Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1931848_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328
Offentligt
NOTAT
Fremmedkrigere på offentlige ydelser 2012-17
April 2018
J.nr. 2018-1857
CAL
Lasse Boje
1. Baggrund
Terrortruslen fra udrejste og hjemvendte fra Syrien/Irak
Politiets Efterretningstjeneste (PET) offentliggjorde den 12. januar 2018 sin seneste
vurdering af terrortruslen mod Danmark (vedlagt).
Heraf fremgår det bl.a., at der siden sommeren 2012 vurderes at være udrejst
mindst 150 personer fra Danmark til Syrien/Irak, som vurderes at have opholdt sig
hos militant islamistiske grupper. Antallet af personer, der udrejser, har siden 2014
været faldende, og der har det seneste år været meget få udrejste. I oktober 2015
vurderedes mindst 125 personer at være udrejst fra Danmark til Syrien/Irak.
Samtidig falder antallet af personer, der vender tilbage til Danmark fra Syrien/Irak,
fortsat. PET vurderer, at lidt over en tredjedel af dem, der har været udrejst, nu
befinder sig i Danmark. Godt en femtedel er stadig i konfliktzonen. Mindst en fjer-
dedel formodes dræbt. De øvrige befinder sig i forskellige tredjelande. Flere udrej-
ste har ikke længere deres pas eller opholdstilladelse, og det er mindre attraktivt at
vende tilbage til Danmark på grund af udsigten til strafforfølgelse. PET vurderer, at
en mindre del af de danske udrejste, der befinder sig i konfliktzonen nu, vil vende
tilbage til Danmark. Langt størstedelen af de udrejste fra Danmark har været i Syri-
en/Irak i over to år.
2. Regeringens tiltag
hård kurs mod fremmedkrigere
Regeringen har fastholdt den hårde kurs mod fremmedkrigere, som V-regeringen
lagde straks efter sin tiltræden den 28. juni 2015:
I juli 2015 nedsatte V-regeringen en
særlig indsatsgruppe
med henblik på
at sikre de bedst mulige rammer for indsatsen mod fremmedkrigere, her-
under optimere mulighederne for at retsforfølge dem.
I oktober 2015 fremsatte V-regeringen et lovforslag, hvorefter fremmed-
krigere bl.a. risikerer op til livstid i fængsel for at tilslutte sig
og op til 16
års fængsel for at hverve eller opfordre til at tilslutte sig
fjendtlig væbnet
styrke (landsforræderi).
I maj 2016 fremsatte V-regeringen et lovforslag, hvorefter justitsministeren
kan indføre
indrejseforbud
i områder i udlandet, hvor terrororganisationer
er part i en væbnet konflikt, for at gøre det lettere at straffe personer, der
opholder sig i et konfliktområde for at deltage i konflikten. Samtidig blev
strafferammen hævet til 10 års fængsel for personer, der lader sig
hverve til
terrorisme
eller
fremmer terrorisme
ved at tilslutte sig en væbnet styrke.
Under særligt skærpende omstændigheder er straffen helt op til 16 år. En-
delig blev der indført en ny strafbestemmelse om
modtagelse af økonomisk
støtte fra en terrororganisation.
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om ministeren kan redegøre for om det betyder at ansvaret for, at der ikke blev gjort noget ved at fremmedkrigerne modtog offentlige ydelser, kan placeres under den tidligere SR-regering, til beskæftigelsesministeren
I september 2016 indførte V-regeringen
indrejseforbud
i udvalgte kon-
fliktområder i Syrien og Irak.
I oktober 2016 fremlagde V-regeringen en
national handlingsplan om fo-
rebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering,
der bl.a. in-
deholdt et initiativ om stop for offentlige ydelser til fremmedkrigere.
I januar 2017 styrkede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen indsat-
sen mod fremmedkrigeres
misbrug af offentlige ydelser,
herunder gennem
intensiveret samarbejde mellem Styrelsen for Fastholde og Rekruttering og
PET.
I april 2017 fremsatte justitsminister Søren Pape Poulsen et lovforslag,
hvorefter en række ydelseslove blev ændret for at forhindre, at fremmed-
krigere kan finansiere deres ophold i konfliktområder med offentlige mid-
ler. Der blev således skabt klar hjemmel til at
stoppe udbetalinger af of-
fentlige ydelser
og til at
kræve udbetalte ydelser tilbagebetalt.
Med det
vedtagne lovforslag blev der endvidere indført en
automatisk karantæne-
ordning i ydelsessystemet
for fremmedkrigere.
I maj 2017 afholdt beskæftigelsesministeren et
møde med borgmestrene
fra
de kommuner, som på daværende tidspunkt havde modtaget indberetninger
fra PET, for at sikre fuld opmærksomhed på sagerne.
I marts 2018 fremlagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen et
ud-
spil med 20 initiativer om konsekvente sanktioner og styrket kontrol med
offentlige forsørgelsesydelser,
herunder skærpede sanktioner for uberetti-
get modtagelse af hjælp i udlandet.
3. Særligt om tiltag mod fremmedkrigeres misbrug af offentlige ydelser
STAR modtog for første gang i november 2013 under SRSF-regeringen en hen-
vendelse fra PET vedrørende personer, der muligvis var udrejst samtidig med, at
der var udbetalt ydelser.
Oplysninger om, at fremmedkrigere har modtaget offentlige ydelser under udrejse,
kom første gang til offentlighedens kendskab under SR-regeringen i 2014, hvor
PET oplyste, at 28 personer var rejst til Syrien eller Irak, samtidig med at de mod-
tog arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. PET indberettede de 28 personer til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesmini-
steriet. STAR modtog i 2014 i alt 32 indberetninger vedrørende konkrete personer
fra PET.
Der blev ikke i anledning af oplysningerne under SR-regeringen taget politiske
tiltag målrettet fremmedkrigeres misbrug af offentlige ydelser. Det fremgår således
bl.a. af daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensens besvarelse af
26. maj 2015 af spørgsmål nr. S 1281 om, hvorvidt der skulle gøres mere for at
sanktionere modtagere af offentlige ydelser, så vi sikrer, at disse ikke tager penge
med i krig i Syrien (vedlagt), at de dagældende regler og krav til de ledige om at
opfylde deres rådighedsforpligtigelse som udgangspunkt var gode nok.
3.1. Øget kommunal opmærksomhed samt intensiveret samarbejde mellem
PET og STAR
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen styrkede umiddelbart efter sin tiltræ-
den indsatsen mod fremmedkrigeres misbrug af offentlige ydelser.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om ministeren kan redegøre for om det betyder at ansvaret for, at der ikke blev gjort noget ved at fremmedkrigerne modtog offentlige ydelser, kan placeres under den tidligere SR-regering, til beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeren skrev således den 9. januar 2017 til samtlige landets
kommuner og a-kasser for at understrege, at det danske velfærdssystem ikke skal
misbruges til at understøtte borgeres deltagelse i krigshandlinger i konfliktramte
områder, og at der er behov for en målrettet indsats. Ministeren opfordrede i den
forbindelse kommunerne og a-kasserne til at være yderst opmærksomme på, at alle
ledige opfylder deres
rådighedsforpligtigelse,
samt at kommuner og a-kasser i sa-
ger, hvor borgere har været udrejst til konfliktområder på en offentlig ydelse, nøje
skal overveje
politianmeldelse.
Beskæftigelsesministeren havde allerede forud herfor anmodet STAR om at
inten-
sivere kontakten til PET,
så der nu mindst en gang hver måned bliver fulgt op på,
om PET har nye sager med formodede udrejste.
I marts 2017 meldte beskæftigelsesministeren ud, at han arbejdede for et mere
au-
tomatisk ydelsesstop,
som skulle gælde flere ydelser, herunder alle ydelser på Be-
skæftigelsesministeriets område.
Beskæftigelsesministeren tog samtidig initiativ til at få kortlagt omfanget af frem-
medkrigere på offentlige ydelser i perioden 2012-17, idet han
bl.a. i lyset af op-
lysninger fra PET om, at tjenesten havde kendskab til, at der er udbetalt førtidspen-
sion og sygedagpenge til udrejste fremmedkrigere
indledte drøftelser med
justitsministeren for at se på, hvordan området kunne blive undersøgt, herunder om
PET kunne komme med yderligere oplysninger med henblik på at belyse proble-
mets omfang. Ministeren drøftede i den forbindelse også med justitsministeren, om
der kunne gøres mere i forhold til de fremmedkrigere, der modtager offentlige
ydelser.
3.2. Lovforslag om stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere
Justitsminister Søren Pape Poulsen fremsatte herefter
i april 2017
et lovforslag
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider
og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) (L 192).
Loven, der blev vedtaget og trådte i kraft i juni 2017, omfatter en lang række ydel-
ser
herunder alle ydelser på Beskæftigelsesministeriets område
og indebærer
bl.a.:
Ydelsesstop.
Retten til de omfattede offentlige ydelser ophører, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,
fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktivite-
ter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-
ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Den udbeta-
lende myndighed skal træffe afgørelse om ydelsesstop alene på baggrund af en
oplysning om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person
i udlandet.
Tilbagebetalingskrav.
Retten til de omfattede offentlige ydelser ophører i den
periode, i hvilken fremmedkrigeren ved endelig dom findes at have overtrådt en
række af straffelovens terrorbestemmelser mv. for forhold begået i udlandet,
overtrådt et indrejse- og opholdsforbud i medfør af straffelovens § 114 j, stk. 1,
eller været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af pasloven.
Hermed kan der også rejses krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydel-
ser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om ministeren kan redegøre for om det betyder at ansvaret for, at der ikke blev gjort noget ved at fremmedkrigerne modtog offentlige ydelser, kan placeres under den tidligere SR-regering, til beskæftigelsesministeren
i konfliktområderne. Denne regel sikrer bl.a., at der vil kunne rejses krav mod
personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om, mens de befandt sig i
de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af
PET’s øvrige
opgaver var til hinder herfor. Den udbetalende myndighed skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling alene på baggrund af en oplysning om, at den pågældende
ved endelig dom er fundet skyldig i et af de af ordningen omfattede strafbare
forhold.
Krav om kommunal genvurdering af retten til førtidspension.
Når Udbetaling
Danmark træffer afgørelse om tilbagebetaling, jf. ovenfor, skal kommunen
træf-
fe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis kommunen vurderer, at per-
sonens arbejdsevne er væsentligt forbedret i forhold til de regler og betingelser,
der var gældende ved den oprindelige tilkendelse. Kommunen skal ved vurde-
ring af arbejdsevnen bl.a. lægge vægt på de aktiviteter, som dommen er udtryk
for, at pågældende har været i stand til.
Karantæneordning.
Personer, der dømmes for at have overtrådt de bestemmel-
ser i straffeloven og pasloven, som er relevante i forhold til strafforfølgning af
fremmedkrigere, og som i den periode, som dommen omfatter, har modtaget en
af de omfattede offentlige ydelser, idømmes samtidig automatisk en karantæne i
ydelsessystemet. Karantænen indebærer, at den pågældende i en 3-årig periode
efter udståelse af den straf, personen har fået i henhold til dommen, helt eller
delvist udelukkes fra følgende ydelser:
o
Dagpenge efter barselsloven.
o
Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
o
Pension efter denne lov.
o
Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v.
o
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og efterløn efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
o
Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
o
Uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbs-
ydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb og
ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
o
Fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter §
70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For så vidt angår integrationsydelsesmodtagere er der indført en karantæneperi-
ode på 3 år, hvor integrationsydelsesmodtagerens opholdstid i Danmark ikke
medregnes i det opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, der
gælder for at overgå fra integrationsydelse til uddannelses- eller kontanthjælp.
3.3. Udspil om konsekvente sanktioner og styrket kontrol
Beskæftigelsesministeren har den 14. marts 2018 fremlagt et udspil med 20 initia-
tiver om konsekvente sanktioner og styrket kontrol med offentlige forsørgelses-
ydelser.
Udspillet indeholder 12 forslag på sanktionsområdet, herunder skærpede sanktioner
for uberettiget modtagelse af hjælp i udlandet samt udvidelse og forenkling af
skærpet rådighedssanktion, hvor hjælp alene udbetales ved fremmøde. Udspillet
indeholder også 8 forslag på kontrolområdet, som skal give mere og bedre kontrol
med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og sikre færre fejludbetalinger.
Det indføres bl.a. en pligt for kommunerne til at politianmelde borgere, som ophol-
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om ministeren kan redegøre for om det betyder at ansvaret for, at der ikke blev gjort noget ved at fremmedkrigerne modtog offentlige ydelser, kan placeres under den tidligere SR-regering, til beskæftigelsesministeren
1931848_0005.png
der sig længere tid i udlandet og uberettiget modtager hjælp, ligesom tilsynet i luft-
havne med, at borgere ikke uberettiget har modtaget ydelser under udlandsophold,
er genindført, jf. også aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finanslo-
ven for 2018.
4. Fremmedkrigeres misbrug af offentlige ydelser i perioden 2012-17
Beskæftigelsesministeren og justitsministeren indledte som nævnt i foråret 2017
drøftelser for at se på, hvordan man
under hensyntagen til, at nye oplysninger
ikke må kompromittere igangværende efterforskninger hos PET eller PET’s øvrige
arbejde
kunne få kortlagt omfanget af fremmedkrigeres misbrug af offentlige
ydelser i perioden 2012-2017.
Det kan på den baggrund
for det første
oplyses, at PET nu har foretaget
40
indbe-
retninger til STAR i sager, hvor PET har en formodning om, at personer er eller har
været udrejst i relation til konflikten i Syrien og Irak og samtidig har modtaget
offentlige ydelser. STAR havde forud for beskæftigelsesministerens initiativ om at
intensivere kontakten mellem STAR og PET samt drøftelserne mellem beskæfti-
gelsesministeren og justitsministeren modtaget
36
indberetninger. Det bemærkes,
at samtlige indberetninger vedrører kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge.
Der vedlægges en oversigt over indberetningerne og de tilbagemeldinger, som
STAR har modtaget fra kommuner og a-kasser. Der er nu rejst tilbagebetalingskrav
for i alt
782.475 kr.
For det andet
er PET i lyset af drøftelserne mellem beskæftigelsesministeren og
justitsministeren fremkommet med nye oplysninger om omfanget af fremmedkrige-
res misbrug af offentlige ydelser. Det drejer sig
dels
om andelen af fremmedkrige-
re, der har modtaget offentlige ydelser,
dels
om hvilke ydelser de pågældende har
modtaget.
Det fremgår således af diagram 1 nedenfor, at
56 pct.
af de mindst 150 personer,
der siden sommeren 2012 vurderes at være udrejst fra Danmark til Syrien/Irak, og
som vurderes at have opholdt sig hos militant islamistiske grupper, på et tidspunkt
under deres udrejse har modtaget offentlige ydelser.
5
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om ministeren kan redegøre for om det betyder at ansvaret for, at der ikke blev gjort noget ved at fremmedkrigerne modtog offentlige ydelser, kan placeres under den tidligere SR-regering, til beskæftigelsesministeren
1931848_0006.png
Diagram 1
Fremmedkrigere, der på et tidspunkt under udrejse har
modtaget offentlige ydelser i perioden juli 2012 - marts 2018
Ingen sociale ydelser
56%
44%
Sociale ydelser
Det fremgår videre af diagram 2 nedenfor,
hvilke
konkrete offentlige ydelser de
fremmedkrigere, som på et tidspunkt under deres udrejse har modtaget offentlige
ydelser, har modtaget.
Det fremgår bl.a. af diagrammet, at
44 pct.
af den nævnte gruppe på et tidspunkt
under udrejse har modtaget kontanthjælp, mens
11 pct.
på et tidspunkt under udrej-
se har modtaget arbejdsløshedsdagpenge.
43 pct.
af gruppen har på et tidspunkt
under udrejse modtaget SU.
6
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om ministeren kan redegøre for om det betyder at ansvaret for, at der ikke blev gjort noget ved at fremmedkrigerne modtog offentlige ydelser, kan placeres under den tidligere SR-regering, til beskæftigelsesministeren
1931848_0007.png
Diagram 2
Typer af offentlige ydelser, som fremmedkrigere på et tidspunkt under
udrejse har modtaget i perioden juli 2012 - marts 2018
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
44%
43%
Andel (i procent)
11%
8%
11%
Ydelsestype
ikke indberettet
indberettet
Som det fremgår af diagrammet, har PET indtil videre alene foretaget indberetnin-
ger til de udbetalende myndigheder i sager, hvor fremmedkrigere under udrejse har
modtaget kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge (indberetning er foretaget i
hhv. 5 og 31 pct. af sagerne). Det skyldes bl.a., at der til disse ydelser igennem hele
perioden fra 2012 og frem har været knyttet en rådighedsforpligtelse, som har kun-
net danne grundlag for ydelsesstop og tilbagebetaling, hvis ydelsesmodtageren
f.eks. er udrejst til et konfliktområde i Syrien eller Irak. Dette har givet PET et
direkte incitament til
under behørig hensyntagen til karakteren af tjenestens for-
mål og arbejde
at dele oplysninger om udrejste personer, der modtager kontant-
hjælp eller arbejdsløshedsdagpenge, med de udbetalende myndigheder (via STAR).
Modsat forholder det sig med en række andre ydelser, f.eks. SU, hvor der først med
regeringens lovforslag fra foråret 2017 om stop af offentlige ydelser til fremmed-
krigere (L 192) er indført en ordning, hvor retten til ydelsen bortfalder, hvis man
udrejser som fremmedkriger, ligesom ydelser udbetalt under ophold i konfliktom-
råder kan kræves tilbagebetalt. PET har dermed først fra juni 2017, hvor loven
trådte i kraft, haft et tilsvarende direkte incitament til at dele oplysninger om udrej-
ste personer, der modtager de pågældende ydelser, med andre myndigheder.
Det bemærkes i øvrigt
som det også fremgår under punkt 1 ovenfor
at der det
seneste år har været meget få udrejste, at langt størstedelen af de udrejste fra Dan-
mark har været i Syrien/Irak i over to år, og at antallet af personer, der vender til-
bage til Danmark fra Syrien/Irak fortsat falder. PET vurderer, at lidt over en tredje-
del af de mindst 150 personer, der har været udrejst, nu befinder sig i Danmark.
7
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 693: Spm. om ministeren kan redegøre for om det betyder at ansvaret for, at der ikke blev gjort noget ved at fremmedkrigerne modtog offentlige ydelser, kan placeres under den tidligere SR-regering, til beskæftigelsesministeren
Godt en femtedel er stadig i konfliktzonen. Mindst en fjerdedel formodes dræbt. De
øvrige befinder sig i forskellige tredjelande.
Der henvises i øvrigt til vedlagte tidslinje over udviklingen i antallet af udrejste
fremmedkrigere og politiske initiativer målrettet fremmedkrigeres misbrug af of-
fentlige ydelser.
8