Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1905771_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2018
Strafferetskontoret
Bjarke Gano
2018-0030-1114
745663
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 740 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 740: Spm. om ministeren mener, at det er et tilfredsstillende niveau for at have dræbt en sagesløs person i trafikken, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 740 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang om
strafferammer den 3. maj 2018 oplyse, hvordan sagen nævnt i
artiklen "19-årig kvinde dømt for dødskørsel" fra Ekstrabladet
den 6. juni 2017 rent straffeudmålingsmæssigt ligger i forhold
til lignende sager, og kan ministeren oplyse, om ministeren me-
ner, at det er et tilfredsstillende niveau for at have dræbt en sa-
gesløs person i trafikken?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Den pågældende sag omhandlede et færdselsuheld, der skete
den 14. januar 2017 ca. kl. 03.45, hvor en Mercedes personbil
kørte kapkørsel med en anden personbil ad Ågade i København
i udadgående retning med en hastighed på mindst 76 km/t, selv
om højeste tilladte hastighed på stedet var 50 km/t, og herunder
2 gange kørte frem for rødt lys, hvorunder personbilen i krydset
Ågade/Jagtvej påkørte en krydsende personbil, i hvilken en pas-
sager pådrog sig så alvorlige skader, at han efterfølgende afgik
ved døden, ligesom føreren pådrog sig alvorlige skader i form
af kraniebrud, brud på bækkenet og venstre arm samt flere brud
på venstre ben.
Der blev i sagen rejst tiltale mod en 19-årig kvinde, som næg-
tede sig skyldig, idet hun forklarede, at hun ikke var fører af bi-
len under kapkørslen og uheldet. Der var 3 personer i bilen på
ulykkestidspunktet.
Sagen blev afgjort ved Københavns Byrets dom af 6. juni 2017.
Retten fandt det bevist, at den 19-årige kvinde førte bilen på
ulykkestidspunktet, og hun blev fundet skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab (passageren i den
påkørte bil), § 249 om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel (føreren af
den påkørte bil) og § 252 om af grov kådhed eller på lignende
hensynsløs måde at have voldt nærliggende fare for nogens liv
eller førlighed (i relation til personerne i den påkørte bil samt
egne passagerer) samt en række overtrædelser af færdselsloven,
bl.a. ved flere gange at køre frem mod rødt lys med en betyde-
lig overskridelse af den tilladte hastighed og herved have tilsi-
desat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden samt forsætligt
at have fremkaldt nærliggende fare for skade på andres person
eller ting eller i øvrigt at have ført personbilen på særligt hen-
syns-løs måde.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 740: Spm. om ministeren mener, at det er et tilfredsstillende niveau for at have dræbt en sagesløs person i trafikken, til justitsministeren
Straffen blev fastsat til fængsel i 2 år, idet retten lagde vægt på,
at der var tale om ”særligt hensynsløs kapkørsel, under hvilken
tiltalte har gjort sig skyldig i flere grove overtrædelser af færds-
elsloven med omfattende personskader til følge”. Én voterende
fandt, at der var tale om sådan særdeles hensynsløs kørsel, at
straffen burde fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder.
Strafudmålingen var umiddelbart i overensstemmelse med in-
tentionerne med den strafskærpelse, der skete i forbindelse med
ændringen af straffelovens § 241 i 2010. Der tilstræbtes med
lovændringen en skærpelse af strafudmålingspraksis, således at
straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel
eller særligt hensynsløs kørsel skulle forhøjes fra 10-12 måne-
ders fængsel til 16-18 måneders fængsel, og at straffen i de
groveste tilfælde, der lå på op til 2�½-3 års fængsel, skulle
komme op på op til 5 års fængsel. Det fremgår ikke af sagen,
hvilken strafpåstand anklagemyndigheden nedlagde under sa-
gen.
Dommen ses ikke at have været forelagt for statsadvokaten med
henblik på anke. Overvejelser herom fremgår ikke af sagen, men
der er formodentlig lagt vægt på, at retten havde udmålt en
fængselsstraf på 2 år, dvs. over udgangspunktet på 16-18 måne-
der, samt at domfældte ikke var tidligere straffet for forhold af
betydning for sagen”.
Rigsadvokaten skal i øvrigt bemærke, at der i Rigsadvokatmed-
delelsen, afsnittet om færdsel – hensynsløs kørsel, er fastsat ret-
ningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstand i sager om
uagtsomt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel.
Retningslinjerne er fastsat på baggrund af forarbejderne til de
strafskærpelser på området, der blev gennemført i 2005 og 2010.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, at straffen for uagt-
somt manddrab i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel som
udgangspunkt skal fastsættes til fængsel i 16-18 måneder. Un-
der skærpende omstændigheder skal forholdet bedømmes stren-
gere end det angivne normalniveau. Skærpende omstændighe-
der kan f.eks. foreligge, hvis gerningsmanden tidligere er straf-
fet for tilsvarende kriminalitet, eller hvis der foreligger en kom-
bination af flere grove færdselslovsovertrædelser til samtidig
pådømmelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der er tale om
betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både
betydelige hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys.”
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg mener, at der er tale om meget alvorlig
kriminalitet. Det er helt afgørende for mig, at de straffe, der udmåles, er i
overensstemmelse med lovgivningens forudsætninger, og at gerningsmænd
til forbrydelser idømmes straffe, der opleves som en konsekvent og mærk-
bar reaktion.
3