Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1905510_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
1. juni 2018
Folketingets Retsudvalg har den 8. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 730 til forsvars-
ministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 730
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Rapport fra norsk regeringskommission skaber tvivl om
lovligheden af FE’s masseovervågning i Danmark”, Information den 7. maj 2018, og oplyse,
om ministeren er enig med det i artiklen omtalte norske ekspertudvalg i, at en masseover-
vågning af den internet- og telekommunikation, der flyder gennem fiberkablerne i et land,
hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder, for ikke at være i strid med
konventionen skal opfylde følgende forudsætninger:
1) forudgående domstolskontrol,
2) samme retssikkerhedsgarantier for alle uanset nationalitet og
3) at data om de overvågede slettes efter relativt kort tid?”
Svar:
Den norske regering nedsatte i 2016 det såkaldte Lysne II-udvalg. Udvalget havde til opga-
ve at udrede centrale problemstillinger knyttet til Efterretningstjenestens mulige adgang til
elektronisk information, som kommunikeres i fiberoptiske kabler ind og ud af Norge (digitalt
grænseforsvar). Udvalget afgav sin rapport ”Digitalt Grænseforsvar” i august 2016, og det
er rapportens konklusion, at en sådan adgang er nødvendig for nationens sikkerhed, er juri-
disk og menneskerettighedsmæssigt holdbar og teknologisk realiserbar. Udvalgets rapport
indeholder et egentligt koncept for, hvordan digitalt grænseforsvar kan etableres i Norge og
en række anbefalinger til dets nærmere indretning, herunder kontrolmekanismer.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 730: Spm. om kommentarer til artiklen Rapport fra norsk regeringskommission skaber tvivl om lovligheden af FE’s masseovervågning i Danmark fra Information den 7/5-18, til forsvarsministeren
Udvalget bemærker i rapporten, at det afgørende for udvalget har været situationen i Norge
og det presserende behov for digitalt grænseforsvar i forhold til cyberudfordringerne i Nor-
ge. Udvalget bemærker i den forbindelse, at de kontroltiltag og begrænsninger, som fore-
slås for et norsk digitalt grænseforsvar, er strengere, end hvad der ifølge udvalgets oplys-
ninger er tilfældet i andre lande. Af rapporten fremgår det, at den foreslåede ordning vil
udgøre et indgreb i retten til privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8.
I Danmark er forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i relation til efter-
retningstjenesternes virksomhed grundigt behandlet i Wendler Pedersen-udvalgets betænk-
ning om PET og FE fra 2012 (betænkning nr. 1529). Der henvises derfor til betænkningens
gennemgang af reglerne på s. 484 ff.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen