Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1818751_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg Slot 1
1218 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2017
Enheden for Internatio-
nalt Politisamarbejde
Katrine Hjortnæs
2017-0030-0409
548373
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke muligheder myndighederne har for at holde særligt øje med udlændinge, som begæres udleveret af deres hjemland til straffuldbyrdelse eller retsforfølgelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at kriminelle udlæn-
dinge der ikke kan udleveres til deres hjemland, på trods af at
der er tale om et EU-land, kan bevæge sig frit rundt i Danmark
på ubegrænset tid?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 78 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet har herudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har op-
lyst følgende:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan indledningsvis
henvise til Justitsministeriets supplerende besvarelse af spørgs-
mål nr. 655 (Alm. del) af 16. oktober 2017.
Som det fremgår heraf, vil Udlændingestyrelsen – såfremt Ud-
lændingestyrelsen finder, at de pågældende EU-statsborgere kan
udvises – samtidig skulle tage stilling til, om en udsendelse på
grund af forholdene i hjemlandet vil være i strid med udlændin-
gelovens § 31.
Udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse, men som på
grund af det såkaldte refoulementsforbud, jf. udlændingelovens
§ 31, ikke kan udsendes som følge af risikoen for overgreb i
hjemlandet, opholder sig her i landet på tålt ophold.
Det ændrer dog ikke ved, at de pågældende udlændinge skal ud-
sendes, så snart muligheden herfor måtte opstå, f.eks. fordi for-
holdene i hjemlandet ændrer sig.
Der kan – som følge af Danmarks internationale forpligtelser –
ikke ske frihedsberøvelse af en udlænding alene af den grund, at
udlændingen befinder sig her i landet på tålt ophold.
En udlænding, der befinder sig her i landet på tålt ophold, skal
som udgangspunkt pålægges opholdspligt i et bestemt indkvar-
teringssted (Udrejsecenter Kærshovedgård), jf. udlændinge-
lovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., og daglig meldepligt hos politiet i
det pågældende center, jf. § 34, stk. 4. Formålet hermed er, at
myndighederne løbende har kendskab til den pågældendes op-
holdssted, således at der kan ske udsendelse, så snart mulighe-
den herfor opstår. Det er ministeriets opfattelse, at det også vil
gælde, hvis de pågældende EU-statsborgere befinder sig på tålt
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvilke muligheder myndighederne har for at holde særligt øje med udlændinge, som begæres udleveret af deres hjemland til straffuldbyrdelse eller retsforfølgelse, til justitsministeren
ophold her i landet.
Om udvisningsspørgsmålet kan det i tillæg til Justitsministeriets
supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 655 (Alm. del) af 16.
oktober 2017 oplyses, at det følger af udlændingelovens § 25 a,
stk. 2, nr. 3, at en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold
her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises,
hvis andre hensyn til den offentlige orden, forholdet til frem-
mede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller
hensynet til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at ud-
lændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der
er omfattet af udlændingelovens § 2, stk. 1 eller 2 (EU/EØS-
statsborgere og deres familiemedlemmer), kan dog ikke udvises
på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige orden el-
ler forholdet til fremmede magter.
EU-Kommissionen har i en meddelelse fra Kommissionen til
Europa-Parlamentet og Rådet af 2. juli 2009 om retningslinjer
for en bedre gennemførelse og anvendelse af direktiv
2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret
til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område ud-
talt sig om, hvad der nærmere ligger i hensynet til den offentlige
orden. Det fremgår heraf bl.a., at tidligere adfærd kun må tages
i betragtning, når der er sandsynlighed for, at personen gentager
sine strafbare handlinger, og at truslen skal være tilstedevæ-
rende på det tidspunkt, hvor den restriktive foranstaltning (i
dette tilfælde udvisning) vedtages af de nationale myndigheder
eller efterprøves af retsinstanserne. En tidligere straffedom må
kun tages i betragtning, såfremt de omstændigheder, der førte til
den pågældende dom, er udtryk for en personlig adfærd, der in-
debærer en aktuel trussel mod den offentlige orden. Beslutnin-
gen skal baseres på vurderingen af den pågældende persons ad-
færd i fremtiden. Antallet og typen af domme, som den pågæl-
dende person tidligere er idømt, og i særdeleshed de begåede lo-
vovertrædelsers grovhed og hyppighed udgør et væsentligt ele-
ment i denne vurdering. Det er yderst vigtigt at tage hensyn til
risikoen for ny kriminalitet, men det er ikke tilstrækkeligt, at der
er en svag mulighed for nye overtrædelser.”
3