Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1902605_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 2306
Doknr.
532960
Dato
29-05-2018
Folketingets Retsudvalg har den 2. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 701 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 701:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra
Landsforeningen Krims Retshjælp om
begrænsning i indsattes stemmeret, jf. REU alm. del - bilag 239, og vil ministeren tage
initiativ til at indsatte i Kriminalforsorgens institutioner får samme muligheder for at
stemme til kommunal- og regionsrådsvalg, som den øvrige del af befolkningen, f.eks.
ved at gennemføre det konkrete forslag i
henvendelsen?”
Svar:
Jeg er bekendt med, at det ved afholdelsen af landsdækkende valg
f.eks. kommunale
og regionale valg
kan være sværere at orientere sig om, hvem der stiller op, hvis man
brevstemmer fra udlandet eller fra en anden kommune end den pågældende vælgers
egen bopælskommune. Dette gælder også for personer, der f.eks. er indlagt på hospita-
let eller indsat i en af kriminalforsorgens institutioner.
Jeg har derfor allerede planlagt at fremsætte et lovforslag, der fastsætter regler om
bekendtgørelser af de opstillede partier/kandidatlister og kandidater i forbindelse med
folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg på Økonomi- og Indenrigsministeriets
hjemmeside og bekendtgørelser af de opstillede kandidatlister og kandidater i forbin-
delse med kommunale og regionale valg på kommunens og regionens hjemmeside.
Lovforslaget forventes fremsat i åbningsugen (Okt I).
Vælgere, der afgiver brevstemme i udlandet, på sygehuset eller i en anden kommune
her i landet, vil herefter kunne orientere sig på den relevante myndigheds hjemmeside
om, hvilke partier, lokallister og kandidater der stiller op til det pågældende valg.
Landsforeningen Retshjælpen Krim påpeger, at indsatte i kriminalforsorgens instituti-
oner ikke har adgang til internettet og derfor ikke har samme mulighed for at orientere
sig om, hvem der opstiller til f.eks. kommunale og regionale valg.
Jeg anerkender den problemstilling, som Landsforeningen Retshjælpen Krim har
rejst, og som gør det sværere for vælgere, der er indsat i kriminalforsorgens institutio-
ner, at skaffe sig oplysning om de enkelte opstillede partier, kandidatlister og kandida-
ter. Denne begrænsning af disse vælgeres adgang til information om opstillede partier,
lokallister og kandidater er ikke tilsigtet, og jeg vil på den baggrund drøfte med Direk-
toratet for Kriminalforsorgen, hvorledes reglerne kan ændres med henblik på, at de
indsatte i kriminalforsorgens institutioner kan få adgang til information om, hvilke
partier, lokallister og kandidater der opstiller til de respektive valg.
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 701: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra Landsforeningen Krims Retshjælp om begrænsning i indsattes stemmeret, til økonomi- og indenrigsministeren
1902605_0002.png
En ordning vedrørende vælgere, der er indsat i kriminalforsorgens institutioner, kan
gennemføres ved at ændre bekendtgørelse nr. 1136 af 18. oktober 2017 om brevstem-
meafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse og kræver således ikke yder-
ligere lovændringer.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2