REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 656: Spm. om, hvad det vil koste at indsatte ikke fremadrettet kan afsone reststraffen i åbne fængsler, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

14. maj 2018

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Amalie Munkner Kristi-

ansen

Sagsnr.: 2018-0030-1037

Dok.:

718847

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 655 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Rune Nørr

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 656: Spm. om, hvad det vil koste at indsatte ikke fremadrettet kan afsone reststraffen i åbne fængsler, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 655 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren lave en estimeret beregning på, hvilken ekstra-

udgift det vil være at afskaffe muligheden for løsladelse efter

2/3 udståelse af straffen, hvis det handler om straffede, der har

begået hård kriminalitet, eller er dømt for gentagne kriminelle

forhold?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Det fremgår af straffelovens § 38, stk. 1, at når to tredjedele af

straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør justitsministe-

ren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades

på prøve.

Ud over prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, kan prø-

veløsladelse endvidere finde sted efter udståelse af halvdelen af

straffen, dog mindst 2 måneder, når særlige omstændigheder ta-

ler derfor, jf. straffelovens § 38, stk. 2.

Efter straffelovens § 40 a kan der

–

ud over de tilfælde der er

nævnt i § 38, stk. 2

–

ske prøveløsladelse, når halvdelen af straf-

fen, dog mindst 2 måneder, er udstået, såfremt den indsatte en-

ten har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet,

f.eks. ved at deltage i behandling for et narkotika- eller alkohol-

misbrug (§ 40 a, stk. 1, nr. 1), eller hvis den dømtes forhold taler

for tidlig løsladelse (§ 40 a, stk. 1, nr. 2).

Kriminalforsorgen har ved besvarelsen lagt til grund, at der øn-

skes en beregning af effekten af at afskære dømte fra alle former

for prøveløsladelse, hvis de pågældende er dømt for hård krimi-

nalitet eller for gentagne kriminelle forhold.

Beregningen af merudgifter forbundet med en fuld afskæring af

prøveløsladelse for dømte, der har begået

hård kriminalitet,

foretaget med afsæt i antallet af løsladelser af fængselsdømte i

2017.

Hård kriminalitet er i den forbindelse defineret som drab, drabs-

forsøg, vold med døden til følge og voldskriminalitet i øvrigt,

ildspåsættelse samt anden personfarlig kriminalitet. Endvidere

er medtaget voldtægt og anden sædelighedskriminalitet, grov

narkotikakriminalitet, røveri og færdselslovsrelateret kriminali-

tet, herunder navnlig uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsomt

manddrab.

Hvis de dømte for hård kriminalitet, der blev prøveløsladt i

2017, ikke havde haft adgang til prøveløsladelse, ville de i alt

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 656: Spm. om, hvad det vil koste at indsatte ikke fremadrettet kan afsone reststraffen i åbne fængsler, til justitsministeren

skulle afsone yderligere 853 år. Omregnet til pladser i kriminal-

forsorgen ville det svare til 99 pladser i lukket fængsel, 528

pladser i åbent fængsel eller pension, 138 arrestpladser og 120

fodlænkeafsonere.

Det er på baggrund af ovenstående kriminalforsorgens vurde-

ring, at de estimerede merudgifter forbundet med den foreslåede

afskaffelse af muligheden for prøveløsladelse vil være ca. 553

mio. kr. årligt, hvis der tages udgangspunkt i, at de nødvendige

ekstra pladser etableres i tilknytning til eksisterende institutio-

ner.

Udgifterne til selve pladsernes drift vil udgøre ca. 420 mio. kr.

årligt, mens de årlige renter og afskrivninger vil udgøre ca. 132

mio. kr. faldende til ca. 55 mio. kr. over 30 år. Anlægsudgifterne

vurderes at udgøre i alt ca. 1,6 mia. kr., som afskrives over 30

år.

Kriminalforsorgens statistikregister over løsladte indeholder

ikke oplysninger om, hvorvidt de løsladte tidligere er dømt for

gentagne kriminelle forhold, hvorfor det ikke umiddelbart har

været muligt at foretage en beregning for denne gruppe af løs-

ladte. En beregning vil således forudsætte en omfattende manual

gennemgang af kriminalregisteret”