REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 627: Spm. om, i hvilket omfang loggede data de seneste år er blevet anvendt til at opklare lovovertrædelser og i givet fald hvilken type lovovertrædelser der er tale om, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. juni 2018

Sikkerhedskontoret

Michael Hadberg

2018-0030-0996

727253

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 624 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og

Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 627: Spm. om, i hvilket omfang loggede data de seneste år er blevet anvendt til at opklare lovovertrædelser og i givet fald hvilken type lovovertrædelser der er tale om, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 624 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren i forlængelse af Retsudvalgets samråd om log-

ning den 5. april 2018 oplyse, om politi og PET altid indhenter

en dommerkendelse inden der indhentes logget data fra telesel-

skaberne eller om det i nogle tilfælde sker via en standard skri-

velse?”

Svar:

Udbydere af telenet eller teletjenester skal foretage registrering og opbeva-

ring (logning) i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning

og retsforfølgning af strafbare forhold, jf. retsplejelovens 786, stk. 4.

Der er i bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 (logningsbekendtgø-

relsen) fastsat regler om, hvilke nærmere oplysninger teleselskaberne skal

registrere og opbevare. Efter denne bekendtgørelse skal teleselskaber bl.a.

registrere og opbevare oplysninger om, hvilke andre telefoner en telefon har

været i kontakt med, og oplysninger om hvornår samt hvilken mast telefo-

nen var forbundet til ved kommunikationens start og afslutning.

Teleselskaberne kan efter reglerne om edition i retsplejelovens kapitel 74

(§§ 801 - 807 f) pålægges at give politiet adgang til de oplysninger, som re-

gistreres og opbevares hos teleselskaberne i medfør af logningsbekendtgø-

relsen.

Efter retsplejelovens § 806, stk. 2, træffes en afgørelse om edition af retten

ved kendelse. Såfremt der er tale om såkaldte historiske teleoplysninger som

nævnt i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3 og 4 (teleoplysning og udvidet te-

leoplysning) – f.eks. oplysninger om, hvilke andre telefoner en telefon har

været i kontakt med – skal betingelserne for indgreb i meddelelseshemme-

ligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71, tillige være opfyldt. Det indebærer,

at der kun kan indhentes en retskendelse, hvis det er af afgørende betydning

for efterforskningen, og sagen vedrører en lovovertrædelse, som kan straf-

fes med 6 års fængsel, eller er omfattet af en række konkret nævnte lovover-

trædelser. Retten kan dog træffe afgørelse om edition af historiske teleop-

lysninger, uden at disse betingelser er opfyldt, hvis indehaveren af telefo-

nen samtykker.

Teleselskaberne kan endvidere vælge frivilligt – uden at politiet har indhen-

tet en retskendelse – at udlevere loggede oplysninger til politiet, såfremt in-

dehaveren af telefonen har samtykket dertil, og det i øvrigt er foreneligt med

reglerne i telelovgivningen, herunder regler om tavshedspligt og hemmelig-

holdelse af oplysninger.

Herudover kan politiet træffe beslutning om at indhente loggede oplysnin-

ger uden forudgående retskendelse, hvis indgrebets øjemed ville forspildes,

hvis retskendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens § 783, stk. 4, jf. § 801,

stk. 3, og § 806, stk. 4. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden

24 timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Politiets

beslutning skal dog i de tilfælde, hvor der ikke er krav om, at betingelserne

for indgreb i meddelelseshemmeligheden er opfyldt, alene forelægges for

retten, hvis den, som indgrebet retter sig mod – dvs. teleselskabet – frem-

sætter begæring herom.

Det bemærkes, at det følger af PET-lovens § 6, at retsplejelovens regler om

bl.a. tvangsindgreb også gælder for PET. PET kan således indhente loggede

oplysninger efter de samme regler i retsplejeloven.

Det bemærkes endvidere, at politiet, herunder PET, i medfør af bestemmel-

ser i teleloven har mulighed for at få udleveret abonnentoplysninger om

f.eks. navn og adresse på brugeren af et bestemt telefonnummer eller en sta-

tisk IP-adresse uden retskendelse.

Herudover har politiet på grundlag af nødretsbetragtninger mulighed for i

visse særlige situationer – f.eks. ved eftersøgning af en forsvunden person,

hvor der ikke er mistanke om et strafbart forhold – at få udleveret loggede

oplysninger.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende om fremgangsmåden ved

indhentelse af historiske teleoplysninger:

”Når politikredsene indhenter teleoplysninger og udvidede

teleoplysninger fra teleudbydere, sker det ved, at politikredsene

sender en anmodning om udlevering af de pågældende

oplysninger til teleudbyderne via en it-løsning til rekvisition af

bl.a. indgreb i meddelelseshemmeligheden, som Rigspolitiet

stiller til rådighed for politikredsene. Der er således indgået

aftaler mellem Rigspolitiet og samtlige landets teleudbydere,

som indebærer, at rekvirering af teleoplysninger og udvidede

teleoplysninger alene kan ske ved brug af denne it-løsning.

Når politikredsene rekvirerer indgreb i meddelelses-

hemmeligheden ved brug af den nævnte it-løsning, skal

politikredsene bl.a. svare på, om indgrebet finder sted på

baggrund af en retskendelse, ”på øjemedet” eller på baggrund af

samtykke.

Rigspolitiet kan i øvrigt henvise til Rigspolitiets samtidige

bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 627 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg.”