REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om der er positive økonomiske effekter af, at f.eks. bandekriminelle og voldskriminelle er i fængsel, idet man så undgår, at de laver ny kriminalitet, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

15. november 2017

Kontor:

Forskningskontoret

Sagsbeh: Tanja Tambour Jørgen-

sen

Sagsnr.: 2017-0030-0410

Dok.:

549170

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 67 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. oktober 2017. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Anne-Julie Boesen Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om der er positive økonomiske effekter af, at f.eks. bandekriminelle og voldskriminelle er i fængsel, idet man så undgår, at de laver ny kriminalitet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 67 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for sin vurdering af, om det ikke er

rimeligt at forvente, at der er positive økonomiske effekter af, at

f.eks. bandekriminelle og voldskriminelle er i fængsel, idet man

så undgår, at de laver ny kriminalitet i den tid, de er i fængsel,

jf. artiklen “The Incapacitation Effect of Incarceration: Evi-

dence from Several Italian Collective Pardons” af Alessandro

Barbarino og Giovanni Mastrobuoni, American Economic Jour-

nal: Economic Policy, Vol. 6, No. 1, February 2014?”

Svar:

Det fremgår af forskningsartiklen ”The

Incapacitation Effect of Incarcera-

tion: Evidence from Several Italian Collective Pardons”,

som der henvises

til i spørgsmålet, at det har en positiv

effekt på det generelle kriminalitetsni-

veau,

at kriminelle sidder i fængsel.

Forskningsresultatet er også påvist i andre forskningsstudier, herunder dan-

ske. Således har indespærring sædvanligvis en effekt på det generelle krimi-

nalitetsniveau, idet den kriminelle ikke har de samme muligheder for at begå

kriminalitet i samfundet, når han eller hun sidder i fængsel. Når f.eks. en

række bandemedlemmer sidder i fængsel, bliver det nabolag, hvor de typisk

begår kriminalitet, alt andet lige skånet i den periode, hvor de sidder inde.

Der er dog en vis usikkerhed forbundet med beregninger af effekten af in-

despærring af kriminelle.

Det påvises endvidere i forskningsartiklen, at der er positive

økonomiske

effekter

af, at kriminelle ikke begår ny kriminalitet i den tid, de sidder i

fængsel.

Justitsministeriets Forskningskontor vurderer dog, at økonomiske omkost-

ninger ved kriminalitet samt økonomiske omkostninger og gevinster ved

brug af forskellige straffende eller forebyggende tiltag er vanskelige at be-

regne. Der er mange faktorer at tage højde for, og det er ikke muligt at af-

grænse dem alle præcist. Beregninger af økonomiske effekter er således ikke

en eksakt videnskab. Resultaterne er præget af stor usikkerhed, idet de af-

hænger af, hvilke faktorer der er inkluderet i beregningerne, og hvordan de

er estimeret.

Det bemærkes, at Justitsministeriets Forskningskontor som led i bandepak-

ken fra marts 2017

– Bandepakke III, ”Bander bag tremmer” –

gennemfører

en undersøgelse af de personer, der indgår i rocker- og bandegrupperinger.

I undersøgelsen indgår analyser af de samfundsøkonomiske omkostninger,

der inden for udvalgte områder følger af rocker- og bandekriminaliteten.

Undersøgelsen skal så vidt muligt være klar primo 2018.