REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm., om der bliver taget særlige forholdsregler i behandlingen af uledsagede mindreårige flygtninge, til børne- og socialministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 2616

Doknr.

578370

Dato

13-06-2018

Folketingets Retsudvalg har d. 2. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 703 (alm.

del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål nr. 703:

”Vil ministeren oplyse, om der bliver taget særlige forholdsregler i

behandlingen af

uledsagede mindreårige flygtninge på de dertil indrettede institutioner eller indkvarte-

ringssteder, end der bliver taget overfor samme målgruppe af danske unge, bl.a. i

form af et andet regelsæt?”

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det vedrører både opholdssteder og døgninstitutio-

ner for børn og unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og indkvarteringsste-

der m.v. efter udlændingeloven.

Børn og unge, som er anbragt på bl.a. opholdssteder og døgninstitutioner for børn og

unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, er omfattet af reglerne i lov og bekendt-

gørelse om voksenansvar for anbragte børn og unge. Det gælder socialretligt, straffe-

retligt og udlændingeretligt anbragte børn og unge.

Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, overgår ansvaret for at varetage

den daglige omsorg for barnet eller den unge fra forældrene til personalet på anbrin-

gelsesstedet, jf. voksenansvarslovens § 3.

Voksenansvarsloven fastsætter rammer for personalets adgang til som led i vareta-

gelsen af den daglige omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte

børn og unges selvbestemmelsesret og at sikre de anbragte børn og unges retssik-

kerhed i forbindelse hermed, jf. voksenansvarslovens § 1.

Som udgangspunkt gælder der samme regler efter voksenansvarsloven for socialret-

ligt, strafferetligt og udlændingeretligt anbragte børn og unge, som er anbragt på

samme typer anbringelsessteder. Dog gælder der visse særlige regler for strafferetligt

anbragte unge, jf. voksenansvarslovens §§ 18-20.

Indkvarteringssteder efter udlændingeloven hører under udlændinge- og integrations-

ministerens ressort, og Børne- og Socialministeriet har derfor anmodet Udlændinge-

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm., om der bliver taget særlige forholdsregler i behandlingen af uledsagede mindreårige flygtninge, til børne- og socialministeren

og Integrationsministeriet om bidrag til brug for besvarelsen. Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet har oplyst følgende:

”For

regeringen er det vigtigt, at børn i asyl- og indkvarteringssystemet behandles

ordentligt og sikres de rettigheder, som de har krav på.

Når der opstår behov for at iværksætte sociale foranstaltninger over for børn, der op-

holder sig her i landet som asylansøgere eller har ulovligt ophold, sker det i et samspil

mellem lov om social service og udlændingeloven.

Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for

asylansøgere og andre udlændinge, som er under styrelsens forsørgelse, jf. udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 5. I praksis indgår Udlændingestyrelsen årligt kontrakt med et

antal indkvarteringsoperatører om driften af asylcentrene i Danmark, hvori ydelserne i

forbindelse med driften og indkvarteringsopgaven er fastlagt. Operatørkontrakterne er

offentligt tilgængelige på www.nyidanmark.dk.

Det fremgår bl.a. af operatørkontrakterne, at operatørerne skal være opmærksomme

på alle indkvarterede børns legemlige og psykiske helbredstilstand, og at der påhviler

operatørerne en skærpet underretningspligt i medfør af servicelovens bestemmelser

herom. Det fremgår endvidere af operatørkontrakterne, at operatørerne skal sikre, at

der i overensstemmelse med servicelovens §§ 153 og 154 sker identifikation af særligt

omsorgstruede børn med henblik på iværksættelse af nødvendige foranstaltninger i

samarbejde med den lokale kommune og/eller Udlændingestyrelsen.

Der er løbende en tæt dialog mellem operatørernes personale på asylcentrene, kom-

munerne og Udlændingestyrelsen omkring håndteringen af sociale sager, der vedrø-

rer asylansøgerbørn og børn uden lovligt ophold.

Afgørelser om, hvorvidt der skal iværksættes sociale foranstaltninger, træffes af de

kommunale myndigheder, mens Udlændingestyrelsen alene behandler ansøgninger

om styrelsens betaling af udgifterne til sådanne sociale foranstaltninger. Det er dog

ikke en betingelse for, at Udlændingestyrelsen afholder udgifterne til sociale foran-

staltninger, at kommunen har foretaget en vurdering af sagen, men som oftest vil

kommunen have foretaget en sådan vurdering.

Det bemærkes, at alle sociale foranstaltninger, hjælp eller støtte, der iværksættes i

forhold til børn i asyl- og indkvarteringssystemet, skal være tilpasset den midlertidige

status, udlændingen har som asylansøger eller som udlænding uden lovligt ophold i

Danmark.

Det bemærkes endeligt, at der i kapitel 9 b i udlændingeloven er fastsat regler om

anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig her i landet som

asylansøgere eller uden et lovligt opholdsgrundlag, på delvis lukkede, sikrede og sær-

ligt sikrede døgninstitutioner.

Reglerne i kapitel 9 b har bl.a. til formål at tilpasse reglerne om anbringelse til den

særlige situation, som uledsagede mindreårige udlændinge befinder sig i.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado