Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1906993_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. juni 2018
Politikontoret
Simon Eriksen
2018-0030-1119
749839
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 755 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. maj 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Adelsteen
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 755: MFU spm. om ministeren kan redegøre for politiets handling efter stenkast mod biler, hvor to arabiske mødre stod på gangbro, mens deres børn kastede sten mod bil, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 755 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for politiets handling efter stenkast
mod biler, hvor to arabiske mødre stod på gangbro, mens deres
børn kastede sten mod bil, jf. artiklen ”To
arabiske mødre stod
på gangbro, mens deres børn kastede sten mod bil” fra Den
Korte Avis, den 14. maj 2018?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi, der om den konkrete hændelse har oplyst, at po-
litikredsens vagtcentral den 10. maj 2018, kl. 12.17, telefonisk
modtog en anmeldelse om, at tre udenlandske piger i alderen 5-
7 år kastede småsten på bilerne fra en bro over Munkebovej i
Munkebo. Politikredsen sendte umiddelbart herefter, kl. 12.18,
en politipatrulje til stedet. Det var denne politipatrulje, der an-
kom til stedet og talte med anmelderen.
Patruljen blev ved dens ankomst til stedet vinket ind af anmel-
deren. Anmelderen forklarede, at han havde bemærket nogle
børn på broen, da han kom kørende ad Munkebovej med sin fa-
milie. Da han passerede broen, lød der et højt brag, og han for-
modede, at bilen var blevet ramt af en sten. Anmelderen holdt
ind til siden og løb op på broen, hvor han konfronterede børnene,
der viste sig at være piger. Anmelderen oplyste, at der alene var
tale om en forsikringssag, og at han ville have deres kontaktop-
lysninger til brug for forsikringssagen. Det var imidlertid ikke
muligt, da de pågældende talte dårligt dansk. Pigernes mor blev
vred, da anmelderen ville tage billeder af dem, og de kunne ikke
kommunikere. Politiet blev derfor tilkaldt.
Ved patruljens besigtigelse af anmelderens bil sås to til tre små
stenslag på ca. 2 mm i lakken på taget. Patruljen tog et billede
af stenslagene, vejledte anmelderen om at tage kontakt til sit for-
sikringsselskab og meddelte herefter anmelderen, at han kunne
fortsætte fra stedet. Patruljen tog også kontakt til pigerne på
broen og deres mor. Pigerne talte dansk og forklarede, at de
havde stået på broen og kigget på biler. De havde stået med fød-
derne på kanten ved rækværket, hvor der lå småsten. De havde
ikke kastet noget. Der var tale om en uheldig episode, hvor de
med foden var kommet til at skubbe til en lille sten. Det var ikke
med vilje, og de var meget kede af det. Ved patruljens besigti-
gelse af broen sås lidt grus og småsten sporadisk langs kanten
under rækværket. Størstedelen målte under 0,5 cm, mens de
største sten målte 0,5-1 cm. Pigerne blev vejledt om ikke at tage
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 755: MFU spm. om ministeren kan redegøre for politiets handling efter stenkast mod biler, hvor to arabiske mødre stod på gangbro, mens deres børn kastede sten mod bil, til justitsministeren
ophold på broen, da bilisterne kunne blive nervøse. Pigerne nik-
kede og forklarede igen, at det ikke var med vilje. Patruljen fandt
dette plausibelt, herunder henset til skaderne på bilen og de
fundne sten, og patruljen forlod herefter stedet.
Fyns Politi har herudover noteret i politiets sagsstyringssystem,
at moderen var meget ked af hændelsen og ville tage en samtale
med pigerne.
Fyns Politi har herudover oplyst, at sagen blev oprettet som en
undersøgelsessag, og at sagen blev henlagt den 14. maj 2018.
Inden henlæggelsen den 14. maj 2018 blev anmelderen kontak-
tet telefonisk og oplyst herom, ligesom anmelder under samta-
len bl.a. på ny og i overensstemmelse med sædvanlig praksis
blev vejledt om at tage kontakt til sit forsikringsselskab.
Sagen skønnes i øvrigt ikke at have nogen sammenhæng med
andre verserende sager om stenkast fra broer.”
3