Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1818754_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2017
Enheden for Internatio-
nalt Politisamarbejde
Katrine Hjortnæs
2017-0030-0408
548360
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 78 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm., om det er korrekt, at kriminelle udlændinge der ikke kan udleveres til deres hjemland, kan bevæge sig frit rundt i Danmark på ubegrænset tid, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 78 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren redegøre for, hvilke muligheder dansk politi og
andre myndigheder har for at holde særligt øje med udlændinge,
der ikke nødvendigvis har begået kriminalitet i Danmark, men
som begæres udleveret af deres hjemland til straffuldbyrdelse
eller retsforfølgelse, men hvor udlevering ikke kan ske grundet
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at sager om udlevering af personer, der
opholder sig i Danmark behandles af Rigsadvokaten. Hvis udle-
veringsbegæringen ikke imødekommes, og den pågældende i
øvrigt har lovligt ophold i Danmark og ikke har begået eller
mistænkes for at ville begå kriminalitet i Danmark, er der som
udgangspunkt ikke grundlag for at iværksætte kriminalitetsbe-
kæmpende foranstaltninger.
Hvis en udleveringsbegæret udlænding træffes i forbindelse
med en politiforretning, har politiet mulighed for via opslag i
politiets systemer at se, hvorvidt en person er efterlyst til anhol-
delse, og om personen er begæret udleveret til et andet land. Po-
litiet vil i den forbindelse undersøge, om udlændingen skal til-
bageholdes med henblik på udlevering.”
Sager, hvor der ikke kan ske udlevering, og hvor de pågældende ikke
i forvejen er udvist, vil blive forelagt Udlændingestyrelsen med hen-
blik på, at der tages stilling til, om der er grundlag for administrativt
at udvise de pågældende. Der henvises til Justitsministeriets supple-
rende besvarelse af 16. oktober 2017 af spørgsmål nr. 655 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg og Justitsministeriets samtidige besva-
relse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2