REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm., om der fra regeringens side blive taget skridt til at fratage statsborgerskabet fra dømte såkaldte fremmedkrigere med dansk statsborgerskab, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. juni 2018

Sikkerhedskontoret

Martin Bang

2018-0030-1044

724249

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 667 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. april 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Rasmus Kieffer-Kristensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm., om der fra regeringens side blive taget skridt til at fratage statsborgerskabet fra dømte såkaldte fremmedkrigere med dansk statsborgerskab, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 667 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der fra regeringens side bliver

taget skridt til at fratage statsborgerskabet fra dømte såkaldte

fremmedkrigere med dansk statsborgerskab?”

Svar:

Det er en kerneprioritet for mig som justitsminister at håndtere den sik-

kerhedsmæssige trussel, der udgår fra fremmedkrigere, så effektivt som mu-

ligt, og at alle relevante redskaber i den forbindelse tages i brug.

Fremmedkrigere vil afhængig af de konkrete omstændigheder i den en-

kelte sag kunne straffes i Danmark for bl.a. overtrædelse af straffelovens §

101 a, § 114 c, stk. 3, § 114 d, stk. 3, eller § 114 e.

Efter straffelovens § 101 a, stk. 1, straffes den, der har dansk indfødsret el-

ler bopæl i den danske stat, og som under en væbnet konflikt, i hvilken den

danske stat er part, er tilsluttet en væbnet styrke for en part, som kæmper

mod den danske stat, med fængsel indtil 10 år og under særligt skærpende

omstændigheder med fængsel indtil på livstid. Som særligt skærpende om-

stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i

kamphandlinger.

Det følger af straffelovens § 114 c, stk. 3, at den, som lader sig hverve til at

begå terrorhandlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a, straffes

med fængsel indtil 6 år, under skærpende omstændigheder fængsel indtil 10

år og under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 16 år.

Efter straffelovens § 114 d, stk. 3, straffes den, som lader sig træne, instru-

ere eller på anden måde oplære til at begå terrorhandlinger omfattet af straf-

felovens § 114 eller § 114 a, med fængsel indtil 6 år.

Endelig følger det af straffelovens § 114 e, stk. 1, at den, der i øvrigt frem-

mer virksomheden for en terrororganisation, straffes med fængsel indtil 6

år. Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til

fængsel indtil 10 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel

indtil 16 år.

Den, der dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straf-

felovens kapitel 12 og 13, herunder straffelovens § 101 a, § 114 c, stk. 3, §

114 d, stk. 3, og § 114 e, kan ifølge § 8 B i lov om dansk indfødsret ved dom

frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver

statsløs.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen oplyst bl.a.:

”I forbindelse med, at der rejses tiltale mod en fremmedkriger,

der har dansk indfødsret, bliver det undersøgt, om den pågæl-

dende også er statsborger i et andet land. Hvis det er tilfældet,

vil der under straffesagen blive nedlagt påstand om, at den på-

gældende frakendes sit danske statsborgerskab, og i øvrigt ud-

vises af landet i medfør af bestemmelserne herom i udlændinge-

loven.

Jeg kan som eksempel henvise til Højesterets dom gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 2016, side 3235, hvor den tiltalte, der

var straffet med fængsel i fire år for overtrædelse af straffe-

lovens § 114 e om fremme af terror, og som tillige var statsbor-

ger i Marokko, blev frakendt sit danske statsborgerskab samt ud-

vist af Danmark for bestandig.

Jeg kan endvidere henvise til Højesterets dom gengivet i Uge-

skrift for Retsvæsen 2018, side 769, hvor den tiltalte, der bl.a.

var dømt for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, ved at

lade sig hverve til Islamiske Stat, og som tillige var statsborger

i Tyrkiet, blev straffet med fængsel i 6 år, frakendt sit danske

statsborgerskab og udvist for bestandig.”

Det kan tilføjes, at hvis myndighederne bliver opmærksomme på, at en

fremmedkriger er straffet i udlandet for handlinger, der kan medføre fraken-

delse af dansk indfødsret, jf. ovenfor, vil indfødsret kunne frakendes i med-

før af straffelovens § 11, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 2.

Det følger heraf, at der, uanset om en straffedom i udlandet måtte føre til, at

der ikke her i landet kan rejses en sag med henblik på at straffe for det

samme forhold her i landet (ne

bis in idem-virkning),

kan rejses sag ved de

danske domstole med henblik på frakendelse af statsborgerskab. Den ene-

ste betingelse er, at den pågældende i udlandet er straffet for en handling,

der efter dansk ret ville kunne medføre frakendelse, hvis strafansvaret havde

været til pådømmelse under en sag her i landet.