Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1907567_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. juni 2018
Strafferetskontoret
André Dybdal Pape
2018-0030-0992
708015
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 621 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. april 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 621: MFU spm., om lovgivningen og straffen for at hindre redningspersonale og politi i at hjælpe tilskadekomne i forbindelse med en trafikulykke, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 621 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad kan ministeren oplyse om lovgivningen og straffen for at
hindre redningspersonale og politi i at hjælpe tilskadekomne i
forbindelse med en trafikulykke, og er det en strafskærpende
omstændighed, hvis hindringen er afstedkommet af, at den/de
pågældende tager billeder eller optager video fra ”ulykkessce-
nen?”
Svar:
Efter straffelovens § 119, stk. 3, er det strafbart at lægge hindringer i vejen
for, at personer, der handler i offentlig tjeneste eller hverv, kan udføre deres
arbejde. Bestemmelsen omfatter bl.a. ambulanceredere, brandfolk og poli-
tiet.
Overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder.
Endvidere har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyst, at det føl-
ger af færdselslovens § 7, stk. 5, at uvedkommende ikke må komme så tæt
på et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller slukningsarbejdet,
herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes. Tilfælde, hvor forbipas-
serende tager billeder eller optager video af et uhelds- eller brandsted, vil
efter omstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af færdselslovens §
7, stk. 5, hvis redningsarbejdet derved er blevet hæmmet. Overtrædelse af
færdselslovens § 7, stk. 5, straffes med bøde.
Straffen for strafbare lovovertrædelser fastsættes af domstolene efter en
konkret vurdering af samtlige omstændigheder i den enkelte sag og på
grundlag af straffelovens regler om straffens fastsættelse.
Ved fastsættelsen af en straf skal der efter straffelovens § 80 tages hensyn
til lovovertrædelsens grovhed, og ved vurderingen heraf skal der tages hen-
syn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt
til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Det vil bl.a.
kunne indgå i vurderingen, at overtrædelsen blev begået, fordi der blev ta-
get billeder eller optaget video af et ulykkessted.
2