REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om, hvilke krav der stilles om politianmeldelse for at få tilkendt erstatning, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. marts 2018

Formueretskontoret

Mathias Mikkelsen

2018-0030-0842

672696

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 463 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om, hvilke krav der stilles om politianmeldelse for at få tilkendt erstatning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 463 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren, at det er ønskeligt at personer med autisme

og andre handicap skal politianmeldes, hvis de har udøvet vold

mod ansatte på de institutioner, som de opholder sig på, og kan

ministeren i benægtende fald redegøre for, hvilke yderligere løs-

ninger der kan laves for denne gruppe mennesker, jf. artiklen

»Dansk Folkeparti vil have gjort noget ved de mange retssager

mod personer med autisme« fra DR.dk, den 2. februar 2018?”

Svar:

Det fremgår af den artikel, der er omtalt i spørgsmålet, at der er mange

politianmeldelser for vold mod ansatte begået af børn og voksne med au-

tisme, og at baggrunden herfor er, at de ansatte ifølge loven skal anmelde

sagerne for at have mulighed for senere hen at søge om erstatning. I artik-

len anmodes justitsministeren derfor om at overveje, hvorvidt der kan etab-

leres en løsning, der sikrer, at det ikke er nødvendigt at politianmelde de

omtalte sager for at få erstatning.

Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at hvis ansatte på institu-

tioner bliver udsat for en arbejdsskade, vil de som udgangspunkt være dæk-

ket af reglerne i arbejdsskadesikringsloven, uanset om skaden er omfattet af

offererstatningsloven eller ej. Erstatning efter offererstatningsloven ydes så-

ledes som et supplement til den erstatning, der ydes efter arbejdsskadesik-

ringsloven.

Justitsministeriet kan om de gældende regler for offererstatning generelt

oplyse, at der efter offererstatningsloven kan ydes erstatning og godtgørelse

for personskade til personer, der har været udsat for en forbrydelse. Tilken-

delse af erstatning eller godtgørelse er som udgangspunkt betinget af, at for-

brydelsen anmeldes til politiet inden 72 timer. Baggrunden for anmeldelses-

fristen er bl.a., at en hurtig anmeldelse giver politiet den bedst mulige ud-

sigt til at finde gerningsmanden og opklare sagen.

I sager, der involverer plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere

og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv.,

gælder der imidlertid en særlig praksis i forhold til anmeldelseskravet. Det

skyldes, at der kan være særlige pædagogiske og/eller behandlingsmæssige

hensyn i forhold til skadevolderen, der kan tale imod en politianmeldelse.

Plejepersonale mv., der udsættes for en forbrydelse i forbindelse med deres

arbejde, f.eks. hvor en beboer på en institution udøver vold mod personalet,

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 587: Spm. om, hvilke krav der stilles om politianmeldelse for at få tilkendt erstatning, til justitsministeren

vil i forbindelse med en evt. ansøgning om offererstatning derfor ikke skulle

politianmelde episoden for at være berettiget til få erstatning, hvis der er pæ-

dagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, der kan begrunde en fravigelse

af anmeldelseskravet.

Erstatningsnævnet, der behandler ansøgninger om offererstatning, stiller så-

ledes

ikke

krav om en politianmeldelse, hvis der er konkrete pædagogiske

og/eller behandlingsmæssige hensyn, der gør sig gældende. Dokumentatio-

nen heraf vil normalt kunne opfyldes ved en udtalelse fra den ansattes ar-

bejdsgiver, som fastslår, at der foreligger sådanne konkrete hensyn i den på-

gældende sag.

Der har gennem de seneste år været rejst tvivl om praksis på området, og

både tidligere regeringer og den nuværende regering har flere gange gjort

sig bestræbelser på at skabe klarhed over anmeldelsessituationen for den be-

rørte personkreds. Justitsministeriet holdt således i 2016 en møderække med

relevante interessenter, heriblandt Socialpædagogerne, FOA, BUPL og

FTF. Møderækken mundede ud i en vejledning, som bl.a. giver en række

eksempler på, hvornår der kan foreligge pædagogiske og behandlingsmæs-

sige hensyn, som kan begrunde en fravigelse af kravet om politianmeldelse.

Vejledningen blev offentliggjort den 27. april 2016 og er vedlagt denne be-

svarelse.

Da der igen i foråret 2017 opstod tvivl om praksis på området, inviterede

Justitsministeriet en række af de interessenter, der havde medvirket ved ud-

arbejdelsen af vejledningen, til et møde for at drøfte de praktiske erfaringer

med vejledningen.

Nu er der igen opstået tvivl om, hvorledes man som plejepersonale mv. skal

forholde sig i relation til politianmeldelse og erstatning. Spørgsmålet vil der-

for blive inddraget i den kommende analyse af Erstatningsnævnet, der skal

se på nævnets arbejdsprocesser og organisatoriske rammer samt på regel-

grundlaget.