REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm., om ministeren vil oversende sin redegørelse - på baggrund af Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (beretning 12/2017) - til udvalget parallelt med oversendelsen til Statsrevisorerne, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Justitsministeren

Dato:

Dok.:

778118

Ministerredegørelse vedrørende Statsrevisorernes og Rigsrevisionens

beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af fremmedsprogstolke

Jeg har ved brev af 4. april 2018 modtaget Statsrevisorernes og Rigsrevisio-

nens beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af fremmedsprog-

stolke. Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet mig om en redegø-

relse for, hvilke foranstaltninger og overvejelser som beretningen giver mig

anledning til, jf. § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for beretningen. De udfordringer, som

Rigsrevisionen adresserer i beretningen i forhold til bl.a. kvaliteten af frem-

medsprogstolkning, har desværre været kendt i flere år. På trods af forskel-

lige tiltag igennem de seneste år kan der således stadigvæk konstateres ud-

fordringer på området.

Fælles udbud af tolkeydelser

Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet er pt. i gang

med et fælles udbud af indkøb af tolkeydelser, som gennemføres af Rigspo-

litiet for alle myndighederne på Justitsministeriets og Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets område.

Udbuddet blev igangsat på baggrund af, at Rigspolitiet i efteråret 2016 ind-

hentede en vurdering fra Kammeradvokaten vedrørende pligten til at kon-

kurrenceudsætte indkøb af tolkeydelser via Rigspolitiets Tolkeoversigt.

Kammeradvokaten vurderede, at indkøb af tolkeydelser er udbudspligtige

efter ændringerne af udbudsloven, som trådte i kraft pr. 1. januar 2016.

Arbejdet med udbuddet blev igangsat i foråret 2017 og har bl.a. som formål

at forbedre kvaliteten af tolkeydelser. I udbuddet adresseres de væsentlige

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 722: Spm., om ministeren vil oversende sin redegørelse - på baggrund af Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (beretning 12/2017) - til udvalget parallelt med oversendelsen til Statsrevisorerne, til justitsministeren

kritikpunkter fra de seneste års undersøgelser af tolkning på retsområdet,

herunder kritikpunkter af tolkeområdet i Statsrevisorernes og Rigsrevisio-

nens beretning om myndighedernes brug af fremmedsprogstolkning.

Kvaliteten af tolkeydelser

I Statsrevisorernes bemærkninger fremgår det for det

første,

at hverken Ju-

stitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Æl-

dreministeriet eller regionerne har sikret en tilfredsstillende brug af frem-

medsprogstolke. Statsrevisorerne baserer sig på, at dommere, sagsbehand-

lere, læger og andre brugere ofte oplever, at tolkene mangler kvalifikationer

og kendskab til tolketik, samt at tolkene har en uhensigtsmæssig adfærd.

Herudover finder Statsrevisorerne, at størstedelen af tolkene på Rigspoli-

tiets tolkeoversigt ikke lever op til Justitsministeriets krav til optagelse.

Et af formålene med det fælles udbud af tolkeydelser på Justitsministeriets

og Udlændinge- og Integrationsministeriets område er at forbedre kvalite-

ten af tolkeydelser. Som led i arbejdet har Rigspolitiet indhentet erfaringer

fra tidligere udbud i kommuner og regioner, gennemført markedsanalyser

med henblik på at klarlægge mulighederne i markedet samt indhentet in-

spiration fra certificeringsordningerne i Norge og Sverige.

Rigspolitiet har i samarbejde med de øvrige myndigheder på Justitsministe-

riets og Udlændinge- og Integrationsministeriets område opstillet en række

krav til en kommende leverandør i forhold til bl.a. kvaliteten af de tolkey-

delser, der stilles til rådighed.

Fremadrettet skal en kommende leverandør sikre, at alle tolke uanset uddan-

nelsesmæssig baggrund består en ansættelsestest, før de kan tolke for myn-

digheder på Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets

område. Den enkelte tolk skal gennemføre en skriftlig test, hvor der bl.a. te-

stes i almen sprogfærdighed i dansk, en ord- og terminologiprøve fra dansk

til tolkesproget, en mundtlig test, hvor der bl.a. gennemføres en to-sprog-

stest (oversættelse fra tolkesproget til dansk og fra dansk til tolkesproget)

samt en test i tolkeetik og tolketeknik.

Herudover er der stillet krav til registrering og opfølgning på klagesager,

krav om registrering af yderligere oplysninger på den enkelte tolk, herunder

erfaringsniveau, kompetencer mv.

Samtidig har det i udarbejdelsen af udbudsmateriale også været fokus på, at

myndighederne fremadrettet kan få det nødvendige antal tolke stillet til rå-

dighed, så eksempelvis et retsmøde eller en asylsamtale ikke udsættes som

følge af, at der ikke kan findes en egnet tolk til en opgave.

Det er Rigspolitiets vurdering, at udbuddet vil medvirke til at øge kvaliteten

af tolkeydelserne og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Rigspolitiet forventer, at aftalen med en kommende leverandør vil træde i

kraft den 1. marts 2019. Den kommende leverandør vil træde i stedet for

Rigspolitiets tolkeoversigt. Det bemærkes i den forbindelse, at tolke, der i

dag er optaget på Rigspolitiets tolkeoversigt, vil være omfattet af en over-

gangsordning på et år i forhold til at opfylde kravene om gennemførsel af

ansættelsestest. Overgangsordningen er indført for at sikre, at der er et til-

strækkeligt antal tolke til rådighed til, at de enkelte myndigheder kan løse

deres opgaver i overgangsfasen. Rigspolitiet vil dog i samarbejde med en

kommende leverandør sikre, at myndighederne fra den 1. marts 2019 har

mulighed for at bestille tolke på de oftest benyttede sprog, som har gennem-

gået den nye ansættelsestest.

Rigspolitiet vil, indtil en kommende leverandør overtager opgaven med

tolkningen på Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets område, sikre, at der er dokumentation for, at nye tolke, som optages på

Rigspolitiets tolkeoversigt, lever op til optagelseskravene.

Vedligeholdelse af tolkeoversigten

I Statsrevisorernes bemærkninger fremgår det for det

andet,

at Rigspolitiet

ikke systematisk fjerner tolke fra oversigten, hvis de ikke længere lever op

til kravene, f.eks. kravet om ren straffeattest.

I forbindelse med udbuddet stilles der krav om, at alle tolke, der fremover

skal tolke for myndighederne på Justitsministeriets og Udlændinge- og In-

tegrationsministeriets område, skal sikkerhedsgodkendes af PET, inden de

må anvendes. Det gælder også tolke, der i dag er optaget på Rigspolitiets

tolkeoversigt. Disse tolke er dog omfattet af en overgangsordning på et år.

Sikkerhedsgodkendelsen af den enkelte tolk sikrer, at en tolk som fremad-

rettet begår kriminalitet, der betyder, at tolken ikke længere kan sikkerheds-

godkendes, fjernes fra oversigten over tolkene. Det vil indgå som en del af

Rigspolitiets tilsyn med en kommende leverandør at kontrollere, at tolke,

som ikke længere kan sikkerhedsgodkendes, fjernes fra listen over tolke,

som stilles til rådighed for myndighederne på Justitsministeriets og Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets område.

Effektiv bestilling af tolkeydelser

I Statsrevisorernes bemærkninger fremgår det for det

tredje,

at det er van-

skeligt for myndighedspersoner at leve op til deres ansvar om at vælge en

kvalificeret tolk på grund af utilstrækkelig adgang til relevante informatio-

ner ved bestilling.

Et andet formål med det fælles udbud af indkøb af tolkeydelser er at sikre

en effektiv administration på tolkeområdet. Dette indebærer bl.a., at der i

udbudsmaterialet stilles krav om, at en kommende leverandør skal stille en

bookingportal til rådighed for tolkebestillerne i myndighederne. Af book-

ingportalen skal der bl.a. fremgå en række standardoplysninger, så som

sprog, dialekt, adresse og om tolken har en sproglig uddannelse eller er mo-

dersmålstolk. Herudover skal det som noget nyt også fremgå, hvor mange

timer tolken har tolket på et givet tolkeområde, som f.eks. retstolkning, asyl-

samtaler, afhøringer mv. Disse oplysninger skal medvirke til at sikre, at tol-

kebestilleren kan finde den rette tolk med de nødvendige kompetencer til at

løse en konkret opgave.

Tilsyn med brug og kvaliteten af tolke

I Statsrevisorernes bemærkninger fremgår det for det

fjerde,

at ministerier-

nes og regionernes tilsyn med tolkeområdet alene er baseret på opfølgning

på klager.

I arbejdet med udbuddet har der også været fokus på at sikre bedre mulig-

heder for løbende at foretage kontrol og tilsyn med, at en kommende leve-

randør sikrer, at de tolke, som tilbydes, opfylder kravene til kvalitet. I ud-

budsmateriale fremgår det derfor, at leverandøren skal have dokumentation

for, at tolkene har gennemført mundtlige og skriftlige test, der forelægger

en lydoptagelser af to-sprogstesten, som tolken har gennemført som en del

af ansættelsestesten, og der skal være dokumentation for tolken har gennem-

ført en test i tolkeetik.

Herudover har Rigspolitiet endvidere mulighed for at gennemføre tilsyn

med de konkrete tolkeopgaver, herunder kan der anvendes ekstern bistand

til at vurdere kvaliteten af den leverede tolkeydelse på en given opgave.

Kravene i udbudsmaterialet skal ikke alene sikre, at de leverede ydelser er i

overensstemmelse med kravene i aftalen med leverandøren, men også sikre

et grundlag for løbende at vurdere, om kravene til fx tolkenes kompetencer

er tilstrækkelige. Ved vurderingen spiller antallet og arten af klagesager ind,

idet leverandøren er forpligtiget til løbende at rapportere dette til Rigspoli-

tiet sammen med, hvilke tiltag som leverandøren vil iværksætte for at af-

hjælpe og imødegå yderligere klagesager. Rigspolitiet kan også justere ni-

veauet på f.eks. to-sprogstesten i et givet sprog, hvis der modtages flere kla-

ger over manglende sproglige kompetencer over tolke i det pågældende

sprog.

Endelig har Rigspolitiet på ny orienteret alle myndigheder, som anvender

Rigspolitiets tolkeoversigt, om mulighederne for og pligten til at indgive

klager til Rigspolitiet, såfremt myndigheden bliver opmærksom på mang-

lende kvalitet i tolkningen eller manglende overholdelse af de tolkeetiske

principper. Det skal sikre, at tolke, som ikke opfylder kravene til tolke på

Rigspolitiets tolkeoversigt, bliver slettet hurtigst muligt.

Øget tværministerielt samarbejde

Statsrevisorerne peger også på, at der er et udnyttet potentiale i øget samar-

bejde omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet,

f.eks. udbredelse af certificeringsordninger for tolke, fælles krav til kvalitet

og kvalifikationer mv.

Justitsministeriet har i forbindelse med det fælles udbud af tolkeydelser haft

et tæt samarbejde med Udlændinge- og Integrationsministeriet i forhold til

at afdække, hvilke krav der skal stilles til en kommende leverandør i forhold

til bl.a. kvaliteten af tolkeydelser. Alle myndighederne på de to ministerom-

råder har deltaget i arbejdet med udbuddet i forhold til at afdække individu-

elle og tværgående behov i forhold til, hvilke krav der skal stilles til kvali-

teten af tolkeydelserne og administrationen, herunder en fælles bookingpor-

tal.

Herudover fremgår det af aftalen om finansloven for 2018, at der skal op-

rettes en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområ-

det. Samtidig skal mulighederne for at udbrede certificeringsordninger for

fremmedsprogstolke til andre områder i den offentlige sektor overvejes. På

den baggrund deltager Justitsministeriet i en arbejdsgruppe med deltagelse

af en række ministerier, som bl.a. er ved at undersøge mulighederne for at

etablere en national certificeringsordning for fremmedsprogstolkning.

Justitsministeriet deltager i arbejdsgruppen sammen med de øvrige ministe-

rier, herunder Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældre-

ministeriet og Finansministeriet. Det er forventningen, at arbejdsgruppens

arbejde vil blive afsluttet i efteråret 2018.

En kopi af dette brev af samtidig fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Søren Pape Poulsen