REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministerens holdning til bonusordninger for politidirektørerne, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. november 2017

Koncernstyringskontoret

Linda Rabe Petersen

2017-0030-0397

547460

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 72 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2017. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Søren Markvard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministerens holdning til bonusordninger for politidirektørerne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 72 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad

er ministerens holdning til bonusordninger for politidi-

rektørerne?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at frem til 2015 har udbetalingen af

resultatløn til politidirektørerne overvejende været baseret på

målopfyldelsen i politikredsenes resultatkontrakter (fra 2015 er-

stattet af mål- og resultatplaner), der indeholder de højest prio-

riterede mål for dansk politi.

Siden 2015 har fokus været på at sikre, at resultatlønnen fast-

sættes ud fra en mere helhedsorienteret vurdering af politidirek-

tørernes samlede performance og ikke kun på baggrund af de

mål, der er fastsat i mål- og resultatplanene.

På den baggrund er der i 2016 fastlagt et nyt koncept for ud-

møntning af resultatløn til politidirektørerne, der er baseret på,

at:



Rigsadvokaten og rigspolitichefen årligt indgår separate re-

sultatlønsaftaler med hver enkelt politidirektør. Aftalerne af-

spejler forventningerne til den enkelte direktør og skaber en

sammenhæng mellem honorering, indsats og resultater og

dermed en større grad af individualisering af resultatlønnen.

Indholdet i resultatlønsaftalerne fastsættes med henblik på at

sikre et helhedsorienteret perspektiv på politidirektørernes

samlede performance. Det betyder, at aftalerne indeholder

en lang række andre krav til direktørerne end opfyldelsen af

målene i mål- og resultatplanerne, herunder krav der vedrø-

rer politikredsens udvikling og udfordringer samt det per-

sonlige lederskab.

fordringer samt det

Resultatlønnen fastlægges på baggrund af en dialog med de

enkelte politidirektører, så det sikres, at den tildeles på et

bredt og nuanceret grundlag.



Det har ligeledes været hensigten med det nye koncept for ud-

møntning af resultatløn til politidirektørerne at imødegå den kri-

tik, der tidligere har været rejst af anvendelsen af resultatløn i

politiet og anklagemyndigheden, herunder særligt, at der skulle

være en for snæver sammenhæng mellem målopfyldelsen i re-

sultatkontrakterne og resultatløn.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministerens holdning til bonusordninger for politidirektørerne, til justitsministeren

Det nye koncept er i overensstemmelse med Moderniseringssty-

relsens anbefalinger på området. Af ”Strategisk

styring med re-

sultater i fokus, Finansministeriet, september 2014”

fremgår det

bl.a., at

”Der bør naturligvis være sammenhæng mellem styrel-

sesdirektørens resultater og den resultatløn, der udbetales. Da

mål- og resultatplanen kun omfatter en del af den samlede sty-

ring, er det naturligt, at koblingen mellem resultater og løn byg-

ger på mere end indfrielsen af mål i mål- og resultatplanen. En

automatisk én-til-én sammenhæng mellem målopfyldelse i mål-

og resultatplanen og resultatløn vurderes således ikke hensigts-

mæssig. Koblingen mellem resultatløn og resultater kan i stedet

tage udgangspunkt i retningslinjer for vurdering af styrelsesdi-

rektørernes resultatløn, der er tilpasset det enkelte ministerom-

råde og den enkelte organisation.

”

Som eksempler på forhold, der vil indgå i dialogen om direktø-

rernes resultatløn for 2017 kan nævnes udviklingen i borgernes

tryghed i politikredsen, håndteringen af større efterforskninger

og strafforfølgninger samt kvaliteten i straffesagsbehandlingen.

Herudover vil resultatet af politidirektørens seneste ledelsesvur-

dering og kredsens seneste trivselsmåling indgå i fastsættelsen

af resultatlønnen. Endelig indgår opfyldelsen af de få, men højt

prioriterede landsdækkende mål, der er anført i politikredsens

mål- og resultatplan for 2017 i fastsættelsen af resultatlønnen

samt kredsens understøttelse af udmøntningen af initiativerne i

politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale for 2016-19.

Sammenfattende er det Rigspolitiets opfattelse, at resultatløn er

et godt styrings- og ledelsesredskab, der kan anvendes til at

fremme gode resultater og god ledelse. Særligt den årlige ledel-

sesmæssige dialog med politidirektørerne om fastlæggelsen af

målene i resultatlønsaftalerne og den efterfølgende dialog med

hver enkelt direktør om deres opfyldelse af målene tillægges

stor betydning. Disse dialoger er således med til både at forvent-

ningsafstemme med direktørerne om, hvilke krav der stilles til

dem, og en nuanceret fastsættelse af resultatlønnen.

Det skal afsluttende bemærkes, at for de 10 politidirektører (alle

kredse undtagen København og Bornholm), der i 2016 maksi-

malt kunne få 100.000 kr. i resultatløn blev der udbetalt mellem

50.000 kr.

–

80.000 kr. til disse direktører. Således har resultat-

lønnen ikke karakter af en automatisk udbetalt bonus til politi-

direktørerne, men derimod resultatløn, der er koblet bredt til di-

rektørernes performance.

Med de ændringer, der er foretaget i forbindelse med ibrugtag-

ningen af det nye koncept for tildeling af resultatløn til politidi-

rektørerne, er der efter Rigspolitiets opfattelse på nuværende

tidspunkt ikke behov for at foretage ændringer af konceptet.”

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministerens holdning til bonusordninger for politidirektørerne, til justitsministeren

Jeg vurderer på linje med Rigspolitiet, at resultatløn til politidirektører og

andre ledere i det offentlige kan være et fornuftigt styrings- og ledelsesred-

skab, der kan fremme gode præstationer i organisationen og hos den enkelte

leder. Det er dog i den sammenhæng væsentligt, at resultatløn ikke gives per

automatik, men på baggrund af reelle præstationer.