Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1898373_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
22. maj 2018
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Henrik Skovgaard-Peter-
sen
Sagsnr.: 2018-0030-1043
Dok.:
724028
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om ministeren vil uddybe sin bemærkning om sletning af myndigheders e-mails muligvis var et problem i forbindelse med statsløsekommissionen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren, i forlængelse af samrådet den 19. april 2018 om
sletning af emails i Tibet-sagen, redegøre for, om der tidligere
under andre undersøgelseskommissioners arbejde har været ek-
sempler på problemer med manglende adgang til væsentligt ma-
teriale, f.eks. pga. slettede mails?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har med henblik på besvarelsen af spørgsmålet foretaget
en gennemgang af den beskrivelse af materialeindsamlingen, som findes i
de beretninger, der er afgivet af de undersøgelseskommissioner, der hidtil
har været nedsat i medfør af lov om undersøgelseskommissioner.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt andre undersøgelseskommis-
sioner end Tibetkommissionen har givet udtryk for mulige vanskeligheder
for undersøgelsen som følge af slettede e-mails eller manglende backup, kan
på den baggrund oplyses følgende:
Det fremgår af side 36 i Skattefradragskommissionens beretning, at kom-
missionen den 16. september 2004 anmodede Told- og Skattestyrelsen om
at oplyse, hvorvidt styrelsen var i besiddelse af eller kunne generere en
backup af indholdet af styrelsens server pr. omkring 27. november 2003.
Styrelsen meddelte ved brev af 11. oktober 2004 til undersøgelseskommis-
sionen, at man ikke var i besiddelse af eller kunne generere en sådan backup.
Det bemærkes hertil, at kommissionen ikke udtaler sig nærmere om de mu-
lige konsekvenser heraf for kommissionens undersøgelse.
Det fremgår af side 50 i Statsløsekommissionens beretning, at kommissio-
nen i 2012 spurgte Justitsministeriet, om det daværende Integrationsmini-
sterium havde taget en backup af mails i forbindelse med overvejelserne
eller beslutningen om at nedsætte en undersøgelseskommission. Det frem-
går endvidere, at Justitsministeriet oplyste, at der ikke var taget en sådan
backup, og at slettede mails blev opbevaret elektronisk i 30 dage efter slet-
ningen. Det bemærkes hertil, at kommissionen ikke udtaler sig nærmere om
de mulige konsekvenser heraf for kommissionens undersøgelse.
Det kan endvidere oplyses, at det fremgår af side 27 f. i Skattesagskommis-
sionens beretning, at der samme dag, som skatteministeren offentliggjorde,
at undersøgelseskommissionen skulle nedsættes (den 7. december 2011),
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om ministeren vil uddybe sin bemærkning om sletning af myndigheders e-mails muligvis var et problem i forbindelse med statsløsekommissionen, til justitsministeren
blev bestilt en totalbackup af alle data i Skatteministeriets mailserver. Det
bemærkes hertil, at kommissionen ikke omtaler spørgsmålet nærmere, her-
under spørgsmålet om slettefrister.
På side 28 i Skattesagskommissionens beretning behandles endvidere
spørgsmålet om såkaldte ”private mails”, dvs. mails, der ikke er sendt som
led i sagsbehandlingen af skattesagen. Kommissionen skriver herom bl.a.,
at der efter kommissionens opfattelse ikke er hjemmel i lov om undersøgel-
seskommissioner eller retsplejeloven til at pålægge et teleselskab at udle-
vere private mails, hvis dette praktisk skulle være muligt, og at der heller
ikke er hjemmel for kommissionen til at beslaglægge en privat computer
med henblik på at skaffe sig kendskab til private mails. Under disse om-
stændigheder har kommissionen ikke ment, at kommissionen på eget initia-
tiv
i det omfang der måtte være anledning hertil
burde forsøge at få en
berørt til frivilligt at udlevere private mails. Det bemærkes hertil, at kom-
missionen ikke udtaler sig nærmere om de mulige konsekvenser heraf for
kommissionens undersøgelse.
3.
Hvad angår mulige vanskeligheder med at fremskaffe andre former for
materiale af betydning for en kommissionsundersøgelse kan oplyses føl-
gende:
Det fremgår af side 45 i Farumkommissionens beretning, at en noget util-
strækkelig journalisering i undersøgelsesperioden har medført vanskelighe-
der med at finde alle ønskede sagsakter frem. På side 49 f. i beretningen
anføres det endvidere, at det var en åbenbar umulighed blot at udbede sig
godt 13 års arkivalier fra Farum Kommune, og at man også måtte opgive
den fremgangsmåde at anmode om alle sager efter nærmere angivne temaer,
da kommunens journalsystem ikke gav mulighed for en tilstrækkelig mål-
rettet søgning. Det oplyses endvidere, at den valgte fremgangsmåde, der in-
debar, at kommissionen på baggrund af en samlet journaludskrift anmodede
om de sager, der skønnedes relevante, også gav problemer, bl.a. på grund af
ganske kortfattede angivelser i journallisterne og ufuldstændig journalise-
ring.
Farumkommissionen anfører herefter på side 50 i beretningen:
”Det anførte om kommunens sagsakter kan give anledning til spørgsmål om
undersøgelsens fuldstændighed og burde navnlig gøre det, hvis kommunens
sagsakter var eneste kilde. Det er imidlertid kommissionens opfattelse, at
det i det alt væsentligste er lykkedes at sammenstykke sagsforløbene ud fra
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om ministeren vil uddybe sin bemærkning om sletning af myndigheders e-mails muligvis var et problem i forbindelse med statsløsekommissionen, til justitsministeren
flere tilgængelige kilder. De spænder således meget vidt fra modpartens ek-
semplar af kontrakten og myndighedens kopi af korrespondance til hvad po-
litiet fandt under ransagning på rådhuset i foråret 2002 og hvad en medar-
bejder måtte have sikret sig af kopier til et ”privat arkiv”. Hertil kommer
ikke mindst de oplysninger, der er fremkommet under kommissionens om-
fattende vidneafhøringer.”
Det fremgår af Dan Lynge-kommissionens beretning, side 40 f., at det både
for kommissionen og for de involverede myndigheder har været forbundet
med store vanskeligheder at fremfinde eventuelt materiale, der kunne belyse
de forhold, der er omfattet af undersøgelsen. Kommissionen peger i den for-
bindelse bl.a. på, at den centrale genstand for undersøgelsen er politiets kon-
takt til en meddeler, og at det følger af forholdets natur, at der kun i begræn-
set omfang vil være direkte
ikke-anonymiserede
skriftlige optegnelser
om en sådan kontakt. Eventuelle modtagne oplysninger, som har været
brugbare i relation til bestemte sager kan have indgået i disse uden nærmere
kildeangivelse, og oplysninger, som ikke har været brugbare
eller som i
forvejen har været politiet bekendt
er enten ikke blevet optegnet eller vil
være blevet destrueret. En almindelig journalsøgning vil derfor sjældent
bringe oplysninger frem, der kan henføres til en bestemt navngiven medde-
ler.
Dan Lynge-kommissionen anfører dog på side 41 i beretningen, at det alli-
gevel har været muligt at give en beskrivelse af begivenhedsforløbet i kon-
takten mellem Dan Lynge og politiet, som ikke alene er baseret på mundt-
lige forklaringer, navnlig fordi Dan Lynges kontaktperson inden for politiet
havde bevaret en række båndoptagelser og kopier af rapporter m.v. fra peri-
oden, som kunne suppleres af kommissionens forespørgsler og indhentelse
af skriftlige redegørelser.
Blekingegade-kommissionen anfører på side 52 i sin beretning, at indhen-
telsen af materiale fra andre myndigheder end PET har været præget af, at
det er mange år siden, at forholdene omfattet af kommissoriet fandt sted.
Kommissionen konstaterede således, at akterne i de forskellige sager i vidt
omfang har været ufuldstændige, og i visse tilfælde har de relevante sager
været bortkomne eller destruerede. På side 52 ff. i beretningen gennemgår
kommissionen navnlig indsamlingen af materiale fra Københavns Politi, og
det anføres herom afslutningsvis på side 55, at kommissionen har haft fri
adgang til det kælderrum i Københavns Politi, hvor alt materiale fra Blekin-
gegade-sagen opbevares. Det anføres endvidere, at det har kunnet konstate-
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 676: Spm. om ministeren vil uddybe sin bemærkning om sletning af myndigheders e-mails muligvis var et problem i forbindelse med statsløsekommissionen, til justitsministeren
res, at en væsentlig del af de manglende sagsakter fra de oprindelige efter-
forskningssager derved har kunnet identificeres, men at ikke alle akter har
kunnet findes. Kommissionen bemærker, at den ikke har fundet tegn på, at
de manglende akter er fjernet i tilknytning til PET-kommissionens eller Ble-
kingegade-kommissionens undersøgelser eller på et tidligere tidspunkt med
det formål at vanskeliggøre en eventuel senere undersøgelse. Afslutningsvis
anfører kommissionen, at det er dens opfattelse, at de manglende akter navn-
lig har betydning for fastlæggelsen af visse nærmere angivne forløb, hvorfor
kommissionens undersøgelse af de nævnte forhold må ses i lyset heraf.
Skattesagskommissionen anfører på side 27 i sin beretning, at kommissio-
nen ved brev af 23. april 2012 anmodede BT om at udlevere navnet på kilden
til de oplysninger om sagen, som BT bragte den 8. september 2011, men at
BT den 6. juni 2012 svarede, at man ikke ville oplyse om kildegrundlaget
for artiklen. Det bemærkes hertil, at kommissionen ikke udtaler sig nærmere
om de mulige konsekvenser heraf for kommissionens undersøgelse.
Det bemærkes for en ordens skyld, at Justitsministeriet ikke kan udelukke,
at der ved gennemgangen af beretningerne fra de hidtidige undersøgelses-
kommissioner kan være overset eksempler på problemer med manglende
adgang til væsentligt materiale.
5