Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt
1904867_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. maj 2018
Forebyggelseskontoret
Katrine Born Thodsen
2018-0030-0979
706636
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 606 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. april 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvilken regel eller hjemmel, der fastslår, at måleresultaterne i Danmark ikke kræves godkendt i hver enkelt hastighedsmåling, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 606 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I
svar på REU alm. del -
spm. 401 anføres det, at ”Det betyder,
at måleresultater ikke efterfølgende kræves godkendt i hver en-
kelt hastighedsmåling, og at der ikke er grundlag for yderligere
efterprøvning af målingens rigtighed, med mindre gennemførel-
sen af den konkrete måling giver anledning hertil.” Kan mini-
steren på den baggrund oplyse, hvilken regel eller hjemmel, der
fastslår, at måleresultaterne i Danmark ikke kræves godkendt i
hver enkelt hastighedsmåling, og kan ministeren uddybe, hvad
der nærmere menes ”med mindre gennemførelsen af den kon-
krete måling giver anledning hertil”, herunder om der hermed
tænkes på tilfælde, hvor der foreligger konkrete indsigelser fra
borgerne eller tilfælde, hvor der foreligger et stort antal og/eller
tilsyneladende uforholdsmæssigt mange, målte forseelser inden
for en måleperiode?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det
er altid muligt for borgere at gøre indsigelser mod et måle-
resultat gældende over for politiet og at få sagen prøvet ved
domstolene.
Indsigelser i forhold til målingen, f.eks. vedrørende manglende
skiltning eller usikkerhed om måleresultatet, behandles af poli-
tikredsene, hvis indsigelsen modtages før udstedelse af et bøde-
forelæg. Hvis indsigelsen modtages efter udstedelsen af et bø-
deforelæg, behandles indsigelsen som udgangspunkt af domsto-
lene.
Danske domstole tager således løbende stilling til hastigheds-
målinger, der er foretaget med ATK. Det bemærkes i den for-
bindelse, at det følger af retsplejeloven, at rettens bedømmelse
af bevisernes vægt ikke er bundet ved lovregler.”
Som det fremgår af Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
608 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er Rigspolitiet blevet opmærk-
som på sager, hvor der er udstedt bøder på grundlag af en forkert klassifice-
ring af køretøjsarten.
Justitsministeriet har derfor anmodet Rigspolitiet om at gennemgå alle
ATK-sager de seneste 6 måneder, hvor der er udstedt bøder, men hvor sagen
siden er henlagt, påtaleopgivet eller hvor der er sket frifindelse, med henblik
på at vurdere, om sagerne har baggrund i type- eller systemfejl, som kan
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvilken regel eller hjemmel, der fastslår, at måleresultaterne i Danmark ikke kræves godkendt i hver enkelt hastighedsmåling, til justitsministeren
have medført udstedelse af bøder på uretmæssigt grundlag. Såfremt det viser
sig, at der kan være tale om type- eller systemfejl, vil Rigspolitiet gennemgå
tilsvarende sager i hele perioden fra 2015-2018, hvor politiets nuværende
ATK-udstyr har været i brug. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 608 (Alm. del) fra Folketingets Rets-
udvalg.
Som det endvidere fremgår af Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 609 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, vil statsadvoka-
terne indskærpe over for ACV og ACØ, at statsadvokaterne og Rigspolitiet
skal underrettes om sager, hvor man bliver opmærksom på systemfejl eller
fejlmuligheder i ATK-systemet, så det sikres, at sådanne fejl bliver håndte-
ret i samarbejde med Rigspolitiet og ACV og ACØ.
3