REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra den fra den 10/4-18 om bandeexit, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

29. maj 2018

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Jørgen Jørgensen

Sagsnr.: 2018-0030-1086

Dok.:

739069

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 712 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. maj 2018. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra den fra den 10/4-18 om bandeexit, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 712 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen fra den 10. april

2018 om bandeexit, jf. REU alm. del - bilag 262 (fortroligt bi-

lag)”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Den pågældende dømte har i sin henvendelse bl.a. anført, at

indsatte med tilknytning til en rockergruppering (supportere og

prøvemedlemmer) ikke bør placeres på samme afdeling som

fuldgyldige medlemmer, idet der sker en påvirkning fra de fuld-

gyldige medlemmers side, som modvirker den enkelte indsattes

eventuelle ønske om at forlade miljøet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen er opmærksom på denne

problemstilling, og kriminalforsorgen er enig i, at en forstærket

intern gruppeidentitet desværre kan være en af de negative fak-

torer, der er forbundet med at samle indsatte, der på grund af

deres stærkt negativt styrende adfærd ikke kan afsone på almin-

delige fællesskabsafdelinger. Som led i den nye flerårsaftale

2018-2021 er kriminalforsorgen imidlertid ved at undersøge,

hvorledes exitarbejdet i forhold til bandemedlemmer generelt

kan styrkes. Det vil i forbindelse med denne proces skulle afkla-

res, hvorvidt der er mulighed for en mere målrettet placering af

bandemedlemmer, der har indgået en exitaftale, og således selv

har tilkendegivet en interesse i at forlade bandemiljøet.

Det bemærkes, at brevskriveren ikke har været i bandeexit under

afsoningen, og at han heller ikke efter direktoratets oplysninger

over for kriminalforsorgen har udtrykt ønske herom.

Som nævnt kan bandemedlemmer erfaringsmæssigt skabe sig

en sådan magtposition i fængslerne, at de udgør en negativ sty-

rende faktor i forhold til medindsatte og medarbejdere. Place-

ringen af bandemedlemmer sker derfor som udgangspunkt altid

i lukket regi, hvor personalet bedre kan håndtere disse indsatte.

I forhold til afsonere, der er banderegistreret med tilknytning til

Hells Angels og Bandidos samt deres støttegrupperinger (sup-

portere), placeres disse som udgangspunkt på nuværende tids-

punkt på særlige afdelinger i Enner Mark Fængsel. Dette skyl-

des, at der er erfaring for, at indsatte med tilknytning til disse

grupperinger vil udvise en negativt styrende adfærd

–

f.eks. ved

at udnytte medindsatte

–

hvis de placeres i almindeligt fælles-

skab.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra den fra den 10/4-18 om bandeexit, til justitsministeren

På almindelige fællesskabsafdelinger i lukkede fængsler place-

res indsatte fra forskellige andre bandegrupperinger, hvor de af-

soner sammen med indsatte, der ikke har et bandetilhørsforhold.

På disse afdelinger tilstræbes det, at der alene befinder sig ind-

satte, som kan fungere i fællesskab med de øvrige indsatte, og

som vurderes egnet til placering under disse sikkerhedsmæssige

forhold. Indsatte, der på grund af konfliktsøgende adfærd ikke

kan håndteres under disse sikkerhedsmæssige forhold, vil blive

placeret under mere restriktive sikkerhedsmæssige forhold på

f.eks. en såkaldt fokusafdeling.

Såfremt en indsat udtrykker ønske om at komme i bandeexit,

enten under varetægt eller afsoning, vil der blive foretaget en

vurdering af den pågældende, hvor dennes motivation og eg-

nethed prøves. Denne vurdering vil munde ud i enten et tilbud

om exitaftale eller et afslag herpå.

Såfremt den indsatte tilbydes en exitaftale, vil der blive taget

hensyn til dette, når der skal træffes en afgørelse om valg af af-

soningssted, ligesom den indsatte i nogle tilfælde vil blive flyttet

til et andet fængsel eller en anden afdeling i fængslet. Vurderin-

gen af, hvor den indsatte skal placeres, når der foreligger en exit-

aftale, indeholder både en sikkerhedsmæssig vurdering og en

vurdering af, hvor exitprocessen bedst kan understøttes.

Samlet set er det således kriminalforsorgens opfattelse, at det

dilemma, som brevskriveren beskriver, er et af flere vanskelige

spørgsmål, der knytter sig til bandemedlemmers afsoning, og

som ikke umiddelbart lader sig løse, uden at der samtidig opstår

andre vanskelige spørgsmål om både de (andre) indsattes og de

ansattes sikkerhed i fængslerne.

Det kan afslutningsvis bemærkes, at kriminalforsorgen som led

i gennemførslen af den nye flerårsaftale også arbejder på at

styrke sin sikkerheds- og efterretningsorganisation, hvilket bl.a.

skal give mulighed for en bedre screening af de enkelte indsatte

og dermed også et styrket grundlag for deres placering i fængs-

lerne og tilbud om bandeexit m.v.

En effektiv indsats mod banderelaterede indsattes påvirkning fra

bandemiljøet under afsoning må dog fortsat forventes at forud-

sætte, at den indsatte selv er indstillet på at søge exit fra miljøet

og aktivt

medvirker hertil.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra den fra den 10/4-18 om bandeexit, til justitsministeren

”Det Nationale Exitkontaktpunkt, som omtales i henvendelsen,

er et myndighedssamarbejde mellem Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Kommunernes Landsforening og Rigspolitiet, som

fysisk og administrativt er forankret i Rigspolitiet. Exitkontakt-

punktet yder støtte, råd og vejledning til politikredsene, krimi-

nalforsorgen og kommunerne i forbindelse med exitarbejdet og

udarbejder nationale retningslinjer på området.

Exitkontaktpunktet vil lade de erfaringer og udfordringer, som

brevskriveren har givet udtryk for, indgå i det løbende arbejde

med at udvikle og forbedre den nationale exitindsats.”