Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1894534_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
15. maj 2018
Enheden for Internatio-
nalt Politisamarbejde
Sagsbeh: Katrine Hjortnæs
Sagsnr.: 2018-0030-1039
Dok.:
719885
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 658 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. april 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 658: Spm. om, hvordan politiressourcerne er fordelt på landsplan i de enkelte politikredse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 658 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del spørgs-
mål 464 oplyse, hvordan politiressourcerne er fordelt på lands-
plan i de enkelte politikredse med henblik på efterforskning og
forebyggende tiltag vedrørende udlændinges ulovlige ophold og
arbejde i Danmark?”
Svar:
1.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 26. marts 2018 af
spørgsmål 464 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, mener jeg grundlæg-
gende, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at der ikke er områder, hvor
udlændinge uden lovligt ophold færdes, og hvor illegal arbejdskraft tolere-
res.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse,
at der siden 2012 ved
de årlige finanslovsaftaler har været afsat midler til politiet,
SKAT og Arbejdstilsynet med henblik på at styrke den samlede
myndighedsindsats over for udenlandske virksomheders og ar-
bejdstageres overholdelse af dansk lovgivning (indsatsen mod
social dumping).
For at styrke det fælles myndighedssamarbejde i forhold til ind-
satsen indgik Rigspolitiet, SKAT og Arbejdstilsynet således i
2012 en samarbejdsaftale på området. Aftalen er blevet fornyet
årligt, senest for året 2018.
Den fælles myndighedsindsats er primært målrettet brancher,
hvor der erfaringsmæssigt anvendes illegal arbejdskraft. Poli-
tiet, SKAT og Arbejdstilsynet gennemfører i den forbindelse år-
ligt en række både landsdækkende og regionale koordinerede
fællesaktioner, som foregår uvarslet.
I 2018 er der planlagt 8 nationale og 36 regionale aktioner mod
social dumping. To nationale og 14 regionale er gennemført i 1.
kvartal 2018.
Politiets opgave i forbindelse med aktionerne består i at yde bi-
stand til SKAT og Arbejdstilsynets administrative kontrolar-
bejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejds-
grundlag samt at efterforske formodede strafbare forhold.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 658: Spm. om, hvordan politiressourcerne er fordelt på landsplan i de enkelte politikredse, til justitsministeren
Politiet udarbejder årligt en national operationsplan for indsat-
sen, der blandt andet opstiller en række strategiske mål og inde-
holder en redegørelse for ansvarsfordelingen i politiet i relation
til indsatsens udførelse samt retningslinjer for en opfølgning på
indsatsen.
For så vidt angår politiets ressourceforbrug kan det oplyses, at
politiets registreringspraksis ikke understøtter opgørelsen af res-
sourceforbruget knyttet til efterforskning og forebyggende tiltag
vedrørende udlændinges ulovlige ophold og arbejde i Danmark.
Derudover kan det mere generelt oplyses, at politikredsene til-
føres en samlet bevillingsramme inden for hvilken, kredsen pri-
oriterer ressourcerne til at løse kredsens opgaver, der bl.a. fast-
sættes af lokale behov og nationale strategier, herunder i forhold
til udlændinges ulovlige ophold og arbejde i Danmark.”
3