilfælde indstillede Kriminalforsorgen i Frihed, at vilkåret om uddannelse blev op-

hævet under henvisning til den pågældendes helbredsmæssige forhold. (Denne sag er identisk

med den sag, som er nævnt som indberettet sag nr. 6 fra 2007).

Direktoratet for Kriminalforsorgen fandt fortsat ikke grundlag for at ophæve vilkåret, idet

Direktoratet for Kriminalforsorgen ved afgørelsen om prøveløsladelse havde fundet det hen-

sigtsmæssigt, at den pågældende fortsatte sit påbegyndte uddannelsesforløb, og at der fortsat

resterede ca. 5 måneder af tilsynsperioden. Direktoratet tillod derimod, at uddannelsesvilkåret

kunne seponeres for en yderligere periode af 2 måneder med henblik på en nærmere udred-

ning af den pågældendes helbredsforhold. Direktoratet for Kriminalforsorgen traf efterfølgen-

de bestemmelse om, at uddannelsesvilkåret kunne seponeres i den resterende tilsynstid, da

den pågældende stadig var for syg til at følge uddannelsen.

I det syvende tilfælde var den indsatte løsladt på prøve bl.a. på vilkår af, at han i tilsynstiden

fortsatte den påbegyndte behandling mod narkotikamisbrug.

Han overholdt imidlertid ikke aftalerne med behandlingsstedet, hvorfor Direktoratet for Kri-

minalforsorgen skriftligt indskærpede vilkåret overfor ham. På trods af dette overtrådte han

fortsat vilkåret, idet han afgav positive urinprøver. På denne baggrund indstillede Kriminal-

forsorgen i Frihed, at den pågældende, der skønnedes at være recidivtruet, blev genindsat til

udståelse af reststraffen, hvilket Direktoratet for Kriminalforsorgen var enig i.

I det sidste tilfælde ændrede Direktoratet for Kriminalforsorgen vilkåret om at fortsætte den

påbegyndte uddannelse til et vilkår om beskæftigelse, idet den pågældende fandt uddannelsen

for vanskelig, og idet beskæftigelse på tilsvarende måde som uddannelse skønnedes at kunne

nedsætte recidivrisikoen.

Der har således i 2008 kun været en enkelt sag, hvor der er truffet afgørelse om genindsættel-

se af en person, der er løsladt efter § 40 a.

Samlet set har der i de første ca. 5 år, hvor ”noget for noget” ordningen har været i kraft, kun

været 3 sager, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har truffet bestemmelse om genindsæt-

telse til udståelse af reststraffen.

7. § 40 a løsladtes recidiv

For så vidt angår antallet af § 40 a løsladte, der på ny har begået kriminalitet, henvises til bi-

laget til denne redegørelse. Opgørelsen er begrænset til indsatte, der er blevet § 40 a løsladt i

perioden fra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006.

8. Delegation af kompetence

Kompetencen til at træffe afgørelse om prøveløsladelse i medfør af § 40 a ligger i Direktoratet

for Kriminalforsorgen. Dette er begrundet i hensynet til at sikre en ensartet praksis. Det er dog

i lov- forarbejderne forudsat, at kompetencen efter en opstartsperiode vil kunne delegeres til

institutionerne.

Ordningen har nu eksisteret i 10 år, og der har dannet sig en praksis.

I forbindelse med den kommende reorganisering af Kriminalforsorgen vil sager om tidlig

prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a som udgangspunkt skulle behandles ude i område-

kontorerne.

Den 10. september 2014

Marianne Hoffgaard