REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm. om, ministeren kan redegøre for strafniveauet i sager om vanvidskørsel, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juni 2018

Strafferetskontoret

Bjarke Gano

2018-0030-1111

745606

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 737 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm. om, ministeren kan redegøre for strafniveauet i sager om vanvidskørsel, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 737 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang om

strafferammer den 3. maj 2018 redegøre for strafniveauet i sa-

ger om vanvidskørsel, herunder situationer hvor tilfældige bor-

gere bliver slået ihjel i trafikken som resultat heraf samt rede-

gøre for, hvilke tiltag der skal til for at komme problemet til

livs?”

Svar:

Det skal indledningsvis bemærkes, at hverken færdselslovens eller straf-

felovens ordlyd anvender betegnelsen ”vanvidskørsel”, men der sigtes sæd-

vanligvis til tilfælde af særlig hensynsløs kørsel, hvor der i medfør af færds-

elsloven kan idømmes fængselsstraf.

Det anses efter bl.a. straffelovens § 241 (om uagtsomt manddrab) som en

særligt skærpende omstændighed, at forholdet er sket i forbindelse med sær-

lig hensynsløs kørsel.

Straffene for særlig hensynsløs kørsel blev senest skærpet ved lov nr. 716 af

25. juni 2010 om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats

mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for

udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.). Det er i forarbejderne til

loven angivet, hvordan domstolene i normaltilfælde skal udmåle straffen

bl.a. i forbindelse med sager om særlig hensynsløs kørsel, herunder i forbin-

delse med uagtsomt manddrab, jf. pkt. 3.2.2 og 3.3.3.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslag nr. L 179 af 26. marts 2010.

Lovændringen førte til en forhøjelse af strafferammen for særlig hensynsløs

kørsel efter færdselslovens § 118, stk. 7 (tidligere stk. 6). Strafferammen

blev således forhøjet fra fængsel i 1 år til 1 år og 6 måneders fængsel. Det

blev samtidig forudsat i forarbejderne, at straffen i normaltilfælde skulle

fastsættes til fængsel i 30 dage. Straffen skulle dog kunne stige til fængsel i

minimum 40 dage, hvis der i forbindelse med den særlig hensynsløse kør-

sel forelå en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven.

For så vidt angår særlig hensynsløs kørsel i forbindelse med uagtsomt mand-

drab blev det forudsat i forarbejderne, at straffen i normaltilfældene skulle

fastsættes til fængsel i 16-18 måneder. I tilfælde af uagtsomt manddrab i

forbindelse med særlig hensynsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombi-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm. om, ministeren kan redegøre for strafniveauet i sager om vanvidskørsel, til justitsministeren

nation af flere grove overtrædelser af færdselsloven, blev det forudsat, at der

skulle fastsættes en straf, der er væsentlig strengere end det angivne normal-

niveau på 16-18 måneders fængsel. I de groveste tilfælde skulle der frem-

over fastsættes straffe på op til 5 års fængsel.

Det fremgår af forarbejderne, at de pågældende strafpositioner alene er et

udgangspunkt, som kan fraviges i såvel op- som nedadgående retning efter

domstolenes konkrete skøn, hvis der foreligger særlig skærpende eller for-

mildende omstændigheder.

Justitsministeriet har tidligere ved vedlagte besvarelse af 22. januar 2014 af

spørgsmål nr. 27 fra Folketingets Retsudvalg om lovforslag nr. L 74 rede-

gjort for strafniveauet i sager om særlig hensynsløs kørsel, herunder i for-

bindelse med uagtsomt manddrab.

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at der under den tekniske

gennemgang den 3. maj 2018 blev redegjort for en række efterfølgende

domme, hvor udmålingen af straf er sket under hensyn til, at der forelå sær-

ligt skærpende omstændigheder.

Således blev der redegjort for en dom fra Vestre Landsret af 25. april 2016

(gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2016, side 794), hvor føreren af en va-

rebil blev idømt fængsel i 1 år og 6 måneder og fik frakendt førerretten i 3

år. Føreren var kørt over i den modsatte vognbane, hvor han kolliderede med

en personbil, hvis fører døde. Landsretten lagde vægt på, at føreren af vare-

bilen var påvirket af alkohol ud over det tilladte, og at han havde ført vare-

bilen med en hastighed på mindst 95 km/t på et sted med en hastighedsbe-

grænsning på 80 km/t. Det var endvidere nat og meget tåget.

I Østre Landsrets dom af 4. maj 2015 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

2015, side 2929) blev føreren af en varebil idømt fængsel i 2 år og fik fra-

kendt førerretten i 8 år. Føreren var med mindst 142 km/t kørt ind i et kryds,

hvor han påkørte en personbil. Føreren af personbilen døde. Landsretten

lagde vægt på, at føreren af varebilen var spirituspåvirket ud over det til-

ladte, og at han havde ført varebilen med en meget høj hastighed på en

strækning med en hastighedsbegrænsning på 70 km/t.

Desuden er der redegjort for Østre Landsrets dom af 12. maj 2014 (gengi-

vet i Ugeskrift for Retsvæsen 2014, side 2617), hvor føreren af en personbil

blev idømt fængsel i 4 år og 6 måneder og fik frakendt førerretten for be-

standig. Føreren havde over et kørselsforløb begået et meget stort antal over-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm. om, ministeren kan redegøre for strafniveauet i sager om vanvidskørsel, til justitsministeren

trædelser af færdselslovgivningen samt to gange voldt nærliggende fare for

nogens liv eller førlighed. Kørselsforløbet endte med en påkørsel af en fod-

gænger, da personbilen med høj hastighed kørte over for rødt lys. Fodgæn-

geren mistede livet som følge af påkørslen. Føreren var spiritus- og narkopå-

virket og var flere gange tidligere dømt for spiritus- og narkokørsel samt fra-

kendt førerretten.

For så vidt angår mulige tiltag henvises til Justitsministeriets samtidige

besvarelse af spørgsmål nr. 736 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.