REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om, i hvor mange tilfælde over de seneste fem år at mindreårige er blevet tilkendt en erstatning på mindre end 75.000 kr. som følge af at være offer for en forbrydelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. juni 2018

Formueretskontoret

Malene Lejbach

2018-0030-1164

759998

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 791 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. maj 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (S).

Søren Pape Poulsen

/ Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 791: Spm. om, i hvor mange tilfælde over de seneste fem år at mindreårige er blevet tilkendt en erstatning på mindre end 75.000 kr. som følge af at være offer for en forbrydelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 791 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, i hvor mange tilfælde over de seneste fem år

at mindreårige er blevet tilkendt en erstatning på mindre end 75.000

kr. som følge af at være offer for en forbrydelse, ligesom det er tilfæl-

det for Tasja Nielsen, som omtalt i Nordvestnyt?”

Svar:

Erstatningsnævnet træffer afgørelse om erstatning og godtgørelse til ofre for

forbrydelser i medfør af offererstatningsloven.

Efter offererstatningsloven yder staten erstatning og godtgørelse for per-

sonskade, der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven eller lov om til-

hold, opholdsforbud og bortvisning. Endvidere ydes erstatning for skade på

tøj og andre sædvanlige personlige ejendele, herunder mindre kontantbeløb,

som skadelidte havde på sig, da personskaden blev forvoldt.

Der kan ydes erstatning for økonomisk tab (tabt arbejdsfortjeneste, helbre-

delsesudgifter, erhvervsevnetab, forsørgertab og andet tab som følge af ska-

den) og godtgørelse for ikke-økonomisk skade (svie og smerte, varigt mén

og godtgørelse til efterladte). Herudover kan der ydes godtgørelse for tort,

hvis der er tale om en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred og ære

eller person.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Erstatningsnævnet, der har fremsendt nedenstående opgørelse,

der omfatter såvel erstatning som godtgørelse:

”Erstatningsnævnets bidrag til besvarelsen af, i hvor mange tilfælde

over de seneste fem år Erstatningsnævnet har tilkendt mindreårige er-

statning og/eller godtgørelse på mindre end 75.000 kr., er baseret på

oplysningerne i de såkaldte beregningsark. Et beregningsark oprettes

på den enkelte sag, når der tilkendes erstatning og/eller godtgørelse.

Bidraget er baseret på en gennemgang af 16.000 beregningsark.

Oplysningerne gives under følgende forudsætninger:

1. En person er mindreårig, så længe personen er under 18 år.

Optællingen er foretaget ved at sammenholde året, hvor en af-

gørelse er truffet med personens fødselsår. Alle erstatnings-

og godtgørelsesbeløb udbetales af politiet, hvorfor oplysnin-

ger om udbetalingstidspunktet ikke er tilgængelige for Erstat-

ningsnævnet. Der kan derfor være medregnet tilkendelser til

personer, som ikke har været mindreårige på afgørelsestids-

punktet. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis en ansøger

er født i januar 1995, og afgørelsen er truffet i juni 2013.

Denne forudsætning er opsat, fordi det vil tage uforholdsmæs-

sig lang tid at koble afgørelsestidspunktet på hver enkelt sag i

forbindelse med opgørelsen af antallet af sager.

2. Der findes beregningsark, hvor CPR-nummeret fejlagtigt er

angivet til 010101-0000. Antallet fremgår af nedenstående ta-

bel. Det er derfor muligt, at et antal af disse sager kan omfatte

tilkendelser til mindreårige ansøgere.

3. Det forudsættes, at et beregningsark svarer til en afgørelse.

Denne forudsætning stemmer meget godt med Civilstyrelsens

øvrige datamateriale, og det er nævnets vurdering, at der alene

i meget få tilfælde er oprettet beregningsark, uden at der lig-

ger en afgørelse til grund.

Der kan opstilles to modeller for opgørelsen:

Den første tabel angiver, hvor mange gange der er blevet truffet en af-

gørelse om, at en mindreårig er blevet tilkendt en erstatning og/eller

godtgørelse på mindre end 75.000 kr. Tabellen viser antal afgørelser

og ikke antal CPR-numre. Et CPR-nummer kan derfor godt fremgå

mere end en gang det pågældende år, men ikke i senere år.

Fordelt på afgørelsesår

Født i 1995 eller senere

Født i 1996 eller senere

Født i 1997 eller senere

Født i 1998 eller senere

Født i 1999 eller senere

2013 2014 2015 2016 2017

390

268

275

246

190

Den næste tabel viser antal CPR-numre på mindreårige, som er blevet

tilkendt erstatning og/eller godtgørelse på mindre end 75.000 kr. i det

pågældende afgørelsessår. Denne tabel viser derfor antallet af perso-

ner med en eller flere afgørelser i det pågældende år, men ikke i et se-

nere år.

Fordelt på CPR-nummer 2013 2014 2015 2016 2017

Født i 1995 eller senere

Født i 1996 eller senere

Født i 1997 eller senere

Født i 1998 eller senere

Født i 1999 eller senere

352

260

256

236

176

Som nævnt ovenfor findes der beregningsark, hvor CPR-nummeret

fejlagtigt er angivet til 010101-0000. Antallet fremgår af nedenstå-

ende tabel.

2013 2014 2015 2016 2017 ”

CPR 010101-0000

156

174

107

Erstatningsnævnet har supplerende oplyst, at faldet i antal afgørelser i den

opgjorte periode formodes at hænge sammen med det generelle fald i antal

færdigbehandlede afgørelser i Erstatningsnævnet. Der er således ikke noget,

der tyder på, at der er et generelt fald i antallet af mindreårige, der har krav

på erstatning eller godtgørelse, eller at der generelt udbetales flere godtgø-

relser eller erstatninger på over 75.000 kr.

Det kan supplerende oplyses, at der med vedtagelsen af retfærdighedspak-

ken pr. 1. april 2018 bl.a. er indført en nedre grænse for tortgodtgørelse på

150.000 kr. i de sager, hvor der er tale om grove tilfælde af seksuelle mis-

brug af børn, som strækker sig over en årrække, og hvor barnet har et til-

lids- eller afhængighedsforhold til gerningsmanden. Derudover er niveauet

for tortgodtgørelse i alle sager om seksuelle krænkelser forhøjet med ca. 1/3,

og niveauet for tortgodtgørelse i sager om fuldbyrdet voldtægt er forhøjet

med yderligere ca. 1/3.

Det er ikke muligt ud fra opgørelsen at udlede, hvor mange afgørelser der

vedrører tortgodtgørelse i forbindelse med sager om seksuelle overgreb,

men det forventes, at der som følge af forhøjelsen af godtgørelsesniveauet

fremover vil ske et fald i antallet af sager, hvor børn, der har været udsat for

seksuelle overgreb, tilkendes en godtgørelse på under 75.000 kr.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 25. maj 2018 af spørgsmål nr. 702

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Som det fremgår heraf, gælder der i

dag bl.a. regler om, at en værge skal bede om tilladelse fra Statsforvaltnin-

gen, hvis værgen ønsker at bruge barnets formue. Herudover gælder der sær-

lige regler om en værges erstatningsansvar, der indebærer, at et barn efter

omstændighederne har krav på erstatning fra en værge, hvis værgen ube-

rettiget bruger barnets penge fra en erstatning eller en godtgørelse. Endelig

gælder der en særlig regel om forældelse af sådanne erstatningskrav mod

værgen, så kravet som udgangspunkt først bliver forældet tre år efter, at den

mindreårige fylder 18 år.

Den konkrete sag, der er nævnt i spørgsmålet, har imidlertid givet mig an-

ledning til at bede mine embedsmænd om at se på reglerne med henblik på

hurtigst muligt at stramme yderligere op, så vi ikke fremadrettet kommer til

at se lignende sager. Det er min forventning at fremsætte forslag herom in-

den udgangen af 2018.