Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1905767_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2018
Strafferetskontoret
Bjarke Gano
2018-0030-1110
745605
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 736 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 736: Spm. om, hvilke muligheder der er for at skærpe straffen for vanvidskørsel herunder sikre, at domstolene tager evt. nye strafferammer i brug, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 736 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang om
strafferammer den 3. maj 2018 redegøre for, hvilke muligheder
der er for at skærpe straffen for vanvidskørsel herunder sikre, at
domstolene tager evt. nye strafferammer i brug?”
Svar:
Folketinget har mulighed for at vedtage højere strafferammer og desuden at
give anvisninger til domstolene vedrørende udmåling af straf i forarbejderne
til lovgivning. Som der er redegjort nærmere for i Justitsministeriets samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 737 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
vedtog Folketinget i 2010 en ændring af færdselsloven og straffeloven,
hvorved strafferammen for særlig hensynsløs kørsel blev forhøjet. I forar-
bejderne til ændringsloven har lovgiver relativt præcist angivet, hvordan
domstolene i normaltilfælde bør udmåle straffen bl.a. i forbindelse med sa-
ger om særlig hensynsløs kørsel, herunder i forbindelse med uagtsomt
manddrab.
Det er helt afgørende for mig, at de straffe, der udmåles, er i overensstem-
melse med lovgivningens forudsætninger, og at gerningsmænd til forbrydel-
ser idømmes straffe, der opleves som en konsekvent og mærkbar reaktion.
Det er min forventning, at domstolene udmåler straffe i overensstemmelse
med de retningslinjer for strafudmålingen, som er fastsat i lovens forarbej-
der.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 739 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2