REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om, hvilken begrundelse skal politiet konkret bruge for at udtage en DNA-prøve, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. maj 2018

Politikontoret

Sidsel Bøndergaard

2018-0030-1033

717425

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 651 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om, hvilken begrundelse skal politiet konkret bruge for at udtage en DNA-prøve, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 651 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilken

begrundelse skal politiet konkret bruge for at udtage

en DNA-prøve og opbevare den i en længere periode i DNA-

registeret?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Som

reglerne er i dag, kan politiet registrere dna-profiler i dna-

profilregisteret fra personer, der har været sigtet for en forbry-

delse med en strafferamme på 1�½ års fængsel eller derover. Der-

udover kan politiet registrere dna-profiler fra sigtede i visse sa-

ger om børnepornografi.

Efter de gældende sletteregler bliver en dna-profil som udgangs-

punkt først slettet, når gerningsmanden fylder 80 år eller senest

2 år efter vedkommendes død.

I sager, hvor der er sket frifindelse eller truffet afgørelse om på-

taleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår, slettes dna-profiler

efter 10 år. Hvis en sigtelse opgives som grundløs, skal en regi-

streret dna-profil slettes straks. En dna-profil vil dog ikke blive

slettet, hvis vedkommende er eller har været sigtet for en anden

lovovertrædelse, som kan danne grundlag for opbevaring af

dna-profilen.”

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at udtagelse af spyt- eller blod-

prøver mv. er reguleret af retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb. Der

skelnes i den forbindelse mellem legemsbesigtigelse, som bl.a. omfatter be-

sigtigelse og optagelse af aftryk mv., herunder fingeraftryk, og legemsun-

dersøgelser, som omfatter nærmere undersøgelser af legemet, herunder bl.a.

udtagelse af spyt- eller blodprøve mv.

Det fremgår af retsplejelovens § 792 a, stk. 2, at legemsundersøgelse af en

sigtet kun må foretages, såfremt der er begrundet mistanke om, at den på-

gældende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan med-

føre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller i en overtrædelse af

straffelovens § 124, stk. 4 (om uretmæssig besiddelse og medtagelse af mo-

biltelefoner mv. i fængsler og arresthuse), eller § 249, 1. led (om uagtsom

betydelig legemsbeskadigelse), og indgrebet må antages at være af afgø-

rende betydning for efterforskningen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om, hvilken begrundelse skal politiet konkret bruge for at udtage en DNA-prøve, til justitsministeren

Herudover fremgår det af retsplejelovens § 792 b, stk. 1, at optagelse af fin-

geraftryk og personfotografi samt udtagelse af spyt- eller blodprøve med

henblik på senere identifikation endvidere kan foretages, hvis den pågæl-

dende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der efter loven

kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtræ-

delse af straffelovens § 235, stk. 2 (om besiddelse af børnepornografisk ma-

teriale).