REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om, hvorvidt sandsynlighedsfortsæt bliver anvendt i sager om uagtsomt manddrab og drab, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. juni 2108

Strafferetskontoret

Bjarke Gano

2018-0030-1109

745546

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 735 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Per Nørhave (DF).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om, hvorvidt sandsynlighedsfortsæt bliver anvendt i sager om uagtsomt manddrab og drab, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 735 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang om

strafferammer den 3. maj 2018 redegøre for, hvorvidt sandsyn-

lighedsfortsæt bliver anvendt i sager om uagtsomt manddrab og

drab, og kan ministeren redegøre for, om passagerer i en bil der

kører ræs på offentlig vej dermed kan idømmes straf for uagt-

somt manddrab eller drab i det tilfælde chaufføren rammer an-

dre sagesløse personer i trafikken?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Alle forsætsgrader kan anvendes i sager om drab og drabsfor-

søg efter straffelovens § 237, herunder sandsynlighedsforsæt,

dvs. tilfælde hvor gerningsmanden anser det for overvejende

sandsynligt, at ofret vil blive dræbt. Det afhænger – som i alle

andre straffesager – af en konkret vurdering af oplysningerne i

den enkelte sag, om gerningsmanden må anses for at have for-

sæt til den pågældende forbrydelse, f.eks. den følge, at ofret bli-

ver dræbt som følge af gerningsmandens handling.

I sager om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 er det

tilstrækkeligt, at gerningsmanden har handlet uagtsomt. Ger-

ningsmanden kan således straffes, selv om han eller hun ikke

har haft forsæt til, at en anden person ville blive dræbt.

Særlig hensynsløs kørsel kan i praksis forekomme i flere for-

skellige situationer, og der er i retspraksis flere eksempler på, at

der er dømt for vold eller drab i forbindelse med bilkørsel, når

der kan bevises det fornødne forsæt til vold eller drab hos ger-

ningsmanden. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor ger-

ningsmanden bevidst påkører en anden person for at ramme og

eventuelt skade eller ligefrem dræbe den pågældende.

Som eksempel fra retspraksis kan nævnes dommen trykt i Tids-

skrift for Kriminalret 2013, side 298, hvor tiltalte blev fundet

skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245 om grov vold ved

forsætligt med bil at påkøre en mand, der blev kastet over køler-

hjelmen og ned på gaden, hvilket medførte, at den pågældende

fik hjernerystelse og blødning i hjernen. Retten lagde vægt på

vidneforklaringer om, at tiltalte kørte direkte over vejen imod

forurettede, der stod på fortovskanten, og at tiltalte herved havde

brugt bilen som et våben.

I dommen trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2008, side 441, blev

to tiltalte fundet skyldige i dels drab, dels medvirken til drab ef-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om, hvorvidt sandsynlighedsfortsæt bliver anvendt i sager om uagtsomt manddrab og drab, til justitsministeren

ter straffelovens § 237, jf. til dels § 23. Den ene tiltalte kørte, ef-

ter tilskyndelse fra den anden tiltalte, op på et fortov og påkørte

en mand, hvorefter tiltalte fortsatte kørslen med forurettede

hængende på køleren ca. 400 meter, indtil tiltalte kørte frontalt

ind i et træ, hvorved forurettede blev klemt mellem bilen og

træet. Efterfølgende sparkede tiltalte forurettede flere gange i

hovedet. Forurettede afgik senere ved døden på grund af for-

blødning fra de skader, han havde pådraget sig ved sammenstø-

det med træet.

I visse sager om særlig hensynsløs kørsel vil der – afhængig af

de konkret omstændigheder i sagen – ud over en overtrædelse

af færdselsloven kunne være tale om en overtrædelse af straffe-

lovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse. Bestemmelsen om-

fatter blandt andet tilfælde, hvor gerningsmanden af grov kåd-

hed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare

for nogens livs eller førlighed. I disse sager har gerningsmanden

således forsæt til at forvolde fare for andre mennesker og er

f.eks. klar over, at kørslen er farlig for andre, men det kan ikke

bevises, at gerningsmanden herudover har forsæt til ligefrem at

ramme eller skade andre trafikanter. Hvis gerningsmandens kør-

sel i disse tilfælde fører til, at en person bliver dræbt, vil der såle-

des kunne straffes for uagtsomt manddrab efter straffelovens §

241, men der vil ikke være det fornødne forsæt til at dømme for

drab efter straffelovens § 237.

Hvorvidt en passager i en bil, hvor føreren kører særlig hensyns-

løst, også kan straffes – f.eks. for overtrædelse af straffelovens

§ 252 – må vurderes efter de almindelige regler om medvirken i

straffelovens § 23. Det skal således blandt andet kunne bevises,

at passageren på den ene eller anden måde har medvirket til

handlingen, f.eks. ved at tilskynde eller opfordre føreren til at

køre på en bestemt måde. Der kan i den forbindelse henvises til

dommen ovenfor fra 2008, hvor den ene tiltalt blev dømt for

medvirken til drab (den pågældende var dog ikke passager i bi-

len, men havde opfordret den anden tiltalte til at dræbe foruret-

tede).”