Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1910546_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. juni 2018
Forebyggelseskontoret
Christel Wulf Hejmdal
2018-0030-1136
751977
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 762 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 761: Spm., om der er nogle muligheder for dispensation fra våbenloven med hensyn til ustraffede våbensamlere som har en privat våbensamling, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 762 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren redegøre for reglerne for private våbensamlin-
ger?”
Svar:
Reglerne på våbenområdet har til formål at mindske risikoen for, at skyde-
våben anvendes forkert eller falder i hænderne på f.eks. bandemedlemmer
eller andre kriminelle.
Det følger af våbenlovgivningen, at det er forbudt som samler at erhverve
eller besidde skydevåben uden tilladelse. Politiet meddeler tilladelse til vå-
bensamlere.
Reglerne for våbensamlinger fremgår af våbencirkulærets § 13. Heraf frem-
går det, at der til personer, der godtgør at være våbensamlere, kan gives til-
ladelse til at erhverve og besidde:
1) skydevåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk
pistol model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891,
Schouboe-pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93,
1867/96 og 1867/97,
2) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm,
3) signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben af særlig historisk
eller teknisk interesse,
4) andre skydevåben af særlig historisk eller teknisk interesse,
5) armbrøster af særlig historisk eller teknisk interesse og
6) aftagelige magasiner.
Til de våben, der er nævnt i nr. 1-3 og nr. 6, kan der gives tilladelse til vå-
bensamlere uden angivelse af det enkelte våben og antallet af våben. For så
vidt angår de øvrige kategorier skal våbensamleren søge om tilladelse til
hvert enkelt våben.
Det er en forudsætning for at opnå en våbentilladelse, herunder tilladelse til
våbensamlinger, at ansøgeren kan vandelsgodkendes. I den forbindelse un-
dersøger politiet, om ansøgeren er tidligere straffet for eksempelvis person-
farlig kriminalitet, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller over-
trædelse af våbenlovgivningen.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 761: Spm., om der er nogle muligheder for dispensation fra våbenloven med hensyn til ustraffede våbensamlere som har en privat våbensamling, til justitsministeren
Der kan kun under ganske særlige omstændigheder gives tilladelse til, at vå-
bensamlere erhverver og besidder særligt farlige våben, som f.eks. pistoler
og revolvere, og kun såfremt ansøgeren er fyldt 20 år og er kendt som en
absolut pålidelig person.
Indehavere af våbensamlinger skal leve op til de almindelige regler om op-
bevaring af våben. Det vil sige, at våbnene skal opbevares forsvarligt og på
et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Opbevaring af skydevåben
skal ske i et sikringsskab, som enten skal veje over 1.000 kg. eller være fast-
boltet til gulv, væg eller lignende, ligesom nøglerne til sikringsskabet skal
opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende. Såfremt der op-
bevares mere end 25 skydevåben eller mere end 10 særligt farlige skydevå-
ben, er der yderligere krav til våbenskabets eller boksrummets sikringsni-
veau, og der skal installeres et automatisk indbrudsalarmeringsanlæg.
Det fremgår endvidere af våbenlovgivningen, at politiet til enhver tid uden
retskendelse mod behørig legitimation har adgang til kontrol af våbensam-
linger. Bestemmelsen skal sikre, at politiet har adgang til at føre den for-
nødne kontrol med, at kravene om tilladelse, forsvarlig opbevaring mv. er
opfyldt.
Overtrædelse af reglerne om forsvarlig våbenopbevaring kan straffes med
bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 2 år.
3