REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om, hvor mange kommuner der har fået etableret Aftale om god opførsel, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

16. november 2017

Kontor:

Forebyggelseskontoret

Sagsbeh: Michael Schaumburg-

Müller

Sagsnr.: 2017-0030-0404

Dok.:

547932

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 71 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2017. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om, hvor mange kommuner der har fået etableret Aftale om god opførsel, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 71 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, i forlængelse af REU alm. del spm. 19 (folke-

tingsåret 2014/2015) oplyse, hvor mange kommuner der har fået

etableret Aftale om god opførsel hvordan de fungerer, samt

hvilke erfaringer ministeren har derfra?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Børne- og Socialministeriet, der har oplyst følgende:

”Initiativet ”aftale om god opførsel” blev

besluttet i satspuljeaf-

talen for 2014-2017 som led i indsatsen mod ungdomskrimina-

litet blandt udsatte børn og unge. Der var tale om et treårigt for-

søgsprojekt i 2-4 kommuner, som blev afsluttet i 2016. Formålet

med projektet var at opkvalificere kommunernes indsats over

for unge, som er i fare for at begå kriminalitet, ved at afholde

møde med den kriminalitetstruede unge med deltagelse af kom-

mune, forældre, skole og politi.

Justitsministeriet har udarbejdet en delevaluering af forsøget i

2016 og forestår ligeledes den endelige evaluering af forsøgspe-

rioden i 2017.

Socialstyrelsen har forestået en række implementeringsaktivite-

ter i forhold til forsøgskommunernes anvendelse af ”aftale om

god opførsel”. Socialstyrelsen har oplyst, at Skanderborg Kom-

mune og Randers Kommune har gennemført forsøget med ”af-

tale om god opførsel”

fra medio 2015 til ultimo 2016, hvor So-

cialstyrelsen i samarbejde med Rigspolitiets Nationale Forebyg-

gelsescenter (NFC) har ydet implementeringsstøtte.

Randers Kommune er efter forsøgsperiodens udløb fortsat med

”aftale om god opførsel” i den oprindelige

form, og kommunen

oplyser, at metoden fungerer tilfredsstillende. Skanderborg

Kommune oplyser, at ”aftale om god opførsel” benyttes som ét

redskab blandt mange, og i en ændret form, idet benævnelsen

”aftale om god opførsel” bl.a. ikke længere anvendes,

og politiet

ikke deltager i de møder, hvor aftalen udarbejdes. Socialstyrel-

sen har ikke kendskab til andre kommuner, der anvender ”aftale

om god opførsel”.

Det kan herudover oplyses, at Justitsministeriets Forskningskontor i 2016

har evalueret forsøgsprojektet

med ”Aftale om god opførsel”,

i de to kom-

muner, Randers og Skanderborg, som har deltaget i forsøget.

Evalueringen viser, at der over en periode på cirka et år er 88 unge, som er

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om, hvor mange kommuner der har fået etableret Aftale om god opførsel, til justitsministeren

vurderet egnede til at indgå i en ”Aftale om god opførsel” i de to

kommuner,

men kun 29 unge har deltaget. Denne diskrepans skyldes primært, at foræl-

drene ikke har ønsket, at den unge skulle deltage. I mange tilfælde mener

forældrene ikke, at en indsats har været nødvendig, eller de har ønsket at

håndtere problemerne selv.

Særligt i den ene kommune har medarbejderne dog været begejstrede for

”Aftale om god opførsel”. De mener, at indsatsen har givet mulighed for en

tidligere identifikation af kriminalitetstruede unge, at den har været et godt

handleredskab og har betydet øget inddragelse og ansvarliggørelse af foræl-

dre og den unge, samt at den har givet et bedre kendskab til familierne og

har skabt et tættere samarbejde mellem kommune og politi. I den anden

kommune vurderes indsatsen ikke at adskille sig betragteligt fra tidligere

praksis, dog med undtagelse af en højere grad af opfølgning på samtaler med

de unge.

Der henvises i øvrigt til vedlagte evalueringsrapport.

”Aftale om god opførsel”

effektevalueres af Justitsministeriets Forsknings-

kontor ultimo 2017.

Helt overordnet mangler den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet

fælles retning og konsekvens. Det er afgørende, at der er en hurtig og mærk-

bar reaktion over for unge, der bryder samfundets regler. Myndighederne

skal forpligtes til at handle og følge op, så ingen sager tabes på gulvet.

Derfor har regeringen med udspillet til en reform af indsatsen mod ung-

domskriminalitet lagt op til et helt nyt system for unge kriminelle. Regerin-

gen vil gennem ungdomskriminalitetsnævn sikre en tværfaglig indsats, der

som noget nyt bliver forpligtende både for den unge, den unges forældre og

for kommunerne. Samtidig skal en ny ungekriminalforsorg sikre, at den

unge følger nævnets beslutninger.