REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om, ministeren kan oplyse, om der findes samme slags bilmålvogtere i Danmark, som der gør i Sverige, til skatteministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

28. juni 2018

J.nr. 2018 - 2704

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 657 af 17. april 2018 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Karsten Lauritzen

/ Mette Kildegaard Graversen

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om, ministeren kan oplyse, om der findes samme slags bilmålvogtere i Danmark, som der gør i Sverige, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om der findes samme slags ”bilmålvogtere” i Danmark, som der

gør i Sverige, samt oplyse om et evt. omfang

heraf, jf. artiklen ”Ny lag ska stoppa bilmål-

vakterna” fra StockholmDirekt.se og ”Sveriges tio värsta bilmålvakter äger tilsammans 15

000 fordon” fra Teknikens Värld den 15. januar 2018?

Svar

Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar.

”Bilmålvogtere”

er i henhold til de svenske artikler en person, som er registreret som ejer

af flere biler uden at være den reelle ejer og bruger af bilerne. I tillæg hertil får personen

ofte betaling for at lade sig registrere som ejer af bilerne. Formålet er at undgå betaling af

afgifter og bøder samt at anvende bilerne til kriminelle forhold.

Omfanget af problemet i Sverige er i henhold til de svenske artikler et omfattende og sti-

gende problem. De ti værste ”bilmålvogtere” ejer tilsammen næsten 15.000 biler –

heraf

ejer en enkelt person omkring 3.800 biler. Endvidere fremgår det af artiklerne, at den

samlede gæld for de svenske ”bilmålvogtere” formodes at udgøre ca. 500 mio.

svenske kr.

Ifølge SKATs oplysninger er der i Danmark ca. 90 privatpersoner, som er registreret som

ejer af mere end 10 biler. Heraf er lidt over 10 privatpersoner registreret som ejer af flere

end 20 biler. I gennemsnit ejer de ca. 90 privatpersoner ca. 15 biler hver. Omkring halv-

delen af bilerne er veteranbiler.

SKAT har derudover oplyst, at godt en tredjedel af de ca. 90 bilejerne, som er registreret

som ejer af mere end 10 biler, har gæld til det offentlige. Størrelsen heraf udgør ca. 20

mio. kr. En tredjedel af gælden er køretøjsrelateret.

Endvidere oplyser SKAT, at der for ca. 15 pct. af bilerne er igangværende sager om num-

merpladeinddragelse. SKAT foretager primært pladeinddragelse, når bilen ikke er blevet

synet, eller hvis forsikringen ikke er blevet betalt.

Til brug for besvarelsen er Justitsministeriet desuden anmodet om bidrag. Justitsministe-

riet har indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at det er en velkendt fremgangsmåde blandt kriminelle at lade en

anden end den reelle ejer (den kriminelle) registrere som ejer af et køretøj. Det sker typisk

ved, at familiemedlemmer eller bekendte registreres som ejer af køretøjet.

Den bevidst forkerte registrering sker typisk med henblik på at besværliggøre politiets ef-

terforskning, da køretøjerne dermed ikke umiddelbart kan føres tilbage til den kriminelle.

Registreringen kan desuden fungere som et værn mod konfiskation af køretøjer i anled-

ning af f.eks. gæld til det offentlige eller gentagne tilfælde af kørsel uden førerret.

Side 2 af 3

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om, ministeren kan oplyse, om der findes samme slags bilmålvogtere i Danmark, som der gør i Sverige, til skatteministeren

Hvis politiets efterforskning af et strafbart forhold afdækker, at et køretøj anvendes af en

anden person end den, der er registreret som ejer af køretøjet, vil efterforskningen som

udgangspunkt rette sig mod den person, der har anvendt køretøjet og ikke mod den regi-

strerede ejer. Hvis der imidlertid er en rimelig formodning for, at en person, der er regi-

streret som ejer af et køretøj, medvirker til at begå kriminalitet ved at stille køretøjet til rå-

dighed for kriminelle, vil politiets efterforskning også rette sig mod ejeren af køretøjet.

Der vil i den forbindelse bl.a. kunne ske konfiskation af køretøjet, hvis betingelserne for

dette i straffelovens § 75, stk. 2, eller § 77 a er opfyldt.

Det er ikke muligt ud fra politiets systemer at foretage et udtræk af oplysninger om antal-

let af tilfælde, hvor en anden end den reelle ejer af et køretøj er registreret som ejer af kø-

retøjet. Tilvejebringelse af sådanne oplysninger vil kræve en omfattende manuel gennem-

gang af et stort antal potentielt relevante sager.

Rigspolitiet kan dog oplyse, at der i bandemiljøet ofte gøres brug af såkaldte ’puljekøretø-

jer’, som flere af gruppens medlemmer har rådighed over, og som både bruges

til at begå

kriminalitet og til lovlige formål.

Rigspolitiet er også bekendt med, at omrejsende kriminelle gør brug af dansk indregistre-

rede køretøjer, da sådanne køretøjer tiltrækker sig mindre opmærksomhed fra både myn-

dighederne samt ofre for og vidner til den begåede kriminalitet, end eksempelvis ru-

mænsk eller bulgarsk indregistrerede køretøjer gør.

Rigspolitiet har kendskab til enkelte herboende udlændinge, der er registreret som ejere af

mere end 30 køretøjer. Rigspolitiet formoder, at omrejsende kriminelle, primært fra Øst-

europa, mod betaling får stillet disse køretøjer til rådighed under deres ophold i Danmark.

Rigspolitiet er bekendt med, at tilsvarende eksempler på ”bilmuldyr” anvendes i flere an-

dre europæiske lande.

Rigspolitiet kan oplyse, at politiet er opmærksom på problemstillingen og i den forbin-

delse har stort fokus på at afdække kriminelle forhold. Rigspolitiet kan grundet efterforsk-

ningsmæssige hensyn imidlertid ikke videregive mere konkrete oplysninger om indsat-

sen.”

Skatteministeriet kan i øvrigt oplyse, at Justitsministeriet oplyser, at der som led i Bande-

pakke III er blevet undersøgt en række modeller, der vedrører indsatsen mod bandemed-

lemmers leasing af statussymboler som eksempelvis luksusbiler. Det er på den baggrund

besluttet, at indsatsen over for denne kriminalitetstype gøres til en del af de lokale Al Ca-

pone-enheders indsats over for bandemedlemmers misbrug af offentlige ydelser. De lo-

kale Al Capone-enheder er

–

også som led i bandepakken

–

etableret med det formål hur-

tigt og effektivt at kunne håndtere konkrete sager, hvor myndighederne bliver opmærk-

somme på bandemedlemmer, som udviser en adfærd, der giver grund til at mistænke, at

de pågældende uretmæssigt modtager offentlige ydelser, eller lever på en måde, der ikke

harmonerer med det forhold, at de samtidig har forfalden gæld til det offentlige. Enhe-

derne igangsatte deres arbejde i januar måned.

Side 3 af 3