Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1907545_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. juni 2018
Strafferetskontoret
André Dybdal Pape
2018-0030-0986
707990
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 615 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. april 2018. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 615: MFU spm. om ministeren er enig i, at det er uetisk, når borgere tager billeder og filmer en trafikulykke med tilskadekomne eller døde, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 615 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren enig i, at det er uetisk, når borgere tager billeder
og filmer en trafikulykke med tilskadekomne eller døde og her-
efter offentliggør billederne på internettet, jf. artiklen ”Forbipas-
serende tog billeder af døende dreng: Nu kommer hans mor med
opfordring” fra TV ØST den 25. marts 2018?”
Svar:
Jeg er helt enig i, at det er uetisk, når borgere tager billeder af eller filmer
trafikulykker med tilskadekomne eller omkomne og herefter offentliggør
billederne på internettet. De implicerede og de pårørende til de tilskade-
komne eller omkomne befinder sig ofte i en særlig sårbar situation, og de
har krav på, at man respekterer dette.
Hertil kommer, at det efter straffelovens § 264 d er strafbart uberettiget at
videregive meddelelser eller billeder om en andens private forhold eller i
øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan
forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse,
hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Det kan således efter omstændighederne også være strafbart at offentliggøre
billeder af bl.a. trafikofre på internettet.
2