REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om ministeren kan redegøre for om det betyder at ansvaret for, at der ikke blev gjort noget ved at fremmedkrigerne modtog offentlige ydelser, kan placeres under den tidligere SR-regering, til beskæftigelsesministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2017-18

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328

Offentligt

NOTAT

Fremmedkrigere på offentlige ydelser 2012-17

April 2018

J.nr. 2018-1857

CAL

Lasse Boje

1. Baggrund

–

Terrortruslen fra udrejste og hjemvendte fra Syrien/Irak

Politiets Efterretningstjeneste (PET) offentliggjorde den 12. januar 2018 sin seneste

vurdering af terrortruslen mod Danmark (vedlagt).

Heraf fremgår det bl.a., at der siden sommeren 2012 vurderes at være udrejst

mindst 150 personer fra Danmark til Syrien/Irak, som vurderes at have opholdt sig

hos militant islamistiske grupper. Antallet af personer, der udrejser, har siden 2014

været faldende, og der har det seneste år været meget få udrejste. I oktober 2015

vurderedes mindst 125 personer at være udrejst fra Danmark til Syrien/Irak.

Samtidig falder antallet af personer, der vender tilbage til Danmark fra Syrien/Irak,

fortsat. PET vurderer, at lidt over en tredjedel af dem, der har været udrejst, nu

befinder sig i Danmark. Godt en femtedel er stadig i konfliktzonen. Mindst en fjer-

dedel formodes dræbt. De øvrige befinder sig i forskellige tredjelande. Flere udrej-

ste har ikke længere deres pas eller opholdstilladelse, og det er mindre attraktivt at

vende tilbage til Danmark på grund af udsigten til strafforfølgelse. PET vurderer, at

en mindre del af de danske udrejste, der befinder sig i konfliktzonen nu, vil vende

tilbage til Danmark. Langt størstedelen af de udrejste fra Danmark har været i Syri-

en/Irak i over to år.

2. Regeringens tiltag

–

hård kurs mod fremmedkrigere

Regeringen har fastholdt den hårde kurs mod fremmedkrigere, som V-regeringen

lagde straks efter sin tiltræden den 28. juni 2015:



I juli 2015 nedsatte V-regeringen en

særlig indsatsgruppe

med henblik på

at sikre de bedst mulige rammer for indsatsen mod fremmedkrigere, her-

under optimere mulighederne for at retsforfølge dem.

I oktober 2015 fremsatte V-regeringen et lovforslag, hvorefter fremmed-

krigere bl.a. risikerer op til livstid i fængsel for at tilslutte sig

–

og op til 16

års fængsel for at hverve eller opfordre til at tilslutte sig

–

fjendtlig væbnet

styrke (landsforræderi).

I maj 2016 fremsatte V-regeringen et lovforslag, hvorefter justitsministeren

kan indføre

indrejseforbud

i områder i udlandet, hvor terrororganisationer

er part i en væbnet konflikt, for at gøre det lettere at straffe personer, der

opholder sig i et konfliktområde for at deltage i konflikten. Samtidig blev

strafferammen hævet til 10 års fængsel for personer, der lader sig

hverve til

terrorisme

eller

fremmer terrorisme

ved at tilslutte sig en væbnet styrke.

Under særligt skærpende omstændigheder er straffen helt op til 16 år. En-

delig blev der indført en ny strafbestemmelse om

modtagelse af økonomisk

støtte fra en terrororganisation.



REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om ministeren kan redegøre for om det betyder at ansvaret for, at der ikke blev gjort noget ved at fremmedkrigerne modtog offentlige ydelser, kan placeres under den tidligere SR-regering, til beskæftigelsesministeren



I september 2016 indførte V-regeringen

indrejseforbud

i udvalgte kon-

fliktområder i Syrien og Irak.

I oktober 2016 fremlagde V-regeringen en

national handlingsplan om fo-

rebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering,

der bl.a. in-

deholdt et initiativ om stop for offentlige ydelser til fremmedkrigere.

I januar 2017 styrkede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen indsat-

sen mod fremmedkrigeres

misbrug af offentlige ydelser,

herunder gennem

intensiveret samarbejde mellem Styrelsen for Fastholde og Rekruttering og

PET.

I april 2017 fremsatte justitsminister Søren Pape Poulsen et lovforslag,

hvorefter en række ydelseslove blev ændret for at forhindre, at fremmed-

krigere kan finansiere deres ophold i konfliktområder med offentlige mid-

ler. Der blev således skabt klar hjemmel til at

stoppe udbetalinger af of-

fentlige ydelser

og til at

kræve udbetalte ydelser tilbagebetalt.

Med det

vedtagne lovforslag blev der endvidere indført en

automatisk karantæne-

ordning i ydelsessystemet

for fremmedkrigere.

I maj 2017 afholdt beskæftigelsesministeren et

møde med borgmestrene

fra

de kommuner, som på daværende tidspunkt havde modtaget indberetninger

fra PET, for at sikre fuld opmærksomhed på sagerne.

I marts 2018 fremlagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen et

ud-

spil med 20 initiativer om konsekvente sanktioner og styrket kontrol med

offentlige forsørgelsesydelser,

herunder skærpede sanktioner for uberetti-

get modtagelse af hjælp i udlandet.

3. Særligt om tiltag mod fremmedkrigeres misbrug af offentlige ydelser

STAR modtog for første gang i november 2013 under SRSF-regeringen en hen-

vendelse fra PET vedrørende personer, der muligvis var udrejst samtidig med, at

der var udbetalt ydelser.

Oplysninger om, at fremmedkrigere har modtaget offentlige ydelser under udrejse,

kom første gang til offentlighedens kendskab under SR-regeringen i 2014, hvor

PET oplyste, at 28 personer var rejst til Syrien eller Irak, samtidig med at de mod-

tog arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. PET indberettede de 28 personer til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesmini-

steriet. STAR modtog i 2014 i alt 32 indberetninger vedrørende konkrete personer

fra PET.

Der blev ikke i anledning af oplysningerne under SR-regeringen taget politiske

tiltag målrettet fremmedkrigeres misbrug af offentlige ydelser. Det fremgår således

bl.a. af daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensens besvarelse af

26. maj 2015 af spørgsmål nr. S 1281 om, hvorvidt der skulle gøres mere for at

sanktionere modtagere af offentlige ydelser, så vi sikrer, at disse ikke tager penge

med i krig i Syrien (vedlagt), at de dagældende regler og krav til de ledige om at

opfylde deres rådighedsforpligtigelse som udgangspunkt var gode nok.

3.1. Øget kommunal opmærksomhed samt intensiveret samarbejde mellem

PET og STAR

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen styrkede umiddelbart efter sin tiltræ-

den indsatsen mod fremmedkrigeres misbrug af offentlige ydelser.

Beskæftigelsesministeren skrev således den 9. januar 2017 til samtlige landets

kommuner og a-kasser for at understrege, at det danske velfærdssystem ikke skal

misbruges til at understøtte borgeres deltagelse i krigshandlinger i konfliktramte

områder, og at der er behov for en målrettet indsats. Ministeren opfordrede i den

forbindelse kommunerne og a-kasserne til at være yderst opmærksomme på, at alle

ledige opfylder deres

rådighedsforpligtigelse,

samt at kommuner og a-kasser i sa-

ger, hvor borgere har været udrejst til konfliktområder på en offentlig ydelse, nøje

skal overveje

politianmeldelse.

Beskæftigelsesministeren havde allerede forud herfor anmodet STAR om at

inten-

sivere kontakten til PET,

så der nu mindst en gang hver måned bliver fulgt op på,

om PET har nye sager med formodede udrejste.

I marts 2017 meldte beskæftigelsesministeren ud, at han arbejdede for et mere

au-

tomatisk ydelsesstop,

som skulle gælde flere ydelser, herunder alle ydelser på Be-

skæftigelsesministeriets område.

Beskæftigelsesministeren tog samtidig initiativ til at få kortlagt omfanget af frem-

medkrigere på offentlige ydelser i perioden 2012-17, idet han

–

bl.a. i lyset af op-

lysninger fra PET om, at tjenesten havde kendskab til, at der er udbetalt førtidspen-

sion og sygedagpenge til udrejste fremmedkrigere

–

indledte drøftelser med

justitsministeren for at se på, hvordan området kunne blive undersøgt, herunder om

PET kunne komme med yderligere oplysninger med henblik på at belyse proble-

mets omfang. Ministeren drøftede i den forbindelse også med justitsministeren, om

der kunne gøres mere i forhold til de fremmedkrigere, der modtager offentlige

ydelser.

3.2. Lovforslag om stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere

Justitsminister Søren Pape Poulsen fremsatte herefter

–

i april 2017

–

et lovforslag

om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider

og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) (L 192).

Loven, der blev vedtaget og trådte i kraft i juni 2017, omfatter en lang række ydel-

ser

–

herunder alle ydelser på Beskæftigelsesministeriets område

–

og indebærer

bl.a.:



Ydelsesstop.

Retten til de omfattede offentlige ydelser ophører, hvis politiet

træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktivite-

ter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-

ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Den udbeta-

lende myndighed skal træffe afgørelse om ydelsesstop alene på baggrund af en

oplysning om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person

i udlandet.

Tilbagebetalingskrav.

Retten til de omfattede offentlige ydelser ophører i den

periode, i hvilken fremmedkrigeren ved endelig dom findes at have overtrådt en

række af straffelovens terrorbestemmelser mv. for forhold begået i udlandet,

overtrådt et indrejse- og opholdsforbud i medfør af straffelovens § 114 j, stk. 1,

eller været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af pasloven.

Hermed kan der også rejses krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydel-

ser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig



i konfliktområderne. Denne regel sikrer bl.a., at der vil kunne rejses krav mod

personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om, mens de befandt sig i

de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af

PET’s øvrige

opgaver var til hinder herfor. Den udbetalende myndighed skal træffe afgørelse

om tilbagebetaling alene på baggrund af en oplysning om, at den pågældende

ved endelig dom er fundet skyldig i et af de af ordningen omfattede strafbare

forhold.



Krav om kommunal genvurdering af retten til førtidspension.

Når Udbetaling

Danmark træffer afgørelse om tilbagebetaling, jf. ovenfor, skal kommunen

træf-

fe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis kommunen vurderer, at per-

sonens arbejdsevne er væsentligt forbedret i forhold til de regler og betingelser,

der var gældende ved den oprindelige tilkendelse. Kommunen skal ved vurde-

ring af arbejdsevnen bl.a. lægge vægt på de aktiviteter, som dommen er udtryk

for, at pågældende har været i stand til.

Karantæneordning.

Personer, der dømmes for at have overtrådt de bestemmel-

ser i straffeloven og pasloven, som er relevante i forhold til strafforfølgning af

fremmedkrigere, og som i den periode, som dommen omfatter, har modtaget en

af de omfattede offentlige ydelser, idømmes samtidig automatisk en karantæne i

ydelsessystemet. Karantænen indebærer, at den pågældende i en 3-årig periode

efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller

delvist udelukkes fra følgende ydelser:

Dagpenge efter barselsloven.

Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

Pension efter denne lov.

Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-

lig førtidspension m.v.

Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v.

Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbs-

ydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og

ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter §

70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere er der indført en karantæneperi-

ode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i Danmark ikke

medregnes i det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der

gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp.



3.3. Udspil om konsekvente sanktioner og styrket kontrol

Beskæftigelsesministeren har den 14. marts 2018 fremlagt et udspil med 20 initia-

tiver om konsekvente sanktioner og styrket kontrol med offentlige forsørgelses-

ydelser.

Udspillet indeholder 12 forslag på sanktionsområdet, herunder skærpede sanktioner

for uberettiget modtagelse af hjælp i udlandet samt udvidelse og forenkling af

skærpet rådighedssanktion, hvor hjælp alene udbetales ved fremmøde. Udspillet

indeholder også 8 forslag på kontrolområdet, som skal give mere og bedre kontrol

med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og sikre færre fejludbetalinger.

Det indføres bl.a. en pligt for kommunerne til at politianmelde borgere, som ophol-

der sig længere tid i udlandet og uberettiget modtager hjælp, ligesom tilsynet i luft-

havne med, at borgere ikke uberettiget har modtaget ydelser under udlandsophold,

er genindført, jf. også aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finanslo-

ven for 2018.

4. Fremmedkrigeres misbrug af offentlige ydelser i perioden 2012-17

Beskæftigelsesministeren og justitsministeren indledte som nævnt i foråret 2017

drøftelser for at se på, hvordan man

–

under hensyntagen til, at nye oplysninger

ikke må kompromittere igangværende efterforskninger hos PET eller PET’s øvrige

arbejde

–

kunne få kortlagt omfanget af fremmedkrigeres misbrug af offentlige

ydelser i perioden 2012-2017.

Det kan på den baggrund

for det første

oplyses, at PET nu har foretaget

indbe-

retninger til STAR i sager, hvor PET har en formodning om, at personer er eller har

været udrejst i relation til konflikten i Syrien og Irak og samtidig har modtaget

offentlige ydelser. STAR havde forud for beskæftigelsesministerens initiativ om at

intensivere kontakten mellem STAR og PET samt drøftelserne mellem beskæfti-

gelsesministeren og justitsministeren modtaget

indberetninger. Det bemærkes,

at samtlige indberetninger vedrører kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge.

Der vedlægges en oversigt over indberetningerne og de tilbagemeldinger, som

STAR har modtaget fra kommuner og a-kasser. Der er nu rejst tilbagebetalingskrav

for i alt

782.475 kr.

For det andet

er PET i lyset af drøftelserne mellem beskæftigelsesministeren og

justitsministeren fremkommet med nye oplysninger om omfanget af fremmedkrige-

res misbrug af offentlige ydelser. Det drejer sig

dels

om andelen af fremmedkrige-

re, der har modtaget offentlige ydelser,

dels

om hvilke ydelser de pågældende har

modtaget.

Det fremgår således af diagram 1 nedenfor, at

56 pct.

af de mindst 150 personer,

der siden sommeren 2012 vurderes at være udrejst fra Danmark til Syrien/Irak, og

som vurderes at have opholdt sig hos militant islamistiske grupper, på et tidspunkt

under deres udrejse har modtaget offentlige ydelser.

Diagram 1

Fremmedkrigere, der på et tidspunkt under udrejse har

modtaget offentlige ydelser i perioden juli 2012 - marts 2018

Ingen sociale ydelser

56%

44%

Sociale ydelser

Det fremgår videre af diagram 2 nedenfor,

hvilke

konkrete offentlige ydelser de

fremmedkrigere, som på et tidspunkt under deres udrejse har modtaget offentlige

ydelser, har modtaget.

Det fremgår bl.a. af diagrammet, at

44 pct.

af den nævnte gruppe på et tidspunkt

under udrejse har modtaget kontanthjælp, mens

11 pct.

på et tidspunkt under udrej-

se har modtaget arbejdsløshedsdagpenge.

43 pct.

af gruppen har på et tidspunkt

under udrejse modtaget SU.

Diagram 2

Typer af offentlige ydelser, som fremmedkrigere på et tidspunkt under

udrejse har modtaget i perioden juli 2012 - marts 2018

44%

43%

Andel (i procent)

11%

Ydelsestype

ikke indberettet

indberettet

Som det fremgår af diagrammet, har PET indtil videre alene foretaget indberetnin-

ger til de udbetalende myndigheder i sager, hvor fremmedkrigere under udrejse har

modtaget kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge (indberetning er foretaget i

hhv. 5 og 31 pct. af sagerne). Det skyldes bl.a., at der til disse ydelser igennem hele

perioden fra 2012 og frem har været knyttet en rådighedsforpligtelse, som har kun-

net danne grundlag for ydelsesstop og tilbagebetaling, hvis ydelsesmodtageren

f.eks. er udrejst til et konfliktområde i Syrien eller Irak. Dette har givet PET et

direkte incitament til

–

under behørig hensyntagen til karakteren af tjenestens for-

mål og arbejde

–

at dele oplysninger om udrejste personer, der modtager kontant-

hjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, med de udbetalende myndigheder (via STAR).

Modsat forholder det sig med en række andre ydelser, f.eks. SU, hvor der først med

regeringens lovforslag fra foråret 2017 om stop af offentlige ydelser til fremmed-

krigere (L 192) er indført en ordning, hvor retten til ydelsen bortfalder, hvis man

udrejser som fremmedkriger, ligesom ydelser udbetalt under ophold i konfliktom-

råder kan kræves tilbagebetalt. PET har dermed først fra juni 2017, hvor loven

trådte i kraft, haft et tilsvarende direkte incitament til at dele oplysninger om udrej-

ste personer, der modtager de pågældende ydelser, med andre myndigheder.

Det bemærkes i øvrigt

–

som det også fremgår under punkt 1 ovenfor

–

at der det

seneste år har været meget få udrejste, at langt størstedelen af de udrejste fra Dan-

mark har været i Syrien/Irak i over to år, og at antallet af personer, der vender til-

bage til Danmark fra Syrien/Irak fortsat falder. PET vurderer, at lidt over en tredje-

del af de mindst 150 personer, der har været udrejst, nu befinder sig i Danmark.

Godt en femtedel er stadig i konfliktzonen. Mindst en fjerdedel formodes dræbt. De

øvrige befinder sig i forskellige tredjelande.

Der henvises i øvrigt til vedlagte tidslinje over udviklingen i antallet af udrejste

fremmedkrigere og politiske initiativer målrettet fremmedkrigeres misbrug af of-

fentlige ydelser.