Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1904864_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. maj 2018
Forebyggelseskontoret
Katrine Born Thodsen
2018-0030-0982
706701
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 609 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. april 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm. om, hvilke instrukser og hvilket overordnet tilsyn der fra Rigspolitiets side er iværksat med henblik på, at fejl ifm. ATK målinger ikke gentages og at berørte borgere loyalt orienteres om risikoen for fejl, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 609 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren oplyse, hvilke instrukser og hvilket overordnet
tilsyn der fra Rigspolitiets side er iværksat med henblik på, at
fejl i forbindelse med ATK målinger ikke gentages og at berørte
borgere loyalt orienteres om risikoen for fejl?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Der
henvises til Rigspolitiets bidrag til brug for den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 608 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg.
Rigspolitiet vil drøfte med anklagemyndigheden, om de konsta-
terede sagsbehandlingsfejl i relation til klassificering af køre-
tøjsarten i ATK-sager giver anledning til at iværksætte yderli-
gere tiltag i form af eksempelvis instrukser og tilsyn.”
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”De regionale statsadvokater fører tilsyn med straffesagsbe-
handlingen i ATK-sager ved Administrativcenter Vest (ACV)
under Midt- og Vestjyllands Politi og ved Administrativcenter
Øst (ACØ) under Københavns Vestegns Politi.
Statsadvokaterne vil indskærpe over for ACV og ACØ, at stats-
advokaterne og Rigspolitiet skal underrettes om sager, hvor man
bliver opmærksom på systemfejl eller fejlmuligheder i ATK-sy-
stemet, herunder sager hvor en sådan systemfejl har ført til, at
en sag er blevet henlagt eller påtaleopgivet, så det sikres, at så-
danne fejl bliver håndteret i samarbejde med Rigspolitiet og
ACV og ACØ.”
2