REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 714: Spm. om, hvorfor et beløb på 52.000 kr. som erstatning for seksuelt misbrug af et barn ikke indsættes på en spærret konto, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2018

Formueretskontoret

Malene Lejbach

2018-0030-1084

736976

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 702 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2018. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 714: Spm. om, hvorfor et beløb på 52.000 kr. som erstatning for seksuelt misbrug af et barn ikke indsættes på en spærret konto, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 702 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Misbrugt piges erstatning

væk -

brugt af en anden” fra Nordvestnyt den 25. april 2018, her-

under oplyse om ministeren vil tage initiativ til at fjerne den nedre

beløbsgrænse for, hvornår erstatningsbeløb reserveres til ofrene

til de bliver myndige, og oplyse hvad ministeren mener, der kan

gøres i den konkrete sag, for at den forulempede får sin erstat-

ning?”

Svar:

Den artikel, der er nævnt i spørgsmålet, handler om en nu 18-årig pige,

der som barn blev seksuelt misbrugt af en mentalt retarderet mand. Det

fremgår bl.a. af artiklen, at hun som følge af overgrebene fik en godtgørelse

på lidt over 50.000 kr. Da hun blev myndig, viste det sig, at pengene var

blevet brugt af et medlem af hendes familie.

Jeg kan ikke gå nærmere ind i den konkrete sag, men det er naturligvis

dybt ulykkeligt, når et barn bliver udsat for seksuelle overgreb. Der er tale

om utilgivelige og modbydelige handlinger, der sætter dybe spor i et barns

fremtidige liv. Regeringen gennemførte derfor også for nylig med retfær-

dighedspakken en række tiltag, der skal sikre større retfærdighed for ofre og

særligt børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Der blev bl.a. ind-

ført en nedre grænse for tortgodtgørelse på 150.000 kr. i de sager, hvor der

er tale om grove tilfælde af seksuelle misbrug af børn, som strækker sig over

en årrække, og hvor barnet har et tillids- eller afhængighedsforhold til ger-

ningsmanden. Derudover blev niveauet for tortgodtgørelse i alle sager om

seksuelle krænkelser forhøjet med ca. 1/3, og niveauet for tortgodtgørelse i

sager om fuldbyrdet voldtægt blev forhøjet med yderligere ca. 1/3.

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 714 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, er børn og unge under 18 år som udgangs-

punkt umyndige. Derfor er de personer, der har forældremyndigheden (ty-

pisk barnets forældre) værger for barnet og handler på barnets vegne. Vær-

gemålsloven indeholder en række regler om værgens forpligtelser og ansvar.

Værgen har således en pligt til at varetage barnets interesser. Hvis barnet

har en formue, skal værgen sørge for at bevare den. Hvis en værge ønsker

at bruge barnets formue, skal værgen bede om tilladelse fra Statsforvaltnin-

gen. Det gælder også, når værgen ønsker at bruge barnets penge i barnets

interesse.

Som det videre fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 714 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg, er den nedre beløbsgrænse for, hvornår en umyn-

dig persons formue skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling bl.a.

fastsat med henblik på at undgå, at værgen skal indsende en årlig regnskabs-

revision af mindre beløb.

Der gælder endvidere særlige regler om en værges erstatningsansvar.

Hvis en værge tilsidesætter sine forpligtelser, er værgen efter værgemålslo-

ven erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der

forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

Det betyder, at hvis et barn har penge fra en erstatning eller godtgørelse, og

pengene uberettiget bliver brugt af en værge, vil barnet have krav på at få

erstatning fra værgen. Det vil være op til domstolene at vurdere, om der i

det konkrete tilfælde er grundlag for erstatning.

Normalt begynder forældelsesfristen at løbe, når misbruget af pengene fin-

der sted, men forældelsesloven indeholder en særlig regel om forældelse af

krav mod en værge, hvis kravet udspringer af værgens tilsidesættelse af sine

forpligtelser som værge. I sådanne tilfælde begynder forældelsesfristen først

at løbe, når værgemålet ophører. Hvis der er tale om en mindreårigs krav

mod en værge, vil et sådant krav således som udgangspunkt først blive for-

ældet 3 år efter, at den mindreårige fylder 18 år.

Der gælder således allerede regler, der bl.a. skal være med til at sikre, at

børn ikke kommer til at stå i en situation som den, der er omtalt i artiklen.

Jeg har imidlertid i lyset af den konkrete sag bedt mine embedsmænd om at

se på reglerne med henblik på hurtigst muligt at stramme yderligere op, så

vi ikke fremadrettet kommer til at se lignende sager.