REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om ministeren kan redegøre for politiets og anklagemyndighedens procedure og praksis med hensyn til strakstilhold, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. maj 2018

Politikontoret

Hanna Giørtz Behrens

2018-0030-0959

706550

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 572 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2018. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om ministeren kan redegøre for politiets og anklagemyndighedens procedure og praksis med hensyn til strakstilhold, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 572 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for politiets og anklagemyndighedens

procedure og praksis med hensyn til strakstilhold?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Betingelserne

for at meddele tilhold, strakstilhold og opholds-

forbud er fastsat i tilholdsloven.

Rigsadvokaten har fastsat nationale retningslinjer for behand-

ling af sager om tilhold mv. i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet

om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Retningslinjerne, der

blandt andet er baseret på forarbejderne til tilholdsloven, inde-

holder en gennemgang af betingelserne for at meddele tilhold

mv. Afsnittet indeholder endvidere retningslinjer for anklage-

myndighedens og politiets behandling af sager om tilhold mv.

Der kan i medfør af tilholdslovens § 2 a gives et strakstilhold,

hvis en person med rimelig grund er mistænkt for at krænke en

anden, hvis der er bestemte grunde til at antage, at personen fort-

sat vil krænke den anden, og hvis personen ikke har en rimelig

interesse i at kontakte den anden.

Det vil bero på et konkret skøn, om der i den enkelte sag fore-

ligger tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankegrundla-

get.

Efter § 2, stk. 2, kan et tilhold endvidere gives, hvis der er be-

grundet mistanke om, at en person har begået en overtrædelse af

straffelovens bestemmelser om drab, røveri, frihedsberøvelse,

vold, brandstiftelse, voldtægt eller anden seksualforbrydelse, og

den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens

grovhed ikke skal tåle kontakt mv. med den pågældende.

Der kan endelig gives tilhold efter § 2, stk. 3, hvis en person

med rimelig grund mistænkes for at have begået eller forsøgt at

begå en overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 2, om ulovlig

tvang ved at tvinge en anden til ægteskab eller en religiøs vielse

uden borgerlig gyldighed. Et tilhold efter § 2, stk. 3, er ikke be-

tinget af en forudgående fredskrænkelse, eller at der er bestemte

grunde til at frygte fortsat krænkelse. Der skal endvidere ikke

foretages en selvstændig vurdering af den konkrete overtrædel-

ses grovhed.

Der kan, jf. § 4 i tilholdsloven, gives et opholdsforbud, når be-

tingelserne for at give et tilhold efter lovens § 2 er opfyldt. End-

videre er det en betingelse, at der er tale om oftere gentagen

krænkelse (i form af fredskrænkelse eller strafbart forhold, der

kan sidestilles med fredskrænkelse), forsætlig overtrædelse af et

tilhold eller en lovovertrædelse, der kan danne grundlag for et

tilhold (grov personfarlig kriminalitet eller ulovlig tvang i for-

bindelse med ægteskab mv.) eller en bortvisning. Endelig skal

det være politiets vurdering, at et tilhold ikke er tilstrækkeligt til

at beskytte den forurettede.

Hvis der er meddelt et strakstilhold, skal endelig afgørelse om

tilhold eller opholdsforbud så vidt muligt træffes senest 60 dage

efter forkyndelsen af afgørelse.

Et tilhold kan ifølge tilholdslovens § 2, stk. 1, gives, hvis der er

begrundet mistanke om, at en person enten har krænket den for-

urettedes fred eller mod den forurettede har begået et strafbart

forhold, der kan sidestilles med en fredskrænkelse, og der er be-

stemte grunde til at antage, at personen fortsat vil krænke den

forurettede på den måde.

Det skal i den forbindelse vurderes, om der er begrundet mis-

tanke om, at der er begået forhold, som kan føre til et tilhold, og

at forholdene er begået af den pågældende, og om der er be-

stemte grunde til at antage, at den pågældende vil fortsætte med

at krænke den anden.

Afgørelse i sager om (straks)tilhold og opholdsforbud (og bort-

visning) træffes af politidirektøren i de enkelte politikredse. Der

foretages i hver enkelt sag en vurdering af, om betingelserne for

at meddele et tilhold mv. er opfyldt.

Politikredsen kan efter en konkret vurdering bestemme, at en

afgørelse om (straks)tilhold kan træffes af en politibetjent.

De regionale statsadvokater behandler klager over politidirektø-

rens afgørelser om (straks)tilhold, opholdsforbud og bortvis-

ning, jf. § 15, stk. 3 i tilholdsloven.

Området bliver desuden løbende fulgt af de regionale statsadvo-

kater i forbindelse med det almindelige tilsyn med politiets sags-

behandling. Det bemærkes, at statsadvokaterne i samarbejde

med politikredsene i 2017 har ført et særligt tilsyn med tilholds-

sagerne for at følge implementeringen af de nye regler. Tilsynet

vedrørte både den administrative behandling af tilholdssager og

straffesager om overtrædelse af tilhold.

De regionale statsadvokater har på baggrund af tilsynet vurde-

ret, at der i politikredsene generelt er fokus på korrekt behand-

ling af sager om tilhold, og at man har arbejdet med at forbedre

kvaliteten i sagerne både for så vidt angår den administrative

behandling og for så vidt angår straffesagerne.

Rigsadvokaten oplyser endvidere, at behandling af tilholdssager

fortsat er et anklagerfagligt fokusområde i retspraksis, hvilket

vil sige, at anklagemyndigheden i relevant omfang vil søge at få

afklaret spørgsmål af mere generel betydning om navnlig straf-

niveauer i retspraksis. Statsadvokaterne agter fortsat at følge

området i forbindelse med det almindelige tilsyn med straffe-

sagsbehandlingen.

Rigsadvokaten vil sammen med Rigspolitiet se nærmere på, om

der er behov for

særlige initiativer på området.”

Justitsministeriet har ligeledes til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan for så vidt angår politiets procedure og praksis

i forbindelse med strakstilhold oplyse, at tilhold kan gives, når

en person, som foranstaltningen skal beskytte, anmoder om det,

jf. tilholdslovens § 14. Dette gælder også strakstilhold. Hvis der

er risiko for mere alvorlige overgreb, herunder vold eller vold-

tægt og ved risiko for overgreb mod børn, kan politiet også af

egen drift indlede en sag.

Politiet skal ifølge tilholdslovens § 15 vejlede om reglerne om

tilhold, herunder strakstilhold, når der er anledning til det. Det

beror på politiets skøn, om vejledning er påkrævet.

Hvis der er udsigt til, at konflikten kan løses på en mindelig

måde, skal politiet søge denne løsning ved vejledning, dialog og

henstillinger over for parterne, medmindre den ene part har udø-

vet vold mod den anden, eller den forurettede i øvrigt har et klart

beskyttelsesbehov, f.eks. når der er tale om stalking.

Politiet kan give en formaning til den, der forfølger eller chika-

nerer en person. Dette indebærer, at politiet uformelt advarer

den pågældende om, at politiet kan give vedkommende et til-

hold, herunder strakstilhold, hvis chikanen mv. fortsætter. Poli-

tiet orienterer i den forbindelse også om konsekvenserne af et

tilhold. Formaning overvejes navnlig, så længe der endnu ikke

er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at give et strakstilhold, tilhold

mv., og når der er grund til at tro, at den indklagede vil ændre

sin adfærd som følge af en formaning.

Når politiet træffer afgørelse om strakstilhold, herunder afgø-

relse om ikke at meddele strakstilhold, på baggrund af en an-

meldelse, jf. tilholdslovens § 14, skal de forvaltningsretlige reg-

ler om partshøring, skriftlighed, begrundelse og klagevejledning

iagttages.

Sager om tilhold, herunder strakstilhold, skal behandles med

den fornødne hurtighed og effektivitet. I særligt grove tilfælde,

f.eks. hvor anmeldelsen angår en række uønskede henvendelser

gennem en vis tid (stalking), skal politiet være særlig opmærk-

som på at foretage en hurtig partshøring. Hvis sagen ikke kan

forventes afsluttet inden kortere tid, bør politiet underrette den

forurettede om, hvad der sker i sagen, og hvornår politiet for-

venter sagen afgjort.

Afgørelser om strakstilhold skal inden rimelig tid og så vidt mu-

ligt inden 60 dage efter forkyndelsen følges op af en endelig af-

gørelse om tilhold, opholdsforbud eller tilbagekaldelse af strak-

stilholdet, jf. tilholdslovens § 2 a, stk. 3.

Det følger af tilholdslovens § 16, at afgørelser om tilhold, op-

holdsforbud og bortvisning skal forkyndes for den pågældende.

Den pågældende skal vejledes om retten til at kræve afgørelsen

indbragt for retten.

Hvis politiet træffer afgørelse om strakstilhold, bliver afgørelsen

indberettet til Kriminalregistret (KR), efter den er forkyndt. Par-

terne skal underrettes om, at afgørelsen indberettes til KR.”