Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1818745_0001.png
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om kommentar til artiklen "Mangeårig chefpsykolog i Rigspolitiet: Djøf-kulturen dræber fagligheden og trivslen", til justitsministeren
Spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes kommentere artiklen "Mangeårig chefpsyko-
log i Rigspolitiet: Djøf-kulturen dræber fagligheden og trivslen"
på dansk-politi.dk den 18. oktober 2017.10.19”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet ikke er
enig i den kritik, som Bjarne Frøslee Ibsen fremsætter om mang-
lende trivsel i politiet, samt at politiet har svært ved at rekruttere
nye ledere.
Der er de seneste år gennemført store ændringer i dansk politi
for at tilpasse organisationen til de markant ændrede behov i
samfundet, herunder blandt andet behovet for at håndtere terror-
truslen, bandekonflikten, migrationssituationen og det ændrede
kriminalitetsbillede. Det har medført et pres på både ledere og
medarbejdere og et øget behov for at rekruttere politibetjente,
ledere samt øvrige specialistkompetencer. Optaget af politistu-
derende på Politiskolen er øget markant og i 2017 mere end for-
doblet i forhold til 2015. Hertil kommer etablering af ordning
med politikadetter.
For at dække det øgede behov for ledere, er optaget på førleder-
forløb øget fra cirka 30 i 2015 til godt 50 i 2016 og mere end 90
i 2017. Der forventes optaget mere end 100 i dette forløb i 2018.
Antallet af medarbejdere i førlederforløb er afpasset i forhold til
politikredsenes indmelding af behov. Det skal bemærkes, at der
er et væsentligt større antal ansøgere til disse forløb, end der er
pladser.
Trivselsmålingen og ledelsesevalueringen i 2016 viser trods
presset på organisationen generelt god trivsel
naturligvis med
lokal variation
ligesom medarbejderne generelt er tilfredse
med deres leder.
Politiet arbejder dog løbende med at forbedre trivslen og ar-
bejdsmiljøet og er i den forbindelse meget opmærksomme på
det pres, som både politifolk og ledere har oplevet de senere år.”
2