Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1897848_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
15. maj 2018
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Amalie Munkner Kristi-
ansen
Sagsnr.: 2018-0030-1035
Dok.:
718845
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. april 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Rune Nørr
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om, hvor mange livstidsfanger der sidder fængslet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange livstidsfanger der sidder
fængslet og oplyse om, hvor lang tid de gennemsnitligt sidder
fængslet, samt lave en estimeret beregning på, hvor stor ekstra-
udgiften vil være, hvis de skal afsone resten af deres liv i fængs-
let?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen kan oplyse, at der aktuelt pr. 19. april 2018
var indsat i alt 25 livstidsdømte i kriminalforsorgens institutio-
ner.
Kriminalforsorgen kan endvidere oplyse, at en aktuel beregning
af den gennemsnitlige afsoningstid for livstidsdømte i perioden
1985-2018 viser, at de livstidsdømte i gennemsnit havde udstået
ca. 17 år af livstidsstraffen, da de blev løsladt.
Kriminalforsorgen har lagt til grund, at der ønskes et estimat af
de omkostninger, der vil være forbundet med at afskære livs-
tidsdømte fra muligheden for løsladelse på prøve, således at
livstidsdømte skal afsone resten af livet i fængsel. Kriminalfor-
sorgen har til brug for beregningerne lagt til grund, at de 25 livs-
tidsdømte, der pt. afsoner en livstidsstraf, i gennemsnit vil udstå
17 år af den idømte straf efter den gældende ordning.
Det er endvidere forudsat, at de 25 livstidsdømte, der pt. afsoner
i fængsel, vil have en gennemsnitlig levetid på 79 år. Dette tal
er baseret på Danmarks Statistiks seneste opgørelse over mid-
dellevetiden for mænd, da det altovervejende er mænd, som ind-
går i denne population.
Hvis de 25 livstidsdømte bliver afskåret fra løsladelse på prøve
og derfor vil være fængslet resten af deres levetid, dvs. indtil de
gennemsnitligt set når en alder svarende til middellevetiden for
mænd (79 år), vil de pågældende skulle afsone yderligere 581 år
af den idømte straf.
De samlede merudgifter i forbindelse med afsoning af de i alt
yderligere 581 år vurderes at være ca. 436 mio. kr. Det svarer til
årlige medudgifter på ca. 22 mio. kr., faldende i de kommende
år, hvis der tages udgangspunkt i, at de nødvendige ekstra plad-
ser etableres i tilknytning til eksisterende institutioner.
Det bemærkes, at der må forventes også i fremtiden at tilgå nye
livstidsdømte (ca. 1,3 pr. år. i gennemsnit). En generel afskæring
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om, hvor mange livstidsfanger der sidder fængslet, til justitsministeren
af adgangen til prøveløsladelse for livstidsdømte vil derfor in-
debære et stigende behov for afsoningskapacitet og deraf føl-
gende merudgifter.”
Det bemærkes, at spørgsmålet om mulighederne for prøveløsladelse for livs-
tidsdømte også indgår i forslag til folketingsbeslutning nr. B 131 af 23.
marts 2018, som blev 1. behandlet den 15. maj 2018.
Som det blev tilkendegivet i forbindelse med 1. behandlingen af beslut-
ningsforslaget, er det vigtigt, at der er rimelighed i systemet, og at bl.a. livs-
tidsdømte ikke bliver prøveløsladt for tidligt.
På den baggrund vil der blive iværksat en undersøgelse af praksis for prø-
veløsladelse af drabsdømte, herunder livstidsdømte, hvor regler og praksis
vil blive gennemgået. Hvis undersøgelsen viser, at der er behov for at
stramme op på regler eller praksis, vil der blive fulgt op herpå.
3