Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1903387_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. maj 2018
Koncernstyringskontoret
Nikolaj Rævdal
2018-0030-1093
741337
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 719 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2018. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Retsudvalget.
Søren Pape Poulsen
/
Søren Markvard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 721: Spm. om, hvordan tolke skal testes før de bliver optaget i tolkeregistret, jf. Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (beretning 12/2017), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 719 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for Rigspolitiets styring af tolkeregi-
stret og brugen heraf set i lyset af Rigsrevisionens beretning om
myndighedernes brug af tolkeydelser (beretning 12/2017)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Indledningsvis
skal det bemærkes, at Rigspolitiets administra-
tion af Rigspolitiets tolkeoversigt er reguleret af bekendtgørelse
om Rigspolitiets tolkeoversigt, og at det grundlæggende formål
med Rigspolitiets tolkeoversigt er, at dække de behov for tolke
de enkelte institutioner, der anvender tolke fra Rigspolitiets tol-
keoversigt, har. Rigspolitiet har således løbende rekrutteret
tolke i de sprog, hvor der har været behov for yderligere tolke
og har ved rekrutteringen lagt vægt på, at tolkene opfylder de
grundlæggende krav, der fremgår af bekendtgørelsen.
Som udgangspunkt optager Rigspolitiet en uddannet tolk frem
for en uuddannet tolk på tolkeoversigten. Det er dog Rigspoliti-
ets erfaring, at der opstår behov for tolkning på sprog eller dia-
lekter, hvor muligheder for uddannelse her i landet er begrænset
eller slet ikke er til stede. Derfor har Rigspolitiet ikke mulighed
for at stille krav om gennemførelse af en tolkeuddannelse, inden
optagelse på tolkeoversigten kan finde sted, da et krav herom vil
indebære, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil kunne
skaffes et tilstrækkeligt antal tolke til at varetage antallet af tol-
keopgaver inden for Justitsministeriets og Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets område.
Rigspolitiet afgør ved en konkret og individuel vurdering på
baggrund af ansøgningen (på dansk) og en personlig samtale,
hvorvidt en tolk kan optages på tolkeoversigten. Rigspolitiet
lægger ved afgørelsen vægt på tolkens sproglige kundskaber. En
tolk skal således beherske dansk og sit tolkesprog i både skrift
og tale.
Ansøgere, der har fremlagt dokumentation for en højere videre-
gående sproglig uddannelse (f.eks. statsautoriseret translatør
mv.), og som ikke er udelukket fra optagelse på tolkeoversigten
på grund af sikkerhedsmæssige forhold, kan umiddelbart opta-
ges på tolkeoversigten. Såfremt ansøgeren optages, anmodes an-
søgeren om
at underskive ”Regler for afregning for oversættel-
ses-
og tolkearbejde” samt ”Erklæring om tavshedspligt” som
bekræftelse på, at vedkommende er bekendt med henholdsvis
reglerne for afregning for oversættelses- og tolkearbejde samt
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 721: Spm. om, hvordan tolke skal testes før de bliver optaget i tolkeregistret, jf. Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (beretning 12/2017), til justitsministeren
sin tavshedspligt i henhold til forvaltningslovens og straffelo-
vens bestemmelser.
Ansøgere, der ikke har fremlagt dokumentation for en højere vi-
deregående sproglig uddannelse, men har tolkesproget som mo-
dersmål, indkaldes til en personlig samtale. Under samtalen dan-
ner sagsbehandleren sig et indtryk af ansøgerens egnethed med
særlig vægt på, om ansøgeren viser forståelse for rollen som
neutral og upartisk sprogformidler. Ansøgerens mundtlige og
skriftlige færdigheder på henholdsvis dansk og det sprog, som
ansøgeren ønsker at tolke i, gøres til genstand for en skriftlig og
mundtlig prøve, hvis der findes tilgængeligt materiale på det på-
gældende sprog. Endvidere anmodes ansøgeren om at forklare
forskellige politi-
og retstermer som f.eks. ”frihedsberøvelse”,
”anholdelse” mv.
Som for ansøgere med en højere videregående
sproglig uddannelse anmodes ansøgeren om at underskrive
”Regler for afregning for oversættelses- og tolkearbejde” samt
”Erklæring om tavshedspligt” som bekræftelse på, at vedkom-
mende er bekendt med henholdsvis reglerne for afregning for
oversættelses- og tolkearbejde samt sin tavshedspligt i henhold
til forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser.
Udover de sproglige kundskaber lægger Rigspolitiet vægt på
den personlige fremtræden og vandel i øvrigt samt på sikker-
hedsmæssige forhold. Inden optagelsen på tolkeoversigten un-
dersøges det således ved opslag i Det Centrale Kriminalregister,
om der er forhold, der taler imod optagelse og anvendelse af den
pågældende tolk.
Udvalget for analyser af tolkeområdet (Tolkeudvalget) blev
nedsat i 2014 med det formål at identificere kvalitetsforbed-
rende tiltag og effektiviseringer på tolkeområdet inden for
Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets
område.
Parallelt med Tolkeudvalgets arbejde indhentede Rigspolitiet en
vurdering fra Kammeradvokaten om pligten til at konkurrence-
udsætte indkøb af tolkeydelser under den nuværende ordning.
Som følge af ændringerne af udbudsloven, som trådte i kraft den
1. januar 2016, vurderede Kammeradvokaten, at tolkeydelser er
fuldt udbudspligtige.
Rigspolitiet har igangsat udbudsprocessen, som omfatter samt-
lige myndigheder under Justitsministeriet og Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Som led i udbudsarbejdet har Rigspolitiet indhentet erfaringer
fra tidligere udbud i kommuner og regioner, gennemført en mar-
kedsanalyse med henblik på at klarlægge mulighederne i mar-
kedet og indhentet inspiration fra certificeringsordningerne i
Norge og Sverige.
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 721: Spm. om, hvordan tolke skal testes før de bliver optaget i tolkeregistret, jf. Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (beretning 12/2017), til justitsministeren
De overordnede pejlemærker for udbuddet er at sikre en højere
tolkekvalitet, herunder:
Alle tolke uanset uddannelsesmæssig baggrund skal frem-
over bestå en ansættelsestest, før de kan tolke for myndig-
heder på Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets område. Den enkelte tolk skal gennemføre
en skriftlig test, hvor der blandt andet testes i almen sprog-
færdighed i dansk samt en ord- og terminologiprøve fra
dansk til tolkesproget, en mundtlig test hvor der blandt an-
det gennemføres en to-sprogtest (oversættelse fra tolke-
sproget til dansk og fra dansk til tolkesproget) samt en test
i tolkeetik og tolketeknik
En mere fleksibel og effektiv styring af området ved im-
plementering af en bookingportal, der indeholder mere in-
formation om den enkelte tolk, så det bliver nemmere for
den enkelte tolkebestiller at finde den rette tolk.
Udbudsmaterialet blev offentliggjort d. 23. marts 2018 og Rigs-
politiet forventer at kunne underskrive en kontrakt med den
kommende leverandør i løbet af august 2018. Endeligt er det
Rigspolitiets forventning, at den nye ordning vil træde i kraft 1.
marts 2019.
Det bemærkes i den forbindelse, at tolke der i dag er optaget på
Rigspolitiets tolkeoversigt er omfattet af en overgangsordning
på 1 år i forhold til opfyldelsen af kravene om gennemførelse af
ansættelsestest og sikkerhedsgodkendelse. Overgangsordningen
er indført for at sikre, at der er et tilstrækkelig antal tolke til rå-
dighed for, at de enkelte institutioner kan løse deres opgaver i
overgangsfasen.
Det er Rigspolitiets vurdering, at det kommende udbud vil øge
kvaliteten og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Ligesom udbuddet på en række centrale punkter vil adressere de
senere års kritik af tolkekvaliteten på rets- og asylområdet.”
4